3 minute read
Biewer
PRÆSENTATION
Mit navn er Susanne Fisker-Jensen og vi, min mand og jeg bor i Holte sammen med vores 5 Lhasa piger. Min første Lhasa så jeg i 1982 og mit første kuld hvalpe kom til verden i 1989. Jeg har været aktiv i Lhasa Apso klubben i en del år, hvor aktiviteterne, undtaget udstillingerne, lå på mit bord. Er uddannet konkurrence leder indenfor agility og introducerede det for Lhasa klubben tilbage i slut 80’erne. Fra midt 90’erne var der en år række hvor min deltagelse indenfor hunde verden ikke var så stor. Men en gang Lhasa altid Lhasa, så jeg tog opdrætter uddannelsen og fik kennel navn og har haft 6 kuld siden 2010. Vi er jo en pelshunde race, men må også erkende at 95% af alle Lhasa’er er nedklippet og jeg håber at kunne få aktiveret nogle af de nedklippet Lhasa’er, om det lykkes må tiden vise.
Advertisement
25 - Biewer
Racerepræsentant Liv Victoria Wøldike Frihedshåbsvej 6 . 4340 Tølløse tlf. 2134 8070 . livw0912@gmail.com Suppl. Marie Petersen . kisci@me.com
Kære alle Biewer-ejere
Af Liv Wøldike
Så er det nye år i gang, og foran os venter mange oplevelser med vores hunde. Et spænde år for udstillerne, opdrætterne, og for dem som har en biewer som familiehund. Selv glæder jeg mig til at komme i gang med at udstille vores unge hunde og komme videre med mit opdræt. Og så glæder jeg mig til at møde jer alle, der udstiller på de kommende udstillinger i 2022. Alle, der har en historie/input, er meget velkommen til at sende materialet til mig, så vi kan få det hele med i bladet.
Racerepræsentant
Den siddende racerepræsentant har ikke ønsket at genopstille. 3 gyldige medlemmer foreslår Hanne Vogelius som kandidat til posten. Hanne er dermed racens nye racerepræsentant. Undertegnede opstiller hermed Hanne Vogelius Mikkelsen, medl. nr 12-598, som racerepræsentant for Biewer i klubben for små selskabshunde.
Stillere:
Betina Christensen medl. nr. 25-001, mailadr. Betina.chef@hotmail.com Joy Christoffersen medl. nr. 25-002, mail adr. joyekc4@gmail.com MarianneBaand medl. nr 25-003, mail adr. mbl@danskaltan.dk
Jeg vil gerne stille op som racerepræsentant for Biewer. Bieweren er en helt fantastisk race, der kan imponere de fleste, der møder den. Aldrig før, har jeg haft en race, der er så træningsvillig og har så imponerende nemt ved at lære nyt. Den fortjener langt større opmærksomhed fra hunde-familien Danmark, endden får nu. Bieweren er stadig en meget lille race i Danmark, med ganske få opdrættere og udstillere. Jeg vil gerne arbejde for, at vi får opbygget et netværk, så vi nemmere kan sparre og kommunikere om opdræt, udstillinger og andre spørgsmål omkring vores dejlige race. Så lille som racen er her i landet, oplever jeg, at det, eksempelvis, kan være svært at finde frem til en hanhund, som man kan bruge til parring med sin tæve. Det vil et godt netværk også være en god hjælp til. Jeg vil også gerne arbejde for at racen bliver mere synlig, og at der kommer mere indhold på Biewersiden i medlemsbladet, og at racens side på Canis minor holdes opdateret med relevante viden og information om racen. Jeg er del af flere netværk af Biewerejere, der tæller tusindvis af Biewerejere fra hele verden, hvor viden om racen deles. Jeg har i juni 2021 taget initiativ til netværksgruppen “Biewer FCI Worldwide” på Facebook, der nu tæller mere end 400 medlemmer fra EU og mange andre lande. Hunde har i over 40 år været en fast del af mit liv. I starten forskellige blandingshunde, så gravhund i 13 år, i de senere år Coton de tulear og nu også Biewere. Jeg har siden 2019 været hjemmegående, og bruger nu stort set al min tid på mine hunde. Jeg har kennelmærket House of Biewer. Jeg har selv tre Biewere, to tæver og en hanhund, som jeg udstiller. Jeg forventer det første kuld til efteråret. Jeg har både opdrætter og hundeholder uddannelsen. Jeg er opsøgende på evidensbaseret viden om hunde generelt, og har deltaget i forskellige webinarer særligt om kost og sundhed. Dog interesserer jeg mig særligt i hvalpens udvikling og til marts deltager jeg i kurset Adfærd og håndtering, med henblik på ønsket om en uddannelse som hvalpe-og familiehundeinstruktør. Rent fagligt har jeg, qua min baggrund som folkeskolelærer og skolekonsulent, en del erfaring med netværk og samarbejde på tværs af faggrupper, så jeg føler mig ganske godt klædt på til opgaven som racerepræsentant for Biewer.
Venlig hilsen Hanne Vogelius Mikkelsen