![](https://assets.isu.pub/document-structure/230103205022-a290de27c50b62e55a5796e525a26a7b/v1/1daa55217350af1aaf02e94098f47645.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
7 minute read
Tibetansk Spaniel
Racerepræsentant: Jeane Sørensen tlf: 2232 3185 - cimcill@gmail.com Suppl.: Anja Julie Arnergård tlf. 2383 7272 - anja@kennelarnergaard.dk
Vinkler
Advertisement
Af Anette Nordmark En lille fortsættelse på bevægelser og vinkler. Jeg vil forsøge så godt jeg kan at fremlægge fronten og bagbensvinkler på Tibetansk Spaniel i denne artikel. Indholdet er igen baseret på erfaringer fra kurser med Gerard O’Shea og Tony Moran, bøger om Tibetansk Spaniel (der er faktisk en del), selvfølgelig racestandarden (både udvidet nationale racestandarder og FCI’s) og lidt anatomisk viden. Der kommer nok også til at være lidt gentagelser, men det er jeg næsten sikker på ikke går noget. Vinkler… Hvad er gode vinkler? Hvordan skal vinkler hos en Tibetansk Spaniel være? Hvad vil det sige, at hunden har løse albuer fx? Hvorfor har det? Er bagbensvinklerne overvinklet hos racen for tiden? Ja, mange spørgsmål og få svar. Fordi det er sjældent jeg egentlig har oplevet vi deler vores erfaringer med hinanden? Og det er måske fordi vi ikke har et forum, hvor det kan lade sig gøre for tiden? Men måske kunne man lave sådan et forum ved fx at invitere en dommer, som selv opdrætter racen, til at komme på et træf og forklare detaljer han eller hun ser i racen? Det kunne være spændende ikke?
Fronten – Den vægtbærende del
På anatomikurset på dyrlægestudiet lærte jeg som noget af det første at brystkassen og forbenet ikke har nogen knogle- eller led forbindelse. Sagt med andre ord kan man skære forbenet ganske uhindret fra brystkassen. Det betyder, altså at brystkassen hænger i et ophæng af muskler mellem de to forben, det man også kalder for brystslyngen. Et lidt mere populært begreb blandt heste folk, jeg vil faktisk anbefale, at hvis man har et problem med at forstå bevægelser og vinkler så kig på en hest. For det første er de meget større dyr, som gør det lettere at analysere deres bevægelser, og så for det andet er de skabt til at bevæge sig. Jeg har tilladt mig at låne denne fine skitse fra en hestefysioterapeuts hjemmeside.
Kilde: https://hestefys-jennie.dk/er-din-hestindsunket-bag-skuldrene
På skitsen har man hesten forfra, her ser vi brystkassen i et ophæng af muskler fra forbenet. Læg desuden mærke til at skulderbladet ikke er en lige struktur, men har en kurvatur som følger brystkassen. Den vigtige pointe ved at kende til anatomien her er, at en god front kræver to basale ting først: En korrekt brystkasse og veltrænede muskler.
FCI-standard – Krop:
”Krop: En smule længere fra manken til haleroden end skulderhøjden. Overlinie: Lige. Bryst: Godt hvælvede ribben” Ofte vil dommere også gerne have en såkaldt lang brystkasse med en kort stærk lænd (”long rib-cage with a strong loin”), og hvis man tænker på hvor racen kommer fra, giver det måske god mening hvorfor. For Tibetansk Spaniel er kendt for at oprindelig at bo sammen med munkene i klostre i Tibet, altså områder som ofte ligger meget højt over havets overflade. Derfor er det også naturligt at de skal have en stor brystkasse plads til et stort hjerte og store lunger. Dermed er det altså ikke ønskværdigt med en flad eller smal brystkasse, da det be-
grænser pladsen for hjerte og lunger. Brystkassen har samtidig også betydning for albuernes placering. Hvis brystkassen fylder for meget, stikker albuerne ud, og hvis brystkassen er for smal, er der ingen støtte til albuerne. Hvert scenarie påvirker, hvordan bevægelser bliver hos hunden. Så igen er brystkassen det fundamentale i racens konstruktion af kroppen, hvis den ikke er i orden, så er det svært at arbejde videre med at lave en god front i sit avlsarbejde.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230103205022-a290de27c50b62e55a5796e525a26a7b/v1/9bd9dc90cd841f76f2c6cbc1bf480b9c.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Kroppens dimensioner skal aldrig kunne være i en boks, altså være kvadratisk. En god regel, som jeg lærte på dommerkurset i England med Tony Moran er, at man skal kunne se et rektangel af dagslys under hunden, når den står. Hvis hunden har rektanglet, så har den som oftest også en lang brystkasse.
FCI-standard - For part:
”Helhedsindtryk: Moderat ben stamme. Forbenene er en smule krogede, men med fast tilslutning til skulderen. Skuldre: Godt tilbagelagte” Det er sådan set det, som står i FCI racestandarden. Derfor vil jeg anbefale, at man læser de udvidet standarder blandt den australske, som jeg personlig godt kan lide. Blandt andet er det med krogede forben meget abstrakt, for er det hele forbenet? Eller er det overarmen eller underarmen, som skal være en smule kroget? Og hvad er grunden til at forbenet er kroget hos racen? Illustrationer fra Australian National Kennel Council 2003 – Extended Breed Standard of the Tibetan Spaniel
Den del, som skal være kroget, og som er meget karakteristisk for racen, er underarmen, altså den der af forbenet, hvor radius (spolebenet) og ulna (albuebenet) er. Her er det radius, som er let kroget. Ofte kan benet se mere kroget ud på grund af muskler, som løber hen over den del. Grunden til at racen har denne kurvatur, er nok fordi det er en race med dværgvækst men ikke så ekstremt som fx hos Gravhund og Basset Hound. Hvis en Tibetansk Spaniel har for krogede underarme, vil de ofte stå med poterne udad roteret og desuden have en padlende bevægelse (hunden i midten af figur). Længden af skulderbladet og længden af overarmen skal have samme længde. Jeg måler det ofte ved at placere min tommelfinger på det øverste punkt af skulderbladet, pegefingeren ved skulderledet og ringfingeren på albuen. Ofte synes jeg at, det er overarmen, som enten er for kort eller for lang.
Bagparten – Den drivende del
FCI-standard – Bagpart: ”Helhedsindtryk: Velbygget og stærk. Knæled: Moderat vinklet. Haseled: Lavt ansat og lige set bagfra. Poter: Harepoter. Små fint byggede. Mellem tæerne er der frynser, der ofte når frem foran poterne. Runde kattepoter er uønskede.” Bagparten er motoren, det som driver bevægelsen frem. Selvom Tibetansk Spaniel er en lille race, skal den stadigvæk kunne bevæge sig. For racen kan jo godt lide at ligge højt og
holde vagt, og hvis man skal kunne det, skal man kunne klatre. Her skal hasen være ret og lige set bagfra. Knæleddet skal være moderat vinkel. Jeg gentager: MODERAT. Så nej, knæleddet skal ikke ned på samme højde som haseleddet. Det er ofte en fejl jeg synes opdrættere kan begå at overvinkle deres hunde. Faktisk synes jeg også at handlere kan stille deres hunde overvinklet, man vænner sig næsten helt til at se på det, og det er farligt! Det har blandt andet haft fatale konsekvenser i andre racer desværre på bekostningen af deres sundhed.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230103205022-a290de27c50b62e55a5796e525a26a7b/v1/2d172a32f05548154bdc6aa8e8d3bb37.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Illustrationer fra Australian National Kennel Council 2003 – Extended Breed Standard of the Tibetan Spaniel
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230103205022-a290de27c50b62e55a5796e525a26a7b/v1/a0d7e2ae4001f1590653fed5a2ace02f.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Næste illustration skal viser et velvinklet og et lige knæled. Her burde en Tibetansk Spaniel være en mellemting, for at have moderate vinkler. https://66.media.tumblr.com/1b503647271c0bd92cb56fac0a43b764/tumblr_inline_npi1fkAtJL1s6deag_540.gifv
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230103205022-a290de27c50b62e55a5796e525a26a7b/v1/5f85c1e0970f66950f7a29606240162a.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Desuden kan man også se en anden vigtig struktur på illustrationen, som er pelvis også kaldet bækkenet. Vinklen af pelvis har betydning for det løft hunden får i sit drive, altså bevægelsen fremad. For nogle hunde har et mere faldt pelvis, altså et pelvis er mere parallelt med jordoverflade hvilket gør at de ikke får nok løft og dermed ikke et godt drive. De kan altså se ud vil at have fine bagbensvinkler, men stadigvæk mangle drive i deres bevægelser. I modsætning kan andre hunde have for stejlt et pelvis, som vil give for meget løft og få hunden ud af balanse i bevægelse. Nogen som har tænkt at det også kunne være et problem i sit avlsarbejde? Ofte synes jag vi er meget fokuseret på hasen og knæet at vi glemmer lidt hoften og bækkenet. Jeg tænker grunden er nok fordi det ikke ses tydeligt, hvis hasen og knæet er moderat vinklet når hunden står i stand. Hoften og bækkenet ligger gemt bag en masse muskler, det er ret svært at se på en hund, som står stille, at bækkenet er, faldt eller stejlt. Men så snart hunden begynder at bevæge sig kræves det at alle strukturer spiller for det optimale drive, og her vil jeg mene at vinklen på bækkenet kan afsløres.
Det er det jeg når at dele med jer denne her gang. Jeg vil ønske, at jeg havde sat lidt mere tid af til at skrive artiklen, så den blev lidt mere grundig. Personligt, ville jeg gerne have lavet mine egne og mere opdateret skitser af vinkler og bag/forpartier. Der er en del jeg ikke har gennemgået, men det kræver at jeg får tegnet nogle skitser, og det har jeg desværre ikke nået. Jeg skal snart have en ferie, hvor jeg kan nørde lidt mere i emnet, og få tegnet lidt. Håber I alle sammen har det godt. Gå lidt og tænk på brystkasser og bækkenets vinkel på jeres hunde. I kommer til at opdage noget helt nyt.