Malteser

Racerepræsentant: Christina Rosenhøj Tindbæk tlf. 9392 0132 - crt@hotmail.dk Suppl.: Manon W Lauritsen tlf. 3121 2828 - mail@maltese.dk

En fødsel Overraskelser, nervøsitet og glæder

Jeg ventede på 2. kuld på min skønne tæve, Ivy. Det sidste kuld jeg havde planlagt med Ivy, var fødslen bare alt andet end en dans på roser. Ivy gik i fødsel, men intet skete. Det endte ud i et kejsersnit, hvor den ene af de 3 drenge blev aflivet med det samme, da han var misdannet i svær grad. Hans hoved var dobbelt så stort som de andre hvalpes, han havde et øje og manglede snuden. Han havde stoppet for at de andre kunne komme ud. Heldigvis havde de 2 andre drenge det godt, og er vokset op sunde, stærke og fuld af ballade. Denne gang var det med enorme nerver, at Ivy gik i fødsel. Kl. 5.30 om morgenen d. 29/8, hvor hun begyndte at rode rundt, grave og halse. Timerne gik, Ivy sov, spiste lidt godbidder og havde umiddelbart ingen planer om at det alligevel var i dag. Kl. 15 begyndte nerverne rigtig at sætte ind, var vi nu i samme situation som sidst? Kl. 15.30 havde jeg trykket dyrlægen telefonnummer, men nærmest med første ring, begyndte Ivy at presse lidt mere. Ivy trykkede og trykkede, men endelig kunne jeg ånde lidt lettet op, da der kl. 17.00 kom et par bagpoter til syne. Ivy trykkede hårdt et par gange, og ud kom den fineste lille dreng. Kl. 18 kom der en bedårende pige, og kl. 18.47 kom der endnu en pige, og Ivy havde brug for en lille pause. Jeg tænkte at der nok var 1 tilbage i hende, men var ikke sikker. Kl. 20.16 kom der endnu en dreng, og Ivy lignede endelig en der var færdig. Hun lagde sig godt til rette og ammede de 4 små guldklumper der var kommet ud. Jeg var så lykkelig for at vi havde klaret en fødsel sammen og at Ivy sagtens kunne føde sine hvalpe. Jeg fik pakket sammen, gjort rent, sat et par vaske over og gik i gang med at registrere hvalpene inde på hundeweb. Det kunne jeg nemt gøre, imens jeg sad ved siden af Ivy med computeren på skødet. Pludselig hører jeg nogle våde slikkelyde fra Ivy, og min første tanke er at en af hvalpene skulle tisse. Jeg kigger ned, og ser Ivy sidde med en hvalp i munden. Hun er ved at bide navlestrengen over, alle de andre hvalpe er plask våde og Ivy har blod i panden. Helt chokeret, rækker jeg ind og tager hvalpen op, og hjælper den ud af fosterhinden. Ivy har travlt med at spise moderkagen, så jeg løber ud i gangen og henter håndklæder frem, for at gnubbe den lille nye, ekstra hvalp. Ud kom der en velskabt dreng, helt fin og lyserød med samme fødselsvægt som de andre hvalpe. Jeg havde hverken hørt eller set at Ivy var begyndt at presse igen, men den lille fyr havde klaret den lange rejse, og 4 timer senere end de andre hvalpe, kunne han endelig være sammen med dem igen. Jeg ringede til en veninde, for at få hende til at tælle efter, for jeg kunne ikke tro mine øjne, at min lille prinsesse lige havde født en hvalp helt uden hjælp. Ivy har klaret det hele så godt, hun passer sine hvalpe, de tager 20 g. på i døgnet og kennelmor er pavestolt. Christina Rosenhøj Tindbæk