11 minute read

Shih Tzu

Next Article
Biewer

Biewer

Racerepræsentant: Hanne Olesen tlf. 2620 9810 - flush1@hotmail.dk www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Marianne Hagstrøm mhagstroem66@gmail.comz

Klummen

Advertisement

Af Hanne Olesen, racerepræsentant

Velkommen til alle vores nye medlemmer, dejligt at hilse på jer og håber I vil få rigtig mange gode oplevelser sammen med gruppen. Hasmark 4 x udstillinger er lige overstået og stort tillykke til alle. Dejligt så mange har ønsket at deltage. For tiden er jeg i gang med at lave et lille arrangement i Vejen KSS 22juli – 24 juli. Der vil komme mere op på vores side

Hundes forskellige personligheder

Af Lise Nielsen

Når man vælger hunderace, så kigger man ofte på racebeskrivelsen. Man kigger både på størrelse og aktivitetsniveau og temperament m.m, Under racestandarden for Shih Tzu står der: “Temperament: Intelligent, aktiv og vågen. Venlig og selvstændig”. Men hvad dækker dette egentlig over? Jeg vil kort beskrive mine fire hunde, og så kan I selv bedømme, om de svarer til standarden. Balder: Balder er knap 13 år gammel. Han er en herre med egne meninger. Balder er alarmklokken. Han gør mest. Om morgenen kl 5.30 begynder han som regel, da han vil ind og putte i sengen. Der er sat en hynde op, så han ikke behøver hoppe. Han kan godt selv hoppe op, meeeeen hvis han kan lokke nogen til at løfte sig, så passer det ham bedst. Når han er oppe i sengen, så vil han ind under dynen og putte. Der kan han ligge længe, men når det bliver for varmt, så lægger han sig i fodenden. Det er Balder som kalder, når flokken vil ind. Hvis der er trapper, så står han tit og gør foran dem (både for at komme op og

ned). Tit og ofte, når man er NÆSTEN henne ved ham, tja, så hopper han da bare selv. Ved aftensmad er det et helt ritual, som skal gennemgås. Først skal man kalde på Balder, så man er sikker på, at han er vågen. Så skal der noget meget lækkert i maden. Så skal man sige værsgo. Så skal han tildække maden i al den tid, som de andre spiser. Så skal de andre stå og savle over hans mad. Og så kan han gå i gang med at spise. Dorit: Dorit er 11 år. Dolostefisen. Dronningen. Hun er den mest rolige hund, som du kan forestille dig. Hun styrer flokken og hundegæster på den mest fantastiske måde. Hun kigger bare på dem. Skulle dette mod forventning ikke være nok, så tøffer hun lige så stille hen mod dem og strejfer elegant forbi. Så stopper de med det igangværende. Dorit er meget madglad. Hun spiser alt, som hun kan få lov til. Den bedste godbid er chips. At hun ikke lider af dårlig mave konstant, ja, det er lidt af en gåde. Mira: Mira er datter af Balder og Dorit, og er knap 9 år gammel. Hun bliver kaldt Blondinen. Hun er ikke særlig klog, men kræver opmærksomhed konstant. Mira elsker rutiner og at alt foregår nøjagtig som det plejer. Alt nyt er ikke godt. Undtagen da hun besøgte min kæreste, Søren, første gang. Hun faldt pladask for hans hus og have. Så meget, at hun forsøgte på alle måder at lokke mig til at vi skulle blive. Hun satte sig i døråbningen og kiggede på mig. Hun løb logrende hen mod døren ind mod stuen og tabte halen, når jeg gik den anden vej. Jeg var ikke i tvivl om hendes budskab. Mira laver de sjoveste spjæt, når der er noget, som hun gerne vil opnå. Og hun er stædig som bare pokker, så man kan lige så godt overgive sig med det samme. Pablo: Pablo bliver 8 år til sommer og så er alle mine hunde officielt veteraner. Jeg kalder ham Evigglad, for han logrer ved det mindste. Mange dommere har fået smil på læben, når de har set ham stå der og logre helt vildt, så pelsen over ryggen blev helt uglet. Pablo elskede at gå til udstilling. Han nød vores ture sammen og al opmærksomheden. Det var en hård beslutning at klippe ham kort, men han er nu altså også sød som bamse. Pablo er ivrig, når han møder nye mennesker og hunde. Han kan næsten ikke være i sig selv af glæde, så det kan være overvældende for de nye. Derfor må jeg tit holde ham i kort snor indtil han er faldet lidt til ro. Pablo er en rigtig ‘mor-hund’. Han elsker at sidde på skødet af mig og bare stirre mig ind i øjnene. Og så smelter jeg. Jeg er vild med Shih Tzu sind. Jeg har aldrig mødt en mere glad og rolig og selvstændig og kærlig race. De er unikke hver og en.

C r u f t s 2 0 2 2

Af: Lotte Smed, udstiller og opdrætter

Crufts er kendt som en af verdens mest prestigefyldte udstillinger og jeg var så heldig at deltage for første gang i 2020 med min på daværende tidspunkt 3 år gamle Ozzy (BISS C.I.B. Multi Ch. Multi. Vinder Joy’s Fuoco Su Ghiaccio). Han endte som bedste han og fik sit første CC i UK. En overvældende debut blandt i alt 207 tilmeldte Shih Tzu. Jeg ønskede at komme retur og opleve Crufts igen. Jeg havde allerede planlagt at rejse i 2021, men desværre blev Crufts, på lige fod med en masse andre udstillinger aflyst i 2021. I oktober 2020 blev Ozzy far til et flot kuld, og en smuk datter flyttede ind hos os i januar 2021. Den unge dame ved navnet Elsa (JBISS Multi Jr. Champion Multi Jr. Vinder Hey There#hotnclassy Influencer) har siden hun fik debut i juniorklassen i juli måned 2021 vist sine fremragende kvaliteter på udstillinger i både ind- og udland. Hun kvalificerede sig ligeledes til Crufts 2022, og drømmen om at stille både far og datter fyldte en del hos mig. Siden jeg var i UK i 2020 er Brexit blevet en realitet. Jeg havde en del overvejelser: Er det alt dette værd? Orker jeg at lægge kræfterne i det? Jeg besluttede at tilmelde både Ozzy og Elsa, og træffe den endelige beslutning om deltagelse, når vi kom tættere på. Beslutningen om at pakke udstillingsgrejet blev endegyldigt truffet kun fire dage før showdagen. Jeg overtalte min kære mand til at dele oplevelsen med mig. Det er ellers ikke ofte, jeg slæber ham med land og rige rundt til min hobby med hundeudstilling. Arbejdet tillod to fridage, og så var det jo bare om at få det bedste ud af en sviptur til UK.

9-10. marts - planlægning og så afgang

Hundene fik den obligatoriske ormekur, og onsdag aften fik vi udfyldt Passenger Locator Form, som er påkrævet efter Brexit. Vi fandt et hotel i UK og en færge fra Calais i Frankrig. Open Dog: rCC, rBest Dog

Bilen blev pakket og vækkeuret stod på 03.00 den 10. marts. Køreturen gik super. Vi kunne skiftes til at køre, hvilket gjorde turen mere afslappende, og begge hunde var eksemplariske at køre med. Færgeturen varede 1,5 time og imens blev vi bespist i bedste UK stil med fish & chips, og så var vi ligesom in the mood til at ramme UK torsdag aften og til at få debut i modsat kørselsretning - og så endda i mørke. Jeg fik æren af at sidde bag rattet, co-driveren Hr. Smed gjorde opgaven aldeles nem, kun de 4-sporede rundkørsler gav et par enkelte, dobbelte hjerteslag, men vi fandt ud af teknikken og så gik det fint med at køre derovre. Vi ankom til vores hotel klokken 23 torsdag aften. Et meget roligt hotel, 20 minutter fra NEC i Birmingham, hvor showet skulle foregå.

11. marts - fridag og hundevask

Fredag morgen nød vi en omgang britisk morgenmad på hotellet. Vi boede tæt på byen Warwick, og besluttede at gå en tur derind med hundene, før de begge skulle vaskes og gøres klar til næste dags udstilling. Hundene og jeg gik retur til hotellet og Christian nød nogle timer i byen og gik på opdagelse hos de mange boghandlere. Han kom slæbende hjem med masser af bøger. Turen var reddet for ham, så jeg tænker, jeg kan lokke ham med igen. Jeg havde kastet mig over hundevasken, imens han var på bytur. Håndbruseren, som jeg naturligvis havde sikret mig, der var på badeværelset, havde sådan cirka vandtryk som et vandfald i haven. Not good! Det tog så en evighed at få vasket 2 stk. ”gulvtæpper” med dette set-up. Hundevask på hoteller, liggende på knæ og blive mindet om, at ryggen bestemt har set bedre dage, er en udfordrende disciplin. Nå, men begge blev fine og klar til morgendagens show. Fredag aften gik med social hygge og afslapning.

12. marts - NEC - Crufts - Showtime

Vi nåede en bid brød og en kop kaffe ’to go’ om morgenen, fandt ud til NEC, fik parkeret, pakket ud og kom frem til ring 13. Jeg glædede mig meget til at gense det hele, heriblandt hundevenner fra nær og fjern. Kataloget blev udleveret ved indgangen og først på det tidspunkt, er man klar over, hvordan det samlede deltagerantal fordeler sig i de forskellige klasser. Der var 144 tilmeldte Shih Tzu, og dommeren der skulle dømme racen, hedder Mr. Barry Medforth fra UK. Ozzy og Elsa var to ud af i alt tre Shih Tzu, der repræsenterede Danmark i år. Bedømmelsen startede klokken 9.30, og der var god tid til at få sat showtop og blive klar med begge hunde.

Ozzy retur på det grønne tæppe

Ozzy stillede igen i Open Class, som er det engelske svar på vores Champion klasse. Det var den største klasse med 16 tilmeldte hanner. Det var virkelig fedt at være retur på det grønne tæppe, Ozzy gjorde som altid en super flot figur og placerede sig som 2. bedste i Open Class. I bedste-han-konkurrencen deltager alle vinderne af de forskellige klasser, og kun hvis

Bedste Junior tæve: Multi Jr. Ch. Multi Jr. Vinder Hey There #hotnclassy Influencer

C.I.B. Multi Ch. Multi Vinder Joy’s Fuoco Su Ghiaccio Foto: Minie Niks-Bakker

Open Class-hannen skulle vinde CC og dermed bedste han, ville Ozzy måske blive kaldt ind i ringen igen for at dyste om reserve certet. Ringsekretæren kaldte på os, og Ozzy skulle gå for dommeren igen og blev efterfølgende valgt som reserve Best Dog med rCC. En vildt flot præstation som jeg var ovenud stolt over. CC i 2020 og nu rCC i 2022. Den her lille hundemand blev kun slået af dén hund, der endte som BOB i racen. En helt enestående præstation på Crufts. Jeg er stolt af dette iblandt så mange smukke og racetypiske Shih Tzu på dette prestigefulde show. Udover endnu en super flot præstation på Crufts har Ozzy også vist sit værd mange steder i Europa og udover at kunne mønstre sig med mange flotte Champion og Vinder titler fra rundt om i Europa, blev han i 2021 også den mest vindende Shih Tzu i KSS.

A Once in a Lifetime Dog

Elsas tur til at vise sig frem

Elsa er en livlig ung dame, men dog med en alenlang tålmodighed. Hun havde ventet som en engel i mange timer på, at det nu blev hendes tur. Som at trykke på en knap, er hun klar når det gælder. På alle måder en komplet showhund med et helt fantastisk temperament. Elsa blev 17 måneder den 13. marts og stillede derfor i Juniorklassen, som var en klasse med 13 tilmeldte. Jeg besluttede at gå forrest i klassen med Elsa, da der ikke er krav om nummerrækkefølge på Crufts. Elsa er en mentalt stærk ung dame, og hun tog det hele i stiv pote. Viste sig med højt humør og med sit energiske tempo. Hun havde travlt med at vise mig alle sine tricks, for hun havde luret at yndlingsgufferne var med i lommen ”Franks Pro Gold pølse”. Elsa Madglad var klar med alle sine cirkusnumre for at få kørt et måltid ind, imens vi alligevel skulle vente på at alle blev bedømt. Elsa gik hele vejen til tops og vandt på fornem vis Juniorklassen. Hun er virkelig en lysende stjerne, som igen og igen har vist sine fine kvaliteter og gjorde det endnu en gang her på selveste Crufts. Jeg er megastolt over hende og glad for, at alt det arbejde, der har været lagt i at få hende hertil, bærer frugt. Hun er ung, men har allerede opnået adskillige flotte resultater og kan fremvise sit unge CV med 5 Junior Championtitler, en lang række flotte Junior Vindertitler, certer i Danmark, Holland, Sverige og Norge. Elsa har flere BIR- og BIM-placeringer allerede og endda en gruppeplacering fra International Udstilling i Rostock, i en alder af kun 12 måneder. Året 2021 blev hun den mest vindende Junior i KSS.

Tid til at fejre vores hundebørn

Det blev en lang dag ude på NEC. Vi gik en hurtig runde og fik set på nogle butikker, men det blev ikke til den store shoppetur i år. Vores tanker var allerede rettet mod, at vi skulle være hjemme til arbejde mandag morgen. Hundene slappede af på hotelværelset, imens vi spiste middag i hotellets restaurant og fik et par drinks, for at fejre en veloverstået oplevelse på Crufts og de superflotte resultater.

13. marts - hjemturen

Vi stod op klokken 04. Ind i bilen med det hele, en kaffe ’to go’ og en croissant i hånden. Vi havde ikke forhåndsbooket en færge hjem. Efter ankomsten til Dover var vi heldige at komme med en færge 30 minutter senere. Køreturen gik superfint, vi ramte indkørslen i Randers klokken 23.34 søndag aften. Vi havde tilbagelagt i alt 3.100 km på diesel, der vist aldrig har været dyrere. Jeg er glad for, at vi besluttede at rejse. Taknemmelig for min søde mand bakkede mig op og tog med. Tak til alle jer, der fulgte os på dagen og skrev lykønskninger til os. En forrygende oplevelse og ikke for ingenting de kalder Crufts for:

This article is from: