3 minute read

Prazsky Krysarik

Next Article
Boston Terrier

Boston Terrier

Racerepræsentant: Heidi Ravn tlf. 22 93 35 55 . heidiravn88@gmail.com Suppl.: Karina Nielsen - Tlf.: 2078 1967 noname_nielsen@hotmail.com

Jeg blev for over 3 år siden kontaktet af opdrætter Heidi. Hun skrev til mig på Prazsky siden på Facebook. Heidi spurgte om jeg ikke var klar til en ny Prazsky, efter jeg for 5 år siden måtte sige farvel til min gamle Prazsky som blev 13. Det krævede lidt betænkningstid, da jeg havde det lidt svært ved og komme mig over tabet af min gamle Prazsky. Men efter flere overvejelser tog jeg beslutningen og bestemte mig for at jeg var klar igen. Heidi tog til Estland og fandt den sødeste og smukkeste han hvalp til mig. Hun tog billeder af Meeko som kom fra Kryscroft og så var jeg solgt. Vi måtte vente et par uger til Meeko var klar til at flytte hjemmefra og til Danmark. Da Meeko så endelig kom og jeg fik ham hjem, der smeltede mit hjerte. Meeko blev ret hurtig stueren. Jeg havde en uges ferie hvor vi lige fik lært hinanden at kende. Da jeg startede på job igen var jeg noget betænkelig over han allerede skulle være alene i så mange timer. Jeg sørgede for tisseunderlag, mad og rent vand, og tændte for transistorradioen og sagde farvel og tog på job. Efter nogle dage forhørte jeg naboerne om de kunne høre Meeko når han var alene hjemme, men de kunne fortælle at de intet kunne høre. Meeko skulle til en del udstillinger sammen med Heidi. Han var en berejst hund og kom mange steder hen, og hver gang kom Heidi og Meeko hjem med nogle fine resultater fra diverse dommere. Da Meeko blev 2 år havde han allerede parret 4 tæver og i dag er Meeko far til 10 hvalpe. Den 17/11-20 blev Meeko 3 år. De 3 år er fløjet afsted og vi har oplevet en del sammen. Meeko får lov og sove i min seng og vi elsker og putte ind til hinanden. Når Meeko får det for varmt under dynen, så ligger han som Pippi Langstrømpe, hovedet under dynen og fødder uden for dynen. Meeko opfandt hans egen måde og komme ned og op i sofaen, da han allerede var hvalp. Meeko brugte en af pynte puderne

Advertisement

fra sofaen, skubbede den ned med næsen så den stod op af sofaen, og på den måde brugte han puden til og komme op og ned. Og sådan bruger han stadig puden. I en alder af 3 år kan jeg godt mærke at Meeko er blevet voksen og meget mere selvstændig. Når vi går ture i skoven og nærområdet, så kender Meeko alle stier. Han vælger derfor selv i hvilken retning han vil gå. Hvis jeg synes vi skal gå en anden vej, så sætter Meeko sig ned og kigger og med et blik jeg ikke kan stå for, og så får han lov til og bestemme. Som race er Meeko sjov og nem at have med alle

steder. Nysgerrig, og social, han er mest tryg ved små og mellem store hunde. Og er især rigtig glad for tæver. Næsten 3 år er gået med en Prazsky i huset af den dejligste slags. Jeg vil gerne give en stor tak til Heidi og Martin som gjorde det muligt for mig at blive udstationeringsvært. Vi har et godt samarbejde omkring Meeko, og det flasker sig altid ift. logistikken når Meeko skal på udstillinger. Jeg ser frem til flere år med disse 2 dejlige mennesker. Skrevet Af Majbritt Andersen

This article is from: