2 minute read

Löwchen

Next Article
Pekingeser

Pekingeser

Racerepræsentant: Janni Pedersen lions.of.denmark@gmail.com Suppl. Jesper Olsen - tlf. 2224 5407 Jesper-olsen1986@hotmail.com

Det hele startede med en hvalp der blev hentet hjem fra Zimbabwe for at blive en udstillingsstjerne. Men det vi ikke vidste var, at skæbnen havde andre planer for Ralphie. Han startede i hvalpeklasse og han elskede at vise sig frem og fjolle rundt - som hvalpe nu engang gør. Hans kærlighed til udstillingerne fortsatte da han trådte ind i juniorklasse og det skulle vise sig at dommerne synes ligeså godt om ham som vi gjorde. Han blev Junior Verdens Vinder i Italien og derefter kørte det bare på skinner. Han blev hurtigt champion i flere lande og sågar også racevinder. Men ligeså stille begyndte Ralphie at forklare os, at han ikke gad udstillingerne mere. Han hyggede sig ikke ligeså meget i ringen og det hele kørte på rutiner for ham, så hans attitude forsvandt når vi trådte ind over ringsiden. Og hvad er så det eneste rigtige at gøre? Stoppe med at udstille ham, selvfølgelig. Efter noget overvejelse røg pelsen - hvorfor skulle han trækkes gennem børst, bad osv når han havde gjort klart hvad han ønskede? Nu kommer vi så til de planer skæbnen har med Ralphie. Ralphie har altid elsket ”skæve eksistenser” - alkoholikere, misbrugere, personer med ydre eller indre handikap. Ralphie kunne altid finde tid til at snakke med dem og han vidste altid hvornår og hvad man har allermest brug for. Det gik egentlig rigtigt op for os da jeg blev syg, Ralphie kunne altid fortælle mig hvornår jeg havde en dårlig dag, endda før det gik op for mig selv. Vi har mødt personer med alkoholmisbrug, som kunne bruge timer på at nusse Ralphie. Og han lod dem gøre det. I dag er Ralphie besøgshund på et bofællesskab for borgere med betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og han ELSKER det. Vi går ture med beboerne, drikker kaffe med dem og han får masser af nus og godbidder. Han har overrasket mig positivt. Han finder sig i det hele og elsker at komme derop (jeg holder selvfølgelig øje med at de behandler ham ordentligt og ikke overskrider nogle grænser). Når vi har parkeret bilen og han får lov til at hoppe ud, så løber han direkte over til hoveddøren med halen højt. Han ved hvem han må gå ind til, hvem han må hoppe op af og hvem der bare vil kigge på ham på afstand.

Advertisement

Jeg tror vi har fundet Ralphies hylde her i livet!

This article is from: