Shih Tzu

Racerepræsentant: Ulla Hansen tlf. 2349 3938 (9 til 18) ulla-hansen@postkasse.com www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Dorthe Knak Tornvig tlf. 2992 1613 - dortheknak@gmail.com

Skrevet af Merete – Kennel Bjørneholm Som backup ”pennefører” for materiale til Lille Hund, når I medlemmer af gruppen ikke har så meget at fortælle, så har jeg igen kastet mig over at levere et stk. skriv til næste nummer. Og det passer fint, da jeg alligevel ikke kan foretage mig noget aktivt pga. to forsvundne knæled. Og apropos patella hos Shih-tzu. Det ser tilsyneladende godt ud, SÅ VIDT jeg kan se, når jeg ”snuser rundt” i registreringerne for Shihtzu. Og det glæder mig. Her i sommer, under ferie både i Odsherred og på Djursland støtte jeg på en af problematikkerne hos Shih-tzu ejere: At klippe dem ned. Det er min påstand, at rigtig mange Shih-tzu klippes ned alene fordi ejerne ikke vil passe pels, men er det ikke pelsens funktion oprindeligt, at beskytte mod kulde og mod varme. Er det en god idé? Hvad med deres legemes egen varmeregulator, når pelsen er væk? Det spørger jeg jævnligt Shihtzu ejere om. Hvad mener I læsere/opdrættere, om at klippe ned? Skriv evt. herom til næste blad. Jeg har p.t to midaldrende Shih tzu damer, en fra Danmark og en fra Sverige. Jeg har haft Shih-tzu siden 1971, men ikke mange. For første gang har jeg i år fået fjernet en livmoder hos en hund. Og en lidt lumsk en. Også fordi Lhu-Lhu aldrig har haft problemer i relation til løbetider, en gang årligt, og ikke falsk drægtig. Og i år så alting egentlig normalt ud. Men livmodere er nogle lumske nogen. Denne gang var det anderledes. Lhu-Lhu er ikke den store spiser, men denne gang var det helt galt omkring det tidspunkt, hvor hun skulle have født, hvis hun var blevet parret. Humøret ændrede sig, dog kun lidt. Hun vaskede sig en anelse bagi, men flådet var klart. Jeg tog alligevel afsted til dyrlægen, en sen eftermiddag, scanning, væske i den ydre kant af livmoderen, altså betændelse på vej, så næste formiddag kl.10.00, skulle den ud. Dyrlægen sagde, at netop denne situation kunne hos uerfarne have medført, at tæven blev rigtig syg. På billedet er dyrlægens fine billede af den flotte livmoder. Lhu-Lhu blev hurtig frisk igen, da hun fik taget livmoderen meget tidligt. For mange år siden kendte jeg en særdeles intelligent Shih-tzu ved navnet Kirin. Han var virkelig noget for sig selv. Han styrede sine mennesker og familiens tre andre Shih-tzu. Kirin boede sammen med tre andre Shih tzu, To-Li, Batman og Manchu. Men chefen var Kirin. Som 8 måneder gammel udnævnte han sig selv som slægtens overhoved (herunder de tobenede) og styrede resten af livet både familiens 2- og 4 benede. De fire hanner levede i fred og fordragelighed og kunne lege sammen i timevis hver dag. Kirin med følge elskede at gå tur rundt i Københavns gågader og jo større trængsel, jo bedre, for så rettede de fire Shih-tzu hanner sig i række og geled og nød at modtage folkets rosende ord, posere og stille op til fotografering. Kirin vidste, at når fjernsynet blev slukket efter fodbolden lørdagen eftermiddag, styrede han flokken

ud i køkkenet, fordi det var æggeblommedag. Sofaer, lænestole, senge og borde mente Kirin var de firbenedes. Ligesom det, der kom på bordet ved gæstetid, og især hvis han kunne lokke de tre andre hanner med. Kirin var af den robuste type og når han skulle vise glæde, skete det ved, at han hentede en sko i sine menneskers skobeholdning og susede rundt i lejligheden og kastede skoen i luften, indtil han ikke orkede mere. Kirin var også meget klog. Når det kløede på hans ryg, så gik han ind under en sofa, en stol eller seng, og så knubbede han ryggen op af møblet. Det lykkedes ham en gang at få et frokostbord til at falde sammen, fordi han fik skubbet til det ben der bar bordet, så alle gæster sad med mad m.m. i skødet. Kirins mennesker gjorde alt, hvad de kunne for at holde dem fra møblerne. Men straks havde Kirin en plan. Vi går stille og roligt og pænt i vores kurve på gulvet ved vores ejers senge. Men ha-ha. Når de tobenede slukkede lyset, så styrtede fire firbenede op i sengene. Da de firbenede og deres to tobenede flyttede fra hus på Sjælland til stor lejlighed med elevator i København, tog de tobenede de fire firbenede for en sikkerheds skyld med på besøg hos boligselskabet for at præsentere hundene, og de firbenede blev vurderet som fantastisk charmerende, veloplagte og sjove, men samtidig meget stille og rolige af væsen. Så de fire-benede kvalificerede sig nemt til bolig berettigelse. Men klovnen Kirins absolut største ”show” var efterligning af lydene fra DSB gamle lokomotiver. Når han blev luftet om formiddagen, lagde han vejen lige over til de steder, hvor DSB-toge både afgav røg, trutlude m.m. op gennem huller fra banelegemet nedenunder. Og han elskede det. Jeg har kendt et hav af Shih-tzuer siden den første trådte ind i mit liv i 1971, men glemmer aldrig Kirin. Jeg har fundet et billede af ham. Han var sort med hvid blis, og hvid brystpels og hvide ben, og skruet helt korrekt sammen over de hele, men efter datidens trend lige stor nok, men i dag ville han nok elske at vise sig frem i en ring, for her kommer jeg – jeg er Kirin.

Kirin, der selvfølgelig poserer i forgrunden, med forbenene og bagbenene på hver deres trappetrin, og han er jo også chefen.

Vand-hunde

Skrevet af Dorte Vilsgaard Sommer er skønt, varme er fantastisk og i den forbindelse er vandet en velsignelse for små pelshunde som mine. Mange jeg møder på stranden spørger forundret om mine Shih Tzu kan svømme??? Og ja de kan de!! Anna - min nu ældste hund - lyder godt nok som en fiskekutter, da hun ligger til den tunge side af hendes idealvægt, men ellers er alt fred og idyl. Jeg bor 15 min gåtur fra fjorden, så mine hunde er i vandet året rundt. Jeg selv er kun i vandet i den varme del af året. Jeg svømmer og dykker i fjorden hele sommeren. Min første hund Daisy (Arctic Roses Spring Daisy Født 2010 og død 2020) købte jeg i Norge og hun voksede op med en Vizsla, som blev brugt til jagt. Daisy var hvad dyrlægen kaldte ‘en sportsmodel af en Shih Tzu’ - i ekstrem god form både hvad angår ben og næse. Derfor lærte hun helt fra starten, at nyde vandlivet, og svømmetræning fik hun sammen med jagthunden. Der var fra start nogen svømmetræning, hvor jeg holdt hende under maven, mens hun gik længere ud - gerne efter noget legetøj. Der var altid opmuntrende ord. På gåture på stranden har jeg vænnet alle mine hunde til at hente legetøj og pinde i vandkanten. Efter Vizsla tiden lærte Daisy selv sin datter Anna at svømme og nu er det tredje generation Daimi (født december 2019), der denne sommer - på eget initiativ - svømmede 4 meter ud for at lege i vandet med mig. Sikkert fordi hun har set Anna og Daisy gøre det. Til spørgsmålet om mine hunde ikke kommer til at fryse når de er i vandet i januar måned - selvfølgelig kommer de til at fryse, hvis de kommer fra en varm bil i vand og så skal sidde stille på stranden, mens jeg snakker - så det gør de selvfølgelig IKKE. Vi går ned til stranden, så de er gennemvarme i hele kroppen, de er kortvarigt ude i vandet og vi står derefter ikke stille. Jeg har ikke håndklæder med men

altid en vand skål med tempereret vand. Hundene går altid i på eget initiativ og jeg giver dem lov med et “ja - værsgo´” eller siger af og til også “nej - stop”, fordi det er vigtigt at kunne også. Da vi bader i fjord skal jeg ikke være særlig obs på strøm, men når jeg er i klosterheden og samle svampe og de gerne vil smide sig i al slags vand og måske drikke af det, er et nej på sin plads fra tid til anden. Jeg ved ikke hvor mange selskabshunde der også svømmer - jeg får jo mest spørgsmål fra de som undrer sig, men jeg kan kun opfordre til det, da det er en skøn aktivitet - og så er der lidt pelspleje bagefter, men det er der andre der er meget bedre til at tale om end mig. Jeg er altid opmærksom på følgende, når jeg er ved vandet med mine hunde: - Kend din hund - vær sikker på indkald og at du kan se om de fryser, er bange eller på anden måde viser følelser som ikke er behagelige. Husk at pels gør dem tungere når de vil svømme (mine hunde bliver udstillet til avlsgodkendelse og derefter klippet ned om sommeren og med længere pels om vinteren). - Kend vandet - sørg for at vide om der er strømforhold, temperaturer eller måske bakterier i stillestående vand. - God opvarmning før og god bevægelse efter - særligt om vinteren hvor hundene bliver kolde af vandet (vand køler ca. 20 gange hurtigere end luft og er altid væsentlig koldere end kropstemperatur). - Start med lidt svømmetræning - hunde har instinktet til at bevæge benene i vand, men ligger ofte lidt skævt i vandet i starten. Klassisk ligger de lidt lodret så de ikke får noget ud af deres spark i vandet da bevægelse er opadgående. Jeg plejer da at løfte rumpen lidt men stadig have en hånd foran på halsen, så de er trygge. Jeg er altid selv med i vandet, når vi laver svømmetræning. - Hundene er aldrig længere ude end jeg selv ville kunne hente dem - dvs. at om vinteren vil jeg ikke gå til mere end skinneben hvorfor de heller ikke kommer længere ud. - Hvis jeg selv er i vandet er der altid en på stranden - både som almindelig sikkerhedshensyn og for at være sammen med hundene, som jo også kan se andet sjovt de hellere vil på land, og SÅ hurtig er jeg ikke i vandet, hvis jeg pludselig skal op. - Når der er is på fjorden får de ikke lov at gå i huller - de har snor på og får lov at gå på flager - men jeg er obs på at de ikke skærer sig. - Jeg sørger altid for at skylle mine hunde i rent vand når vi kommer hjem - salt er ikke godt for huden. God fornøjelse.