6 minute read

Coton de Tulear

Next Article
Bichon Havanais

Bichon Havanais

Racerepræsentant: Jes Ryberg tlf.: 2074 5800 jesryberg@gmail.com Suppl.: Charlotte Sølvsten tlf.: 2164 4514 charlotte@madagaskarhunden.dk

Coton Specialudstilling i 2020

Advertisement

Af Jes Ryberg Skal vi igen have en specialudstilling kun for Coton? Jeg er glad for, at Rune Karlsen har sagt ja til at være tovholder, og han er allerede begyndt at undersøge mulighederne for at vi igen kan afholde en Coton specialudstilling. Det kræver en masse arbejde og selvom Rune er gået i gang med de indledende øvelser, så får han helt sikkert brug for hjælp. Når de indledende øvelser med placering og økonomisk overblik er på plads, så skal der fastsættes en dato og derefter kommer vi tilbage med yderligere information, - men vi er i gang.

Racekompendium

Af Jes Ryberg Det er et mål, at vi i år får skrevet et racekompendium for Coton de Tulear. Et racekompendium er en beskrivelse af Coton de Tulear, som indeholder information om racen, lidt historie, helhedsindtryk, beskrivelse af racestandarden, sygdomsbillede og herunder dna-test, farvegenetik og flere andre ting. Jeg synes, at et racekompendium skal kunne anvendes såvel som en vejledning til nye hvalpekøbere som vejledning til avlere og ikke mindst i hvilken retning, at vi som klub, vil avle Coton de tulear i fremtiden. Jeg håber, at mange vil være med til at skrive dette racekompendium og jeg forestiller mig, at det bliver i små online grupper, hvor flere får adgang til det samme dokument. Selve fordelingen af emner og det praktiske vender jeg tilbage med. Det kommer til at foregå i vores Facebook-gruppe, idet kommunikationen er væsentlig hurtigere end via medlemsbladet. Jeg vil derfor anbefale, at alle er med i vores Facebook-gruppe, som Gitte også har omtalt her i bladet.

Vi mangler kontaktoplysninger

Har du et af disse medlemsnumre, så mangler klubben din e-mailadresse. Se mere på forsiden af hjemmesiden.

Jeg håber, at klubben hurtigst muligt tager beslutning om, at medlemsbladet ”Lille hund” kun bliver udgivet digitalt, og så har vi brug for din e-mailadresse. 12-008-H 12-437 12-441 12-459 12-323

Kære alle i skønne coton folk

af Gitte Nygaard Der er kommet ny racerepræsentant i vores race, og derved også nye spændende ideer, som I kan læse i det indlæg Jes Ryberg har skrevet. Jeg har fået æren af, at stå for indholdet til bladet ”Lille Hund”. En opgave jeg vil gøre mit bedste for, at løfte, men jeg har brug for hjælp fra alle jer. Jeg vil meget gerne modtage nogle sjove, spændende og hyggelige indlæg fra jer. Racen er jo så meget mere end udstilling, pelspleje, standarter og hvalpe. Vi vil kunne gøre det mere interessant, at læse bladet, hvis vi kunne få historier ind fra dagligdagen. Så tøv ikke med, at sende mig en e-mail med jeres indlæg. Send den til jegum.gitte@gmail. com Samtidig vil jeg gerne opfordre alle coton ejere, der er medlem af KSS, om at søge ind i coton gruppen på Facebook. Søg efter Cotoner i KSS. I denne gruppe deles rigtig meget info og gode råd. En fantastisk gruppe for os coton folk. Det er kun ca. halvdelen af dem der er medlem af klubben, der også er medlem af gruppen på facebook.

Flyvende Hunde

Af Tine Bjulf, maj 2019 Den endelige beslutningen om udvidelse med et nyt familiemedlem blev taget i midten af 2010. Familiens to vigtigste kriterier var, at det skulle være en ’allergivenlig’ hund og af en størrelse, som vi kunne tage med i sommerhuset på Mallorca. Bomuldshunden Sofus flyttede ind i oktober 2010. Han voksede til en skøn og dejlig hanhund, men er ikke den mindste af sine racefæller. Under planlægningen af den første tur til Mallorca undersøgte jeg diverse flycertificerede tasker til hunde, blot for at konstatere, at vores dertil indrettede og indkøbte vovse ikke kunne være i en taske, som kunne godkendes til et ophold i kabinen. Sofus var al for stor. Flyselskaberne har ikke helt de samme krav og mål til taskerne, så vær meget opmærksom på dette. Ny plan – Hunde kan også rejse med fly via fragten. Denne tanke var i begyndelsen lidt grænseoverskridende – ’hvordan går det nu’ og ’er vovse nu okay, når han er ude af syne?’, men i sommerhus skulle vi jo alle. En transportboks af mærket ’Gulliver’ blev indkøbt. Her skal der være god plads til, at hunden kan stå op og vende sig. Lufthavnspersonalet er meget opmærksomme på dette. Bestilling af selve flybilletten til hunden er meget forskellig hos flyselskaberne. Hos SAS, som vi primært rejser med, skal man efter bestilling af sin egen billet, ringe og anmode om en plads til transportboksen og hunden. De skal have målene på boksen samt hundens vægt. Bekræftelsen kommer herefter indenfor

Sally ankommet til Palma lufthavn – december 2018

24 timer. Bekræftes bestillingen ikke, så kan en ny afgang til os bookes vederlagsfri og herefter ringes der på ny til SAS, hvor der igen forespørges på en plads til vovse. Mål og vægt oplyses igen. Ved check-in skranken spørges efter de samme oplysninger, som allerede givet ved bestilling af billetten; mål på transportboksen og hundens vægt. Betaling sker ved check-in. Prisen på hund og boks er meget forskellig fra flyselskab til flyselskab. Selskabet Norwegian (og dengang der var noget, der hed AirBerlin), håndterer online booking af hund med på rejse. Her bookes hunden direkte online med din egen billet samt, at der betales online. Efter check-in af hunden, bagage og os, går turen til ’Odd lug gage’, hvor personalet ringer efter en sikkerhedsansvarlig kollega, som kommer og skanner og tjekker transportboksen og hund, hvorefter transportboksen med hund bliver kørt væk mhp. transport ud til flyet. Her får jeg altid instrueret personale om, at de skal passe rigtig godt på mine vovser. Mon ikke de er godt træt af en kunde som mig! Når vi kommer ind i flyet, er det første, jeg gør, at spørge om mine hunde er med, og om de ikke lige kan tjekke det – og den bekymret hundemor bliver ved, indtil jeg får beskeden, at alt er ok. Herfra og til vi er landet i Palma er og bliver ikke mine bedste timer i døgnet. Transportboksen og hund afhentes ligeledes ved ’Odd lug gage’ båndet og ind imellem kan ventetiden være lang. Det er meget sjældent, at transportboksen med hund ankommer før kufferterne. Lillesøster Sally kom til familien i marts 2015. En transportboks to numre større blev indkøbt og nu rejser to hunde i en transportboks. Vores hunde har aldrig fået noget beroligende under disse flyture. De virker ej heller påvirkede, utrygge eller gør skade på sig selv. Dog er det nok ikke det bedste de ved, når vi skal ud at flyve, men de ved, at der venter en pragtfuld ferie i sommerhuset – så de vil altid gerne med. Når vi når lufthavnen, bliver de altid med det samme sat ind i boksen, så stressen omkring mennesker og lyde mindskes. Det er tydeligt, at hundene gerne vil ind i boksen med det samme, når vi ankommer til parkeringspladsen i lufthavnen. Jeg bliver tit spurgt, når talen falder på flyrejse med hund, hvordan hundene har det med det? Dertil svarer jeg altid, at da vores børn var små, spurgte vi heller ikke om de syntes om at få klippet negle eller børstet tænder, eller for den sags skyld at tage med os ud at flyve. Det er jo ikke valgfrit fag for disse størrelser. En ting er vi i familien dog helt enige om, - hundene ved udmærket, hvor de skal hen, når tingene pakkes. Nye oplevelser, dufte, strand og samværet med familien 24-7 vil de ikke gå glip af.

Et par gode råd;

• bestil billet i god tid. Der er nemlig, af hensyn til internationale flysikkerhedsregler, en begrænsning på 5 hunde pr. fly. • uanset om de er i boks/bagage eller med i kabinen, ankom til lufthavnen i god tid og vær ikke så pylret, som mig. Der er gode og omsorgsfulde fly- og lufthavnspersonale, som passer på vores vovser.

Sofus og Sally ankommet til Palma lufthavn og klar til nye eventyr – august 2018

This article is from: