5 minute read

Boston Terrier

Next Article
Mops

Mops

Racerepræsentant: Tue Drachmann tlf. 4060 0284 - tued@yahoo.com Suppl.: Pernille Møller Jensen - tlf. 5357 1707 pernille.m.jensen@hotmail.com

Kære alle medlemmer af Boston terrier racegruppen

Advertisement

Jeg håber at I alle er sunde og raske, samt kan holde humøret nogenlunde højt trods de hårde tider hvad angår socialt samvær med mere. Forhåbentlig går vi nu mod lysere tider og kan snart ses igen ved diverse udstillinger og deslige. For at jeg ikke blot bruger denne spalteplads til en ”sludder for en sladder” vil jeg i denne opgang prøve at komme til lidt input til et emne som der ofte tales om, og der stilles spørgsmål til, i diverse Boston terrier grupper på nettet, nemlig Boston terrierens hvide markeringer/aftegn. De fleste af racegruppens medlemmer har formentlig styr på dette, men der kan være nogle der er i tvivl om hvad der er ”obligatoriske”- og hvad der er ”ønskelige ”-aftegn, og hvad forskellen er. Jeg tager udgangspunkt i den danske racestandard for racen samt anvender den illustrerede standard fra BTCA (Boston Terrier Club of America - Racens moder klub i USA). Jeg kan eventuelt gå videre med andre dele af racestandarden i senere klummer.

Boston terrierens hvide aftegn

Først og fremmest kan vi lige slå fast at racen fås i tre forskellige farve-varianter: Brindle, sort og seal, og det gælder for alle tre farvevarianter at der ALTID skal være hvide aftegn. Med hensyn til de ”Obligatoriske aftegn” så siger standarden: ”Hvidt bånd over næsepartiet, hvid blis mellem øjnene og hvidt for bryst.” (kilde: https://www.hundeweb.dk/dkk/public/ getRaseFil?FIL_ID=193 ). At disse aftegn er obligatoriske vil sige at de altid skal være til stede på en Boston terrier, og at det således er en fejl såfremt en Boston terrier ikke har disse hvide aftegn. Det ses forholdsvis sjældent at der er Boston terrier der ikke har de obligatoriske hvide aftegn, men alligevel ses der ind i mellem, at der er Boston terrier der ikke har det obligatoriske hvide bånd over næsepartiet (det ses endog ind imellem at disse præmieres i udstillingsringene). Så det hvide bånd over næsepartiet er nok det punkt indenfor de obligatoriske aftegninger der kan kræve lidt opmærksomhed for opdrættere. Nedenfor ses en illustration fra den illustrerede standard fra BTCA, som meget fint viser hvilke aftegn der er obligatoriske.

Illustration af de obligatoriske hvide aftegninger for Boston terrier (kilde: https://www. bostonterrierclubofamerica.org/about-boston-terriers/BTCA-ILLUSTRATED-STANDARD.pdf )

Hvad angår ”ønskelige aftegninger” så siger standarden følgende: ”Hvidt bånd over næsepartiet, en symmetrisk, hvid blis mellem øjnene og op over hovedet, hvid krave, hvidt for bryst, helt eller delvis hvide forben og hvidt på bagbenene neden for haseleddet.” Illustration af de ønskelige hvide aftegninger

for Boston terrier (kilde: https://www.bostonterrierclubofamerica.org/about-boston-terriers/BTCA-ILLUSTRATED-STANDARD. pdf )

Hvis vi skal sammenligne de obligatoriske og de ønskelige hvide aftegninger for Boston terrier kan vi tage dem punkt for punkt. ”Hvidt bånd over næsepartiet” afviger ikke mellem de to, men hvor kravet under de obligatoriske hvide aftegn med hensyn til blissen mellem øjnene blot skal være til stede, ønskes det at den skal være symmetrisk samt at den ønskes at fortsætte op over hovedet. Det fremgår ligeledes at for brystet altid skal være hvidt, men af de ønskelige aftegn ses foretrækkes det, at dette suppleres af en hvid krave. Som en supplerende kommentar kan tilføjes, at det ganske hyppigt ses at en Boston terrier kan have en halv eller asymmetrisk krave, hvilket ud fra standarden normalt vil tolkes som en fordel i forhold til ingen krave. Sidst men ikke mindst ønskes det, at der er helt eller delvis hvide forben, samt at der er hvidt på bagben nedenfor haseleddet. Vigtigt at bemærke er, at det her vil ses som en fejl (omend mindre) hvis det hvide fortsætter længere op af bagbenene, ligesom det generelt betragtes som uønsket at man kan se hvidt på hundens underlinje når man ser den i profil (omend det er mere i ”petitesse-afdelingen”). Omkring dette (for meget hvidt på kroppen/overdrevne hvide aftegn) står i standarden: ” En hund med overvejende hvidt på hoved eller krop skal besidde tilstrækkelige øvrige kvaliteter for at opveje denne mangel.”, hvilket jo vil sige at det er tilladt med mere hvidt end det foreskrevne men at der skal andre kvaliteter til for at opveje dette. En af de typiske eksempler på ”overdrevne” hvide aftegninger som der ofte stilles spørgsmål til i diverse grupper på nettet er asymmetrisk hvid blis der går ind over det ene øje, eller endog hunde med hvor den ene halvdel af hovedet er helt hvidt. Ofte spørges der til om hvorvidt en hund der er hvid i hele den ene side af hovedet vil kunne gøre sig i udstillingsringen, og typisk er svaret, at det teoretisk kan lade sig gøre. I praksis har jeg ikke set eksempler på sådanne individer der er blevet champions, men det siges at skulle have været sket i USA (undertegnede har dog ikke set bevis herpå). Så hvis man ønsker en racetypisk Boston terrier, skal man nok gå efter en med korrekte aftegn i hovedet, særligt hvis man ønsker at kunne gøre sig i udstillingsringen.

Det sidste citat fra standarden, og en del af årsagen til at jeg tager aftegn op i denne klumme, er knyttet til de ”ønskelige aftegninger”: ”NB! En i øvrigt racetypisk hund skal ikke trækkes i bedømmelsen for ikke at have disse ”ønskelige aftegninger”. Grunden til, at jeg synes denne bemærkning er yderst vigtig er at der nok er en tendens til, at man i nogle tilfælde ser lidt for meget på aftegninger og knap så meget på hundes resterende eksteriør. Dette gør sig til dels gældende ind i mellem i udstillingsringen, men meget ofte når man ser på diverse opslag med eksempelvis hvalpe på Facebook går rigtig mange kommentarer på hundenes aftegninger, frem for hundenes langt vigtigere konstruktion og anatomi. Grunden hertil er nok, at det er ganske let at genkende de rette/ønskelige aftegninger, mens det måske kræver lidt mere erfaring og ”øje for hunde”, at se en række andre styrker og svagheder ved en Boston terrier. Så dette skriv er i virkeligheden nok også lidt et opråb til at have lidt mere fokus på andre egenskaber og dele af standarden når man ser på en Boston terrier, for i virkeligheden kan man sige, at de ønskelige aftegninger først er vigtige i det øjeblik man har to hunde der samlet set ”er lige” på alle andre parametre. De fleste medlemmer af racegruppen er formentlig opmærksomme på dette, men det kan måske alligevel sætte lidt tanker i gang, og i fællesskab kan vi så måske gøre vores til at ”belære” de mange andre der er interesserede i vores dejlige hunderace i Danmark. Venlig hilsen Tue.

This article is from: