1 minute read

Pomeranian

Next Article
Russisk Toy

Russisk Toy

Racerepræsentant: Kontakt Marie Petersen tlf. 4072 4759 canis.minor.club@gmail.com

Blivende mælketænder

Advertisement

Af Anna Knutson, Blackfall´s kennel

Mange ejere er bekymrede, når hvalpen ikke får skiftet deres mælketænderne i tide, og dette er ofte med rette. Tidligere blev det sagt, at hvalpetænderne ikke kunne påvirke stillingen af det nye tandsæt, når det vokser ud. Men i dag har flere tandspecialister ændret indstilling og mener, at det er vigtigt at fjerne hvalpetænder, der bliver siddende, når de nye tænder vokser ud. Små hunderaser har ofte flere tandproblemer. Det er en meget lille mund, og 42 tænder skal passe ind. Når de egentlig ikke passer, kan molarerne (tygge tænder) ende op i gummerne for at få plads, eller når hundetænderne vokser ud, er hele pladsen optaget. Spidsen af hjørnetænderne i overmunden skal have plads i underkæben og modsat bør tænderne i underkæben have plads i overkæben til at stikke imellem. Det er vigtigt at kontrollere hvalpens tænder hver uge. Fra omkring 4 måneders alderen kan de begynde at skifte de små tænder foran. Hvis du føler dig usikker, så kan du fotografere bid og spørge din opdrætter om en vurdering.

Bedøvelse er også noget, der bekymrer pomeranian-ejere. Mange kender nogen eller har selv mistet en pomeranian i eller efter anæstesi. Derfor er det godt, at mange kirurger er indstillet på kun at give en lokalbedøvelse, når de fjerner mælketænder. Få din opdrætter til at anbefale en dygtig dyrlæge. Skal hvalpen undersøges, skal du sørge for at vælge en kirurg med et hold, der har erfaring med at bedøve denne race. Pomeranian er nok ikke mere følsom over for bedøvelse end nogen anden race, men det er den lille vægt, der spiller en rolle. Hvis hunden vejer 2 kg, skal marginalerne på, hvor meget anæstesi, der gives, være meget mindre, end hvis hunden vejer 20 kg.

www.canis-minor.dk

Specialklub under Dansk Kennel Klub

This article is from: