H.E. Sørensen Sven-Erik Ravn
H.E. Sørensen og Sven-Erik Ravn
ALLETIDERS HAVE
ALLETIDERS HAVE
Om kolonihaver i Danmark
KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
19:51
Side 1
ALLETIDERS HAVE
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
19:51
Side 2
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
19:51
Side 3
H.E. Sørensen og Sven-Erik Ravn
ALLETIDERS HAVE
R
FO
R
K
Om kolonihaver i Danmark
DA N MA
Udgivet af Kolonihaveforbundet for Danmark i anledning af forbundets 100 års jubilæum Maj 2008
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
19:51
Side 4
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
19:51
Side 5
Indhold
9
“Verdens største kolonihaveanlæg” .............. 102
En del af vores historie .............................. 14
Privat have, men dog et fællesskab .............. 106
Først for konger og adel .............................. 16
Lang kamp for lange aftaler ........................ 108
Ideen breder sig i Danmark .......................... 20
Prisen for en plads i solen .......................... 112
Entreprenøren Jørgen Berthelsen ................ 24
Krav om kloakering afværget ...................... 116
Haven i politisk kamp .................................. 28
Først skal der slides, siden festes ................ 120
Hus og have hører sammen .......................... 32
Værdifuldt fællesskab på nordisk
Verdenshistoriens spejlbillede ...................... 34
og europæisk plan ...................................... 126
Ikke for de egentlige proletarer .................. 40
Ny lov skaber tryghed ................................ 130
Kolonihaveforbundet stiftes ........................ 44
I kø for de gamle haver i Århus .................... 134
De første års svære kamp ............................ 48
Vi er en bevægelse, der skal
Haveudstilling og nye medlemmer ................ 52
tilpasse sig tiden ........................................ 138
Elleve formænd i hundrede år ...................... 56
Kolonihaveforbundets maskinrum ................ 142
Et stort folkeligt apparat ............................ 62
Litteraturliste .............................................. 148
Alletiders værdifulde have ..........................
Hovedbestyrelse og forretningsudvalget 2006-2008 .................................... 64 Et fagligt statsligt bidrag ............................ 68 Plads til mange drømme .............................. 72 Om medlemskontakt, politik og kartoffelavl… ........................................ 76 Det arme barn skulle på landet… ................ 78
Årets gang i nr. 120
En have for at overleve .............................. 84 Forbundets kursus- og feriecentre .............. 88
Vi følger en Århus-familie i dens have i Havekolonien Oldjorden i Århus.
Man hørte dødsklokkerne .......................... 92
Opbrud i Oldjorden ........................................ 10
Slut med biograf og fællesindkøb ................ 94
Fødselsdagsfest i regnvejr .............................. 38
Uden tag over hovedet ................................ 98
Årets høst fylder meget ................................ 118
5
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
19:51
Side 6
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
19:52
Side 7
Kolonihaven 100 책r indhold
8
02/04/08
19:52
Side 8
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
14:53
Side 9
Alletiders værdifulde have
Kolonihaven er en dynamisk størrelse.Til enhver tid har den – med flittige hænders hjælp – tilpasset sig tiden, menneskets behov og dets værdier. Den værdi, en kolonihave havde for en familie for 100 år siden, er ikke den samme som i dag. Den har også ændret udseende. Den har skiftet flor – ikke bare henover årstiderne, men hen over årene. Fra at være en nødvendig nyttehave, der holdt sult og vitaminmangel på afstand, til en have, hvor det moderne menneske i dag rekreerer sig og nyder livet. Nutidens modehave ser anderledes ud end de haver landgreven eller Jørgen Berthelsen anlagde for mange årtier siden. Kolonihaven er et levende og dynamisk væsen.
en god og effektiv ramme om det fællesskab, der er forudsætningen for den enkelte have. Man ser i historien, at Forbundet har tilpasset sig tidernes udfordringer. Der skiftes ud i havernes afgrøder og i ejer- og brugerkredsens behov. Nye vaner, nye behov opstår. Forbundet står – nu som tidligere – over for store udfordringer. Kun når den enkelte have giver værdi for sine beboere, og kun når Forbundet giver værdi for sine medlemmer, er der håb om mange nye og værdifulde sæsoner. Så kan kolonihavebevægelsen forsat gro.
Haven er dog stadig et fristed for det enkelte menneske og for familien og en ramme om fællesskab. For godt nok har man altid haft de mange skel og hække, men man har også plads til fællesskabet.
Vi håber læseren vil have fornøjelse af denne bog. Den fortæller, at der har været omskiftelige tider, men også at kolonihaven, fra starten, har haft en særlig værdi og betydning for menigmand gennem alle tider.
Det mest værdifulde ved kolonihaven i dag er at man kan vælge at være sig selv, eller man kan gå udenfor havelågen, og være en del af fællesskabet.
Med venlig hilsen
Mens haven har blomstret eller været i vinterhi, har kolonisten planlagt den næste sæson. Ikke blot, hvad der skal sås af grøntsager eller plantes af blomster, men han har også vandet og plejet det fællesskab, der nødvendigvis må være, når så mange mennesker med mange forskellige ønsker bor i samme koloni.
Preben Jacobsen Konst. forbundsformand Kolonihaveforbundet for Danmark
Kolonihaveforbundet for Danmark, der med denne bog markerer 100-året for sin oprettelse, har været 9
02/04/08
14:53
Side 10
År et s
ga ng
in r. 12 0
Kolonihaven 100 år indhold
FORÅR
Opbrud i Oldjorden
Årets gang i nr. 120 Vi følger en Århus-familie i dens have i Havekolonien Oldjorden i Århus.
Lene Ethelberg, 38 år, cand.mag.
René Wiborg, 39 år, uddannet
og leder af den rytmiske kultur-
journalist og informationsmed-
institution Mono i Århus.
arbejder på Århus Katedralskole.
Mellem bidende haglbyger, enkelte varmende stråler, iskolde vinde rundt om hækkene i havegangene, samt fodkulde og træk i udestuen gør Lene og René status over forårets opgaver i Kolonihave nr. 120 i Havegang 8, Havekolonien Oldjorden i Århus.
løber i hanerne, og man officielt må overnatte i kolonihavehuset på ca. 30 kvm. plus den lille udestue, hvis mage aldrig er set i noget katalog fra en anstændig trælasthandel i nyere tid. Det er 30 år siden den byggestil var moderne…
– Hækken, der er væltet af snetryk, skal rejses op.Vi skal have et nyt udekøkken, og så skal gulvet i udestuen have en tur. Der er store pletter af mug, lyder det. Måske skal der også lidt isolering under.
Men Lene og René elsker udestuen, ja samtlige 30 kvm i hele huset og den 400 kvm store hjørnegrund. De tager nemlig livet som kolonihavefolk meget afslappet.
Men endnu er der en uge til forår – nemlig helt bestemt den lørdag, vandet igen 10
Lukas, skoleelev, 7 år.
Drømmen om det frie liv – Vi får aldrig hverken præmie eller diplom og bliver heller ikke bespist af bestyrelsen
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
14:54
Side 11
på byens bedste restaurant, siger de. Og ser slet ikke ud til at de er kede af at gå glip af denne “oplevelse”. Deres drøm er klar og skal udleves: Afslapning, frihed, frisk luft. – Her er en lille plet, der er vores egen. Her er det muligt og lovligt at lave sjove ting. – Og så er det godt for Lukas, at han kan komme ud i den friske luft. – Vi opnår en masse af de ting, som vi måske kunne have fået i det parcelhus, vi ikke har råd til. – Og vi har stadig en lejlighed i byen og kan deltage i det kulturelle liv der, siger Lene. ■
Ændret holdning Det var Lene, der pressede mest på for at de skulle have en kolonihave. Lukas’ trivsel var et væsentligt argument. René var i starten lidt mere forbeholden over for kolonihaveprojektet, men har nu skiftet mening:
– Jeg var måske bange, for at vi ville blive overrendt af folk, som bare vadede ind og ud her, og at man til stadighed skulle drikke øl med kammerater hen over hækken. Men sådan er det ikke, siger han denne kolde forårsdag. Da er der ikke meget liv
Lene med en rose: Er der tegn på forår?
og slet ingen, der ser ud til at ville hænge ind over hækken. Indbyggerne i kolonien viser nemlig stor respekt for, at alle har have på den måde, de ønsker at have have på. Sådan bor de Huset er indrettet med el og rindende vand samt et lille toilet. Det er et kemikloset, der tømmes i kloakken efter nærmere regler. 11
02/04/08
14:54
Side 12
År et s
ga ng
in r. 12 0
Kolonihaven 100 år indhold
vand fra elvandvarmeren. Men haven og havestuen er det centrale. Der er tv – primært så Lukas kan se børneudsendelserne, lyder forklaringen – og ellers lyttes der til transistoren. Den er retro. Både Lene og René har en hverdag præget af en enorm støj og masser af kommunikation, så de har ikke de store behov for at være på eller lytte med, når de er i haven. Mobiltelefonerne er dog tændte. Hver dag arbejde… Der er hele tiden noget at lave. Haven, hækken, huset, grøntsagerne, blomsterbedet, grillen, regnvandet, maling, olie til havemøblerne, reparationer og så videre. Men det er meget nemt at få gode råd. Der er altid nogen i nabolaget, der ved, hvordan man som nybegynder laver det og det. ■
Hvor skal jeg begynde,
Den opgave er en del af livet i haven, og den tager man i stiv arm.
René vurderer situationen efter vinteren.
I køkkenet er der et gasblus til madlavning og et køleskab. – Vi har fået opbygget to små husholdninger, så vi kan bo her og klare os praktisk i sommertiden. Da har vi også grillen, og meget af tiden opholder vi os ude – eller i havestuen, forklarer de. Man mærker forventningen mod varmere tider. Der er også en lille stue, et lille soveværelse og et badeværelse med bruser med varmt
12
– Man er ikke alene, hvis man ikke vil være alene. Man behøver ikke nødvendigvis være kammerat med alle de andre.Vi har et privatliv, selv om huset ikke er stort og haven en hjørnegrund, siger René. – Og efterhånden har vi fået gode bekendte, som har de samme interesser som os. Frihed i fritiden – De gamle beboere fortæller, at i gamle dage blev der set lidt skævt til dem, der ikke holdt deres have mønsterværdigt, fik klippet hækken til Sankt Hans og kunne
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
14:54
Side 13
præstere en flot bestand af både sommerblomster og grøntsager.
■
FAKTA
– Men vi føler ikke noget pres.Vi vil bare have lov til at hygge os, og det får vi lov til...
Så store var mine majs
i fjor, fortæller Lukas.
Hurtigt køb Familien stod kun otte måneder på venteliste før
Lukas leger i sandkassen eller med de andre børn på stien. Der er passende med legemuligheder for ham.
den rigtige have var der. De gav 39.500 kr. for huset, der var blevet vurderet af bestyrelsen, og de betaler årligt to gange 2.200 kroner til haveforeningen for leje, vand og el. Det er til at overkom-
– Jeg keder mig ikke ret meget, for her må jeg godt blive beskidt, siger han.
me ved siden af udgifterne til lejligheden inde i Århus. Der skal ikke mange afslappende solskinstimer til, før man føler, at man får noget for pengene.
– Han er også god til at hjælpe mor i haven, føjer Lene til.
Sommer og efterår i Oldjorden: Se side 38 og 118 13
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
14:54
Side 14
En del af vores historie
■
Resterne af Æbelholt
Brød, grød og kød Odin havde et fedesvin, der hed Særimner. Det havde den for forbrugerne praktiske og sympatiske egenskab, at når det blev slagtet og fortæret, genskabte det sig selv i løbet af natten. Så selv om Særimner blev serveret i Odins hal hver aften, gryntede han veltilpas i stien næste morgen.
Kloster, hvor munkene dyrkede læge- og krydderurter fra ca. 1175 til 1561. I tilknytning til et museum om munkenes virke, er nu anlagt en have med nogle af de urter munkene brugte.
14
Dette evige slagtesvin er et billede på oldtidens madvaner i Norden. Kød var vore forfædres vigtigste ernæring. Det ældste spor af mennesker, vi har i Danmark, bekræfter dette. Det er nogle dådyrknogler fra mellemistiden, fundet ved Hollerup vest for Langå. De var marvspaltede, dvs.
brækket op med et redskab, så marven kunne suges ud af dem. Kun mennesker kan have gjort det. Naturligvis har man også spist planteføde. Men det har været af sekundær betydning. På vandringerne har kvinder og børn plukket græs og blade, ligesom de har samlet frugt og rødder. Det er først, da agerbrug bliver almindelig i bondestenalderen o. 4000 f. Kr., at planteføde bliver et hovednæringsmiddel. I hustomter er der fundet rester af forkullet korn, ligesom aftryk af kerner er bevaret i brændte lerkarskår – primitive byg og hvede-sorter. Og gruttesten er almindelige på oldtidens bopladser.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
14:54
Side 15
■
Villandry i Loiredalen
i Frankrig er berømt for sin renæssancehave.
■
Tv. udsnit af bed med
stormhat (Aconitum) fra Æbelholt.
■
Th. udsnit af bed med
pyntekål fra Villandry.
Klosterhaver og slotshaver Havebruget kom til Norden i middelalderen med munkene, der fra deres sydlige hjemstavn medbragte en tradition for dyrkning af grøntsager, der indgik i ordenens kostplan.
Ved grundlæggelsen af et kloster blev der også anlagt en have, hvor man dels dyrkede spiselige urter, dels lægeplanter. At kendskabet til disse ting har været udbredt også i Norden på et ret tidligt tidspunkt, vidner Henrik Harpestrengs urtebog (Liber Herbarum) om.
Også adelsmænd rejste ud og lærte at sætte pris på grønt og krydderier.Ved hjemkomsten anlagde de urtehaver ved deres borge, og fra herregårde og klostre bredte de sig til bønders og borgeres ejendomme. På den måde vandt kål og andre grøntsager langsomt, men sikkert indpas i danskernes kost. Så tidligt som 1377 nævnes det, at der var haver ved de fleste huse i København – den største hørte ikke overraskende til slottet. Men også i andre byer nævnes der haver: 1436 i Haderslev, 1473 i Vejle, 1504 i Roskilde og 1509 i Kalundborg. 15
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
14:54
Side 16
Først for konger og adel
Fæstningshaver I slutningen af 1500-tallet var der haver uden for Københavns vold, hvor borgerne dyrkede nytteplanter. De måtte ikke bebygges, da der skulle være frit skudfelt fra volden. I 1606 anlagde Christian IV “lysthuset” Rosenborg uden for fæstningen. Kongens Have var således bogstaveligt kongens have med store plæner, grøntsagsbede, frugttræer og blomsteranlæg samt et pynteligt hus i god afstand fra byens smalle og ildelugtende stræder. Og ligesom kolonihavefolk ofte foretrækker haven frem for bylejligheden, boede Christian IV hellere på Rosenborg end på den gamle rotterede (Københavns Slot) ved Frederiksholms Kanal.
■
I Fredericia ses stadig
resterne af fæstningsarealerne.
16
I 1655 byggede hans søn Frederik III fæstningen Frederiksodde (Fredericia). Uden for volden lå der haver til byens borgere. De blev dog ikke passet efter reglerne og blev derfor overgivet til indvandrerne, der bl.a. kom fra Frankrig og Holland, og som kendte til havebrug hjemmefra. Landgrevens geniale idé I 1821 foreslog justitsråd Fr.W. Otte, at der burde oprettes fattighaver ved provinsens købstæder. Ideen stammede fra “Hans Durchlauchtighed, Hr. Statholderen, Generalfeltmarskal, Landgreve Carl af Hessen.” Allerede i 1809 havde han givet et stykke jord til 92 fattige familier på et af sine godser, hvor
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:02
Side 17
de havde forvandlet ufrugtbar jord til givtige haver. Det var derfor ikke en uprøvet ide. 1823 var der haveanlæg ved ikke mindre end ni af de slesvigske byer. Men ikke alle var lige begejstrede. I Tønder protesterede byrådet, da man kunne få billige kartofler nok fra oplandet, og i Aabenraa var man knap nok begyndt at drøfte sagen. Her skete der ikke noget før ti år senere. Byrådet trak sagen i langdrag, og først efter yderligere pres måtte man i 1831 i gang med at udstykke området omkring byens skydebane.To år senere blev der udlagt 39 lodder ind mod Hjelm Skov. Her fandt rådyrene hurtigt de spiselige urter i haverne, og området måtte forsynes med et solidt hegn. Det holdes stadig ved lige, da problemet fortsat eksisterer. Haverne var beregnet for småhåndværkere og faglærte arbejdere, som ved dyrkning af kartofler og grøntsager skabte et supplement til familiens daglige kost. Samtidig ønskede man at styrke ædrueligheden ved at beskæftige familiefædrene i fritiden og dermed begrænse deres “krogang”. Efter det første år gjorde man op, at der i de 39 haver var høstet 396 tønder kartofler (10 tønder pr. have), 1336 hvidkålshoveder (34 pr. have) og 3880 grønkålsstokke (100 pr. have). Hertil kom “småting” som ærter, løg, rødbeder og persille. Det gav en sam-
let indhøstningsværdi på 890 mark eller 23 mark pr. have. Det var et pænt resultat, og kartofler og kål udgjorde et solidt supplement til familiernes vinterforråd.
■
Gammelt oversigtskort
af Hjelmhaverne.
Verdens ældste havekoloni Succesen var så stor, at der året efter anlagdes yderligere fyrre haver nord for skydebanen, som fortsat deler kolonien i to.
Havde det taget lang tid at nå så vidt, viste det sig også at være en langtidsholdbar løsning. Hjelmhaverne ligger endnu på samme sted og er ikke alene Danmarks, men verdens ældste havekoloni. Det unikke område er i dag fredet. Havekolonien stod gennem hundrede år direkte under byrådet uden en forening med bestyrelse. En sådan blev først dannet i 1934. 17
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:02
Side 18
Gode råd fra Liber Herbarum Henrik Harpestreng (død 1244) var kannik i Roskilde og den danske konge Erik Plovpennings personlige læge. Han er den ældste, navngivne forfatter til lægevidenskabelige
En beskeden have
værker i hele Norden og skrev i bogen "Liber herbarum" om lægeurter og deres egenskaber: Salat er en i høj grad kold urt, som, hvis den bliver spist, afkøler kroppen godt og uddriver kødets lyst. Hvis den bliver spist
”
En have skal ikke være for stor. En af de smukkeste haver, jeg
har set, var ikke på mere end vel et halvt hundrede tønder land, og den blev passet af kun tolv gartnere.
ofte, binder den på forunderlig vis mavens strømme. Hvis den bliver kogt med blod og
Sir Walter Raleigh (1552-1618)
spist, plejer den også at fordrive mavens strømme og tvinger materien til at gå godt ud. Den hjælper også godt for kvinderne til
time, indtil den afgiver fugtighed, og denne
at give børnene mælk, hvis de spiser den
saft derefter filtreres gennem et stykke tøj
ofte, fordi den øger deres mælk.
og bliver hældt i ørerne, fjerner den al døvhed. Dette gentages tre dage i træk.
Peberrod er fugtig og varm og har den gode
18
virkning, at hvis man spiser den om morge-
Persille er fugtig og kold og gør derfor den
nen på fastende mave med salt, giver den
gavn, at hvis man spiser den ofte, fordriver
varme og gør, at afføringen går. Hvis peber-
den vandladningsbesvær og fører urinen ud.
rod bliver skåret i stykker som et æble og
Kogt med let vin og drukket om morgenen
strøet med salt og henstår i henved en
gavner den mod al slags spedalskhed.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:02
Side 19
Om fattighaver og agergemyse Uddrag af landgreve Carl af Hessens første skrivelse til Aabenraa by. Overbevist om, at have- og agerbrug
Hans Majestæt Kongen er ej heller lidet
ganske særligt frembyder en såre sund-
interesseret i denne sag.
hedsbefordrende beskæftigelse og understøttelse for forarmede og træn-
Under henvisning hertil, forventer jeg da
gende, blev forrige år Slesvig by af Mig
også nu, at magistraten i Aabenraa pligt-
de midler anvist, som ad denne vej, til-
mæssigt og samvittighedsfuldt snarest
lige uden overvældende vanskelighed og
gørligt lader dette almennyttige arbejde
uden truende bekostelighed, turde føre
nyde fyldest, og succesive giver Mig
til væsentlig lettelse af fattigforsorgen.
underretning om det i den henseende
Hvorledes nu herefter allerede dersteds
besluttede og iværksatte.
et antal trængende familier er blevet forsynet med nogen jord til dyrkning af
Gottorp, den 25. juli 1821
agergemyse. (...) Carl af Hessen (Fra Buchreitz: “Hjelmhaverne”. 1981)
19
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:02
Side 20
Ideen breder sig i Danmark
Jørgen Berthelsens havekoloni Også nord for Kongeåen opstod der i 1800tallet kolonier af fattighaver, ikke mindst efter at den haveinteresserede Frederik VI i 1826 havde opfordret byerne til at udlægge arealer hertil. Men de fleste forsvandt hurtigt.
I begyndelsen af 1880’erne foreslog vognmand Jørgen Berthelsen i Ålborg, at Arbejderforeningen af 1865 skulle oprette småhaver for sine medlemmer. Bestyrelsen turde dog ikke tage ansvaret, og Berthelsen besluttede at gøre det selv. For 551 kr. årligt i syv år lejede han i 1884 et areal på 44.000 kvadratmeter (4,4 ha) af kommunen. Det lå nær byen ved den vandrige Østerå, omgivet af grøfter. For at lette adgangen blev der slået en gangbro over åen. Samtidig fik han tilladelse til at fremleje jorden i mindre parceller. Der blev udstykket 85 haver à 440 kvadratmeter i to rækker, adskilt af en midtervej. Der var smalle stier ned til grøfterne, så man kunne hente vand til vanding af haverne. Alle 85 lodder blev hurtigt lejet ud til en pris, der dækkede jordlejen, udgifterne til udstykning og stier m.v. Hverken Berthelsen eller andre skulle tjene på det. Konditionerne Der blev udstedt et sæt vedtægter – “Konditioner for Haveparcellisterne af den af Husejer Jørgen Bethelsen af Aalborg Kommune lejede 20
Parcel af Kobbel A Nr. 1 i Østerkæret”, som den omstændelige titel lyder. Det hed heri, at lejemålet var bindende for syv år, og at haverne ikke måtte overdrages uden bestyrelsens samtykke. Bestyrelsen bestod af Berthelsen og en repræsentant for kommunen samt fem medlemmer valgt af havelejerne. Bortset fra “nette lysthuse” måtte der ikke opføres bygninger. Desuden var der regler vedrørende færdsel på stierne, bortskaffelse af affald og opsætning af hegn. “Overtrædelse ... straffes efter Bestyrelsens Skøn, første gang med en Advarsel og i Gentagelsestilfælde med Bøder fra 1 til 4 Kr. eller eventuelt Tab af Parcellerne.” Sløseri tåltes ikke. En succes Området blev snart for lille, og 1886 lejede Berthelsen nabogrunden for 557 kr. pr. år. Her anlagdes 93 haver.
Da lejekontrakten skulle fornyes i 1891, ændredes den således, at mens Berthelsen tidligere personlig havde hæftet for lejemålet, blev det nu bestyrelserne. Byrådet ville dog kun forny udlejningen for tre år ad gangen.Ved anlægget af den nye banegård i 1898 inddroges haverne, som flyttedes længere mod vest, hvor de stadig eksisterer.
Kolonihaven 100 år indhold
■
02/04/08
15:02
Side 21
Plan over de arbejderhaver som vognmand Jørgen Berthelsen lejede i 1884 og 1886 af Ålborg Kommune og som han derefter fremlejede til arbejderne
i Ålborg. 21
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:32
Side 22
Kongebesøg i kolonihaverne
havens produkter, og endda havde man nok til egen husholdning. “Og alt, man således selv har avlet, smager ikke så
Under sin rejse gennem Jylland i 1908
lidt bedre end det, man køber”, sagde
sammen med konseilspræsident J.C. Chri-
formanden.
stensen besøgte Frederik VIII og dronning Lovise også Ålborg. Blandt de seværdig-
Han fortsatte: “Her samles efter endt
heder, de fik forevist, var også J. Berthel-
dagsarbejde mand, hustru og børn, der
sens havekoloni.
er adspredelse og arbejde for dem alle fra den mindste til den største og god og
Majestæterne blev modtaget af en æres-
sund motion i frisk luft. En sådan benyt-
port ved indgangen, hvor havebrugernes
telse af fritiden opretholder det gode
børn var opstillet med flag. Kongen og
familieforhold, hvor det i mange tilfælle
dronningen kørte derefter gennem kolo-
måske ville have været anderledes.” ...
nien og gjorde ophold i formanden, køb-
“Oprettelsen af disse små haver ved
mand Schrøders have, hvor de blev budt
byerne er en af de største og mest sam-
på en forfriskning. Her bød Schrøder
fundsnyttige opgaver, vor tid har at op-
kongeparret velkommen og oplyste, at
vise,” sluttede købmand Schrøder.
efter at haverne var flyttet, var de blevet
22
25 pct. større (1250 kvadratalen / 550
Kongen takkede for rundvisningen og
kvadratmeter). Prisen var 13 kr. om året i
smagsprøver og roste haverne, “som brin-
jordleje og 3 kr. i vandafgift. Disse udgif-
ger så meget godt for så mange hjem og
ter kunne rigeligt dækkes ind ved salg af
hæmmer drikfældighed og andet ondt.”
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:02
Side 23
Et Besøg i Arbejderhaverne Den 20. august 1885 besøgte Ålborg byråd
eller mindre kyndige Blikke de her værende
Jørgen Berthelsens havekoloni, og “Aalborg
Gulerødder, Sellerier, Agurker, Kaal m.v. – en
Stiftstidende” bragte en meget lang artikel
enkelt Liebhaver af Gulerødder fik endog en
om besøget, skrevet af journalist Julius
saadan overrakt til behagelig Prøvelse – lige-
Ejlersgaard. Den indledes således:
som man med øjensynlig Interesse paahørte Parcellisternes Forklaringer om det Udbytte,
En stor Del af Byraadets Medlemmer med
Jorden allerede havde og forhaabentlig senere
Borgmesteren i Spidsen samt Repræsentan-
vilde yde dem.
ter for den stedlige Presse m.fl. samledes i Gaar Aftes Kl. 71/2 ved Østeraa for efter Ind-
Endvidere besaa man de mere eller mindre
bydelse af Husejer Jørgen Berthelsen at tage
stilfulde Lysthuse, som Parcellisterne havde
de langs Flodmaalsgrøften anlagte Smaahaver
rejst paa deres Jordstykker samt de Appara-
i Øjesyn. I Anledning af Besøget havde de af
ter, der flere Steder var rejste til Underhold-
Haveparcellisterne, der ere Ejere af Flagstæn-
ning for Børnene; af disse øvede en magelig
ger – og deres Antal er ikke ringe – hejst
Gynge en saadan Tiltrækning paa et af de
Dannebrog, ligesom flere af dem ved sirligt
ærede Byraadsmedlemmer, at det behagede
revne Gange o.s.v. søgte at hædre de usæd-
ham at krybe op deri. Et Par af hans Kolle-
vanlige Gæster. De Besøgende modtoges ved
ger var straks villige til at tilfredsstille hans
Indgangen af Husejer Jørgen Berthelsen, der
Trang til at komme i Gyngen, og inden man
overrakte dem hver en lille trykt Pjece, som
vidste et Ord af det, var det ærede Medlem
enkelte i Begyndelsen antog for Sange, for-
højt oppe mellem Himmel og Jord, trukket af
fattede i Dagens Anledning, men som ved
to kraftige Byraadsmedlemsarme.
nærmere Eftersyn viste sig at være de for Haveparcellisterne gældende Konditioner...
(Aalborg Stiftstidende, 21/8-1885)
Byraadsmedlemmerne betragtede med mere
23
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:08
Side 24
Entreprenøren Jørgen Berthelsen
Fra husmand til landstinget Jørgen Berthelsen fødtes på et husmandssted ved Nørresundby den 23. januar 1851. 19 år gammel kom han til Ålborg som arbejder på glasværket og senere i havnen. Egentlig ville han være lærer, men midlerne manglede. Derfor begyndte han som vognmand og blev med tiden en betydelig entreprenør. 1881-89 var han formand for Arbejderforeningen af 1865.
1884 oprettede han den første moderne haveforening, og hele livet viste han stor interesse for kolonihavesagen. Fra 1916 var han præsident for Kolonihaveforbundet for Danmark. 1894 blev Berthelsen valgt ind i Ålborg byråd som repræsentant for Venstre, og fra 1898 til sin død var han medlem af Landstinget, ligesom han var formand for De Nordjyske Privatbaner.
■
Jørgen Berthelsen var fra 1916 præsident for
Kolonihaveforbundet for Danmark.
■
Statuen af Jørgen Berthelsen blev afsløret den
5. august 1923.
■
Bartholine Jørgensen,
Jørgen Berthelsens kusine, støttede varmt kolonihavetanken.
24
Et varigt minde Ved hans 70-årsdag i 1921 ønskede Kolonihaveforbundet og Ålborg Kommune at hædre ham med en statue. Det lykkedes dog ikke at få monumentet færdigt til dagen. Berthelsen døde året efter, og den 5. august 1923 blev figuren, der er udført af den ansete billehugger Anders Bundgaard, afsløret i Skovbakkeanlægget. I 1920 fik en haveforening i Ålborg navnet “Jørgen Berthelsens Minde”, og i 1950’erne omdøbtes vejen forbi hans fødested til Jørgen Berthelsens Vej.
I sit testamente havde han afsat 20.000 kr. til et legat, og kort efter hans død skænkede kusinen Bartholine Jørgensen yderligere 10.000 kr. Det blev senere forhøjet. Kapitalen var båndlagt i 50 år, men der kunne først foretages ubetalinger i 1987, hvor hovedstolen var vokset til 1.25 mio. kr. Pengene skulle fortrinsvis bruges til hjælp til havehuse.
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
15:08
Side 25
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:08
Side 26
Aakjær om Berthelsen
af Træfrø, og kom han til en øde Plet i Fjældene, saaede han Frøet ud – maaske et og
I 1920 beså Nanna og Jeppe Aakjær sam-
andet vilde spire. Saaledes har ogsaa De,
men med bl.a. Jørgen Berthelsen og flere
Jørgen Berthelsen, saaet Frø ud, og selv om
haveforeningsformænd kolonihaverne i
en Del, som præsten siger, falder paa Sten-
Ålborg. – “Dette er jo ikke kolonihaver”,
grund, saa falder dog noget ogsaa i den
udbrød Aakjær, “men rene Præstegaards-
frugtbare givtige Jord, og De har haft den
haver!” Ved en efterfølgende frokost holdt
Lykke at se det gro frodigt frem efter Deres
Aakjær en lille tale:
Udsæd. Et Leve for Landstingsmand Jørgen Berthelsen, som har haft denne smukke og
”
Det har været en herlig Tur – saadan
gode Ide, og kan jeg gøre noget for dens
at se en Ide udfolde sig og gro i
Vækst og Fremgang, da gør jeg det gerne.
Morgensolen! Naar Wergeland red i Fjælde-
Jørgen Bethelsen leve!
ne, havde han altid en af sine Lommer fyldt
“Kolonihaven” 1920, 6, s. 85-86
Haven er min ven – og man skal ikke overbebyrde sine venner – Kan De li’ selv at arbejde med havens pasning? – Sådan ved i mit ansigts sved at grave og plante og alt det ... nej, ikke meget. Haven er min ven, min gode ven, og man skal ikke overbebyrde sine gode venner. Nej, jeg lader det gro i haven sådan nogetledes som det selv vil – det synes jeg er kønt, og det passer mig.
Digteren Sigfred Pedersen i samtale med Oskar Hansen. “Havebladet” 1954, 2
26
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:08
Side 27
Ved Jørgen Berthelsens Fødselsdag den 23. Januar 1921 Af Chr. L. – Melodi: Jylland mellem tvende have. Danmark, du har fostret Sønner,
Syv og tredive Aar er gaaet
som paa dig har kastet Glans,
siden Kravet, Livet saa,
de blev født i Slot og Rønner,
og dets Tanke den er naaet
valgte Vej til Lands og Vands.
rundt paa Jorden blandt de smaa.
Maalet var – har Ewald sagt –
Dette Krav, der kom fra Nord,
Danskens Vej til Ros og Magt.
er, at hver Mand faar sin Jord.
En af disse Sønner fødtes
Tak, fordi Du os har hjulpet
i et lidet Smaakaarshus,
til det Fond, Du stiftet har.
for hans Fod ej Luksus strødtes,
Det har lettet megen Kummer
kendte ej Champagnens Brus.
der, hvor smaat tilhuse var.
Han som 7 Aars Pog drog frem,
Tak for alt, hvad Du har gjort
bort fra Far og Mor og Hjem.
for vor Sag i smaat og stort.
Og han voksed op og lærte
Nu vi ønsker Dig tillykke
Brug af Spade, Skovl og Sav
her paa denne Højtidsdag,
alt, imedens Kundskabs Kærte
gid at Sol og Blomster smykke
viste grant ham Tidens Krav.
maa Dit Hjem i festligt Lag.
Jordens Brug til Smaafolks Gavn,
Havers Stifter, Smaafolks Ven
dertil knytted han sit Navn.
det er Jørgen Berthelsen.
Nu Du staar som Enhedsmærke
“Kolonihaven” 1921
for de smaa og lyse Hjem, Du har vist Dig som den stærke, thi Dit Ord har Fynd og Klem. Du var Led, vi ved forvist, mellem Drot og Kolonist.
27
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:08
Side 28
Haven i politisk kamp
Under volden – Det københavnske Haveselskab For at dæmme op for den stigende socialdemokratiske bevægelse stiftede partiet Højre i 1880’erne foreningen Arbejdernes Værn med redaktør Frederik Hansen fra dagbladet “Avisen” som formand. I vinteren 1891 fremsatte han tanken om at udleje små havelodder til medlemmerne. Muligvis kom ideen fra gartner P. Hansen, der var torveassistent (tilsynsførende) på Grønttorvet. Han havde fattet interesse for kolonihavetanken og drøftet sagen med Fr. Hansen.
ne. En del af dem brød derfor ud og dannede en særlig fraktion inden for Arbejdernes Værn med blikkenslager Steinbach som formand. Det var absolut ikke efter Fr. Hansens hoved. Han iværksatte en grovkornet hetz mod den nye fraktion og dens formand, som kort efter blev smidt ud af havekolonien. Det var den direkte årsag til, at 32 udbrydere 8/9 1892 stiftede den politisk uafhængige forening Det københavnske Haveselskab med Steinbach som formand og torveassistent P. Hansen som sekretær.
2. maj 1891 skrev “Avisen”, at Arbejdernes Værn havde lejet fem tønder land af kommunen. Det var gammel og velkultiveret gartnerijord der var omgivet af grønne træer og særdeles velegnet til formålet. Området inddeltes i kolonier à 54 haver og et fællesareal med græsplæne og flagstang. Haverne var på 100, 200 og 300 kvadratalen (44, 66 og 88 kvm.), og prisen var 5-10 kr. årligt pr. 100 kvadratalen. De var således væsentligt dyrere end Ålborghaverne, der kostede 2,4 øre pr. kvm., mens prisen i København var 11-23 øre pr. kvm. Haverne blev dog hurtigt udlejet, og nok var de små, men de blev plejet og passet efter alle kunstens regler.
Haveselskabet lejede to arealer med plads til 90 haver. Da de blev averteret til leje, blev alle de lodder, som stifterne ikke selv ønskede, afsat på en formiddag. Haverne var på 88 kvadratmeter til en pris af 16 øre pr. kvm.
Politik ind i haverne Imidlertid var lejerne utilfredse med, at redaktøren brugte sin position til at drive partipolitisk propaganda i haveforeninger28
Vennelyst Næste vinter lejede selskabet yderligere 6 tdr. land langs Christianshavns Vold. Her blev havekolonien “Vennelyst” anlagt med 300 til dels meget små haver.Trods en relativt høj pris blev haverne, der lå tæt på centrum, hurtigt udlejet.
De københavnske handelsgartnere frygtede for konkurrencen fra kolonihaverne, og torveassistenten blev ekskluderet af Gartnerforeningen, hvor han havde været formand. Han svarede igen med pjecen “Ere Kolonihaverne til Skade for Handelsgart-
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:08
Side 29
nerne?”, hvilket han ikke overraskende besvarede med et klart nej.Tværtimod var kolonihaverne til fordel for gartnerne, skrev Hansen, fordi de jo skulle bruge en masse planter, som de var nødsaget til at købe. Samtidig forærede havefolket så mange grøntsager væk til venner og familie, at de måtte købe hos grønthandleren for selv at have nok. Og gartnerne behøvede ikke at frygte konkurrencen, fortsatte han, for “disse Folk (savne) altid det fornødne Kjendskab til at kunde producere ordentlige Varer.” Året efter blev P. Hansen formand for Det københavnske Haveselskab, og fra januar 1897 udgav han bladet “Vort Havebrug – Blad for enhver Haveejer – Fællesorgan for dyrkere af “Kolonihaver”. Enevælden i kolonierne I 1907 bestod Haveselskabet af fire kolonier med 1200 haver og 1050 lejere. Jorden tilhørte kommunen, og lodderne blev udlejet på enkeltmandskontrakt. Der var ingen forening og derfor heller ingen demokratisk valgt bestyrelse. Ledelsen rådede enevældigt over medlemmerne.
Imidlertid var der mange, der følte, at selskabet udnyttede sin monopolstilling til at opkræve for høj leje, og 1905 blev der dannet en lejerforening i “Vennelyst”. Flertallet ville dog i begyndelsen ikke være med af angst for at blive sagt op, og først i 1911 turde man protestere åbent mod selskabets prispolitik. Fra 1915, hvor kleinsmed Got-
■
Torveassistent P. Hansen var medstifter af og se-
nere formand for Det Københavnske Haveselskab.
fred Andersen blev formand, arbejdede man målrettet mod frigørelse fra Haveselskabet. I 1918 indbetalte lejerne ca. 7000 kr., mens selskabet kun betalte Københavns Kommune 728 kr. for leje af jorden. Der var vel også andre udgifter, men overskuddet var betragteligt. Stillet over for disse kendsgerninger opsagde kommunen selskabets lejemål og overførte det pr. 1. november 1919 til haveforeningen, som derefter optoges i Kolonihaveforbundet, hvor Andersen året efter blev valgt til hovedbestyrelsen. For bedrebemidlede “Vennelyst” ligger fortsat på det oprindelige areal og er Københavns ældste og mest centralt beliggende havekoloni. Den relativt høje leje betød, at det ofte var bedrebemidlede, der fik haverne, som altid har været meget eftertragtede. Kolonien har haft adskillige kendte mennesker som medlemmer – politikere, videnskabsmænd og kunstnere, og i mange år var skuespilleren Johannes Meyer områdets mest prominente haveejer – samtidig med at man betonede, at her var alle lige, dus og på fornavn.“Vennelyst” er i dag fredet og vises ofte frem for turister som “den typiske danske havekoloni” – selv om den på mange punkter er ret atypisk. 29
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:08
Side 30
En solstrålehistorie I forbindelse med indsamlingen til Berthelsens statue, fortalte hans landstingskollega S. Rasmussen-Byskov, Nr. Nissum, denne historie: En dygtig og sjælden flittig Haandværker fik i 1918 et stykke Havejord. Han havde før Krigen, men maaske særlig i Krigsaarene tjent godt, men det var gaaet ham som saa mange andre i de store Byer: Kammeraterne, Fristelserne og Fritiden i Forbindelse med hans egen Lyst førte ham ofte bort fra Hjemmet, og ved hans Hjemkomst var det ikke altid Glæde og Lykke, der tilførtes Hjemmet, men undertiden endog Brutalitet og Haardhed over for dem i Hjemmet, som han ellers holdt saa meget af og var god imod.
tiden. At der deraf fulgte Lykke og Velsignelse for ham og hele Familien, var øjensyn-
Ved Erhvervelsen af det før omtalte Stykke
ligt for alle, der kendte Forholdene.
Havejord droges han i sin Fritid derud, og ved Besparelsen af Penge, som han ellers satte til paa daarlig Maade, kunde han allerede i 1919 bygge sig et Lysthus ude i Haven, hvor hele Familien kunde opholde sig baade Dag og Nat i en Del af Sommer-
30
Rigsdagen, 12. Marts 1920. S. Rasmussen-Byskov, Landsthingsmand. (“Kolonihaven” 1920, s. 34)
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:08
Side 31
De første år
”
Da Jordbehandlingen var færdig, begyndte enkelte af Le-
jerne at opføre Lysthuse i deres Haver. Først var det kun løst sammentømrede Skure, hvortil brugtes, hvad man i
Foraar 1912
Øjeblikket havde af gamle Bygningsmaterialer. Men efterhaanden kom
Nu skal der plantes og rigtig ta’s fat,
der mere Stil over Byggeriet. Der rej-
min Have skal blive et Mønster for mange,
stes virkelige Lysthuse, hvoraf flere
den er næsten min kæreste Skat,
vel nok vidnede om at være Husflids-
i den jeg synger de gladeste Sange.
arbejde. Men de gav dog baade Ly og Læ for Havedyrkerne. Saa anlagde
P. Jensen (3. vers af fire)
man foran Lysthusene en lille Græsplæne med Blomsterrabatter, og naar det kom højt, fik Børnene en lille Plet Jord til dyrkning, eller der rejstes en
Mod Vaar og Sommer
Gynge eller lignende til Adspredelse for de smaa. Til sidst fandt man
(2. vers):
ogsaa paa at anskaffe sig et Flag, der enten anbragtes paa en Lægte eller
I Koloniens Idyl, – den fredlyste Plet,
en særlig tildannet Flagstang, og som
hvor den flittige staalklingede Spade snart vil
hejstes ved festlige Lejligheder, f.eks.
løfte det frostskørnede, udhvilte, let
Grundlovsdagen, eller naar et af
smuldrendes sorte Muld under jublende Spil
Familiens Medlemmer eller nogle af
og Sang, fra det fjedrende, højstemte Kor;
Haveparcellisterne havde Fødselsdag.”
– Budbringerskaren i Nord – hilser vi den bebudede Vaar
Riis: “Om Kolonihaverne og
– og kommende Sommer.
deres betydning”, 1907 J.G. Hansen, “Friheden” (“Kolonihaven”, apr. 1914)
31
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:12
Side 32
Hus og have hører sammen
■
Forslag til arkitektteg-
net “Kolonihavelysthus”.
Kolonihavehuset Fra første færd har det lille træhus været uløseligt forbundet med kolonihaverne. Det nævnes både i statutterne for Hjelmhaverne i Aabenraa fra 1833 og i vedtægterne for Jørgen Berthelsens haver i Aalborg 1884. Også i de første avisreportager fra havekolonierne spiller husene en rolle. Det københavnske dagblad “Aftenposten” skrev 1893 om et besøg i “Vennelyst”:
“De allerfleste har først og fremmest tænkt paa at faa et lille Havehus oprettet. Man ser i de forskellige Anlæg de mest forskellige Konstruktioner, lige fra det saare beskedne Sejldugstelt til virkelig nette smaa Havehuse eller Pavilloner. Bygningshaandværkeres, Tømreres og Snedkeres smaa Huse tager naturligvis Prisen, de er bygget efter alle 32
Kunstens Regler, i Regelen efter egne Tegninger og næsten allesammen er nette, pyntelige og solidt udstyrede.” Fantasifulde genbrugshuse I de første mange år groede husene “vildt” efter folks forgodtbefindende, ofte med fantasifulde detaljer. Materialet var gerne genbrugstræ. Således brugte de ansatte på Fords Samlefabrik i København de kasser, som de forskellige bildele kom i. Selv om det var et stort arbejde at skille dem ad og fragte plankerne ud til byggepladsen, var kasserne eftertragtede.
For at fremme en regulering af byggeriet udsendte arkitekt William Nielsen fra Esbjerg 1925 hæftet “Kolonihavelysthuset” med forslag til “ideale” løsninger – tegnin-
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:12
Side 33
ger og beskrivelser af små standardiserede træskure på 8-12 kvadratmeter.
■
I 1988 vandt
“Huset ved søen” 2. præmien ved
Fantasi og individuelt præg var bandlyst fra hans ideal af en havekoloni. “Hvor Terrainet er jævnt ... lægge(s) Lysthusene i Række bag i Haven med Udsigt over hele Parcellen,” skriver han. De “bør ligge i nøje Overensstemmelse men en for hele Kolonien vel gennemtænkt Bebyggelsesplan, saa (de) giver Udtryk for et samlet harmonisk Hele.” Kravet om ensretning blev således syltet ind i positive ord, men for at undgå misforståelser, fortsatte arkitekten: “Hvor ofte ser man ikke Lysthusene ligge spredt i tilfældig Placering i Haverne og derved giver Indtrykket af Virvar og Planløshed,” og sluttede med denne manende appel: “Tænk paa, hvilke Forpligtelser man har over for sin Nabo og sig selv med Hensyn til Lysthusets Udseende og Beliggenhed.Tænk paa det smukke Billede af Haverne med Lysthusene ordnede i Rækker eller Grupper.” Hvor er personligheden? Året efter udsendte Kolonihaveforbundet et hæfte med tegninger og beskrivelser, der var indsendt i forbindelse med landsudstillingen i København 1925. Selv om den giver lidt bredere råderum for fantasi og individualisme end Esbjerg-arkitekten, ligner mange af forslagene dog til forveksling William Nielsens huse.
idékonkurrencen Fremtidens Kolonihavehus.
Det virkede som en rød klud på arkitekten og debattøren Poul Henningsen (PH), som i 1928 skrev en artikel om intet mindre end “Verdensproblemet Menneskets Bolig”. Han fremhævede kolonihaverne, men hånede “den geniale Tanke, at Kolonihavelysthuse skulde være ens og tegnes af Achademisk Architektforening. Her var nemlig et område,” sluttede han, “hvor Personligheden kunde og burde udfolde sig frit.”Til skræk og advarsel henviste han til de arkitekttegnede lysthuse, som vistes på landsudstillingen. Efter 2.Verdenskrig blev kravet om “arkitekthuse” det almindelige, eller havekolonierne blev direkte formgivet af arkitekter. Kommunesammenlægningernes og lokalplanernes tid fra midten af 1960’erne betød dødsstødet for den personlige skabertrangs udfoldelse. Det var herefter endegyldigt ude med de fantasifulde mineatureslotte, babyloniske spir og barokke gavle. Den frie, blomstrende fantasi var tæmmet på endnu et område. 33
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:13
Side 34
Verdenshistoriens spejlbillede
Havens afgrøder Man kan næsten aflæse verdenshistoriens bølgegang gennem havernes afgrøder. Det er som en naturrytme, at man i sløje tider, under krig og krise, dyrkede køkkenurter, mens haven i opgangstider og under højkonjunkturer mere var til lyst og afslapning.
■
I modsætning til i
Det var således ikke tilfældigt, at de første haver, der blev udlagt i Aalborg i 1884, kaldtes “kartoffelhaver”. Det var den vigtigste afgrøde – og arbejderfamiliens basisernæring. Derudover dyrkedes kål og rodfrugter.
dag var køkkenhaven tidligere en uundværlig del af husholdningen.
Arbejdernes faglige og politiske organisering o. 1900 betød selvbevidsthed og
standsfølelse for denne befolkningsklasse, foruden økonomisk fremgang, hvilket også kunne ses i kolonihaverne. Grøntsager var stadig af stor betydning, men flere og flere anlagde derudover en græsplæne omgivet af blomster og andre prydplanter. Nødforsyning i krigstider Det ændrede sig i 1914 med 1.Verdenskrig, hvor det igen blev nødvendigt at dyrke kartofler og grøntsager samt bær og frugt. Det er karakteristisk for perioden, at da Kolonihaveforbundet i 1916 begyndte sin oplysningsvirksomhed, drejede det første kursus sig om bevaring af havens afgrøder (henkogning).
Krigen sluttede i 1918, men der var fortsat smalhans i mange år. Først sidst i 30’erne lysnede det noget, og ved siden af nytteplanterne blev der atter plads til blomster og buske. Besættelsen i 1940 betød, at kolonihaverne endnu en gang blev et nødvendigt forsyningskammer. Samtidig steg antallet af haver næsten eksplosivt. Der var god brug for afgrøderne. Det varede 50’erne ud, hvor nøjsomhed ikke kun var en dyd, men for mange en nødvendighed, og hvor kolonihavernes afgrøder var af stor betydning for mange mennesker, der boede i lejligheder, ligesom haver på landet og i forstæderne var nærmest uundværlige. 34
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:13
Side 35
System i havedriften “En rigtig kolonihave”, der endnu i 1970’erne dyrkedes af et ældre ægtepar, så iflg. Marianne Therkildsen således ud: “Næsten hele haven udnyttes til dyrkning af grøntsager; der er kartofler, bønner, ærter, rødbeder, persille, purløg, gulerødder, porrer, selleri og et stort stykke med jordbær. I haven er der desuden to æbletræer og nogle stikkelsbærbuske, men tidligere har der været flere frugttræer og desuden ribs og solbær.” Haven havde ikke græsplæne, men der var mange blomster.
Haverne dyrkedes ofte efter et omdriftsystem, som Therkildsen beskriver således: “Jorden inddeles sædvanlig i fire skifter, som hver anvendes til forskellig dyrkning, så at samme sort haveprodukter ikke kommer to år efter hinanden.” Med 1960’ernes stigende velstand svingede pendulet atter, så det æstetiske gik frem for det nyttige. Om 1970’erne skriver Therkildsen: “Som helhed må man sige, at haverne kun i ringe grad bliver udnyttet til dyrkning af grøntsager,” og som en af hendes meddelere tilføjede: “Jeg er ikke herude for en kartoffel eller en gulerod. Jeg er herude for at få sol og luft.” Fra nytte til pryd Den tendens er fortsat til i dag. Selvfølgelig er der stadig kolonihaver, hvor man har en række kartofler eller to sammen med
lidt ærter og gulerødder, men det er mere for at kunne høste sine egne nye kartofler i forsommeren eller plukke et par ærtebælge af egen avl, end det er af nødvendighed. På den måde bliver nytteplanterne også til fornøjelse og underholdning. Haverne spiller i dag ikke nogen rolle for folks ernæring. Bevægelsen fra nyttehave til prydhave må siges at være fuldbyrdet.
■
De sidste 30-40 år
har kolonihaverne især været kendt som åndehuller der giver frisk luft og sol. Den frugt og de grøntsager der dyrkes, dyrkes af lyst, ikke af nød.
35
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:32
Side 36
Rugbrødsbagerens orientalske drøm
tede klodser, og Far undlod at sætte en klods i, da der skulle være indgang til fugle, som ville bygge rede, hvad de da også gjorde.
I Inger Tolstrups afhandling “Kolonihaven” fortæller en af hendes meddelere om det
Det var en stor oplevelse, da tårnet var fær-
kolonihavehus, hendes far Johan Peter Niel-
digt og på en trækvogn og med mange hjæl-
sen (1864-1947) opførte i sin have. Han
pere blev kørt ud ad Godthåbsvej til koloni-
stammede fra Eskebjerg på Fyn, men rejste
haven. Underdelen af tårnet var med buer,
på grund af arbejdsløshed til København,
og Far havde røde buketroser op ad dem. Et
hvor han efter nogle år med løse jobs og
år havde Far sat græskarplanter i, så der var
meget små kår fik fast arbejde som rug-
græskar i tårnet og på taget.
brødsbager på brødfabrikken Schulstad og Ludvigsen. Familien boede på Frederiksberg
Så byggede Far det åbne lysthus efter sine
i en lille lejlighed på anden sal på Bogøvej.
egne ideer, det skulle nok virke lidt orientalsk,
Datteren beretter:
og hver lille klods blev skåret ud i hånden. ... Far lavede (også) en vejrhavefigur på top-
“I året 1904 fik mine forældre en kolonihave
pen af tårnet. ... Af en metalplade skar han
på Godthåbsvej. ... Far lavede alting selv, der
en springende hest med rytter, som rotere-
var ikke penge til materialer, men Far fik alli-
de livligt efter vindretningen. Den blev malet
gevel lidt affaldsbrædder hist og her. Det blev
med de samme fine farver, som huset hav-
et lysthus af almindelig størrelse, og som køk-
de. Huset var hvidt. Lister og udskårne klod-
ken lavede Far i stuens endevæg en udbyg-
ser havde en smuk rød, blå og grøn farve.”
ning på størrelse med et spisekammer, der var
36
en hylde, hvorpå der kunne stå 2 petroleums-
I 1921 blev havekolonien på Godthåbsvej
apparater – Mor stod i stuen. ... Far lavede
nedlagt, men bager Nielsen og hans familie
tårnet til huset hjemme i kælderen om vin-
fik en ny have på Bellahøj og flyttede huset
teren. Det runde af løgkuplen er små firkan-
dertil. Her blev det udvidet med et sove-
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:13
Side 37
værelse. Kort før hans død blev også denne
Huset besøges ofte af turister på byrundfart
havekoloni nedlagt. Derefter overtog Koloni-
og er uden konkurrence det mest fotografe-
haveforbundet huset, som først fik plads ved
rede kolonihavehus i Danmark. Selv Koloni-
kolonihavehøjskolen Islegård ved Rødovre,
haveforbundet har brugt det på sine mærka-
men 1964 flyttedes det til kolonien “Venne-
ter som det “typiske danske kolonihavehus”,
lyst” på Christianshavn, hvor det stadig står.
hvad det nu næppe kan kaldes.
Det er dog kun den ældste del med spiret, der er bevaret. 1984 blev huset gennemgri-
Det bliver ofte fortalt, at bygherren led af
bende restaureret med hjælp fra National-
en livslang længsel efter Østen. Det er der
museet (interiør) og Københavns Kommune
dog intet, der tyder på i datterens beret-
(haven), mens Tuborgfonden betalte gildet.
ning. Men at han har haft en drøm om de
Det fik herefter status som kolonihavemuseum.
varme lande, kan næppe afvises.
37
02/04/08
15:13
Side 38
År et s
ga ng
in r. 12 0
Kolonihaven 100 år indhold
SOMMER I OLDFJORDEN
Fødselsdagsfest i regnvejr
Når man er den lykkelige ejer af en kolonihave og har to medlemmer af familien, der fylder år midt i sommeren, så er rammerne givet. Men selv om både Lukas og René mente, at de havde opført sig eksemplarisk i årets løb, udeblev solskinnet på deres fælles fødselsdag. Ikke fordi man ikke syntes, at regn og bygevejr var ok, men det havde nu nok været sjovere med lidt solskin. Især fordi Lukas havde inviteret kammeraterne til havefest og ikke et træ var ubesat af sørøvere og tarzaner. Frokost i regntøj René og Lene så virkelig ud til at hygge sig med drivvådt hår og mørkegrønne regnjakker ved frokostbordet. Der blev sagt skål, inden regnen fortyndede øllet, og heldigvis var der plads til buffeten i udestuen. Så maden svømmede ikke væk i fadene. Ind i mel-
■
Mormor Lilian for-
tæller Lukas om havens
lem var der da også tørvejr. Så kunne man rydde af og tømme parasollerne for vand. Og midt i fødselsdagsfestens sjaskvåde gavepapir blev der også tid til en havesnak. Var de ambitiøse planer fra foråret nået? – Joh, der havde da været nogen aktivitet. Den kunne bl.a. måles i, at der var kørt 25 sække affald på genbrugspladsen og byttet med kompost. Men man er bange for dræbersneglene. De er observeret i nærheden, men heldigvis har man et par pindsvin, som måske kan holde dem væk. Venter på sommeren Man bruger tiden til at vente på sommeren.
– Vi har masser af tid endnu, lød det i begyndelsen af juli. Da havde man i det år, som stadig huskes som vådt og elendigt, endnu håbet i behold. Og man trøster sig med, at det heller ikke er fremmende for arbejdsindsatsen med 30 graders varme. Og i øvrigt har man jo også ferie og masser af tid. Et rigtigt afslappende liv, og det var vel også meningen med haven.
blomster og buske.
Ligusterhækken er klippet til tiden, og de store sneskader fra vinteren før er forsøgt udbedret med lidt understøtning. Første prioritet Nu er det dokumenteret, at kolonihaven virkelig har vundet en plads i den lille 38
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:13
Side 39
families hjerte. Den blev foretrukket frem for Roskilde-festivalen, som ellers i mange år har været et fast mål. Plænen har fået en diskret tur med elklipperen og en trimmer. Flot uden at være prangende, og resten af haven har – på trods af regnvejret og manglende ildhu – alligevel et præsentabelt skær. Måske skyldes det, at Lenes mor, Lilian, har brugt lidt tid i haven. Hun har taget sig af ukrudtet i al diskretion. Og hun gør det med glæde og fortæller, at kolonihaver for hende er noget ganske særligt. De vækker gode oplevelser til live. – Jeg var barn under Anden Verdenskrig ved Randers, og min far havde en kolonihave ude ved fjorden. Den forsynede os med de meget, meget vigtige grøntsager og var tillige rammen om den idyl, der måske manglede inde i byen dengang, fortæller “Svigermor”.
■
Enhver rigtig have har et træ, og der er noget Tarzan i enhver dreng. Også i Lukas.
Hun bruger meget tid med at fortælle Lukas om planter og buske og hvilke, der kan spises og hvornår, og på den måde virker kolonihaven som en god skolestue og et sted, hvor generationer kommer tæt på hinanden. ■
Der kan godt
holdes haveparty i Forår og efterår i Oldjorden:
regnvejr – bare på-
Se side 10 og 118
klædningen er rigtig. 39
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:17
Side 40
Ikke for de egentlige proletarer
Hvem holdt have? I 1902 oplyste 46 af landets 76 købstæder og handelspladser, at de havde 6.816 kolonihaver. Man kan således anslå, at der har været o. 10.000 haver i provinsen. Flest var der i Århus med 1.333 haver. Men også andre byer var godt med: Horsens 944, Slagelse 615, Kolding 432, Odense 400 og Holbæk 346. I Ålborg var der 185 haver. Det vil sige, at her ikke var opstået nye havekolonier, siden Jørgen Berthelsens foreninger blev oprettet i 1884 og 1886. I 1901 var der 52.000 indbyggere i Århus, 32.500 i Ålborg og 22.000 i Horsens. Hvis en familie regnes til seks personer, betyder 40
det, at 25,7 pct. af indbyggerne i Horsens havde en kolonihave, i Århus 15,4 pct., men kun 3,4 pct. i Ålborg. Det betyder, at omkring halvdelen af arbejderfamilierne i Horsens havde en kolonihave. Det var altså snarere reglen end undtagelsen. Haverne var af stærkt varierende størrelse. I Ålborg var der 536 kvm pr. have, men da selve lodderne var på 440 kvm, betyder det, at fællesarealet udgjorde 18 pct. I Århus var haverne på 166 kvm og i Holbæk 124 kvm, hvis man beregner forholdsvis samme fællesareal. Størst var de i Ærøskøbing, hvor syv haver deltes om 3 tdr. land (ca.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:17
Side 41
2000 kvm hver), og mindst i Nykøbing Mors, hvor en halv tønde land rummede 33 haver – 70 kvm pr. stk. Ufaglærte i mindretal I 1906 lavede Jens Riis en opgørelse over erhvervsfordelingen blandt Det københavnske Haveselskabs 1050 medlemmer. Heraf var 207 arbejdsmænd, 340 håndværkssvende, 96 håndværksmestre, 153 handlende, 20 fabrikanter, 186 bestillingsmænd (tjenestemænd) og 48 enligtstillede kvinder. Det betyder, at ufaglærte udgjorde mindre end en femtedel af medlemmerne. Hovedparten var faglærte håndværkere, småmestre, min-
■
Glæden ved kolonihaven er den samme, men stilen er blevet mere afslappet med tiden.
dre handlende og lavere funktionærer. Kun en lille procentdel var bemidlede (fabrikanter samt nogle mestre og butiksindehavere). Når det egentlige proletariat ikke i højere grad prægede kolonihavemiljøet, skyldes det sikkert, at de ikke havde det økonomiske og psykiske overskud, som kræves for at investere i en have. 41
Kolonihaven 100 책r indhold
42
02/04/08
15:17
Side 42
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:17
Side 43
Det tabte paradis og et lokalespørgsmål! Arkitekten, debattøren og digteren Poul
Men Kolonihavens kunstneriske Udtryk dæk-
Henningsen – PH – (1894-1967) skrev:
ker naturligvis over en radikal Ændring og Berigelse af Arbejderens Familieliv. Hvad har
Ofte er Politik Kampen mellem Samfund
den ikke betydet for Børnene – en fuld-
og Individ. Saaledes maa vi ogsaa se Pro-
kommen Barndom med en Sten og en Pind
blemet om Mennesket og Jorden.
– hvad har den ikke betydet for Kærligheden, for Ungdommen, for Ungdommens
Paa dette Problem er Kolonihavens mær-
Kærlighed, som jo er et Lokalespørgsmaal.
kelige Kulturliv opstaaet. Hvis Etagemennesket vil genopleve det tabte Paradis, saa
Krigen har bragt Kolonihavebevægelsen
er Midlet en Tur gennem Haverne. Det er
ind i et barsk Spor: Helaarsbeboelsen. Fra
Provinsbyens Liv, Barndommens Primitivi-
Sværmeri er Sagen blevet haard Virkelig-
tet, Nærheden ved Tingenes Kærne, Hule-
hed. Alle Storbyer er omgivet af et Præ-
livets Hygge, de smaa Størrelsers Skøn-
rieland med Hytte ved Hytte i en Pulte-
hed, Tingenes, Formernes, Stoffernes,
kammerstil, en Automobilkassearkitektur,
Farvernes egen Værdi, hvor alle Associa-
som, set i Sammenhæng, kun raaber om
tioner om Fornemhed, Kostbarhed, Sim-
Fattigdom og Bolignød. Men Realiteten
pelhed og honnet Ambition synes fjernet.
er, at Automobilismens største Betydning
Enkelte Lysthuse er Kunstværker, som
har været dens Levering af Byggemate-
Eftertiden vil opleve paa Folkemuseet. Vi
riale til Boligproletariatet, som fra hygiej-
har den Lykke nu at se dem som Doku-
nisk og moralsk uudholdelige Tilstande
menter over levende Mennesker, hvis
er sluppe ud i primitive, men sunde For-
Skæbne gaar os nær, og hvis Livsbetingel-
hold. ... Lysthusbebyggelsen har betydet
ser angaar os. Vi ser, at det er Samfundet,
afgørende for Bolignødens Afhjælpning.
der paatvinger Arbejderen Trangen til at
– Gennem den vil en ny og bedre Slægt
blive Bourgeois. I Kolonihaven findes den
vokse op end fra de autoriserede Engle-,
ikke. Arkitekter, Kunstnere, Møbelfabri-
Morder- og Seksualforbryderfabrikker,
kanter, Socialdemokrater og andre umæ-
som hedder Husvildekasernerne.
lende gaar Frivilligt i “Samfundet”s Tjeneste og holder Arbejderen til Slidet i Kampen for at opnaa imaginære Goder.
Uddrag af artiklen “Verdensproblemet Menneskets Bolig”, Kritisk Revy nr. 2, 1928
43
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:18
Side 44
Kolonihaveforbundet stiftes
I København fandtes 1906 56 foreninger med 6862 haver på gennemsnitlig 229 kvm. Arealerne var for størstedelen lejet hos kommunen. Betingelser og priser var vidt forskellige, og nogle steder var opsigelsesfristen så kort som fjorten dage. Det vakte selvsagt en del utilfredshed.
På den baggrund indbød bestyrelsen for “Venneminde” ved Jagtvej til et møde den 1. december 1907. Her blev problemerne drøftet, og en repræsentant for hver af de mødte foreninger udpegedes til at forberede en sammenslutning. Efter et nyt møde den 16. december, hvor atten foreninger var repræsenteret, valgtes syv personer til at udarbejde forslag til vedtægter, ligesom byens øvrige haveforeninger blev opfordret til at tilslutte sig. Efter en drøftelse af vedtægtsudkastet to måneder senere fik deltagerne dem med til deres lokale bestyrelser. Foreningernes holdning samt eventuelle ændringsforslag skulle meddeles skriftligt. Den 11. maj 1908 Om aftenen den 11. maj 1908 mødtes så syv repræsentanter for hver af de tyve foreninger, der ønskede at være med, i salen i Arbejdernes Hus, Rømersgade 22 – i dag Arbejdermuseet – til den stiftende generalforsamling. Efter en drøftelse af lovudkastets paragraffer, som blev vedtaget hver for sig, stemte man om det i sin helhed samt valgte en bestyrelse.
■
Den første formand for Kolonihavelejernes Forbund
i Danmark var R. Møller fra “Arbejdernes Havelejerforening”.
44
Den nystiftede organisation fik det lidt klodsede navn Kolonihavelejerforeningernes Forbund i Danmark. Som formand valgtes R. Møller fra “Arbejdernes Havelejerforening”.
Kolonihaven 100 ĂĽr indhold
â–
02/04/08
15:18
Side 45
En stolt kolonihavefamilie fotograferet i det stiveste puds.
45
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:18
Side 46
Moralsk opdragelse Den moralske Indvirkning, som Kolonihaverne kan bidrage til, vil være størst for Børnenes Vedkommende derved, at de i første Række undgaar de ofte slette Paavirkninger, som Livet paa Gaden i mindre godt Selskab kan medføre. Dernæst er de i Haven under
ved øves i at skelne klart mellem “mit og
Forældrenes stadige Tilsyn. Endvideres øves
dit”. Desuden vænnes de lidt efter lidt til at
de i Lydighed ved at forbydes at betræde de
vise Omhu for Blomster og Planter, hvorved
tilsaaede Bede eller beskadige de forskellige
deres Ordenssans udvikles.
Planter og ikke at gaa i andre Folks Haver eller røre noget fremmed uden Tilladelse, hvad der med andre ord vil sige, at de der-
Jens Riis: “Om Kolonihaver og deres betydning for Samfundet”, 1907
Som en gammel herregårdshave Endelig er der ogsaa enkelte Kolonier, som udelukkende rummer Lysthaver. ... Gaar man en Tur gennem disse Anlæg mellem Blomster, Sirbuske og høje Træer, drømmer man sig uvilkaarlig hensat i en gammel Herregaardshave, dog med langt rigere Afveksling i Form af de højst forskellige Blomsterpartier og de mange lige saa forskellige Lysthuse, som tilsammen danner et ejendommeligt smukt Hele.
Jens Riis: ”Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet”, 1907
46
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:18
Side 47
Kolonihavetanken breder sig Den første havekoloni opstod som nævnt i Ålborg i 1884, hvorefter tanken i de følgende årtier bredte sig over hele landet. I følge en opgørelse i Kolonihaveforbundets jubilæumsskrift 1933 (“Kolonihavebevægelsen i Danmark”) med enkelte tilføjelser oprettedes de første foreninger i de danske byer således: 1884
Ålborg
1908
Kolding – Nakskov – Skive
1886
Horsens
1909
Hobro
o. 1890
Kalundborg
1910
Lemvig
1891
Thisted – i forbindelse
1912
Ringkøbing – Silkeborg
med Thisted Arbejder-
1913
Viborg
forening, som havde
1914
Esbjerg
oprettet Danmarks første
Før 1917 Silkeborg
brugsforening 1866
1918
Roskilde og Hillerød
1892
København
1919
Nyborg
1893
Odense
1923
Haderslev
1899
Århus – Randers
1926
Svendborg
(Listen kan næppe regnes for fyldestgørende, da den går ud fra Kolonihaveforbundets kredse og derfor ikke medtager alle byer, ligesom heller ikke foreninger, som stod uden for forbundet, er medregnet).
47
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:21
Side 48
De første års svære kamp
Der var opgaver nok Noget af det første, det nystiftede forbund foretog sig, var en henvendelse til Københavns Borgerrepræsentation med anmodning om, at alle foreninger fik ensartede lejemål på f.eks. ti år, at foreninger, der blev opsagt, fik anvist et nyt areal, og “at Opsigelsesfristen forlænges til mindst et Aars Varsel.”
Endvidere var det forbundets ønske, at kommunen ikke udlejede jord til private,
der ville tjene på udstykning af kolonihaver. Det har således fra begyndelsen været et af forbundets grundlæggende principper, at kolonihaver ikke måtte gøres til profitobjekt. Samtidig var det uden tvivl rettet mod Det københavnske Haveselskab, der jo i realiteten var en privat forretning. Uro i rækkerne Der kom dog ikke meget ud af det, og efter knap halvandet år trak Møller sig som formand, hvorefter næstformanden konstitueredes indtil generalforsamlingen i januar 1910. Her blev L. Offer Hansen fra haveforeningen “Ro” ny formand, men han trak sig efter kun et halvt år og afløstes af formanden for “Karens Lyst”, malermester Lars Jensen. Han søsatte forskellige initiativer, bl.a. bladet “Kolonihaven”, men tilsyneladende var der intet, der ville lykkes. Af de 21 foreninger, der stod i forbundet, meldte de fem sig ud i foråret 1913, da de ikke syntes, de fik noget for kontingentet.
På generalforsamlingen i juli 1913 var der udtalt utilfredshed med såvel bestyrelsen som bladet, hvorfor formanden og resten af bestyrelsen enedes om, at de lige så godt kunne smide tøjlerne først som sidst og opgive det hele. ■
Frisørmester Carl Nielsen blev kolonihavebevægelsens
redningsmand.
48
Til kamp for fælles interesser Da ingen syntes at ville overtage ansvaret, og forbundet dermed ville dø af sig selv, påtog frisørmester Carl Nielsen fra “Frem-
Kolonihaven 100 år indhold
■
02/04/08
15:21
Side 49
En kunstner og hans muse.
tiden” sig hvervet som formand.To af de afgående bestyrelsesmedlemmer lod sig derefter overtale til at fortsætte, så man fik en bestyrelse til at føre arbejdet videre, “saafremt det kunde lade sig gøre.” I det næste nummer af “Kolonihaven” skrev den nye sekretær, at nogle af deltagerne i generalforsamlingen åbenbart forventede, at forbundet “skulle dø Straa-
døden”, så “den nyvalgte Bestyrelses Opgave ... skulle blive lig Begravelsesvæsenets.” Men man skulle ikke glæde sig for tidligt. “Naar den nye Bestyrelse nu tager fat, er det ikke for at lade Forbundet dø i Fred, men for ... at føre det frem til at blive ... vor fælles Vogter for de Interesser, som vi samlede kan føre til Sejr, men hver for sig intet kan gøre ved.”
49
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:32
Side 50
For Foreningen Johan Skjoldborgs “Husmandssangen” fra 1897 blev ofte efterlignet, når der skulle skrives en lejlighedssang inden for kolonihaveforeningerne. Dette eksempel, der med berettiget stolthed fortæller om sliddet med at skabe et goldt stykke jord om til frodige haver, er skrevet af P.C.H. til haveforeningen “Aldersro”s 1-års jubilæum 1913 og gengivet af Inger Tolstrup i “Kolonihaven”. Trods de lidt haltende versefødder er der en egen stout holdning over de naive vers.
Se husker du i fjor, da vi over Marken gik,
Ja, Græstørv og Kvik blev kastet som Sten til Fyld,
Blandt Potter og Pander vi vade,
Kun Mulden vi søgte at vinde,
Kun Tidsler og Nælder fremvokse for vort Blik,
Hvor før stod en Tidsel, vi plantede en Hyld,
Det møje har kostet før Bugt dermed vi fik
Vort Ønske var at skabe en Fremtids-Idyl,
Med vor Hakke, vor Skovl og vor Spade.
Hvor vi samles kan med Børn og med Kvinde.
Og husker du i Vinter, skønt Kulden den var slem,
Når første Gang vi samles til et festligt Lag,
Med Iver og Lyst vi brugte Spaden,
Med stolthed vi skue Markens Flade,
Vi rettede vor Ryg, vi tænkte paa vort Hjem,
Se over os vajer vort nationale Flag,
Vi spejded henad Vejen – hvem stred mod Blæsten frem,
En Gave fra Kvinden for trofast Arbejdsdag
“Jo, saagu” – var det Mutter med Maden.
Med vor Hakke, vor Skovl og vor Spade. Saa løft da dit Hoved, staa frejdig og fro, Thi saadan skal en Dannemand just være; Gid Lykke og Held her i Fremtid maa bo, Saa lyder mit Ønske i Dag til “Aldersro”, Samt et Leve til Kvinders Ære.
50
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:32
Side 51
Gullaschbaronens have Under Første Verdenskrig var der mange,
kaldtes gullaschbaroner, og nogle af dem
der slog sig op på en mere eller mindre
omsatte den nyerhvervede rigdom i luk-
hæderlig produktion af dåsemad (“gul-
susforbrug, køb af dyre kunstværker og
lasch”), som blev solgt dyrt til den tyske
biler. Alfreds Schmidts tegning fra “Blæk-
hær som føde for soldaterne. Det var
sprutten”, 1916, viser forskellen på den
ofte sekundavarer, der blev anvendt –
hygge, der var i kolonihaven, mens ejeren
hestemuler, yvere, soflæsk, formalede
“kun” var slagtermester, og den nyslåede
knogler, ja måske endog selvdøde dyr.
fabrikant og gullaschbarons fisefornem-
Disse fabrikanter, der ofte tjente meget
me fest i salonen.
store penge på deres ulækre produkter,
51
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:22
Side 52
Haveudstilling og nye medlemmer
Forbundet bliver landsdækkende Det viste sig hurtigt, at man i C. Nielsen havde fået en formand, der ikke alene ville gøre et stykke arbejde, men også havde både overblik og evne til at få tingene til at udvikle sig. Han fik sat skik på bladet og traf aftale med flere firmaer om at give medlemmer af haveforeningerne rabat, ligesom der blev holdt agitationsmøder.
Fra 1914 blev havebrugskonsulent A. Dalskov konsulent for forbundet, der endnu kun omfattede københavnske foreninger. Efter at det i 1916 blev landsdækkende, var det nødvendigt med flere konsulenter med hver deres geografiske område. 1933 var man oppe på tyve konsulenter, som om sommeren besøgte havekolonierne med råd og vejledning og om vinteren holdt kurser og foredrag. Overretssagfører Valdemar Petersen, København, blev forbundets juridiske konsulent og virkede som sådan i mere end 40 år.
Den første statskon-
sulent for Kolonihavefor-
Et af de væsentligste resultater af udstillingen var kontakt til haveforeninger uden for København. Flere af disse ville gerne tilsluttes forbundet, som Nielsen ønskede at gøre landsdækkende. Han henvendte sig til Jørgen Berthelsen, som støttede tanken og 25.-26. juli 1916 holdtes den stiftende generalforsamling i Folkets Hus på Jagtvej, hvor Nielsen blev formand og Berthelsen præsident. Samtidig ansøgte forbundet Landbrugsministeriet om tilskud, hvilket resulterede i en bevilling på 4000 kr. Derefter fik forbundet årligt statsstøtte.
10.000 til haveudstilling På generalforsamlingen samme år vedtog man at ændre navnet til Kolonihaveforbundet.
Et landsdækkende forbund I december 1913 var 21 foreninger medlemmer af forbundet, 1915 var det 48, 1917 144, og i juni 1918 166 foreninger, heraf 52 i provinsen. De havde hjemme i Århus, Ålborg, Nykøbing F., Skive, Hobro, Nakskov, Randers, Horsens, Hjørring, Viborg,Thisted og Silkeborg. Fremgangen skyldtes ikke mindst krigen.
Udstillingen afholdtes året efter i Industribygningen på Vesterbro. Den fik pæn om-
Samtidig stillede Københavns Kommune krav om højere leje og kortere opsigelses-
Allerede kort efter frisørmester Nielsens tiltræden som formand foreslog han en landsdækkende udstilling i efteråret 1914. Den måtte dog aflyses på grund af krigen.
■
tale og blev set af ca. 10.000. Nielsen skrev triumferende: “Det første Forsøg er gjort. Det første Forsøg er lykkedes. Den første store Udstilling af Kolonihaveprodukter, der nogen sinde er afholdt i Danmark, blev en stor Succes.” Siden har man ca. hvert tredje år vist flaget på denne måde.
bundet for Danmark var A. Dalskov. Han fungerede fra 1916 til 1943. 52
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:22
Side 53
■
Udstillinger var i
mange år en populær aktivitet for kolonisterne.
frist. Efter flere møder endte det med, at kommunen ikke alene frafaldt kravene, men gav foreningerne bedre vilkår og stillede 50 tønder land til rådighed til dyrkning af læggekartofler. Forsyningssituationen bevirkede, at havernes afgrøder, ikke mindst kartoflerne, var en væsentlig betydning for byarbejdernes ernæring. Alt dette betød større arbejde for bestyrelsen, ikke mindst formanden. Derfor meddelte Nielsen i 1918, at han enten måtte stoppe som formand for at koncentrere sig om sin barbersalon, eller også måtte man give ham en rimelig løn, så han kunne opgive forretningen og hellige sig arbejdet i forbundet. Da bestyrelsen ikke mente, han kunne undværes, vedtog man at bevilge ham “en mindre løn”.
■
Fordelingen af haveforeningerne i Danmark.
Jo større pletter, jo flere foreninger. Ca. 1907. 53
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:22
Side 54
Stauning om kolonihaverne Ved åbningen af landsudstillingen i Tivoli
Kolonihavebevægelsen er ogsaa en be-
2/10-1925 sagde statsminister Th. Stau-
tydelig økonomisk Værdi for det danske
ning bl.a.:
Samfund; ikke mindst fordi Udbyttet indvindes paa et Omraade, der tidligere ikke
”
Kolonihaven er i vore Dage blevet
gav Udbytte. Men det er klart, at en
et vigtigt Led i Befolkningens Liv.
Bevægelse, der i den Grad har taget Fart
Det er ikke længere nogle ganske faa,
som Kolonihavebruget, nødvendigvis maa
der dyrker disse Haver for deres For-
have et Rygstød, og det har den i Orga-
nøjelse, nej, mange Kvinder og Mænd
nisationerne med deres Vejledning og
tilbringer nu næsten al deres Fritid sam-
Belæring. ...
men med Børnene i Kolonihaverne. ... Naar jeg tænker tilbage paa min BarnDisse Kolonihaver er et særdeles værdi-
doms Storby, da havde vi jo intet af det-
fuldt Middel til Befordring af Menneskets
te. Da stod Familiefaderen paa Gaden,
Højnelse, Skønhedssans og Sundhed,
rygende sin Aftenpibe. Nu ser man ham
den er et vigtigt Led i Opdragelsen, i den
skynde sig ud i sin Kolonihave, hvor
spæde Alder fremmes Evnen til at kunne
Hustru og Børn venter ham. Dette lille
glæde sig over Naturen.
Billede viser os Trangen til, hvad der paa dette Omraade er skabt gennem de
Med Beundring har jeg set det Liv, der
senere Aar. Det er et vigtigt Led i Arbej-
Foraar, Sommer og Efteraar udfolder sig i
det paa at lære Storbyens Folk at vende
Kolonihaverne. Her leves et smukt og
tilbage til Naturen og frembringe Goder
opløftende Familieliv. Børnene faar Ad-
af Jorden. Det lærer dem Kærlighed til
gang til den frie Natur. Forældrene lærer
Solen, Lyset, Luften og Frodigheden. Det
Glæden ved dette Arbejde i Modsætning
giver dem Midler i Hænde, der kan sup-
til det Tryk, der ofte føles, hvor Arbejdet
plere og give Afveksling i det daglige
udføres som et nødvendigt Onde, der
Slid.
sjældent lønnes, saaledes som Arbejderne virkelig har Krav paa.
54
(“Kolonihaven” 1925, 11, s. 161)
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:22
Side 55
Hilsen fra Jeppe Aakjær
Haverne og smiler en venligt i møde med sine Urter, sine duftende Blomster og med
Ved Københavnskredsens sommerstævne i
Fatter og Mutter og de solbrændte Børn.
havekolonien “Bakkehøj” 1926 sagde digte-
Mange Mennesker er der vel, som kun har
ren Jeppe Aakjær bl.a.:
Haan til overs for Kolonihaverne: Lysthusene er bygget med for lidt Skønhedssans, de er
Kolonihaverne ligger spredt over det ganske
naive i Stil og Farve. Men den Ting kan vi
Danmark, saa der ikke findes en Købstad, ja
tage os let; for der er Folk, der kan blive
næppe en Stationsby, hvor de fattes. Og
rasende af for megen Æstetik og Kunst, lige-
disse Haver gør deres til at forskønne Ind-
som man kan blive det af for megen Tro.
trykket af de større Byer; hvor Byen før lossede sit stinkende Skarn ud, der ligger nu
“Kolonihaven” 1926, 9, s. 133
Regler for marketenderier Der kræves Detailhandlerborgerskab, dvs. Næringsbrev. Der maa ikke være siddende Gæster, da det kræver Beværterbevilling, og har man det, maa man ikke sælge ud af Huset. Kun Foreningens Medlemmer maa betjenes. Naar disse Regler nøje overholdes, og Misbrug ikke finder Sted, vil Politiet ikke finde Anledning til at paatale, at Varer ogsaa sælges paa Søn- og Helligdage og efter Butikkernes Aabningstid.
“Kolonihaven”, maj 1927 (efter forhandling med Justitsministeriet)
55
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:24
Side 56
Elleve formænd i hundrede år
I de hundrede år, Kolonihaveforbundet har eksisteret, har der været otte valgte formænd og tre konstituerede: R. Møller Formand 11. maj 1908 – dec. 1910. Fra “Arbejdernes Havelejerforening”. Næstformanden Konstitueret dec. 1910 – 22. januar 1911. L. Offer Hansen Formand 22. januar 1911 – 27. juli 1911. Fra Haveforeningen “Ro”. Lars Jensen Formand 27. juli 1911 – 30. juli 1913. Malermester, formand for “Karens Lyst”. Carl Nielsen (1878-1941) Formand 30. juli 1913 – 2. oktober 1941. Han var født i Ondløse på Vestsjælland og uddannet barber og frisør. Købte 1901 salon i Skindergade i København og blev kort efter medlem af haveforeningen “Fremtiden” ved Frederikssundsvej. I hans formandstid udviklede forbundet sig fra godt tusind haver til over 40.000. 2. oktober 1941 var Nielsen på kontoret og om aftenen til møde i Valby. Her blev han dårlig og fulgtes hjem af Niels Svarø. Kort efter hjemkomsten sank han sammen og døde.
1942 rejstes en mindesten på hans grav på Bispebjerg Kirkegård.Ved afsløringen 56
omtalte den nye formand Gotfred Andersen hans betydelige virke, “der kun havde ét mål, at føre kolonihavesagen frem til gavn og glæde for forbundets medlemmer.” Niels Svarø Konstitueret formand 2. oktober 1941 – 30. november 1941. Født 14. oktober 1872 i Langå, uddannet toldklarerer og senere ansat i sygekassen. Formand for Københavnskredsen 1922-29 og 1932-43. 1922 i hovedbestyrelsen, næstformand 1926-42. Derefter æresmedlem. En havekoloni på Amager er opkaldt efter ham. Gotfred Andersen (1887-1974) Formand 30. november 1941 – 14. maj 1961. Født i København, udlært kleinsmed 1905. På valsen i fire år. 1909 ansat hos F. L. Smidth og senere Orlogsværftet. 1924-37 selvstændig mester, derefter ejendomsinspektør under Københavns Kommune. 1914 købte han en have i “Vennelyst”, hvor han var formand i over fyrre år. 1919 i Københavnskredsens bestyrelse og 1920 i hovedbestyrelsen, sekretær 1923. 1943-58 medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Ørnolf Dühring (1909-93) Formand 14. maj 1961 – 1979. Havde sammen med sin bror Svend en kolonihave, som indbragte dem forbundets
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:25
Side 57
R. MØLLER
L. OFFER HANSEN
LARS JENSEN
1908 – 1910
1911
1911 – 1913
CARL NIELSEN
GOTFRED ANDERSEN
ØRNOLF DÜHRING
1913 – 1941
1941 – 1961
1961 – 1979
BØRGE ANDRESEN
IVAN LARSEN
PREBEN JACOBSEN
1979 – 1985
1985 – 2007
2007 (konstitueret)
57
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:25
Side 58
ærespræmie 1936 og 1941 samt “Politiken”s ærespræmie 1937 og 1940. Forbundets forretningsfører 1941-61. Dühring sørgede for langtidskontrakter for havekolonier i bl.a. Odense og Ålborg, erhvervede kursuscenteret Virklund og feriekolonien Ydegården samt Husum Bio. Redaktør af “Kolonihaven”/“Havebladet” 1941-79, generalsekretær i Nordisk Kolonihaveforbund i 38 år og medlem af Naturfredningsforeningens bestyrelse. Udgav 1961 sammen med Laurits Nielsen “Jorden vi dyrker – grundbog i havebrug”. Børge Andresen (1914-1989) Formand 1979 – 1985. Kredsformand i Københavns Kreds V. I 1988 sagde efterfølgeren Ivan Larsen, at han havde “oparbejdet et forbund, der var godt konsolideret organisatorisk, og som havde politisk bevågenhed på såvel kommunal- som landsplan.” Ivan Larsen (1937-2007) Formand 1985 – 1. juni 2007. Stammede fra Ålborg. Kom som 21-årig til København. Portør i hospitalsvæsenet. Købte 1963 en have i “Højvænge” i Ballerup, året efter i bestyrelsen, kasserer 196566. 1970 hjælpekasserer og 1981 kasserer i Kreds II og 1983 kredsformand. Fra 1979 medlem af hovedbestyrelsen. 1990-93 præsident for Det nordiske Kolonihaveforbund. Døde 1. juni 2007 efter kort tids sygdom, 70 år. 58
Ivan Larsen døde midt i en travl tid for forbundet, herunder planlægningen af 100 års jubilæet, og næstformanden Preben Jacobsen skrev bl.a. i mindeordet: “En stærk og sej jyde er faldet. Ivan Larsen blev født i Aalborg – samme sted som kolonihavebevægelsens grundlægger, Jørgen Berthelsen – men kom allerede i de unge år til København, hvor familien i 1963 fik have i haveforeningen Højvænge i Ballerup. I 1964 valgtes Ivan Larsen til haveforeningens bestyrelse, og dermed var starten lagt til en 43 år lang tillidsmandskarriere. På Kolonihaveforbundets kongres i Esbjerg i 1985 blev Ivan Larsen valgt til forbundsformand – en post, han på eksemplarisk vis bestred frem til sin død. Igennem alle årene har Ivan Larsen været dybt engageret i arbejdet for at forbedre forholdene for landets kolonister. Gennem sin sindige ’jyske’ og engagerede facon og sit altid bankende hjerte for kolonihavebevægelsen, har han igennem alle årene været en god tillidsmand for sit forbund og kolonihaverne i Danmark. Et af Ivan Larsens store øjeblikke var Folketingets vedtagelse af Kolonihaveloven i 2001, som satte et effektivt stop for tidligere tiders havenedlæggelser. Mange års sej kamp for forbedring af forholdene i de populære danske kolonihaver var hermed
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:25
Side 59
lykkedes, takket være Ivan Larsens store engagement.
valgperioder har som regel fulgt kongresperioden.
Kolonihaveforbundet for Danmark har med Ivan Larsens død mistet en af sine ildsjæle”.
Valgt som næstformand på kongressen i 2006, og siden Ivan Larsens død i sommeren 2007 konstitueret som forbundsformand, først på deltid, siden på fuldtid.
1961-1973: Roed Jensen 1973-1979: Leo Nielsen 1979-1982: Bent Jensen og Laurits Dahl 1982-1985: Harald Gulmann, Henning Christensen og Kjeld Nielsen 1985-1991: Vang Dyreborg, Henning Christensen og Eybert Madsen 1991-1994: Vagn Dyreborg, Børge Thommasen og Per Ysbæk 1994-1997: Tage Mackenhauer, Henrik F. Jensen og Per Ysbæk 1997-2000: Tage Mackenhauer, Kjeld Bergmann og Per Ysbæk 2000-2003: Carsten B. Olsen, Kjeld Bergmann og Per Ysbæk 2003-2004: Carsten B. Olsen, Kjeld Bergmann og Preben Jacobsen 2004-2006: Ingen valgt
Næstformændene Undervejs i forløbet af organisationstilpasninger har antallet af næstformænd også varieret, nemlig fra tre til ingen. Siden 1961 har følgende varetaget disse poster. Deres
På kongressen i 2006 blev Preben Jacobsen valgt som eneste næstformand, og da han blev konstitueret som forbundsformand i 2007, blev Kjeld Bergmann konstitueret som næstformand.
Preben Jacobsen (1948- ) Konst. formand maj 2007. Student, herefter jurastudier i København. Startede i servicebranchen i et sommerferiejob, men blev fanget af arbejdet, og fortsatte i branchen på lederjob i flere virksomheder. Stoppede med udgangen af 2007 for at arbejde fuldtid i forbundet.
Medlem af haveforeningen Sydgrænsen siden 1978, men er opvokset i foreningen, da hans forældre havde have i samme forening. Har været aktiv i organisationen siden begyndelsen af firserne, først i den lokale forening siden som kredsformand i Kreds 1 og i forbundets hovedbestyrelse og forretningsudvalg.
59
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:33
Side 60
Tegning af Jensenius i “Blæksprutten”, 1925. Den “stygge” mand med opsigelsen er Peter Hedebol (1874-1959), finansborgmester i København 1924-38.
Idyllen trues! Fra kolonihavebevægelsens begyndelse har en af de største farer for haverne været, at brugsretten var midlertidig. Den jord, de lå på, var lejet, så brugerne kunne tvinges til at forlade deres haver, ofte med kort opsigelsesvarsel, fordi ejeren skulle bruge jorden til andet formål, ofte byggeri enten af boliger eller industri. I nogle tilfælde inddroges jorden også til militære formål. Det har derfor hele tiden været en af Kolonihaveforbundets vigtigste opgaver at arbejde for stabile aftaler vedrørende leje af jorden – helst med så lange åremål som muligt. Flere tegnere har skildret kolonihavernes truede situation.
60
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:25
Side 61
Min lille kollenihave Journalisten Per Barfoed (1890-1939) skrev 1923-39 under mærket P. Sørensen-Fugholm en lang række humoristiske og falsk selvhøjtidelige digte i “Blæksprutten” og den Berlingske presse, hvor han bl.a. spiller på villede stavefejl og misforståelser af især fremmedord, skæve ordstillinger, sprogforbistringer og selvmodsigende “logik”.
Min Have er ej stor, til Gjengæld er den lille
Her er jeg glad og fri, al Ærkelsen er borte,
idylleriske Plet for mig et Paradis,
som Uro voldet har og alskens Udbehag,
med ingen fornem Park jeg ikke bytte vilde,
saasnart jeg sidder her i luftig Sommerskjorte
og derfor synger glad og gjerne jeg dens Pris.
– jeg glad den smøger af i gode Venners Lag.
Dér er mit Sind saa let, dér føler jeg mig munter,
En herlig Skat jeg i min lille Have ejer,
og dér er Fred og Ro, Katofler og Aspas,
det vil jeg absolut ej andet nægte end.
af Jorden skyder op, og skjønne Rhondidronter
Rejs I kuns ud, nej jeg vil hell’re ha en Bajer
og Roser staar i flor – dér kort sagt er first class.
her paa min egen Jord i Sol og Maaneskind.
Mit Lysthus er ej flot, men derimod forfærligt
Ved Haven ligeglad jeg er i begge Ender,
fornøjeligt og fixst og yderst orgenalt.
stolt ser jeg Trinemor det gamle Rivejern
Dem er der, at der si’er og mener det vist ærligt:
haandtere raskt og flot trods Mangelen paa Tænder,
Tak skal De ha, nu har vi alder set saa galt!?!
og Digtertanken gaar til nær saavel som fjern.
Fassaden den er smuk, naar jeg da selv skal si’et,
O, blot jeg maa i Fred min lille Have have,
af ægte indviteret Bindingsværk og Blik,
forlanger jeg ej mer – men lad mig føje til:
dertil et smagfuldt Torn, men Prikken over i’et
Til Høje bore man saavelsom Lave have
er dog det smukke Spir, jeg sat paa Gavlen fik.
en fredfyldt Plet, hvor hver kan gøre, hvad han vil.
Det lille Ærtebed en Hvile er for Øjet, som Trine vander tidt og gaar og graver i, mens jeg faar Piben tændt og gasser mig fornøjet: hvor er det skjønt og se saa megen Energi!?!
Af P. Sørensen-Fugholm
61
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
19:40
Side 62
Et stort folkeligt apparat
Forbundet inddeles i kredse I de første pionerår havde alle forbundets møder fundet sted i København, men 1918 flyttes kongressen til Ålborg. Den by, hvor kolonihavebevægelsen var startet, blev således også vært for den første kongres i provinsen.
De delegerede ankom med nattoget den 21. juli og blev på Ålborg banegård modtaget af Jørgen Berthelsen og de lokale haveforeningsformænd. Gæsterne blev derefter kørt ud for at se “saa mange af de smukke Aalborghaver som muligt.” Efter turen gav Berthelsen frokost. Det vigtigste punkt på dagsordenen var forslaget om at dele landet, så København og Sjælland udgjorde en kreds, mens der blev fire kredse i Jylland med Fyn og en på Lolland-Falster. De første provinskredse dannedes samme dag, mens Sjællandskredsen stiftedes senere. Da afstandene inden for kredsene var ret betydelige, blev de i de følgende år delt op i mindre geografiske enheder, så der i 1933 var 24 kredse, hvoraf den københavnske havde langt det største medlemstal. Der var derudover fem kredse på Sjælland og Lolland-Falster, tre på Fyn, fjorten i Jylland og en på Bornholm. I 1926 og 1927 afholdt Københavnskredsen sommerstævner, hvor digterne Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg talte. 62
Københavnskredsen deles Københavnskredsen var i 1950-erne langt den største af forbundets kredse med over en tredjedel af medlemmerne. Det var derfor en stor fordel rent administrativt, da den blev delt op i seks nye områder.
Der var i alt 167 haveforeninger med 20.021 medlemmer. Gennemsnittet var 120 medlemmer pr. forening. Den største, Ejby i Glostrup, har i dag 967 medlemmer og den mindste, Bispevænge i København, kun 5. I 1982 inddeltes landet i 18 områder, der hver vælger et medlem til hovedbestyrelsen. Hovedstadsregionen, d.v.s København og Frederiksberg samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter, består af syv områder, mens de øvrige elleve amter udgør hver et. Bred demokratisk organisation Kolonihaveforbundet for Danmark har gennem årene været kendt for at være en stor og bred demokratisk organisation, der har brugt mange ressourcer på at alle kunne komme til orde.
I toppen har man haft en solid og stærk hovedbestyrelse, der hen over årene har bestået fra ni til 39 medlemmer. Medlemstallet her har ofte været bestemt ud fra ønsket om at tilgodese alle interesser – og især kredse. Ingen skulle føle sig udenfor indflydelse.
Kolonihaven 100 år indhold
■
02/04/08
19:40
Side 63
Der stemmes ved kongressen i Sønderborg, 2006.
I 1979 var der 12 medlemmer i HB (hovedbestyrelsen) hvoraf de fire skulle være fra København og otte fra provinsen. Desuden var forbundsformanden – der var valgt direkte på kongressen – født medlem. Kongressen i 1982 udvidede antallet af HBmedlemmer til 25 og der blev valgt et forretningsudvalg (FU) på seks medlemmer. Kredsformanden med Strukturen var fortsat til diskussionen, og i 1996 blev der nedsat et strukturudvalg, der kom med et nyt forslag, som dog ikke blev vedtaget i år 2000. Men i år 2003 blev der fremsat et nyt forslag, der blev vedtaget. Nu blev landet opdelt i 34 kredse og formanden for hver kreds fik plads i hovedbestyrelsen. Derudover blev der fem ekstra pladser til repræsentanter fra de store kredse med mange medlemmer og sammen med forbundsformanden, var man nu 40 medlemmer i hovedbestyrelsen.
Nu var ønskerne om at styrke informationen tilgodeset, men den store HB krævede et styrket FU og her blev der afsat ni pladser. Følgende har sæde i FU i jubilæumsåret: Preben Jacobsen, konst. forbundsformand Bent Kruse, Nordjylland Carsten Bjørk Olsen, Fyn Frede Kristensen, Midtjylland Keld Jørgensen,Vestsjælland Kjeld Bergmann, konst. næstformand, Sønderjylland Kurt Jørgensen, Hovedstadsområdet Knud Arne Sebens, Hovedstadsområdet. På kongressen i 2006 blev Preben Jacobsen valgt som eneste næstformand, og da han blev konstitueret som forbundsformand i 2007, blev Kjeld Bergmann konstitueret som næstformand.
63
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:34
Side 64
Hovedbestyrelse og forretningsudvalget 2006-2008
7
2 1
9
10
12
15
5 3
4
6
8
11
13
16
14
1.
Bjarne Lomborg
8.
Frede Madsen
15. Frede Kristrensen*
2.
Bent Stougård
9.
H. P. Juhl
16. Thorben Meldgaard
3.
Kjeld Bergmann*
10. Freddy Petersen
17. Sonja Larsen
4.
Solveig Nielsen
11. Bent Fredholm
18. Elo Lund
5.
Kurt Jørgensen*
12. Poul Pedersen
19. Kirsten Holm
6.
Inger Kløjgaard
13. Benny Pedersen
20. Ivan Larsen*
7.
Jørgen Fritsche
14. Per Ysbæk Nielsen
21. Knud Sebens*
64
Kolonihaven 100 år indhold
17
18
20
02/04/08
21
15:34
23
Side 65
26 27
28 15
29
32
33
24 19
22
25
30
31
34
35
36
37
22. Bent Kruse*
29. Niels Tornbo
36. John Dyreborg Bruun
23. Jan Junker
30. Harris Nielsen
37. Henning Aa. Christensen
24. Kaj Lykke Nielsen
31. Keld Jørgensen*
25. Arne Johansen
32. Holger Larsen
Manglende på billedet:
26. Peter Rønning-Bæk
33. Preben Jacobsen*
Ulla Hansen, Conni Jensen, Hans P. Jensen
27. Egon Sørensen
34. Hans Larsen
28. Carsten B. Olsen*
35. Heinrich Nielsen
* = Medlem af forretningsudvalget 65
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:33
Side 66
Den klassiske kolonihavesang
Inde bag en tjørnehæk en lille strimmel jord ligger frodig gemt, men hvor det spirer, hvor det gror. Alting ånder fred, om end der slides uden stop,
Lejlighedsdigteren Frede
flaget smælder kækt for vinden på sin mastetop.
Aabenhuus (1893-1956) fra
Denne plet har jeg skabt, det er verden for mig,
P. Fabersgade i København,
den er lille, men dog er den stor,
der ud over revyer og sket-
hver en dag, hvert et nap, hvert et slid er en leg,
ches skrev et utal af festsan-
for jeg ved, at det sætter sig spor.
ge, både til private og offici-
Lad de andre kun lege med villa flot og stor,
elle lejligheder, især inden for
lad dem eje en park hver for sig,
arbejderbevægelsen, forfatte-
jeg har nok i min have, en lille bid jord,
de denne sang, hvis to første
det er verden og lykken for mig.
og det sidste vers offentliggjordes i “Kolonihaven”
Urter, kål, kartoffelrækker i min have står,
1942, nr. 12. Det tredie vers
pynter festligt op, når alt den rette pasning får,
må være skrevet senere. Dig-
hist og her en enkelt blomst gi’r haven lidt kulør,
tet har siden fået status som
alt i alt en skøn idyl, der smitter med humør.
“Kolonihavesangen”.
Denne plet har jeg skabt, og jeg kalder den min, og jeg syn’s den er lidt af mig sel’,
Melodi: Jeg vil bygge en verden
mens jeg sidder og ser under blomstrende vin, er det, som jeg er badet i held. Fuglefløjtet fra oven og solens varme skin, alle planternes livsglade hær, det skal ildne min tanke og mildne mit sind, som er sort i en tid, der er svær.
66
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
19:48
Side 67
Arbejdsdagen slutter, den kan ofte være slem, på min cykel styrer jeg så mod mit havehjem, aftnen går med slid derude – er man end lidt træt, mærkes det slet ikke, for man føles ung og let. Denne plet har jeg skabt, dette fritids asyl, som er gemt bag en skærmende tjørn, der er mere herinde, som skaber idyl, det er flokken af legende børn. Disse små-bitte rollinger, klædt i ingenting, når de løber og leger og ler, de kan gøre mig glad, som de farer omkring, og hvad kan jeg så ønske mig mer’? Inde i det lille lysthus pusler der en mor, dagens mad skal laves, og den sætter hun på bord, alle kaldes ind, vi skuer ud på denne plet, som hver sommer fryder sindet og gør dagen let. Denne plet har jeg skabt, det er verden for mig, det er lykkens og glædens symbol, jeg er glad for min have, og her gik min vej under gråvejr og skinnede sol. Jeg vil ønske, at alle den tanke ret forstår. Jeg har ret til at prise mit held, når jeg ejer en have, som år efter år er min glæde – og eet med mig sel’.
67
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:35
Side 68
Et fagligt statsligt bidrag
Statskonsulenter 1913-2000 Som en anerkendelse af kolonihavernes betydning for samfundet har staten i en årrække finansieret en statskonsulent, der skulle fremme det almennyttige i kolonihavesagen.
Kort efter generalforsamlingen 1913 fik C. Nielsen kontakt til havekonsulent A. Dalskov (1872-1952) i Gentofte. Fra januar 1914 var han knyttet til forbundet som “Raadgiver i alle Sager Havebrug vedkommende”, foreløbig dog ulønnet. I marts bragte bladet hans første artikel, “Naar Kolonihaven vaagner”. Karakteristisk for Dalskovs stil var den en blanding af iagttagelser og praktiske anvisninger. Samme måned holdt han sit første foredrag. Det blev indledningen til et livslangt oplysningsarbejde for forbundets medlemmer. A. Dalskov 1916 blev Dalskov ansat som statskonsulent og lønnet af staten. I de næste 30 år skrev han en eller flere artikler i stort set hvert nummer af “Kolonihaven” samt bøger og pjecer for haveejere. Udover flere hundrede foredrag besøgte han havekolonier, ledede havevandringer, kurser osv.
Efter 27 år som statskonsulent gik han på pension ved udgangen af 1943. I den anledning skrev “F+F” (der står for Formand 68
■
A. Dalskov.
Statskonsulent 1916-1943.
og Forretningsfører, altså Gotfred Andersen og Ørnolf Dühring) i “Kolonihaven”: “Hvad Carl Nielsen organisationsmæssigt har betydet for Forbundet, har Hr. Dalskov betydet for den havemæssige Del. ... Hans artikler er altid blevet læst med den største Interesse af Havedyrkerne, de var nemlig skrevet paa en Maade, saa Menigmand kunde forstaa, hvad Meningen var.” Han udnævntes samtidig til æresmedlem, og en forening i Husumhaverne (nu sløjfet) fik navnet “Dalskovs Minde”.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:35
Side 69
Laurits Nielsen Efter A. Dalskov blev Laurits Nielsen (1902-1984) statskonsulent for Kolonihaveforbundet 1944-73. Efter eksamen fra Landbohøjskolen 1928 havde han bl.a. arbejdet i Botanisk Have og var fra 1930 ansat under Stadsgartneren i København. Fra 1935 var han konsulent for Københavnskredsen. Efter pensioneringen blev han æresmedlem. Nielsen skrev adskillige bøger om havebrug og et nærmest uendeligt antal artikler i “Kolonihaven” og “Havebladet”, hvor han var faglig redaktør, ligesom han var en efterspurgt foredragsholder. Eyvind Thorsen Han efterfulgtes af Eyvind Thorsen (19472000), der “så at sige (var) opvokset i en kolonihave”. 1973-2000 var han statkonsulent og samtidig faglig redaktør af “Havebladet”.Ved hans død skrev formanden Ivan Larsen: “Med tabet af Eyvind har ... kolonihavebevægelsen mistet en personlighed, der varetog vore interesser langt ud over, hvad man kunne forvente.”
■
Laurits Nielsen. Statskonsulent 1944-1973.
Derefter blev stillingen som statskonsulent nedlagt.
■
Eyvind Thorsen.
Statskonsulent 1973-2000.
69
Kolonihaven 100 책r indhold
70
02/04/08
15:35
Side 70
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:35
Side 71
Byens små haver Kolonihaverne har i stor udstrækning været brugt som et biprodukt til byernes kommunale grundspekulation. Den jord, der blev opkøbt med kommende kommunal udvikling for øje, blev midlertidigt udlejet til småhaver, som så skånselsløst blev ryddet i det øjeblik, arealerne kunne sælges til andet formål. Man krævede en kolossal tålmodighed af disse havedyrkere, som måtte flytte og flytte på tidspunkter, hvor flere års arbejde netop var lykkedes. ... Man har stadig nøjedes med at klappe havefolket på skuldrene og smile venligt ad deres flid. Det har for så vidt aldrig skortet på sympati, men der har været meget lidt at have den i.
Leder i “Politiken”, 20/4-1958
Sygehuse og kolonihaver
”
En kolonihave ved København koster rundt regnet 50 øre pr. kvadratmeter,
et moderne sygehus 100.000 pr. sengeplads, og det offentliges udgift til en hospitalspatient ligger på 50-70 kr. om dagen. Det er
Positivt og livsbekræftende
”
Ingen, med blot en smule kontakt til koloniohavemiljøet, kan være i tvivl
om, at der her er tale om en af de mest positive og livsbekræftende bevægelser, der findes – ikke mindst i et storbysamfund.
tal, man bør have i erindring, hvis man vil prøve på at vurdere kolonihavebevægelsen betydning.
Overborgmester Egon Weidekamp, København. 1988
Formanden Gotfred Andersen, “Socialdemokraten” 9/5-1958
71
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:37
Side 72
Plads til mange drømme
Den klassiske kolonihave Omkring 1900 skete der en så stor indvandring til byerne, at over halvdelen af deres befolkning var opvokset på landet. Det kan være en af forklaringerne på, at så mange gerne ville have et stykke jord at dyrke. Det var så at sige en slags “hjemvenden” til det, de havde forladt, da de flyttede ind til brostenene og en toværelses på fjerde sal i anden baggård.
Næsten ingen fra arbejderklassen havde dengang været på udenlandsrejser (bortset fra håndværkssvende på valsen), og sommerhuse var forbeholdt de mere velstillede. For mange tusind håndværkere, fabriksarbejdere og lavere funktionærer – og deres familier – betød kolonihaven ikke blot køkkenurter, men også solskin og frisk luft og et sted, hvor man kunne udfolde sig 72
kreativt ved anlæg af haven og det lysthus, som hørte til. Den var ensbetydende med fritid og sommerferie. Krav til medlemmer De fleste haveforeninger havde et blandet klientel, men der fandtes også kolonier, forbeholdt specielle grupper, f.eks. ansatte ved Københavns Sporveje eller arbejdere på Tuborg og F. L. Smidth, hvor virksomheden stillede jorden til rådighed. Andre krævede i vedtægterne, at man skulle være medlem af fagbevægelsen eller Socialdemokratiet. “Aldersro” og “Bakkehøj” var kun for fagorganiserede arbejdere, og i “Venners Lyst” forbød man adgang for folk, der havde været involveret i strejkebrud!
Ansatte ved DSB fik i mange tilfælde stillet et areal ved banen til rådighed. Derfor
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:37
Side 73
lå der ofte haver nær skinnerne ved de større stationer. På den måde fik Statsbanerne arealerne holdt uden udgift, samtidig med at deres ansatte havde glæde og nytte af jorden. Når foråret kom Om vinteren cyklede familiefaderen jævnligt ud for at tilse haven og lysthuset og måske foretage småreparationer. Men så snart foråret meldte sig, tog hele familien af sted for at gøre alting klart. Der skulle sås og plantes, huset skulle males og låge og stakit efterses. Når det blev så varmt i luften, at man kunne opholde sig udendørs eller i det uopvarmede lysthus hele døgnet, flyttede mange ud i haven, hvor de boede til hen på efteråret. Derefter kom man der kun for at hente kartofler og andre produkter – samt for at efterårsgrave,
afdække mistbænke o.l., så alt var klart til næste forår.
■
Uanset tidernes skiften
har kolonihaverne været
Det “forgyldte” haveliv Kolonihavelivet er ofte blevet “forgyldt” i erindringen, så det står som noget af det bedste i arbejderklassens liv. Derfor kan det også undre, at Socialdemokratiets kulturelle førerfigur, Julius Bomholt, end ikke nævner kolonihaverne i sin bog om “Arbejderkultur” fra 1932 og kun omtalte dem med let ironisk distance i værket “Danmark i Fest og Glæde” fire år senere. Derimod bragte tidens største forfatter, Johannes V. Jensen, kolonihaverne sin hyldest i romanen “Gudrun”, hvor han begejstret skildrer det sunde friluftsliv. Og den kulturradikale Poul Henningsen indlagde en sekvens fra kolonihaverne i “Danmarksfilmen” som eksempel på “de gode folkelige glæder”.
det faste holdepunkt for mange bymennesker i sommerhalvåret.
73
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:37
Side 74
Johannes V. Jensen om kolonihaveliv Forfatteren Johannes V. Jensen (1873-1950) beskrev i romanen “Gudrun” fra 1936 bl.a. en havekoloni på Amager: Her er stort Rykind om Søndagen, en hel lille
og Pinseliljer i Flor, den dannebrogsfarvede,
By med fuldtallig Befolkning, mens Husene
meget yndede Staud man kalder Løjtnant-
staar tomme og lukkede om Hverdagen. Fra
hjerte, svære Pæoner allerede i Knop, blom-
Morgenstunden søges der mod Kolonihaver-
strende Frugttræer, nogle Stykker i hver Have,
ne, Cyklister med en urimelig Last af Brædder
overgydt med Solskin. De smaa tømrede og
og Gods på Cyklen, de skal i Kolonihaven; et
malede Huse har Navne, Toves Lyst, Strandly,
ufortrødent kvindeligt Væsen ses paa cykel,
Solklint; store tropiske Konkylier, som er et
med en toaars Unge klædt i bolchefarvet
Tilbehør til Haver, findes ogsaa her, grønne
Strikning i en lille Agestol paa Styret, høj
Glaskugler, som stammer fra Fiskernet; deri-
oppakning bagpaa paa Bagagebæreren, og
mod synes Syrebalonen, rejst paa en Stang,
en blaa Kaffekande i Haanden, hun skal i
som en ældre Slægt yndede, at være gaaet af
Kolonihaven.
Brug. Her bankes, hamres og males, en Mand
D
gaar i Sivsko oppe paa sit Tagpaptag og tjæ-
74
Der flages herinde, karminrøde Flag, kruse-
rer det. Jordbærbedene er i Blomst, og Syren
Digteren
de i Vinden, over de smaa, af forskellig Fan-
og Røn vil snart komme. Mellem Haverne er
er mes
tasi prægede Havehuse, Villastil i det smaa,
der ingen Skel, det er de for smaa til, man
er en un
med Fløje og Veranda, inde i Bunden af An-
er som en stor Familje, naar man opholder
i1
lægene, med en Laage ind til, en gruset Gang
sig i det fri i Haverne, men for sig selv, naar
haver ”,
og Blomsterbede paa begge Sider, Tulipaner
man vil det, inde i de smaa Lysthuse.
kredse.
Kolonihaven 100 år indhold
03/04/08
13:40
Side 75
Bymandens møde med mulden
Spade og Vandkande, og det føles som en Glæde, at der er noget, der gror. Arbejderen fra det mekaniserede Værksted
Den socialdemokratiske folketingsmand
stilles over for det Mysterium, der hed-
og senere kulturminister Julius Bomholt
der organisk Vækst, og han oplever In-
skrev i 1936 i værket “Danmark i Fest
spiration i et Arbejde, som alle Familiens
og Glæde” let ironisk om livet i koloni-
Medlemmer kan være med i. Selv de yng-
haverne:
ste Børn hjælper til. – Der er Fyraftenshumør i Kolonihaven, når Rødgrøden
De, der ikke flyver ud til Kysterne og
sættes paa Bordet, og Grammofonen
Skovene, muntrer sig i Havekolonien
kvæder sit: “Hjem, Hjem, mit kære Hjem”.
Danevang. Enhver By af Størrelse er forsynet med et Bælte af Kolonihaver, hvor
Søndag Formiddag er maaske Koloniha-
der pusles med Roser og Rabarber. Koloni-
vens lykkeligste Timer: en tvangfri Tilvæ-
haven er det samme som Bymandens
relse i Skjorteærmer, i Duft af Natur, og
møde med Mulden, en Forening af Fest
oven over hele Herligheden: et Flag i Sol.
og Arbejde, og det kan uden Overdrivelse siges, at Kolonihaven har bidraget sit til
Gennem Kolonihaven vender Bymanden
at ændre den sociale Mentalitet. Familie-
tilbage til sin Oprindelse og forstaar lidt
idyllen blomstrer paa de faa Kvadrat-
mere af det Liv, der leves uden for By-
meter Jord mellem Laagen og Lysthuset.
grænsen. Han genfinder lidt af Arbejdets
I de lyse Aftentimer arbejdes der med
Poesi, det frie Arbejdes Glæde.
De små Haver Digteren Kaj Hoffmann (1874-1949), der
En Stokrose staar ved din Lysthusvæg,
er mest kendt for sangen “Den danske sang
og Bierne summer omkring.
er en ung blond pige”, skrev (sandsynligvis
Nu er du der atter, i Fædrenes Gaard,
i 1920’erne eller 30’erne) sangen “De små
imellem de hellige Ting.
haver ”, der har været kendt i kolonihave-
Se Ærter og Bønner – hvor rig en Lyst
kredse.
at tage i Hus dine Hænders Høst!
75
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:38
Side 76
Om medlemskontakt, politik og kartoffelavl…
Forbundsbladene Fra forbundet blev stiftet, var det et vigtigt programpunkt at udgive et medlemsblad, som skulle bringe både forbundsnyheder og oplysende artikler. I juli 1910 så “Kolonihaven” lyset for første gang – en ganske lille publikation på fire sider, trykt i 2000 eksemplarer. Bestyrelsen ønskede derigennem “ikke alene at vinde nye Medlemmer, men navnlig binde de nuværende fastere til Forbundet.”
Bladet indeholdt en artikel af L. Offer Hansen, som hævdede, at smagen i de “Urter og Grøntsager, som vi selv tager op af Jorden, (er) langt anderledes frisk og kraftig end det vi henter hos Grønthandleren,” ligesom han omtalte havernes værdi for børnene. Desuden bragtes forbundets formålsparagraf, navnene på bestyrelsens medlemmer og en fortegnelse over de femten foreninger, som udgjorde forbundet. 76
Nej til sprænglærde afhandlinger Bladet blev diskuteret på generalforsamlingen 19. januar 1911, hvor man vedtog at videreføre det. Og i marts kom så nr. to, der bragte en kort programerklæring, som fremhævede dets betydning som “et Mellemled mellem os indbyrdes, og som ogsaa kan paatale hensynsløs Behandling udefra.” Men, forsikrede formanden Lars Jensen, der også var bladets redaktør: “Vi vil være fredelige Folk, som gerne vil høre andres Meninger, men samtidig ogsaa ønsker, at de skal høre vore.” Han lovede, at der ville blive givet “praktiske vink”, men bladet ville ikke bringe “sprænglærde Afhandlinger, som vi daarligt nok forstaar.”
Her fandtes også det første faglige indslag, der drejede sig om dyrkning af kartofler og grøntsager. I nr. 4 var der en artikel om blomster og i nr. fem et stykke om havens skadedyr. Karakteren af oplysende fagblad for havedyrkere var lagt fra første færd.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:38
Side 77
■
Eksempler på Forbundets
medlemsblad. De viste forsider er fra 1916, 1925, 1943, 1953, 1962 og 2000.
Nr. 4 indeholdt desuden det tidligste digteriske bidrag, skrevet af en anonym poet.
blev ændret radikalt, da bladet fik ny redaktion efter Nielsens død, og også udseendet gennemgik en tiltrængt modernisering.
I de første tre år kom der tyve numre. Det kneb med at holde bladet i live, da man ikke rigtig vidste, hvad man ville med det. Men efter at Carl Nielsen var blevet formand og havde overtaget redaktionen, kom der gang også i bladet. Samtidig fik han en aftale med bogtrykker Stanislaus Calberg, både om fremstilling og hjælp til at tegne annoncer. Det blev et samarbejde, som kom til at vare i mere end 30 år.
“Kolonihaven” – fra 1953 “Havebladet” – udbyggede sit præg af fagtidskrift, uden at man helt kvittede de interne meddelelser, ligesom traditionen med at bringe litterære og underholdende bidrag i form af digte, causerier, vittigheder o.l. fortsatte. Blandt de flittigste bidragydere gennem mange år var digterne Oskar Hansen og Kelvin Lindemann.
Et præsentabelt blad Bladet fik nu et større og mere præsentabelt udseende og udkom månedligt. Indholdet var dels nyheder fra forbundet, dels fagligt oplysende artikler, ofte med gode ideer til dyrkning og indretning af haverne – ikke mindst efter, at konsulent Dalskov blev medarbejder. I løbet af 1930’erne tog foreningsmeddelelserne overhånd, men det
“Havebladet” blev i 1971 udmærket med Anders Bording-prisen (opkaldt efter Danmarks første bladudgiver) som et velredigeret og smukt blad. Lay-out’et er jævnligt blevet opdateret, så det i dag fremtræder som et fuldt moderne tidsskrift – med interesse for holdere langt uden for kolonihaveejernes kreds. Det fremstilles på Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg. 77
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:38
Side 78
Det arme barn skulle på landet…
Vi besøger Leila Schjølie, der snart har 70 års jubilæum i den have, hendes mormor købte på en bar mark i en nyanlagt koloni – i dag nærmest Paradisets Have.
frugt og grøntsager, et godt og sundt supplement til kosten, men i dag er “afgrøderne” mest for øjet. Deres have er kendt for at blomstre smukt og længe. En rigtig oase.
Hele barndommen – og mange flere år – ruller forbi, når Leila Schjølie, født Norlin, fortæller om dengang, hendes mor lagde billet ind på den nyudstykkede “have” på den bare mark ved Harrestrup Å i Rødovre. “Det arme barn inde fra stenbroen skulle på landet”, sagde mormoren.
Det gamle hus er dog revet ned til grunden og afløst af et nyt. Og der er bygget til efterhånden, som der var penge til det. I dag fungerer det perfekt som sommerresidens.
Et brugt hus (bare et skur) og en rododendron blev købt brugt fra en anden havekoloni, som var nedlagt. Begge dele tålte at blive flyttet og har i mange år dannet grundstammen i havens opbygning. I dag sider Leila og Mogens i sommerresidensen og lader minderne rulle forbi. – Jeg er kommet her hver eneste sommer, siden jeg var tre år, siger Leila Schjølie. Husbonden Mogens Schjølie bekræfter, at haven i sommerhuskolonien ved Harrestrup Å for dem er en eftertragtet plet med mange minder… De gamle dage… De mindes krigens barske år, mus ved skraldespandene og inde i huset, oversvømmelser, lange frostfyldte vintre, men husker også mange herlige timer.Tiden har sat sit præg på havens indretning:Tidligere var der mere 78
Men også udviklingen rundt om har ændret sig. Hvor der dengang var bare marker uden for døren, er der i dag by og sågar også – for at understrege, at den moderne nutid er tæt på – et kig til højhuset, der rummer Herlev Sygehus på den anden side motorvejen. Byen og forstyrrelsen er rykket nærmere. Modulbyggeri Huset – i dag hyggeligt og komfortabelt med alle velfungerende moderne bekvemmeligheder, som en ejendomsmægler sikkert ville udtrykke det – er bygget i moduler, længe før det blev moderne. Så man mindes lige tiden med en balje varmt vand, og da man gik med latrinspanden til “Lortekulebakken”. Huset er etableret ved knopskydning, idet der blev sat kasse på kasse, indtil maksimumkvadratmeterudnyttelsen blev nået.
Ægteparret har arbejdet på Berlingske Tidende i mange år, men er for længst godt pensionerede, og ved siden af kolonihaven
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:38
Side 79
■
Sådan var starten:
En mark, hvor bare lige skellene er markeret med nyplantede hække og en symbolsk havelåge.
■
Mange års indsats
har givet belønning: Haven er frodig og overalt kan man finde læ for vinden og en solfyldt plet, hvis solen ellers skinner. 79
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:41
Side 80
har de en andelslejlighed på Østerbro.Traditioner og koloniens regler styrer en stor del af deres hverdag. Når frosten er af jorden og der åbnes for vandet begynder de at længes og planlægge. Omkring 1. maj flytter de herud og tager retur, når der igen skrues på hovedhanen. Ærespræmie Leila og Mogens Schjølie har modtaget mange præmier, og især Kolonihaveforbundets ærespræmie er de glade for. Men de kan godt nyde hverdagen uden de synlige beviser.
Bliver der for meget sol, flytter de bare til en anden lun lækrog. For selvom grunden kun er på 400 kvm, så er der altid et hjør-
ne, hvor de kan finde læ, sol eller skygge og nyde livet. Hvornår er det slut? Og alligevel går der i deres tanker en sky for solen en gang imellem, når de kommer til at tænke på, at i år 2012 er det måske slut. Da udløber den nuværende lejekontrakt. Men måske kan den forlænges? Måske skal den så fornys? Det er for store spørgsmål lige nu. De kan ikke bo her evigt, men det bliver svært at opgive huset og haven, som er skabt på den bare mark af det bare ingenting.
– Det er et lille stykke af paradisets have, siger de. Bedre kan det nok ikke siges. En gang imellem savner de nogle af de havevenner, der har taget konsekvensen af deres alder og almene tilstand og sagt kolonien farvel. – Vi har stadig kontakt med dem, der er flyttet, men deres farvel vidner jo om, at vi også engang skal herfra, siger Leila Schjølie.
■
Der er også tid til afslapning.
80
De ved, at det er et stort arbejde at holde både hus og have og komme af sted på indkøb, når man bliver ældre, men det er endnu besværet værd. Det er svært at sige farvel til noget, som har været ens liv. Så de tager lige en sæson mere…
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:41
Side 81
■
Den store rododendron
er kendt af alle i kolonien og har også været genstand for en flot avisartikel i Berlingske Tidende, der for år tilbage lod den fotografere i fuldt flor.
■
Der er mange planter
og blomster, men især har fuchsia Leila Schjølies interesse. 81
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:39
Side 82
Familien flytter i kolonihaven En af Inger Tolstrups meddelere fortæller:
udstyret pakket sammen, med mindre gryder inden i større, spisebestik lagt i
I kolonihavehuset fandtes der senge til
brødmaskinen og en mængde lerkrukker
hver enkelt, der var et bord og et antal
(som skulle fyldes med efterårets sylt-
stole og et klædeskab. I køkkenet et
ning) blev stuvet ned med alle mulige
bord, et spisekammer, primusapparater
køkkenredskaber. Det hele blev båret
og en jordkælder i en lem under gulvet,
ned i gården, læsset på en stor ladtræk-
en petroleums-køkkenlampe, ligesom
vogn, og så spændte Far sig for, medens
der i den fælles opholdsstue var en stor
hele familien under beboernes nysgerri-
petroleumslampe midt over bordet. Alt
ge blikke skubbede bagpå, ud af gården,
andet, hvad familien brugte til daglig af
ud ad Sønder Boulevard, ud til alle her-
nødvendighed, som sengeklæder, køkken-
lighederne i sommerlandet.
udstyr, spiseredskaber, daglig gangtøj, ikke at forglemme Moders Symaskine,
Så snart man efter mange ophold var
skulle transporteres ud til haven.
kommet derud, blev det hele båret ind i huset, og udpakningen begyndte nu.
Denne transport var et helt problem for
Sengene blev redt, gardiner hængt op.
sig. Den blev arrangeret på følgende
Udluftning af huset og rengøring var sket
måde: i 5 store filttæpper blev alt famili-
i dagene forud. Medens Mor gik og brag-
ens sengetøj indpakket, både det der
te alle ting på plads, kørte Far hjem efter
skulle bruges omgående, og det man
det sidste læs gangklæder, daglige for-
havde til udskiftning. Filttæpperne blev
nødenheder, børnenes skolebøger o.s.v.
lagt på gulvet, dyner og puder rullet
En ting, vi lagde stor vægt på, var, at
sammen, lagner og pudevår og håndklæ-
vindueskarmens planter kom med ud i
der stukket ind imellem, det hele rullet
haven, hvor de blev plantet ud i jorden
sammen som en stor rullepølse og syet
under nogle skyggefulde træer, for de
sammen med en grov nål og tråd. Når
skulle også have sommerferie.
dette var sket, blev det sidste hovedmåltid i vinterhjemmet spist. Derefter blev der hurtigt vasket op, og hele køkken-
82
Fra Inger Tolstrup: “Kolonihaven”
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:41
Side 83
De skal ikke tage kolonihaverne fra os!
”
Der vil ikke ske en reduktion af kolonihaverne. – De skal ikke komme og
tage kolonihaverne fra os!
Politisk selvmord
”
Vi kan få (kolonihave)loven igennem i et kommunalt valgår! ... At nedlægge
kolonihaver er politisk selvmord!
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen på kongressen
Miljøminister Svend Auken på kongressen
i Ålborg 2000. “Havebladet” 2000, 5
i Ålborg 2000. “Havebladet” 2000, 5
Ironi fra Jonas
Jeg synes, vi Mænd udfylder vor Plads i Haven, selvom det paastaas, det er i Hængekøjen.
Ved Københavnskredsens jubilæumsfest 1945 underholdt journalisten “Jonas” fra “Social-
Som Havemand gør man meget for Familien.
demokraten” med et causeri, der indledtes:
Fornylig vilde man have en Flagstang. Jeg købte saa en lille én på halvtredje Alen.
Ærede Kolonihavedyrkere og -dyrkerinder. Ja, for Damerne maa vi ikke glemme. Det er
Den kan du ikke være bekendt, sagde
dem, der ta’r det værste Slæb i Haven. Det
Konen. Hansens inde ved siden af er tre
si’r de osse selv.
Gange saa lang.
Hvad min Kone angaar, mener hun, jeg ikke
Javist, sagde jeg, men det er osse tre Aar
er saa meget Agerdyrker som Lagerdyrker.
siden, han satte den.
Men jeg drikker nu aldrig flere, end jeg selv kan trække op.
“Kolonihaven”, 1946, s. 8
83
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:41
Side 84
En have for at overleve
■
Verdenskrig og besættelse Da nazismen begyndte at kaste sin skygge over landet, var noget af det første, forfatteren Broby-Johansen gjorde i 1933, at erhverve en kolonihave.“Jeg vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før der blev krig,” fortalte han,“og med en have ville jeg altid have kartofler og kål, så familien kunne overleve.”
Der var stor aktivitet
i kolonihaverne under 2.Verdenskrig. Hele familien var i gang.
I 1930’erne var kolonihavens produkter et værdifuldt supplement til mange familiers ernæring, men der er ingen tvivl om, at de i årene 1940-45 nærmest var en livsnødvendighed. Da arbejderne på Burmeister & Wains Skibsværft i København gik hjem klokken 12 under “Folkestrejken” den 30. juni 1944, efter at tyskerne havde indført udgangsforbud fra kl. 20, var begrundelsen, at de var nødt til at passe deres kolonihaver om eftermiddagen, når de ikke måtte tage derud om aftenen! Eftertragtede tyvekoster Hvor vigtige havernes produkter var, ses også af de hyppige tyverier. Det kunne være katastrofalt. En haveejer har fortalt, hvilken fortvivlet situation familien kom i, da deres kartofler, som de reelt skulle leve af, en nat blev stjålet, så der kun var det gennemgravede jordstykke tilbage næste morgen. Derfor oprettede adskillige haveforeninger vagtværn, hvor ejerne på skift holdt vagt om natten. ■
En af de populære afgrøder under krigen var tobak.
Betydningen kan også aflæses af den nærmest eksplosionsagtige stigning i havernes 84
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:41
Side 85
■
Under 2.Verdenskrig
blev mange af havens afgrøder syltet og henkogt.
antal.Ved krigens begyndelse var der 38.500 haver under Kolonihaveforbundet. Det var i 1945 steget til 61.300 – næsten 60 pct. Det må derfor opfattes som en bevidst skævfortolkning, når Gotfred Andersen ved kongressen i 1945 begrundede fremgangen med en stærkt stigende interesse for havesagen og først derefter nævnede forsyningssituationen. Han må klart have vidst bedre.
og på kongressen i 1948 besluttede man, at tidligere medlemmer af det nazistiske parti ikke kunne beklæde tillidsposter i haveforeninger og forbund.
■
Efter befrielsen var der
fint besøg af den engelske general Dewing i Vennelyst.
En “bajer” til generalen Efter befrielsen den 5. maj 1945 besøgte den engelske øverstkommanderende i Danmark, general Dewing, “Vennelyst”, hvor han blev hyldet og i en af haverne “på jovial dansk maner budt på en bajer”, som “Kolonihaven” skrev.
Men der var også et opgør, som skulle gennemføres. I 1946 kom det frem, at et hovedbestyrelsesmedlem havde været nazist, 85
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:41
Side 86
– en god lang ferie Lad os kaste et blik tilbage på en hus-
køre en tur på cykel. Hvis det er noget af
moders ferieliv f.eks. i 30’erne: Når dug-
mandens familie, hænder det, at han
gens diamanter ved solopgangstide gled
hviskende fortæller bag huset, at han
af græsstråene, forlod hun sin sovende
har faktisk inviteret sin søster og hendes
familie for at nyde naturens opvågnen og
mand (eller sin mor, tante, arbejdskam-
hente vand ved en fjerntliggende pumpe.
merat) til at overnatte. De kan sove på
I det hyggelige køkken – det er netop
sofaen i stuen, så det er jo næsten ikke
morsomt, at det er så upraktisk indrettet
noget besvær. ...
– har hun en lille hyggelig primus, der måske nok nu og da fylder køkkenet med
Når så arbejdet kalder husherren tilbage
bidende røg, men efterhånden får hun
til byen og hans gerning, hænder det, at
øvelse i at skille og samle den. Når hun
konen beklager sig over træthed – selv
så har serveret morgenmad på sengen –
om hun jo lige har haft en lang ferie!
for naturligvis skal manden og børnene have det rart i ferien – og familien er taget til skovs eller til stranden, kan hun sidde uden for køkkendøren og slikke solskin, mens hun renser petroleumslamperne, inden hun tager til byen og gør indkøb – for familien skal naturligvis have mad, selv om det er ferie, ja appetitten er jo særlig stor på landet. Når dagens tre måltider er vel overstået, og hun eventuelt har gravet dagens skrald ned og ikke rigtig ved, hvad hun skal få tiden til at gå med, så kommer der for det meste en flok frelsende engle! Venner og familie der har fået lyst til at
86
Kelvin Linnemann. “Havebladet” 1964, 1
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:41
Side 87
Se, det var gulerødder Ja, du kender vel ham Tyskeren Lustig i
Vaarbrud i Haven
“Tusculum”: Han er ikke til at holde ud at høre paa med hans Pralerier. Der er ingen
Det at kunde gaa og grave
Steder Grøntsagerne trives som hos ham,
i sin egen Jord,
paastaar han, ork nej, saa skulde De se hos
glædes ved Naturens Gave,
mig – nogle Gulerødder, nogle Gulerødder.
– er et herligt Ord!
Han blev ved med sine Gulerødder. Jeg satte
Haven, det er Hjemmets Smykke,
mig saa ned og skrev et Brev til ham. Se,
den gør Luften blid,
ovenover paa Brevet skrev jeg: Kina den
den gi’er Arbejdslyst og Lykke
5/8. – Hr. Barbermester Lustig! Maa jeg paa
til en bedre Tid.
den kinesiske Regerings Vegne paa det indstændigste opfordre Dem til straks at rykke
H. Klausen – “Kolonihaven” 1930, 4, s. 42
Deres Gulerødder op – vi kan umuligt her i Kina finde os i den Uorden, som disse enorme Gulerødder forvolder – vi Kinesere løber ustandseligt og støder Knolden mod dem. Uden paa Brevet havde jeg sat noget Krims-
Har inspireret andre
krams og nogle udenlandske Frimærker – men han maa have faaet Brevet, for man
Kolonihaveforbundet er en af arbejderbevæ-
hører aldrig et ord mere om Gulerødderne.
gelsens aktive organisationer, som på mange måder har inspireret andre til at gøre en
Harald H. Lund: “Lørdag”. Gyldendal, 1933
indsats for at bevare kulturgoderne for den brede befolkning.
Hovedkasserer i LO, Max Harvøe, 1981
87
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:44
Side 88
Forbundets kursusog feriecentre
■
Aktiviteter på
kursuscentret Islegård.
88
Islegård, Virklund og Ydegård I 1936 overtog Kolonihaveforbundet jorden fra Islegård ved Rødovre til haveforeninger og syv år senere også bygningerne, hvor man oprettede verdens første kolonihavehøjskole. For at skaffe penge til inventar afholdtes et landslotteri med et havehus som hovedgevinst.
ne kunne have familien med under opholdet. De kunne også lejes direkte til ferieophold.
Forstander for skolen blev havebrugskandidat A. Ronge, der tiltrådte nytår 1944. Det første kursus fandt sted i april. Selv om stedet var ret primitivt, modtog Islegård i de følgende atten år adskillige tusind elever, ikke mindst til weekendkurser.
I 1987 vedtog Silkeborg Kommune en lokalplan, der ville skære Virklunds areal midt over. Det kunne man naturligvis ikke leve med. Forbundet tog kontakt til borgmesteren, som tilbød at købe ejendommen for 10 mio. kr.Tilbuddet blev accepteret i forretningsudvalget og derefter i hovedbestyrelsen, hvorefter Virklund lukkede 31. marts 1988.
Millioner fra Virklund I 1962 blev stedet solgt, og i stedet oprettedes et ferie- og kursuscenter ved Silkeborg. Til det formål købtes en gård, som fik navnet Virklund. Her opførtes undervisningslokaler og tyve feriehuse, så kursusdeltager-
Efter nogle år faldt kursusaktiviteten og belægningen af lejlighederne drastisk, bl.a. fordi de nedslidte bygninger ikke levede op til tidens krav. Og spørgsmålet var, om de skulle sættes i stand eller afhændes.
1965 købte forbundet Ydegården på Læsø, der tjente som feriehjem for medlemmerne i godt tredive år.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:44
Side 89
■
Postkort af Skole og
feriecentret Virklund.
■
Ydegård på Læsø. 89
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:44
Side 90
Tobaksdyrkning? Det indskærpes, at al Dyrkning af Tobak, saavel til Salg som til eget Brug, i følge Loven skal anmeldes til Myndighederne. Kun Dyrkning af enkelte Planter udelukkende til Pryd er fritaget for Anmeldelsespligt og Afgift. “Kolonihaven” 1941, 7
Jensens have
Kærlighed til jorden giver også kærlighed til mennesker – Jeg har hørt, at kolonihavebevægelsen i Danmark er den største i sin art i verden.
Når Jensen kommer fra arbejde i disse dage,
Det er jo stort, men jeg tror ikke, det er en
hopper han på sin knallert og farer ud i ha-
tilfældighed. Er det ikke en følge af og i
ven, så den kan være klar, til familien flytter
pagt med det demokratiske sind, der nu en
ud til pinse. Der stiger en liflig røg mod
gang præger os danskere? Er det ikke? I en
himlen i disse aftener i havekolonien, og
sådan havekoloni mødes folk fra alle steder
Jensens offerbål bliver tilsyneladende vel
og folk næsten fra alle samfundslag. De
modtaget, for røgen går til vejrs. Det er de
rystes sammen og ser, at de er mennesker
gamle visne stauderis og tørre grene fra
alle sammen. Kærligheden til jorden giver
beskæringen, som bliver brændt. Der skal
også kærlighed til andre mennesker, mener
ordnes, plantes nye stauder, gøres rent og
jeg. Kolonihavebevægelsen er en vidunderlig
huset skal males: ... knaldgrønt med gule
bevægelse, som har skabt uendelig meget
vinduer og hvidt espalier foran. Det er vist-
godt her i landet. Det er en bevægelse, der
nok ikke smagfuldt – til gengæld er det kønt.
i høj grad er en opbyggende kraft i vort
Og om en måneds tid eller to, når stok-
samfund ... jeg kan ikke sige alt det gode,
roserne er kommet op, når pæonerne og alt
jeg føler for denne bevægelse.
det andet blomstrer, så ligner det grangiveligt en udkant af paradis.
Skuespilleren Johannes Meyer, mangeårig kolonihaveejer, i samtale
“Information”, 25/4-1959
90
med Oskar Hansen. “Havebladet” 1953, 7
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:44
Side 91
Mennesker på mulden kan ikke være onde… Digteren og jounalisten Harald H. Lund (1902-82) skrev foruden en lang række sange også causerier over hverdagens hændelser:
Flaget hejses, Fløjtekedlerne piber, Gram-
sens møgbeskidte Afkom. Underligt, tæn-
mofoner og Højttalere sættes i Arbejde –
ker lille Hans, i Gaar var de møgbeskidte
det er Søndag i Havekolonien “Carlas
nogle velopdragne, pæne Børn
Minde”. Vandtønden spejler den høje blaa Himmel med de hvide Skyer. Børnene
– Mønstre for alle andre Børn. Moderen
elsker denne mosgroede Beholder, de
er gal i Hovedet. Landskabet ser ud til at
putter Hundestejler og Haletudser i den
være uden Kokosboller. ---
og kalder den for Atlanterhavet. Der er lavet Sandkasser og Gynger til Børnene i
Men Mennesker, der lever paa Muld, kan
Havekolonien. Forældrene vil gerne have
ikke holde ud at være onde mod hinan-
lidt Ro til en “66”, “og Børn skal vel hel-
den ret længe ad Gangen, snart samles
ler ikke pakke hvert eneste Ord de Voksne
man paany om Kaffekanden, og lader
siger, vel Fru Buxbom?” Det gode Nabo-
Aandslivet istemme en Højsang om billige
skab florerer, man laaner Kaffebønner hos
Flæskepriser, Romanen i Dansk Familie-
hinanden, naar der pludselig kommer
blad drøftes, alt imedens Fatters Under-
Fremmede til Huse, men en Gang imellem
bukser tørrer i den lune Vind, og Peter
koger Kaffen og Temperamenterne over,
raaber inde fra det lille Hus: Mor, der er
der smækkes lidt haardt med Havelaagen,
ikke mere Papir!
og Moderen paabyder sine aldeles uforstaaende Unger ikke at lege med Mad-
Harald H. Lund: “Lørdag”. Gyldendal, 1933
91
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:44
Side 92
Man hørte dødsklokkerne
Nye haver med nye former Efter krigen blev mere end 2000 kolonihaver i Københavns udkant inddraget til byggeformål. Under den dramatiske overskrift ““Dødsklokken” falder i slag” spurgte “Kolonihaven” i september 1946: “Hvor skal vi sende dem hen?” og svarede:“Det må være en kommunes opgave at skaffe plads for kolonihaverne, ligesåvel som den skaffer skoler, hospitaler, idrætsanlæg og lign.”
Resultatet blev, at man begyndte at anlægge nye haveområder i byens lidt fjernere omegn. Her blev der tænkt nye tanker, og førende havearkitekter fik lov til at boltre sig. Et eksempel er H/F Nærum og Omegn (“De Runde Haver”), der blev anlagt i
■
“De Runde Haver”
set fra oven. 92
1948 efter idé af den senere internationalt anerkendte havearkitekt og professor C.Th. Sørensen. Her ligger haverne som ovaler omgivet af mandshøje hække på et græsdækket areal med fællesområder mellem haverne. De runde haver C.Th. Sørensen skrev senere om ideen bag “De Runde Haver”, H/F Nærum og Omegn: “Arealet er ret kuperet. Jeg kan ikke give en logisk forklaring på, at jeg kom til netop den form, men jeg tror, jeg så tre værdier i den. For det første det æstetiske, der måtte være eller kunne komme noget smukt ud af denne ensartede form fordelt over arealet. For det andet – og særligt – noget menneskeligt, en værdi i dette, at hver familie var sig selv, ikke skul-
Kolonihaven 100 år indhold
■
02/04/08
15:44
Side 93
Til højre ses en tegning af “Lagkage”-haverne. Billederne
nederst viser miljøet ved “De Runde Haver”. Forbundsformand Ivan Larsen på besøg sammen med Forbundets konsulenter.
le dele hæk osv. ... For det tredje måtte det være herligt for børn at lege i disse snart smalle og snart brede græsgange og rum.” Initiativet kom fra det socialdemokratiske byrådsmedlem Kjeld Lund, der ved 50-års jubilæet i 1998 fortalte, at kolonisterne i starten var ved at blive trætte af hele tiden at få stillet spørgsmål om, hvorfor haverne var runde.Til sidst fandt de på at svare: “Det er for, at hundene ikke skal skide i hjørnerne.” I 1991 blev “De Runde Haver” fredet på grund af deres egenartede udformning og arkitektur. “Lagkagehaverne” Et andet eksempel på original haveudformning er de såkaldte “Lagkagehaver” i Brøndbyerne, tegnet af landinspektør O. Høime-Hansen. Her er udlagt 24 store cirkelformede grunde med hver 25 haver og et rundt område i midten med parkeringsplads og legemuligheder for børnene. Set fra luften ligner anlægget en buket margueritter, hvor de fælles tilkørselsveje er stilkene, hver cirkel en blomst og hver have et blomsterblad, mens den runde plads i midten udgør blomstens centrale “kurv”. 93
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:44
Side 94
Slut med biograf og fællesindkøb
Forbundet flytter For at skaffe forbundet en ekstra indtægt fik man i 1954 bevilling til at drive Husum Bio, som var under opførelse på Frederikssundsvej i Brønshøj.
Omtrent samtidig flyttede forbundets hovedsæde fra Gothersgade, hvor det havde været siden oprettelsen, til Frederikssundsvej, hvor det nye kontor åbnede ved siden af biografen. Fra første færd havde man haft en indkøbsafdeling, som forsynede haveforeninger og medlemmer til gunstige priser. Også den
flyttede 1955 fra Gothersgade til kælderen under biografen. Men øget konkurrence fra bl.a. supermarkeder betød, at afdelingen måtte lukke 1967. Biografen var ikke så god en indtægtskilde, som man have håbet, og 1972 blev den solgt. Nej til nyt navn Ved jubilæumskongressen 1958 var der for første gang kvinder blandt de 200 delegerede – ganske vist kun to. Den ene af dem, Gerda Nielsen fra Birkerød, sagde, at nok var to kvinder ikke meget, men det var “en begyndelse og et skridt i den rigtige retning.”
På kongressen stillede hovedbestyrelsen forslag om at ændre navnet til det mere strømlinede og altfavnede (og dermed reelt intetsigende) “Haveforbundet for Danmark”. Det blev imidlertid “mødt med en sådan kulde, at forslagsstillerne fandt det rådeligst at trække forslaget tilbage,” som “Socialdemokraten” pænt og diplomatisk skrev.
■
Forbundets nærings-
Noget optimistisk mente Dühring omkring 1970, at der år 2000 ville være ca. 300.000 kolonihaver i Danmark.Vi har gode fortalere, fortsatte han og nævnte en række politikere, der var positivt stemt for kolonihavesagen.
brev fra 12. november 1932. 94
Antallet er i dag omkring 80.000.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:44
Side 95
■
Byggemøde i forbin-
delse med Husum Bio.
■
Forbundet havde bevil-
ling til at drive Husum Bio fra 1954 til 1972. 95
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:40
Side 96
Han alene må vaage… Under besættelsen skiftedes kolonihaveejerne til at holde vagt i havekolonien om natten. Journalisten Viggo Barfoed (1895-1948) var gennem en menneskealder kendt for sine daglige kommentarer på vers i først “B.T.”, senere “Dagens Nyheder” og “Berlingske Tidende” under mærket “Ærbødigst”. Nattens dæmrende Taager
Han alene maa vaage
har sig paa Plænen lagt.
hele den lange Nat.
Ene Johansen vaager
Knirker en Havelaage,
paa sin farlige Vagt.
spidser han Øre brat.
Medens hans Blikke vanker
Er en Kartoffelrøver
hen mod Buskadsets Gem,
ude paa natlig Færd,
sysler hans stille Tanker
ej et Sekund han tøver:
med hans beskedne Hjem.
“Din Stodder, hvad skal du dér?”
Thi han bærer derinde
Er der en, der vil pille
gemt i en trofast Sjæl
lumsk og ulovligt ved
Billedet af en Kvinde,
Jordbær og Kruspersille
dejlig som Freja selv.
eller Radisebed,
Hjemme i Dobbeltsengen,
straks han paa lette Fødder
hyggeligt, lunt og blødt,
iler derhen: “Halløj,
ligger hun og Drengen
hold dine Gulerødder
og drømmer om Far saa sødt.
fra vores Skalotteløg!”
“Ærbødigst”, 1942. 21. samling
96
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
15:47
Side 97
97
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:47
Side 98
Uden tag over hovedet
I en tid med bolignød I perioder med boligmangel skete det ikke så sjældent, at folk boede fast i deres kolonihavehus hele året – i nogle tilfælde i mange år. Det var et liv under yderst primitive forhold, uden indlagt vand og elektricitet. Man søgte at holde varmen ved hjælp af primitive brændeovne, og vand måtte hentes fra offentlige pumper eller vandhaner, ofte over lange afstande. Rummene oplystes af petroleums- eller karbidlamper, og maden blev tilberedt over en primus.
For at komme dette “uvæsen” til livs, tog kommunerne skrappe midler i brug. Således besluttede Tårnby Kommune på Amager 1959 vedrørende et nyt kolonihaveområde, at “der må ikke være ildsteder, ikke indlægges vand eller anlægges kloakker, ikke retirade i de enkelte huse, men enkelte fælles skal anlægges. ... Husene må kun beboes om sommeren og kun ... af en familie, der har fast bopæl, og det er ikke tilladt at udleje.” Hvis ikke alt blev overholdt til punkt og prikke, kunne husene kræves nedrevet omgående. Huse uden tag Problemet var ikke til at overse, for samme år boede ca. tusind familier i havehusene – alene i Tårnby. Kommunen var klar over dette, men valgte alligevel at se mellem fingre med forholdene, da man ikke kunne anvise nogen anden løsning. 98
I Københavns Kommune gik man endnu mere radikalt til værks, idet det blev besluttet, at nye kolonihavehuse ikke måtte have tag for at undgå indflytning! Det gjaldt bl.a. haveforeningen “Musikbyen” ved Sydhavnen, oprettet 1952. Efter ti år sagde formanden, at det ville nu være rart, hvis husene “kunne bruges til redskaber eller som tilflugtsted i tilfælde af regnvejr,” ligesom man gerne ville kunne drikke sin kaffe indendøre. Det havde bestyrelsen prøvet at forklare kommunen gennem ti år, men “det eneste, vi har fået ud af det, er trusler om strengere forbud.” Den absurde regel blev senere ophævet, men da havde den sat sig spor bl.a. i vittighedstegninger og revyer som eksempel på logisk tænkning på højt kommunalt plan. Stresset at være på flugt Problemet med ulovlig beboelse eksisterede dog fortsat. Da man i 1968 nedrev kolonien “Frederiksdal”, var en stor del af husene beboede. En mand fortalte, at han havde boet der i halvtreds(!) år – “ulovligt, naturligvis.” En anden sagde, at han flyttede, eftersom husene blev revet ned. Men det var en stresset tilværelse.“Nu har jeg boet fem steder på èn uge. Ja, jeg har faktisk et nyt hjem hver aften ... Jeg kan snart ikke sove mere.”
■
Kommunal “genistreg”. Huse uden tag sikrer imod
ulovlig overnatning.
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
15:47
Side 99
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:47
Side 100
Kolonihavesang Digteren Olaf Gynt (1909-1973) skrev kort før sin
Er daglig du træl på det travle kontor?
død en Kolonihavesang, som han sendte som “En
Har slid du i støvgrå fabrikker?
digterhilsen til Kolonihaveforbundet for Danmark”.
Her som dine fædre du odler din jord,
Den kan synges på melodien “Langt højere bjerge
i havekunst bliver du sikker!
så vide om jord.”
Den dampende kaffe ... hvor smager den godt, hver gang du har stellet med stort og med småt!
Hvor dejligt at pusle med groende liv,
Her er dit refugium og dit relax.
at plante og luge og grave!
Og tanker og nerver får hvile.
I hverdagens grå får vi glædens motiv:
I haven du mærker forvandlingen straks:
en dejlig og lykkelun have!
med eet kan du skæmte og smile!
Der bliver vi alle bekymringer kvit.
Hvis møje og mismod er hverdagens tekst,
Der lever vi muntert. Der ånder vi frit.
her følger du glad den velsignede vækst!
Vort rødhvide flag under solglans og blæst
Jovist kolonihaven er for enhver
vi hejser herude i haven!
just byernes åndehul blevet!
Og lysteligt fejrer familjen sin fest,
En lille plet jord af vort land er dig kær –
hvor HAVEFRYD særlig er gaven!
her bliver der tryggere levet!
Frisk luft og kartofler og blomsternes glød –
En lun lille verden, der heltud er DIN –
een vinblå, een gylden, een blussende rød ...
du selv gør den farverig, funklende, fin!
God for vore børn kolonihaven er,
Og dejlige minder du samler i den
en legeven helt uden lige!
med al kolonihavens hygge!
Her plukker de æbler og blommer og bær,
En solfyldt oase! En hjertenskær ven!
her er deres eventyr-rige!
Den ejer sin lønlige lykke ...
Og viden om havebrug og botanik
Reserver af sol vi i sindene får.
just her på den morsomste måde de fik ...
De hollandske blomsterløg ... husk dem i år!
100
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:47
Side 101
Stråtagskomplekser Vi kan ikke allesammen sidde og kukkelure i bondeidyller. ... Vi kan heller ikke leve af at dyrke gulerødder og røde roser og lune Madam Blå i Haveforeningen Dannevang. Hvor hyggeligt det end kunne være. Men jagten efter bindingsværk i landsbyen og løbet mod det gode sunde liv i Olsens Fryd eller Solvejs Minde er faktorer, man skal lægge mærke til. De er symptomer på en mangelsyge. Det vil sige, mangel på harmoni og fylde i det daglige liv i det moderne bysamfund.
Fra “BT”s leder 21/3-1959
Den bedste folkebevægelse
”
Så længe jeg kan rokke med ørerne, vil jeg arbejde for kolonihavesagen,
for det er den bedste folkebevægelse, vi har. Den fortjener al den støtte, det er muligt at mobilisere.
En særlig race
”
Vi ved godt, at vi repræsenterer en særlig race. Kolonihavemanden er
glad – måske særlig glad – når det øser ned med skomagerdrenge. De klimatiske omskiftelser kommer ham tilpas, han ved nemlig, at de er nødvendige for afgrøderne.
Fhv. minister Jens Smørum på Kolonihaveforbundets kongres 1958. “Havebladet” 1958, s. 127
Gotfred Andersen på kongressen 1958. “Socialdemokraten” 10/5-58
101
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:40
Side 102
“Verdens største kolonihaveanlæg”
Sommerbyen Ejby Antallet af kolonihaver kulminerede omkring 1950 med godt 100.000 i hele landet, heraf 62.000 under forbundet. Særlig omkring København kneb det med jord, og i et interview foreslog forretningsfører Ørnolf Dühring i 1959 at udlægge Saltholm til “tusindvis af kolonihaver”. Desuden havde forbundet planer om at erhverve havejord i Skåne.
Bilismen var efterhånden så udbredt, at nogle kilometer fra eller til ikke spillede den store rolle for, hvor haverne lå. Derfor begyndte man i 1961 at anlægge et kolonihavebælte i Nordsjælland fra Ågerup til Hanevad Bro, seks kilometer langt og 600-1400 meter bredt med 8000 haver à 400 kvm og huse på 30 kvm med indlagt vand, toilet og elektricitet. Det ville blive verdens største og mest moderne kolonihaveanlæg, som også skulle omfatte et idrætsområde, svømmebassin, cafeteria, børnehave og ungdomsgård samt tre marketenderier.
Der var tale om store forhold, skrev “Aktuelt” benovet. Første etape omfattede 4-500 tdr. land med 940 haver. Alene i denne sektion skulle plantes 36 km hæk med 400.000 ligusterplanter, så alle landets planteskoler var blevet støvsuget. Århus og Odense Det var ikke kun i hovedstadsområdet, der var grøde i kolonihavesagen. Også i landets to største provinsbyer havde man øje for kolonihavernes betydning.
I forbindelse med projekteringen af det nye boligkvarter Vollsmose i Odense i 1966 vedtog kommunen fritidshaver som en integreret del af byplanen. Og Århus fik landets første kolonihavebetænkning. Den lagde så stor vægt på havernes betydning, at det lidt bagvendt konkluderedes, at man “finder det ikke nødvendigt særligt at fremhæve kolonihavernes sociale og sociologiske betydning, da denne må anses for velkendt og anerkendt.”
Det endte med H/F Sommerbyen Ejby, Europas største haveforening med 967 haver. En gammel drøm Den nyvalgte formand, Ørnulf Dühring, betroede pressen, at det var visioner, han og forgængeren Gotfred Andersen havde puslet med siden 1944. 102
■
Oversigtskort over Europas største kolonihaveanlæg,
H/F Sommerbyen Ejby.
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
15:47
Side 103
103
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:40
Side 104
Stereotypt og kedeligt
”
Kolonihavernes en gang så berømte særpræg er ved at forsvinde. For-
tidens farveprangende kolonihavehuse med tårne og spir er næsten helt forsvundet ud af billedet – det hele er blevet så stereotypt, at det næsten forekommer kedeligt og
Ingen revolution
”
Jeg tror, der er megen sandhed i det, en mand en dag sagde til mig, da vi
kørte gennem et af Danmarks mange kolonihavesamfund: “En af årsagerne til, at der aldrig har været revolution i Danmark, er vores kolonihavebevægelse!”
uinspireret. Boligkonsulent Kirsten Brøndsted Billedhuggeren Robert Jacobsen, 1981
i “Hjemmet” 31/3-1959
Et menneskeligt miljø Kolonihaven er et menneskeligt miljø ikke blot for de, der bor i og bruger haverne, men også for de, der bor i nærheden af havekolonien. Det er ikke en løs påstand, jeg her fremsætter: mine forældre havde kolonihave, jeg har selv haft kolonihave – og nu bor jeg ved siden af en stor havekoloni i Skovlunde. Jeg kan skrive under på havekoloniernes store menneskelige betydning. Kolonihaven er udtryk for en social, ressourcemæssig og økonomisk fornuftig tendens.
Miljøminister Helge Nielsen. “Havebladet” 1972, 2
104
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:56
Side 105
Kolonihaven Åh – at være kolonist
Her vil jeg gerne fredes
gå i sin lille have
som padder i Danmarks natur.
sol på den runde mave
Læse de ulæste bøger
luge og rive – dase og drive
i skyggen af træernes top.
– skilles af en lur
Suge de tusinde dufte
næste bed står for tur.
fra havens mangfoldige flor.
Næsten i hjertet af byen
Dagene svinder i lyset
findes mit hemmelige sted
snart er det tid til farvel
stedet, hvor jeg får hvile
endnu en sommer fortæret
tankerne klares påny.
sultne sjæle fyldt op.
Ingen succes eller fiasko
Klar til at bære mig gennem
når først du er nået herud.
vinterens strenge frost.
Susanne Weber. “Havebladet” 1994, 4
Tid til haven
selv en gang imellem, men vi vil også gerne kunne gå på besøg hos hinanden og have
Mange mennesker i Danmark nyder have-
det fællesskab, det giver. Det oplever jeg, at
livet i en kolonihave. Det er jo faktisk ikke
mange haveforeninger er en god ramme om.
så tosset en ide, at man med kolonihaver
Man kan passe sin have om formiddagen og
kan kombinere natur/have og så det at bo
så tage en kop eftermiddagskaffe sammen
inde i en by. ...
med genboen. Her kan man måske oven i købet låne en hækkesaks eller få et godt tip
Kolonihaver er noget unikt dansk, som jeg i
om ukrudtsbekæmpelse.
hvert fald ikke er stødt på andre steder. Kolonihaver afspejler vel meget godt et træk
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen.
ved os danskere. Vi kan godt lide at være os
“Havebladet” 1999, 5
105
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:56
Side 106
Privat have, men dog et fællesskab
Livet i haverne Erhvervelse af en have betød, at man kom til at leve tæt på andre haveejere, og da haverne som oftest var ret små og kun adskilt af hække, var det nærmest umuligt ikke at have kontakt med naboerne. Folk hilste på hinanden, når de mødtes, og ofte fik man en sludder over hækken eller havelågen, måske en øl eller en kop kaffe.
■
Livets gang i en
kolonihave før.
106
Uformel omgangstone Omgangstonen var uformel. Inden for haven gik mændene i skjorteærmer og somme tider endog med bar mave og korte bukser, mens konerne havde bare arme, og de dristigste luftede deres hvide ben i shorts. Mændene sagde som regel du til hinanden og brugte efternavn, i sjældnere tilfælde fornavn. Kvinderne derimod var
som oftest De’s, måske fordi de ikke havde det samme uformelle samvær som mændene, der også somme tider kendte hinanden på forhånd. F.eks. hvor havekolonien var oprettet i forbindelse med en arbejdsplads eller en fagforening. Hjælp over hækken Der fandt ofte en udveksling sted i form af hjælp og småydelser. En erfaren grøntsagsdyrker eller blomstermand kunne give de andre gode råd eller en håndsrækning. Den ene håndværker hjalp den anden. Folk kunne holde avis sammen. En foretog beskæring af frugttræer, mens en anden måske hjalp med at rydde en hæk eller udlånte sin græsslåmaskine. Mulighederne var nærmest ubegrænsede, men de var alle med til at give samvær og fællesskabsfølelse.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:57
Side 107
Tutten og marketenderiet I mange kolonier var der et marketenderi med en lille butik, hvor man kunne få det mest nødvendige som mælk, brød, gryn, slik, kaffe, sodavand – og ikke mindst øl. “Tutten”, som den ofte kaldtes, var mødested for store og små. Her fik konerne en snak over indkøbskurven, børnene spiste en is, og mange mænd satte sig på bænken foran butikken med en øl, mens de ventede på, at frokosten blev klar. Søndagsfrokosten Søndagsfrokosten i kolonihaven var et fast ritual af stor betydning for samværet. Ofte slog flere kolonister sig sammen, eller der kom gæster udefra. De mest høflige af dem havde måske forberedt sig på situationen ved at tage en “halv abe” med. Så havde de jo også bidraget til festen!
Fællesarrangementer I mange haveforeninger afholdtes fællesarrangementer. Således i kolonien “Baunehøj”, hvor man holdt Sankt Hansfest og Sommerfest med noget for både børn og voksne. Festerne kunne dog udarte i overdrevet spiritusforbrug, ligesom man havde besvær med ubudne gæster. Det var ikke mindst dem, der forårsagede uroligheder, da de ofte var berusede, når de kom. Alt for ofte fandt man “gæster”, der sov brandert ud i tilfældige haver – eller haver, der blev raseret og ødelagt af berusere med besærkergang. Derfor besluttede bestyrelsen o. 1960, at Sommerfesten skulle aflyses eller begrænses til en børnefest.
■
Livets gang i en
kolonihave nu.
Fælles for de fleste havekolonier var og er standerhejsning og – strygning ved sæsonens begyndelse og afslutning. 107
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:57
Side 108
Lang kamp for lange aftaler
■
Lejekontrakten med
Københavns Kommune er på plads og underskrives af forbundsformand Ivan Larsen, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og kredsformand for Kreds 1, Eybert Madsen.
Noget af det sidste, Ørnolf Dühring fik på plads som forbundsformand, var en aftale med de tre største provinsbyer, Århus, Odense og Ålborg, så kolonihaverne i disse kommuner var sikret i mindst 50 år – i nogle tilfælde op til 99 år. Hans efterfølger, Børge Andresen, kæmpede for varige overenskomster med Københavns Kommune, men trods en ihærdig indsats gik der femten år, inden hans efterfølger Ivan Larsen i 1993 kunne sætte sit navn på en aftale, der sikrede 25 års uopsigelighed for byens kolonihaver. En trussel fra trafikken Men selv en bindende kontrakt kan trues. Trafikministeriet foreslog således i 2000, at 108
en række havekolonier langs Kløvermarksvej, herunder Københavns ældste haveforening, den fredede “Vennelyst”, blev sløjfet for at give plads til en havnetunnel. Det kan derfor ikke undre, at Ivan Larsen var ualmindelig skarp i sin kommentar ved Miljø- og Energiministeriets kolonihavekonference på Experimentarium i begyndelsen af 2000: “Det vil være en katastrofe, hvis Trafikministeriet får sin vilje, blot fordi der er tale om den billigste løsning!” Området blev reddet, men selv et fredet kulturminde kan aldrig føle sig helt sikker.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:57
Side 109
■
Udsigt over typisk dansk kolonihaveforening.
■
Panelet ved Miljøministeriets kolonihavekonference på Experimentarium.
109
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:57
Side 110
Sommeren og haven
Havekolonien
Vi mødes med haven
Der er så mange slags veje,
som en god gammel ven,
som man kan trave på,
for nu er det sommer,
der er så mange slags skønhed,
ja, sommer igen,
som man i sit liv kan nå.
og vi haft mange slags glæder vi to
Men der er et sted, jeg kommer
fra morgen og til det
og glæder mig særligt ved,
blev fyraftensro.
en koloni af små haver med mange blomster i bed.
Ja, vi har jo haft mange glæder, vi to,
Med blomster i mange farver,
vi har set det vokse
et festligt og flimrende flor,
og modnes og gro
i disse jævne folks haver
fra den første vintergæk
en eventyrskønhed gror.
vi fik at se stå lille og spæd
Jeg slentrer langs havestier,
midt i kulde og sne.
hvor alt ånder ro og fred, der er overalt en stemning
Og så lidt efter lidt
af varme og venlighed.
kom der blomster i flor, og alt blev til skønhed
Der er så mange slags veje –
på denne plet jord.
men havernes lille sti
Ja, haven er blevet
er den, jeg syn’s der har givet mig
en god gammel ven,
den skønneste harmoni.
nu er det sommer, og vi mødes igen.
Oskar Hansen. “Havebladet” 1966, 4
110
Oskar Hansen. “Havebladet” 1966, 5
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
15:57
Side 111
Noget om helte
Kinesisk visdom
Der er nok, der går og sysler
Søger du en times lykke,
med at sprænge kloden væk.
da drik dig en rus.
Jeg vil ikke ha’ skærmydsler
Søger du tre dages lykke,
og kanoner bag min hæk.
da gift dig.
Mens de andre går og sveder
Søger du en uges lykke,
for at gi’ hinanden lak
da slagt et svin.
vil jeg pusle med rødbeder,
Søger du en livslang lykke,
selleri og pastinak.
da dyrk en have.
Halfdan Rasmussen (“Noget om –”)
(Gammelt kinesisk digt)
Danmark kunne blive et Paradis Den kendte ernæringsekspert, professor
Timers Fabriksarbejde. Resten af Dagen
Mikkel Hindhede, skrev 1940 i “Familie-
Havearbejde i Paradisdragt. Sygdomme vilde
Journalen”s tillæg “Køkkenhaven”:
forsvinde, Danmark kunde blive et Paradis. Nu giver vi Folk “Nyttehaver”, men 500 Kva-
”
Storbyerne burde udryddes. Fabrik-
dratalen er for lidt, nej, Kolonihaver paa en
kerne fordeles over hele Landet
halv Tønde Land – det er et Ideal, der er
(eller hvis de blev i Byen, skulde der sørges
værd at stræbe efter!
for hurtig Forbindelse med Lyntog). Arbejderne bo i omliggende Havebyer, kun 6
“Kolonihaven” 1940, 4
111
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:40
Side 112
Prisen for en plads i solen
Modstand mod kapitalvinding Lige siden stiftelsen i 1908, har et af hovedformålene for Forbundet været at undgå, at der sker spekulation i forbindelse med kolonihaver. Det var derfor Jørgen Bertelsen oprindeligt udlejede haver til kolonister, og det er derfor Forbundet har fokuseret på en maksimalpris på kolonihavehusene.
Landsdækkende vurderingsregler I 1976 udtalte den daværende miljøminister at kolonihavetanken var truet på to fronter.
Regler for løsøre I år 2003 eksploderede priserne på ejerlejligheder og parcelhuse i Københavnsområdet. Det betød for det første, at det for unge mennesker blev stort set umuligt at erhverve en ejerbolig, og kolonihaven derfor blev eneste alternativ, hvis man ønskede “jord under neglene”. Herudover var der en del kolonister som også gerne ville have del i “dansen omkring guldkalven”. Dette gav et meget stort pres på kolonihaverne og i 2005 blev det vedtaget, at også løsøre skulle medtages i vurderingen, da løsøret ofte var det som der betaltes rigeligt for. Dette faldt en del af Forbundets medlemmer for brystet, og der blev herefter anlagt en mængde retssager, hvor køberne gjorde krav på at få for meget betalt tilbage, mens sælgerne gjorde gældende, at Forbundets regler ikke var gældende.
Udefra på grund af boligbyggeri, motorvejsbyggeri etc. Indefra fordi der tilsyneladende var en tendens til at identificere sig med landets mange sommerhusområder, hvorved kolonihavetankens sociale sigte kunne sættes over styr.
Vurderingsreglerne får det blå stempel I september 2007 afgjorde Højesteret, at Forbundets vurderingsregler gjaldt, og kolonihavetanken var således endnu engang reddet på “målstregen”.
Vurderingsregler for hovedstadsområdet I Københavnsområdet var der i midten af 1960’erne nedlæggelse af en del haver i centrum af byen. Det betød, at der var stor efterspørgsel på de tilbageværende kolonihaver, og derfor en risiko for, at der blev forlangt mere for kolonihavehusene end der var belæg for. Derfor blev det vedtaget at husene skulle sælges efter Københavns kreds vurderingsregler, og de trådte i kraft den 1.10.1966 for det storkøbenhavnske område, altså det som i 1966 svarede til København og Frederiksberg kommuner samt Københavns amt.
112
Herefter gik Forbundet i gang med at udarbejde vurderingsregler som var landsdækkende. Disse regler blev vedtaget på Forbundets kongres i 1982, og har siden undergået ændringer i takt med at de erfaringer man drog hen ad vejen.
16:00
FO
R
Side 113
K
02/04/08
R
Kolonihaven 100 år indhold
DA N MA
K
R
FO
Kolonihaveforbundet for Danmark R
DA N MA
Hovedbestemmelser– omfattende haveafståelser i kolonihaveområderne
R
FO
R
K
Vurderingspapirer
DA N MA
Navn: Haveforening: Have nr.:
■
Forbundets vurderings-
regler sikrer at der ikke bliver kapitalvinding i kolonihaverne. 113
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:01
Side 114
Havens motor Kompostbunken er i virkeligheden havens
heldig med vejret, er komposten i løbet af
motor. Ved hjælp af den kan vi fremskynde
tre uger brændt sammen. Den skal skovles
kredsløbet i naturen. Og det er såmænd ikke
om og stå tre uger til. Det fremmer meget
mere kedeligt end så meget andet havearbej-
omsætningen, hvis man blander lidt af alle
de. Er der, for eksempel, nogen mening i at
tre kunstgødninger i affaldet, hvis man ikke
sætte vinterkartofler, når man om efteråret
har nogen naturgødning.
kan købe en halv tønde billigt? Det er selvfølgelig mere besvær end at Man skal ikke skaffe sig selv for meget tvangs-
brænde affaldet, men det er en stor oplevel-
arbejde på halsen i sin have, men en kom-
se en dag at se den sorte, grynede, cham-
postkasse må man have! Det er ikke nok med
pignonduftende muld, der er resultatet af
en bunke i et hjørne. Der skal være orden i
ens anstrengelser – lige så næringsrig som
tingene. En kasse – 1 /2 meter på hver side
den bedste staldgødning og langt ufarligere
– som fra det tidlige forår får plæneafklip,
for planterne.
1
visne blade, de hestepærer man kan komme over, slam fra opsamlingsbrønden og køk-
Kelvin Lindemann. “Havebladet” 1967, 4
kenaffald i avispapir. Man kan også som jeg med held har prøvet for at sætte gæringen i gang, tage en af husmoderens gærterninger og opløse dem i et par spande vand og stil-
Morgenfruer
le dem på et varmt sted i nogle dage, hvorved gærbacillerne vil formere sig, NB: hvis
– I ska’ sgu aldrig så morgenfruer, sagde den
man har kommet sukker i vandet, et halvt
erfarne mand til nybegynderne. De kommer
pund til en spand eller så. Dette gærings-
af sig selv inde fra naboen.
vand hælder man over komposten. Er man
114
“Aktuelt”, 19/5-68
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:01
Side 115
Vinterhaven Nu sover haven sin vintersøvn, og somren er visnet bort, dens lyse skønhed er flimret ud for farver i gråt og sort, hvor lillebror sprang i leg omkring med megen hep og halløj, der ligger haven så stille nu
Formandens have
for dundrende drengestøj. Uddrag af en prolog af formanden Det danske vejr er så lunefuldt
for “Valdemars Lund”, Chr. Larsen,
og skifter med ondt og godt,
fremsagt ved en fest i havekolonien:
snart himlen hvælvet så lys og blå, snart skyer i trist og gråt.
Der trives Kartoflen frodig,
Og lune lufte og kuldevind
der vokser Tomaten rød,
kan skifte fra dag til dag,
der ranker sig Bønner og Ærter
et mildt og venligt og stille vejr
ved siden af Græsplænen blød.
kan ende i tordenbrag.
Der farves Vildvinens Blade først grønne, saa røde tilsidst,
Alligevel har vor have værd
og Lillien samt Kejserkronen
med glæder fra dag til dag,
er prægtige Blomster forvist.
den gir os sundhed og gir os kraft
Ranunkler, Gladiolus høje,
til hverdags mange tag.
Georginer og Fluks følger Trop,
Nu sover haven sin vintersøvn,
Margueriter og Iris i Klynge,
men dybt i den kolde jord
Chrysantemum stolt vokser op.
ligger der spirer, der samler saft
Men Rosen som Dronning omstraaler
og atter vokser og gror.
dem alle i Farve og Pragt, dens Duft og dens Charme fordunkler
Oskar Hansen. “Havebladet” 1965, 6
hver Rigmands kostbareste Dragt. “Kolonihaven” 1919, s. 79
115
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:01
Side 116
Krav om kloakering afværget
Minister stoppede kommunerne Solen skinnede ikke altid over kolonihaverne, deres beboere og fællesskabet.
Sidst i 1980’erne blev der således i flere byer stillet krav om kloakering af havekolonierne. Det ville i gennemsnit koste 25.000 kr. pr. have. Hvis blot halvdelen af forbundets 40.000 medlemmer blev tvunget til dette, ville det løbe op i en halv milliard kroner. Begrundelsen var forureningsfare, men man havde mange argumenter imod: En kolonihave i Københavnsområdet brugte kun 10-15 pct. af et parcelhus’ vandforbrug, og størstedelen gik til vanding af haven.
■
Størstedelen af vand-
forbruget i en kolonihave går til vanding af haven.
116
Kun 10 pct. anvendtes i husholdningen, men denne tiendedel hørte til den “grå” zone (svagt forurenende). Forbundet mente dog, at forureningen var så lille, at den i det hele taget ville blive svær at måle. Mest miljø for pengene Protesten blev sendt til miljøminister Lone Dybkjær, som svarede, at et nyt cirkulære til de tekniske forvaltninger betonede, at investeringerne skulle give den størst mulige miljøeffekt. Mellem linjerne: man skulle ikke skyde gråspurve med kanoner. Hun sluttede:“Jeg håber, at vi på den måde undgår kloakering af kolonihaverne.” Hvilket også blev resultatet.
Kolonihaven 100 år indhold
■
02/04/08
16:01
Side 117
En undersøgelse viste at kloakering
af kolonihaverne i Ballerup Kommune ikke er nødvendig.
117
02/04/08
16:01
Side 118
År et s
ga ng
in r. 12 0
Kolonihaven 100 år indhold
EFTERÅR I OLDFJORDEN
Årets høst fylder meget
Om ikke andet, så betød den våde sommer, at der var masser af grokraft, kernefrugt og bær i den lille have. Der var mere, end familien selv kunne fortære, så der er samlet op i poser, kasser og sække og alle, der har været på besøg i sæsonen, er blevet tilbudt en pose æbler. Der blev høstet godt af ærter, grønkål, rødbeder og spinat, men jordbærrene gav ikke så meget. De tålte ikke regnen. Og ud over det synlige hører det også til årets høst, at haven har givet fred og ro og beskæftigelse, udøvet terapi og på mange andre måder givet sjælen mulighed for at indhente kroppen og dermed skabe et mere helt menneske. Tidsler i buketten Selv om ejerne i nr. 120 ikke har satset på at lave en diplomhave, er man alligevel underkastet nogle regler, der gælder til fælles bedste.
Det blev således en dag fra nogle lokale bestyrelsesmedlemmer påpeget at der groede tidsler lige uden for havehækken ud mod stien. ■
Urtehaven var til slut kun præget af grønkålen,
der afventede den første frost.
118
– Jeg lå lige der og dovnede i liggestolen med en bog og så måtte jeg op og fjerne tidsler, fortæller Lene med et grin.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:01
Side 119
Regler er der, og der skal således være klippet hæk inden Sankt Hans og igen inden 1. oktober. Den sidste klipning er et tegn på, at sæsonen nu er ved at være forbi, og der skal lukkes ned. Man husker sommeren for mange ting, og Lukas husker den især, fordi han fandt en ny spændende vej op i det meget løvrige træ. En gang olie Men før der lukkes af, skal havemøblerne ind, redskaberne skal have en gang olie, græsslåmaskinen renses, og der skal laves mange andre ting, som er med til at sikre haven vinteren igennem.
Allerede i september begyndte man at gøre klar til at lukke ned for vinteren. Ikke alt var nået, men meget havde man dog fået fra hånden. – Vi nåede ikke alt, hvad vi havde planlagt, men vi har trods alt haft en god sæson, siger René og Lene.
■
Æbler var der nok af, og alle besøgende er blevet tilbud en pose eller mere.
■
Der er stadig et enkelt bær at finde, men generelt har jordbærhøsten ikke været god.
– Det gode er, at man ikke blev færdig, og derfor har mulighed for at bruge masser af tid på at planlægge næste sæson. Så skal det gulv lægges – og det bliver dejligt…, lyder det fra René.
Forår og sommer i Oldjorden: Se side 10 og 38 119
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:04
Side 120
Først skal der slides, siden festes
Kolonihavekolonierne har hver for sig mange traditioner – lige fra standerhejsning og –strygning, Sankt Hans-fester, sommerfester og fælles udflugter til en masse andre aktiviteter for store og små medlemmer. Alt efter de lokale ønsker og muligheder. Fælles for alle kolonier er som regel den årlige præmiering og ikke mindst den dermed forbundne præmieuddelingsfest. Forbundets statistik siden 1990 viser at op mod 360 foreninger hvert år har deltaget i havepræmieringen. Bedømmelsen foregår efter meget faste regler. En af de væsentligste er, at det enkelte medlem selv skal passe og vedligeholde sin have. Den kan dog godt være anlagt med professionel hjælp, men så skal der gå tre år, før den kan indgå i konkurrencen. De fire bud Det er kredskonsulenterne, der står for bedømmelsen, og her indgår især følgende elementer: Havens helhedsindtryk, havens anlæg, havens orden og væksternes sundhedstilstand. Man tager ved bedømmelsen hensyn til, om haven kan vandes, jordbundens beskaffenhed, dens beliggende og generelle muligheder såsom læ.
Det foregår efter et så objektivt skøn som overhovedet muligt, men alligevel kan alle præmieringer naturligvis diskuteres – og bliver det… 120
Selv om interessen for at deltage i havepræmieringen er stor, er den dog faldende både lokalt og på landsplan. I 1990 var der fra 360 foreninger tilmeldt 1780 haver til bedømmelse. Der blev uddelt 68 ærespræmier og 839 førstepræmier. I 2007 var der fra 302 foreningen tilmeldt 1502 haver til bedømmelse. Der blev uddelt 65 ærespræmier og 737 førstepræmier. Den store fest Ud over den præmiering, som sker på forbundsplan, kan der afholdes konkurrencer i de enkelte foreninger. I Århus er der således i en årrække uddelt 110 præmier og præmiemodtagerne fejres med en stor fest på et af byens største hoteller. I fjor var der 300 deltagere til festen på SAS Radisson.
I København har der været op til 500 deltagere til præmieuddelingsaftnerne, der startede på Københavns Rådhus, men senere er flyttet til Folkets Hus og derfra videre til store hoteller. Her er der taler, mad,
■
Præmiefest i Viborg i 1950’erne.
Kolonihaven 100 år indhold
■
02/04/08
16:04
Side 121
Præmieuddeling på Københavns Rådhus.
121
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:04
Side 122
musik og dans – og aftenen er for mange kulminationen på årets liv i haven. Årets havekoloni I 1992 kårede man for første gang Årets havekoloni.
Valget faldt på foreningen “Sundsmark” ved Sønderborg. Kåringen gav anledning til en ganske betydelig omtale i de lokale aviser, og både forbundsformand Ivan Larsen og Sønderborgs borgmester Ingolf Winzor deltog i festen 7. august 1992. I integrationens tjeneste Kolonihaver har mangesidede formål, og det så man bl.a. da Forbundet i 1996 gjor-
■
Præmieskabet på Forbundskontoret i Køben-
havn viser nogle af de mange fine officielle præmier, der er blevet uddelt.Ved flere lejligheder har Forbundet fået designet og fremstillet særlige
■
vaser til formålet – bl.a. på Den Kongelige
ganske klart og målrettet mod
Porcelænsfabrik, nu Royal Copenhagen.
den slidsomme kolonistfamilie.
122
Søholm-vasens motiv er
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:04
Side 123
de i Skovly i Nyborg til Årets Kolonihave “fordi man her indadtil og udadtil står som en meget fin eksponent for kolonihavesagen”, som der blev sagt. Her lagde dommerkomiteen vægt på, at foreningen i samarbejde med en lokal børneinstitution havde skaffet “ungerne mulighed for at komme ud i luften”.Tillige havde Skovly – der da havde ledige haver – i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp tilbudt disse haver til bosniere, der boede på et center i nærheden.
■
Kolonihaveforbundet for Danmark har fremstillet udstillingsplancher der bruges ved
mange forskellige lejligheder.
I en reportage i Havebladet blev denne store begivenhed fejret, og en af nye beboere i haven, Hassan Sende, fortalte, at han nu var en glad mand, der med stolthed viste sit hus frem. Han var kommet som flygtning fra Jugoslavien, og livet i haven havde betydet, at han og hans familie hurtigt var blevet integreret i det danske samfund. Konkurrence-aktiviteten er falmet noget, efterhånden som formålet med haverne og kolonisternes holdning til “havebrug” har skiftet udseende. 1998 var det sidste år “Årets Havekoloni” blev kåret. Følgende haverkolonier har været kåret: Sundsmark, Sønderborg (1992) Ryhaven, Skanderborg (1993) Svenstrupengen, Odense (1994) Skovly, Nyborg (1996) Ermelunden, Lyngby (1997) Bøgely, Silkeborg (1998) Solbakken, Svendborg (1998)
■
H/F Skovly blev årets kolonihaveforening i 1996. Kasserer Leif Thomsen modtog
forbundets check på 10.000 kr. af forbundsformand Ivan Larsen. 123
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:04
Side 124
En liden tragedie i efterårshaven
Der er i haven især et træ, vistnok et æbletræ, som jeg elsker. Det har en romantisk form med krogede grene, der
Hverken konen eller jeg har forstand på
snor sig ind og ud og frem og hen. Nu
at beskære træer og buske og alt det fine
står det der og ser ud som en kvinde,
der. Så har konen fundet en mand, der
der har haft et smukt og yndefuldt hår,
er en både pæn og venlig mand.
men nu er klippet skaldet. ...
... og han har forstand på det – har konen
Beskæringseksperten ser stolt ud over sit
sagt. Og selvfølgelig tror man altid på sin
arbejde. Han ser ud som en russer, der
kone. Hva’ ellers?
venter at blive tildelt Leninordenen af
Og så en dag kommer manden med sav
første klasse med ret til at bære samme.
og økse og vistnok også andre remedier
Jeg har ikke lyst til at skælde ud, men
og går i gang, og da jeg altså ikke har et
føler en inderlig higen efter at hulke. Ak
hak begreb på det rent faglige, blander
mit træ! ... Det bliver nærmest en femårs-
jeg mig ikke i det, men sætter mig ind i
plan før træet igen genopstår i sin gamle
huset og er passiv og holder mig væk for
skønhed. ... (Men) eksperten holder et
ikke at genere effektiviteten i hans arbej-
vistnok helt reelt foredrag for mig om, at
de. ... Der går lang tid. ...
nu kommer der luft til træet, og nu vil det
Til sidst kommer eksperten ind, svedig og struttende og svinger med saven og si’r: – Så er vi færdig. Kom ud og se på det – nu er det en have, og ikke en skov!!! Jeg indrømmer, at jeg bliver en kende nervøs over den udtalelse, men jeg samler mig sammen og træder ud i min have. Og så snart jeg bare har kastet et enkelt
bære langt flere frugter end ellers – ... Men jeg ser nu sådan på et frugttræ, at det ikke er det bestemmende eller væsentlige, om det bærer frugt eller ej, når bare træet er kønt ... Haveeksperten kigger næsten bedrøvet på mig ..., tager sine redskaber og siger: – Nå ja – men nu er haven altså i orden!
blik ud, stivner jeg. På græsplænen ligger der som hele små Himalayabjerge af afskårne grene. Og ...
124
Oskar Hansen. “Havebladet” 1963, 1
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:04
Side 125
Uafhængige mennesker På den store motorvej ser man, lige ud til
Betydelige tjenester
vejen, en ny koloni haver opstå. I øjeblikket er det oprevet markjord, halvfærdige små huse, som selvbyggerne er i gang med. Det er enkle, praktiske huse, ingen af de klassiske snørkler og krummelurer med løgkupler og vikingers drageslyng. Engang morede man sig over denne selvbyggernes
”
Kolonihavebevægelsen har gjort samfundet betydelige tjene-
ster. Der er skabt værdier, som ikke lader sig måle. Og så er der den fordel, at produktionen ikke giver hovedbrud hvad afsætning og priser angår!
arkitektur, men med tiden er det, ligesom man ikke synes, den er så rædselsfuld
Landbrugsminister Karl Skytte
mere. Nu er det meningen at frede de
på kongressen 1958
virkelig gamle kolonihavehuse med deres uhæmmede “arkitektur”. Man aner nu, at der bag disse rædsler skjulte sig uafhængige mennesker, der ikke skammede sig over at være sig selv. Nu er der jo ingen,
En særlig kultur
der tør lave en løgkuppel på et kolonihavehus, fordi man ikke vil være til grin
I mine øjne hører kolonihaverne til de små
for naboen, selv om det kribler i fingrene
samfund, som udgør en særlig kultur i vort
efter at lege med værktøjet. Sådan set er
land. Jeg synes, det er vigtigt at bevare den
“Vennelyst” et monument over, hvad vi
kultur, og der bør arbejdes for at skabe de
har mistet i umiddelbar livsglæde.
bedst mulige betingelser for kolonihaverne.
Kelvin Lindemann, 1963
Miljøminister Chr. Christensen, 1985
125
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:04
Side 126
Værdifuldt fællesskab på nordisk og europæisk plan
I oktober 1926 blev det Internationale Kolonihaveforbund stiftet. Initiativtageren var pastor (Abbé) J. Lemire. Han udtalte under stiftelsen de bibelske ord: “Og han gav jorden til sine børn” og fortsatte for at forklare sin motivation for at stifte Forbundet: “Ræven har sin hule, fuglen sin rede, kun arbejdsmanden har ikke et stykke jord, uanset at jorden blev skabt for alle.” Det danske forbund var medstifter og har siden gjort et stort arbejde for, at kolonihaverne i Europa kunne få de bedste vilkår.
Uformelt i Norden Nordisk samarbejde har forekommet inden for kolonihavebevægelsen siden år 1920. Det var en indbydelse fra Kolonihaveforbundet for Danmark til Stockholms kolonister om at deltage i en udstilling i København det år, som var den direkte anledning til, at man besluttede sig for at stifte et landsdækkende Koloniträdgårdsförbund i Sverige i 1921. Et vist nordisk samarbejde forekom frem til Anden Verdenskrig, men det var først i 1947, at Nordisk Kolonihaveforbund stiftedes formelt.
Igennem mange år har den danske forbundsformand repræsenteret de nordiske lande i Forretningsudvalget i det Internationale forbund, og Norden har altid haft stor gennemslagskraft på europæisk niveau. Senest i 2007 var de nordiske lande vært for et studieseminar, hvor alle de 15 lande, som er medlem af det Internationale Forbund, var repræsenteret. Internationalt Kolonihaveforbund har i 2008 ca. 3 millioner medlemmer, mens de nordiske land har medlemmer som følger: Norge ca. 2.000, Finland ca. 5.000, Sverige ca. 25.000 og Danmark ca. 40.000 medlemmer.
■
Medlem af EU-parlamentet, tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen holdt et
indlæg ved det internationale Studieseminar i 2007. 126
Indenfor de seneste år er også Japan blevet medlem af det internationale samarbejde, og specielt i denne tid, hvor de østeuropæiske lande er blevet medlem af EU, er interessen herfra stor for at opnå medlemskab.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:05
Side 127
■
Glimt fra Nordisk
Kongres i Stockholm 1999. Fv. Jytte Olsen, Inger Kløjgaard, Preben Hansen, Ivan Larsen, Else Larsen, Jytte Olesen, Eyvind Olesen, Carsten Olsen og Bente Ysbæk.
Udbytte af fællesskabet Større begivenheder i de sidste par år viser, at det internationale samarbejde har værdi. Fra det nordiske samarbejde kan nævnes, at da byrådet i Oslo ville nedlægge kolonihaver i byen, tog den danske forbundsformand på det tidspunkt, Ivan Larsen, til Oslo og forestod en protestmarch igennem byen. Herefter blev nedlæggelsen taget af dagsordenen.
På internationalt plan sendte hele den internationale kongres i Lyon en protest-
skrivelse til det polske parlament, da det stod for at vedtage, at samtlige kolonihaver skulle nedlægges og jorden overgå til de tidligere jordejere. Også dette forslag blev trukket tilbage. Tillige kan det nævnes, at det danske forbund havde stor hjælp af det tyske forbund i forbindelse med Kolonihavelovens vedtagelse. Da havde man allerede en sådan lov i Tyskland, og derfor havde de tyske organisationsfolk den erfaring, vi manglede i Danmark.
■
Tv.: Polen 1999.
Forrest tv.Wilhelm Wohatschek, formand for det internationale kolonihaveforbund (2008). Malou Weirich, forrest i midten. Generalsekretær for det internationale kolonihaveforbund.
■
Th.: Polen 1999.
Forrest ved mikrofonen, E. Kondracki. Præsident for det polske og internationale forbund (2008). 127
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:07
Side 128
Havetyveri ... jeg fik meget ud af den have. Men – skuffelser kom der jo også. Jeg havde et valnøddetræ, jeg kunne få 3-4 store kurve nødder ud af det træ, – så en gang, da konen og jeg kom ud og skulle plukke, var der ikke een nød på træet ... det var støvsuget. Der har vel været nogle drenge, der har været på “skud” ... og hva’, hvis de havde skudt nogle nødder eller 3-4 æbler ... men helt plyndre ... nej, det kan jeg ikke li’. Man læser jo ofte om disse mange tyverier i haver, og det er synd for dem, der dyrker haverne og lægger meget fyraftensslid i det arbejde – og glæder sig til det, der dyrkes.
Journalisten Gunnar NU-Hansen i samtale med Oskar Hansen. “Havebladet” 1954, 3
Mit fuglebræt
Kolonihavevalsen
Hej – for et liv på mit fuglebræt,
Koncertmester Kaj Mortensen (Restaurant
een gi’r et hop – og een et spjæt,
Nimb), der var medlem af haveforeningen
og nogle slås om den samme bid,
“Frem”, skrev en vals med tekst. “Jeg har
men den, der er klog, han g’ir tid!
givet min Glæde over mit lille Paradis Udtryk i en Vals, og det er mit Haab, at den maa
Hvis du går med en gammel drøm
blive vor Fællessang”, skrev han.
om fugle – så tag kun en hammer og søm og lav dig et bræt, – ja, prøv nu engang,
Kolonihaven er vores Paradis
til gengæld du får en dejlig sang.
i den varme og solfyldte Sommer. Der er Lysthus og Flagstang naturligvis
C. Richard Rasmussen. “Havebladet” 1956
og Træer med Æbler og Blommer.
“Kolonihaven” 1936, 7, s. 108
128
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:07
Side 129
Haver gør mennesker mere menneskelige Jeg havde en kolonihave i en halv snes år og fik megen glæde ud af det – både af det mere praktiske, grøntsagerne, og af det mere kønne, blomsterne. ... Dette at gå hjem med sine egne blomkålshoveder – jo, de smager nu bedre end alle andre. Også det at plante blomster og se dem vokse, ja, det er der megen glæde ved. En blomst er selvfølgelig altid skøn, men har man selv plantet den og selv puslet den frem og set den vokse op, jo, så er der som en større skønhed over den, og dens duft er renere. ... Når man går i en have, og hvad enten man selv arbejder der eller man bare er der, kan man i al stilhed spekulere over tingene og tænke over dit og dat. For mig er der ingen tvivl om, at haver gør meneskene bedre, at kærlighed til en have og arbejdet i den gør menneskene, ja gør dem mere menneskelige og mere medgørlige, og er det ikke noget af det bedste og det vigtigste, der kan ske i en så urolig verden som den, vi lever i.
Forfatteren Morten Korch i samtale med Oskar Hansen. “Havebladet” 1953, 11-12
– i sig selv rekreativt Efter en lang vinter i en lejlighed – måske uden særlig kontakt til naboer – kan man om foråret flytte ud til kolonihaven og opleve lys og luft og omgang med andre mennesker. Det at passe en kolonihave og et kolonihavehus er i sig selv rekreativt.
Borgmester Søren Enemark, Glostrup, 2001
129
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:07
Side 130
Ny lov skaber tryghed
Kolonihaveloven af 2001 Den 1. juni 2001 vedtog Folketinget Lov om Kolonihaver, fremsat af miljø- og energiminister Svend Auken. Den skulle “sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden”.
■
Afstemningen i Folketinget om “Kolonihaveloven”.
Fremover er alle nye haver “varige” ligesom eksisterende haver på statens jord – og andre haver, med mindre ejeren protesterede. Et “varigt” kolonihaveområde kan ikke nedlægges uden kommunalbestyrelsens tilladelse, og kun hvis “væsentlige samfundsmæssige hensyn” kræver det. I så fald skal der gives godkendt jord som erstatning for det inddragne areal. Forkøbsret hos private Ved salg af privat kolonihavejord har havelejerne forkøbsret, og haveforeningen skal have jorden tilbudt til samme pris og på samme vilkår, som den ellers kunne sælges.
I kolonihaveområder er der offentlig adgang til fods ad veje og stier i sommermånederne mellem kl. 8 og 21, hvis det ikke strider mod indgåede kontrakter. Kolonihaveområderne indgår på den måde som en del af byernes rekreative arealer. En stor landvinding I forbindelse med vedtagelsen af loven sagde Ivan Larsen, at det var “den største landvinding i kolonihavebevægelsens lange historie”.
■
I forbindelse med vedtagelsen af “Kolonihaveloven”
blev der lavet en plakat. 130
Kolonihaven 100 氓r indhold
02/04/08
16:07
Side 131
KolonihaveLoven R
FO
DA N MA
KORSAGER GRAFISK DESIG A/S 路 ROSENDAHLS BOGTRYKKERI
R
K
vedtaget den 1. juni 2001
131
Kolonihaven 100 책r indhold
132
02/04/08
16:08
Side 132
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:58
Side 133
Træffende ord
Så galt kan det gå, når man ikke passer på!
Prolog ved Koldingkredsens fest den 19. marts 1932. Af M. Andrup (uddrag):
Da en kolonihaveejer efter nogen dages fravær kom ud i haven, så han, at det stod ilde
Saa er kun tilbage for os at ta’ fat,
til: Græsplænen var stukket af, blomsterne var
nu Jorden har ligget og drømt;
gået ud, flagstangen var rejst, ja, selv have-
med Spaden og Riven at være parat
bænken var flyttet, og – for at det ikke skul-
og ikke kun bare paa Skrømt.
le være løgn – hanen løb, da han drejede
Som Aakjær han siger i “Bondens Jord”
om hjørnet. Ja, det var så trist, at selv døren
(saa ofte han brugte træffende Ord):
gabte, og da han kom indenfor, gik lyset ud.
Jeg henter i Boden et Hakkejern, med det skal jeg ramme midt i den Stjern’
Ja, hvor uheldig kan man være!
hver Tidsel, der strækker sin Næse op af Mulden om min Kaalrabitop.
Fra Haveforeningen “Sundsmark”s
“Kolonihaven” 1932, 5, s. 71
jubilæumshæfte 1997
En kolonihave stiver ægteskabet af Som kvinde – og ikke mindst som skilsmissesagfører – vil jeg råde de unge til at få sig en kolonihave. Det stiver et ægteskab af.
Folketingsmedlem Edel Saunte (Soc.dem.), 1958
133
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:40
Side 134
I kø for de gamle haver i Århus
Århus-kredsen er den største uden for København med 3.535 haver i området, der omfatter Århus, Odder og Skanderborg kommuner. Århus-kredsen er i Forbundet og lokalt kendt for at være en selvstændig og velfungerende kreds med mange gode traditioner. Frede Kristensen er kredsformand – en opgave, han har varetaget i seks år. Han har været i kredsbestyrelsen i over 25 år. Efter mange år i Post Danmark, er han nu gået på efterløn. Foden under eget bord Som i så mange andre kredse har man i Århus sine egne traditioner og værdier indenfor Forbundets rammer. Fællesskabet styrkes
af det store kredskontor på 170 kvm. Kontoret bruges til møder og mindre kurser, og hver tirsdag kan man møde repræsentanter for kredsbestyrelsen her. Da arbejder de med alle de spørgsmål og problemer, som medlemmerne og havekolonierne bringer ind, man forbereder møder og kurser og generalforsamlinger samt sikrer kontakten med de lokale myndigheder. Også byggesager behandler man. I Århus har kredsen nemlig som noget ganske specielt fået overdraget opgaven som bygningsinspektorat når det drejer sig om kolonihavehuse. Man har ansvaret for udfærdigelsen af byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser. Lange ventelister Der er ventelister i alle de gamle havekolonier i området.
– Nogle steder er der kun 40 navne på listen, andre steder helt op til 300, men vi ved ikke, hvor mange der er gengangere. Der er dog altid nye interesserede til de gamle haver, når der bliver en ledig, fortæller Frede Kristensen.
■
Ingen kan være i tvivl om, at her holder Kolonihaveforbundet til.Vi ejer selv konto-
ret, der tidligere var bank, fortæller kredsformanden, Frede Kristensen. 134
Det er havekolonierne, der hver for sig fører ventelisterne, men lige nu er kredsen involveret i en tvist, fordi en kolonist selv fandt en interesseret til at overtage sin have – og dermed sprang køen af de ventende over.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:08
Side 135
■
Da Skjoldhøj blev indviet, tog daværende fødevaremini-
ster Hans Chr. Schmidt det første spadestik. Han ses her sammen med daværende forbundsformand Ivan Larsen.
fjor på statens initiativ. Efter et år er kun de ni lejet ud. Det var i sin tid Fødevareministeriet, der tog initiativet til at oprette nye haver i Ishøj og her i Vestårhus. – De er ellers velbeliggende omgivet på to sider af flot natur bl.a.True skov og med offentlig trafik lige til døren, siger Frede Kristensen. Haverne er 350-370 kvm store, der er lavet vej, og der er opført en flot toiletbygning.
der her sidder med planen over de 29 nye haver i Vestårhus.
En årsag til den manglende udlejning, kan være at prisen er høj, idet den samlede udgift er 700 kr. om måneden. Det er ca. det dobbelte af, hvad det ellers koster at leje en have i Århus.
Det har medført en retsag, som endnu ikke er afsluttet. Men resultatet er i følge Frede Kristensen helt givet, for reglerne er ganske klare. Det er havekoloniernes ventelister, der tæller.
– Men nye haveanlæg vil naturligvis altid blive dyrere end de gamle etablerede, siger Frede Kristensen.
■
– Skjoldhøj er ellers en flot udstykning, men prisen gør
at den ikke er helt udlejet endnu, siger Frede Kristensen,
Ledige haver i Skjoldhøj Mens der således er stor interesse for de gamle haver, har der ikke været den helt overvældende interesse for de 29 nye haver i kolonien Skjoldhøj, der blev udstykket i
– Det er forholdsvis unge mennesker, der har lejet sig ind i Skjoldhøj, og der skal nok komme flere med tiden, siger kredsformanden, der på kredsens vegne er med til at administrere haveforeningen indtil den bliver stor nok til at få sit eget liv. 135
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:10
Side 136
En varm modtagelse En gammel kolonist i haveforeningen “Vennelyst” fortæller:
Sommer og Winther
”
Jeg har levet sammen med kolonihavebevægelsen i dens lømmelalder
og oplevet, hvordan tusinder og atter tusin-
”
Ham tjeneren? Ja, han havde altså en kone med humør i. Hun sad oppe
der af agtværdige og nyttige borgere levede op, når de kom ud i deres haver, fordi der
hver aften og ventede på ham med natmad
måtte de selv bestemme. Der kunne de
og en godnatbajer, og dengang var vi ikke
sætte spir på deres hus – (det var tilladt
for gamle til at hjælpe hende med at vente.
dengang). Jeg vil aldrig glemme de to vogn-
Så var der sådan en lys sommeraften. Hun
styrere. Den ene hed Sommer, og den anden
ville glæde manden, og så, da han nærmede
hed Winther – (på ære, det er sandt), de
sig, godt udkørt og på flade futter, så krav-
havde haver næsten ved siden af hinanden.
lede hun sgu op i flagstangen ... en kone på
Sommer var ekspert i roser og drivhusblom-
nogle og halvtreds ... og råbte: Dav, Chri-
ster suppleret med vinstokke. Winther var
stian. Og så skulde De ha’ set ham tabe
mere nøgtern. Og dog – fra hans havelåge
skuffen, men bare et øjeblik, så sagde han:
og op til huset med tremmeverandaen førte
– Nu har jeg fanme set det med. Her kom-
der en allé af to meter høje, opstammede
mer man ædru hjem, og så hænger kællin-
stikkelsbærbuske. Den var imponerende, og
gen i flagstangen... Hun ville gøre ham glad,
i arbejdet med den havde han afreageret
og det blev han. Rigtig oplivet. Ja, der var liv
tusinder af nervechock, hidrørende fra det
og glade dage dengang.
daglige arbejde med at føre linje 3 fra Fælledvej skråt over Nørrebrogade til Blågårds“BT”, 20/8-1965
gade. De to levede med deres jord.
Arkitekt og chefredaktør Hakon Stephensen, “Politiken” 12/7-65
136
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:11
Side 137
At elske naturen er at elske friheden Den amerikanske forfatter Henry D. Thoreau (1817-1862)
Jord “til overs”
”
Fred til at passe sig selv
En del kolonister har desværre måttet sande, at så længe ingen har inter-
Kolonihavebevægelsen bæres af et sundt
esse i et stykke jord, er kolonihavefolket vel-
menneskeligt instinkt, en trang til at arbejde
komment. Men så snart, der er udsigt til en
direkte med jorden og deltage i naturens sto-
økonomisk gevinst, bliver kolonihaverne
re kredsløb, selv om man er nødt til at tjene
fredløse. For kolonihaver er typisk anlagt på
det daglige brød ved at stå ved et samle-
jord, som er “til overs”. Og i stedet for at
bånd. Havedyrkerne klarer sig nok, bare de
lade områderne ligge hen har der været tra-
kunne få lidt mere plads og fred til at passe
dition for i det mindste at bruge dem til
sig selv. Fred for arkitekter, der vil ensrette
noget, og så har kolonihave-muligheden jo
dem, og haveæstetikere, der vil frisere dem.
ligget lige for. Arkitekt og chefredaktør Hakon Stephensen, Miljøminister Svend Auken, 2001
“Politiken” 12/7-65
137
Kolonihaven 100 år indhold
04/04/08
14:50
Side 138
Vi er en bevægelse, der skal tilpasse sig tiden
Frihed, fællesskab, samvær, kolonihaver for alle, det grønne liv og nej til kapitalvinding er noget af det, der kendetegner Forbundet og medlemmerne. – Det er svært bare lige at samle det hele i få ord, siger Preben Jacobsen, men dvæler meget ved sætningen: Frihed i fællesskabet, et slogan som Mads Kofod fandt på til et af vore møder. – Det er jo det, det drejer sig om. At den enkelte kolonist har sin frihed i egen have og samtidig kan træde uden for havelågen og deltage i et fællesskab, der er ganske særligt. Dette fællesskab rummer også kræfter og personer, der på meget idealistisk grundlag arbejder for, at rammerne om kolonihaven – den enkeltes muligheder – bliver stærkere og bedre.Vi er en del af en bevægelse. En stærk organisation, siger Preben Jacobsen. – Jo, det er et godt slogan “Frihed i fællesskabet”, siger Preben Jacobsen. Bevægelse i bevægelsen Han sidder som konstitueret forbundsformand, men har gjort sig klar til at tage mod opfordringen og udfordringen og stiller op som formand ved kongressen i maj 2008, 100 års jubilæumskongressen for Kolonihaveforbundet for Danmark.
Det er mange år for et forbund, og derfor bruger Preben Jacobsen også gerne ordet: Bevægelsen. Man har gjort det godt, gør det fortsat godt, men man kan jo også i netop disse tider mærke, at der er ved at ske en modernisering og et generationsskifte. Bevægelsen er i bevægelse. – Kolonisterne – det er dem ude i haverne – ændrer sig og ændrer holdninger. Samfundet presser på med ønsker om ændringer. Nogle steder har man kig på haverne til nye formål, andre steder er der brug for mange flere haver, og der er begyndende krav om kloakering. Der er udfordringer nok. – Vi er en grøn organisation, der skal og vil leve op til samfundsforpligtelser og miljøkrav. På områder som kloakering må vi tænke kreativt, så alle behov og ønsker imødekommes, uden at det bliver økonomisk uoverkommeligt for vores medlemmer. Det tror jeg er muligt, siger Preben Jacobsen. – Det må aldrig blive så dyrt at have en kolonihave, at ikke alle kan være med, pointerer Preben Jacobsen. Og den holdning er for alvor kommet under pres fra alle andre dele af samfundet i tider med stigende priser på alle former for fast ejendom. – I en tid med fokus på friværdier, skal vi i stedet værne om vores værdier.
138
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:11
Side 139
Nej til spekulation – Derfor er jeg også imod økonomisk spekulation i de lejede haver. Det er jo arealer, som samfundet stiller til rådighed for en meget lav leje.Vore argumenter for at få udlagt gode arealer til en lav leje forsvinder, hvis folk begynder at tjene store penge på køb og salg af kolonihaver, siger Preben Jacobsen.
– Derfor er jeg glad for vores nye vurderingsregler. De gør det kort sagt muligt at få det beløb tilbage, man har investeret, hvis man vedligeholder sit hus. Men man kommer aldrig til at tjene på at have haft en have, slår Preben Jacobsen fast. Højesteret fastslog i 2007, at Kolonihaveforbundets regler om maksimalpriser skal følges.
Bevægelsen er stor og har mange år bag sig med stolte traditioner. Derfor skal man i Forbundet også have tid til at omstille sig, så alle føler at det er deres interesser, der varetages.
■
Fra portrættet på væg-
gen vogter en af kolonihavebevægelsens stærke pionerer, Jørgen Berthelsen, over den til enhver tid siddende formand for
– Uanset, at Bevægelsen skal bevæge sig står ét fast; Der vil stadig være et stærkt socialt sigte med kolonihaverne. Der skal være plads til alle, siger formanden.
Kolonihaveforbundet. På det lille formandskontor i Brønshøj forenes fortidens idealer med nutidens udfordringer for
– Dommen og de nye vurderingsregler vil give os arbejdsro efter en tid, hvor debatten om kolonihaver har handlet for meget om friværdier og for lidt om de værdier vi lægger vægt på. Arbejdsroen skal bl.a. bruges på at gennemføre en foryngelsesproces. – Kolonihaver er populære blandt yngre og børnefamilier, og dem skal vi have med i foreningsarbejdet.Vi skal tilpasse os nye tider og nye behov.Vi vil være en grøn organisation, der passer de ’grønne lunger’ i byen.
Forbundet vil være aktivt med at skaffe flere kolonihaver de steder, hvor der er behov. Det vil især sige i hovedstadsområdet og de store byer.
kolonihavebevægelsen.
– Vi vil leve op til kravet om øget information, og profilen som en service- og interesseorganisation vil blive skærpet. Det er jo vores allervigtigste opgave at opfylde de behov, vore medlemmer har, og skabe gode rammer om deres liv. Så er vi tilbage igen: Kolonisterne skal have friheden i egen have og mulighed til at virke i et stærkt fællesskab. 139
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:11
Side 140
De små havers store betydning
planlægning og er et fint bidrag til byernes grønne områder. I alle haveforeninger er der fri adgang for alle borgere.
”
“Kolonihaven er den almindelige borgers adgang til en værdifuld og sund
Kolonihavebevægelsen opstod på et meget
fritidsaktivitet. Værdien heraf er udelukkende
beskedent økonomisk grundlag for mere end
positiv. Vi nedslider ikke naturens ressourcer.
100 år siden som et tilbud til borgere uden
Vi bevarer dem tværtimod. Det er oplagt, at
mulighed for at købe eget hus med have.
aktiviteterne i vore haver sparer samfundet
Sådan har det altid været – og sådan skal
for megen behandling af sygdomsramte
det fortsat være. Det hele er baseret på, at
mennesker og vore ældre borgere. Endelig
man også yder noget selv til gavn for fæl-
har kolonihaverne i mere end 100 år givet
lesskabet – det er vi stolte af, og det vil vi
et fint bidrag til samfundshusholdningen
blive ved med.”
ved produktion af gode og sunde produkter. Vi har fundet vores placering i den fysiske
Kolonihavernes betydning af Ivan Larsen, 1991
Sløjfning af kolonihaver Når man havde set, hvad det havde kostet disse havefolk af arbejde og spareskillinger at få haverne opdyrket, beplantet, få opført et lille sommerhus, få indlagt vand, foretaget hegnsog læplantning, anlagt midlertidige veje o.s.v., kunne man forstå, at det var med bitre følelser, at de så det hele lagt øde og få ordre til at flytte uden erstatning for det arbejde, der var udført, eller for de spareskillinger, der var sat i det.
Fhv. minister Jens Smørum i “Vejen jeg gik og mennesker jeg mødte”
140
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:11
Side 141
Fysisk og psykisk genoptræning At bo og være i en kolonihave i sommerhalvåret giver ekstra kræfter og energi til at stå vinteren igennem. Jeg vil endda sige, at for ældre medborgere, så er der tale om både fysisk og psykisk genoptræning. Det fås ikke bedre andre steder.
Borgmester Søren Enemark, Glostrup, 2001
Kolonihavedyrkernes Nationalsang Sidste vers (ingen forfatter opgivet). I Søndageftermiddags-Sol da er der i Haven Fest med Mutter i sin Havestol
Et smukt Bælte om den store By
”
Naar man kommer fra Provinsen herind til København, enten det nu er
med Jernbanen eller ad Landevejen, er et af de første Indtryk, man faar ved Ankomsten til Byen, de mange Hundreder, ja Tusinder af
og Rollingerne paa Græs.
smukke Kolonihaver, der ligger som et smukt
Der leges og der tumles
Bælte uden om den store By, og straks giver
og ingen Steder skumles.
den Tilrejsende et overordentligt venligt
Vi danske Muldets Sønner
Intryk af Hovedstaden, saa man uvilkaarligt
vil dyrke den danske Jord.
bliver i godt Humør ved dette Syn.
“Kolonihaven” 1934, 2, s. 25
Landbrugsminister Kr. Bording, 1933
141
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:11
Side 142
Kolonihaveforbundets maskinrum
Kolonihaveforbundet for Danmark har hovedkontor på Frederikssundsvej i Husum i den nordvestlige del af København. Herfra varetages Forbundets centrale opgaver efter den kurs som medlemsdemokratiet har bestemt. Bevægelsen er at sammenligne med et stort skib. Det er de folkevalgte, der er på kommandobroen, mens sekretariatet er maskinrummet, der sørger at få maskinen til at køre og holde kursen. Sekretariatets opgaver er mangeartede, men kan bedst beskrives med betegnelsen serviceorganisation for Kolonihaveforbundets medlemmer – og det vil sige havekolonierne, kredsene, tillidsmændene, udvalgene og hovedbestyrelsen.Tillige sikrer man informationen og kontakten til en række myndigheder på landsplan og internationalt. Love og regler Leder er sekretariatschef Mads Kofod. Mads Kofod har været ansat siden år 2000. Indtil da var han selvstændig advokat og havde
■
Mads Kofoeds kontor er bl.a. præget af bygningsfred-
ningsårets flotte plakat med kolonihavehuset som centrum, kaldet “Skuret”. Det er også på en måde centrum i sekretariatschefens arbejde. 142
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:11
Side 143
Forbundet blandt sine klienter. Da daværende miljøminister Svend Auken sidst i 1990’erne nedsatte et lovforberedende udvalg som oplæg til en ny kolonihavelov, bad man Mads Kofod om at repræsentere forbundet. For at finde en praktisk løsning valgte man at ansætte Mads Kofod som sekretariatschef. Han afløste Finn Johansen, der efter 20 års indsats gik på pension. Mange opgaver Mads Kofod er sekretær for Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen, samt repræsenterer Forbundet i en række udvalg og organisationer efter de rammer som politisk er udstukket af Forbundet. Han sørger for at maskineriet fungerer.
■
Inge Christiansen har været ansat siden 1984, og udover de daglige fælles opga-
ver som sekretær, har hun ansvaret for medlemsregistreringen. Hun styrer et EDB –
Kontoret udsteder kautionserklæringer for medlemsforeningerne ved større anlægsopgaver, opkræver kontingent, samarbejder med offentlige myndigheder om udstykninger og rådgiver kredsene om nye haver. Det sørger for at ajourføre medlemslisten, giver information, ajourfører hjemmesiden
■
system, og har også ansvaret for kontakten med Post Danmark.
Jette Petersen, ansat i 20 år, passer primært bogholderiet
og salg af “varer” med tilhørende fakturering og postforsendelse. Der er ofte en stor daglig post, der skal af sted for at varetage kommunikationen med kredsene. 143
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:13
Side 144
og står for udgivelsen af medlemsbladet samt en hel række andre opgaver, som naturligt forekommer i en organisation med mange medlemmer og en bred kontakt til offentligheden. – Det er et spændende job i en speciel verden. Forbundet er styret af Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg, hvor jeg er sekretær, og det er min opgave at sikre at beslutningerne udføres. Det sker i et meget tæt samarbejde med Forbundsformanden. Jeg skal tænke politisk og handle teknokratisk, siger Mads Kofod. Et tæt samarbejde Forbundskontoret i Frederikssundsgade 304 A er indrettet på 1. sal i et par sammenlagte lejligheder og bærer præg af knopskydning, efterhånden som opgaverne er vokset. Men i betragtning af opgavernes omfang synes organisationen ikke overvældende.
Forbundsformanden har sit eget lille kontor, og derudover er der et stort møde-
■
Vivi Jensen har været ansat siden 1989 og renskriver
bl.a. referater fra hovedbestyrelsesmøderne samt arrangerer møder, kurser og kongresser med booking, transport og deltagerlister mv. Lige nu gør hun klar til at udsende materiale til det første vurderingskursus. 144
Kolonihaven 100 år indhold
■
02/04/08
16:13
Side 145
Grethe Bjerregaard, hortonom, har siden 2000 redigeret Havebladet, passet den “grønne telefon” tre timer tirsdag for-
middag i sommerhalvåret samt opdateret Viden Om, der er en del af Forbundets hjemmeside, hvor en stor del af de faglige artikler fra Havebladet kan findes.
lokale. I det store kontorlokale arbejder de tre sekretærer, der er en lille kantine samt sekretariatschefens kontor. Desuden lager, IT rum og arkiv mv. Det er praktisk indrettet, men det ser ikke ud som om man unødvendigt har smidt om sig med medlemmernes penge. Man arbejder meget naturligt i et tæt fællesskab og hjælper hinanden på tværs af opgaverne i det daglige. Edb-anlægget er nyt og opdateret, idet det kræver noget af et system at holde orden på 40.000 medlemmer og sikre at medlemsbladets adresseliste er korrekt, når den afleveres til Post Danmark.
Telefonen ringer konstant, for man betjener kredsene med en række forskelligt materiale, regnskabsbøger, adresselister, præmier etc. Udover forbundsformand og sekretariatschef er der ansat tre sekretær, samt en deltidsinformationsmedarbejder der en dag om ugen varetager “den grønne linje” samt redigerer Havebladet. Det er en stabil arbejdsplads uden de store udskiftninger, idet sekretærerne stort set alle har været ansat i en snes år.
145
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:40
Side 146
Mormors kolonihavehus Gøglerparret Clausen og Petersen (filmmanden Erik Clausen og maleren Sylvester Petersen) havde fra 1978 stor succes med sangen om Mormors kolonihavehus, sunget af Eva Madsen.
Bag på cyklen hjulet snurrer,
Fætter Frede viser Frida, at han ka’ stå på hænder.
Far han griner, og Mor hun kurrer.
Valde vil også, men han taber sine tænder.
Det er fridag, og vi er sammen,
Mormor si’r, musik skal vi ha’,
solen skinner over Sortedammen.
og hun henter sin harmonika.
Det var et liv i sus og dus
Det var et liv i sus og dus
:/: i Mormors kolonihavehus. :/:
:/: i Mormors kolonihavehus. :/:
Huset er grønt og hedder Bella Vista,
Solen går ned, og vi kører hjem.
vandet det koger, og primussen gnister.
Bag byens silhuet titter stjernerne frem.
Haven og tapetet blomstrer rødt og grønt,
Rådhusurets klokker slår til tiden,
himlen er blå, og livet det er skønt.
det har det gjort mange gange siden.
Det var et liv i sus og dus
Det var et liv i sus og dus
:/: i Mormors kolonihavehus. :/:
:/: i Mormors kolonihavehus. :/:
Fra “I storbyens favn”. Pladeselskabet Sonet, 1978
146
Kolonihaven 100 책r indhold
02/04/08
16:13
Side 147
147
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:13
Side 148
Litteraturliste
Almquist, K. J.: Kolonihaven. Friis Bogantikvariat, 1928. Andersen, Gotfred: Erindring fra Haveforeningen Vennelysts Jubilæum 25. Juni 1922.Th.Thorsens Bogtrykkeri, København, 1922. Barfoed, Per: P. Sørensen-Fugholms samlede digte 1923-39. København, 1939.
Ålborg, 1905. Hall, Eigil: De forrykte. Roman.Wisby og Wilkens, 1997. Hansen, P.: Ere Kolonihaverne til Skade for Handelsgartnerne? Udg. af B. Nielsen, Linnésgade 18, Køben-
Barfoed,Viggo: Ærbødigst 1942. København, 1942.
havn 1894. Genoptrykt i “Vort Havebrug” 1897,
Bidstrup, Herluf: Bid og vid i søndagstøj og hverdags-
s. 105-107.
kluns.Tiden, 1966. – : Bid og vid.Tiden 1982. Birkedal, Dortea: Kællingehaven. Roman. Munksgaard/Rosinante, 1996. Blæksprutten 1889-2006. Bojesen, Bo: Årets tegninger fra “Politiken” 1948-1992. Politikens Forlag. Bomholt, Julius:Arbejderkultur. Fremad, 1932. – : Folkets Fester, i J. Clausen og T. Krogh (red.): Danmark i Fest og Glæde,VI, 1936. Georg Buchreitz: Hjelmhaverne i Aabenraa. Historisk Samfund for Sønderjylland, 1981. Christensen, Martha: Dansen med Regitze. Roman. Gyldendal, 1987. Christensen, Niels Finn: Klassesamfundet organiseres. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bind 12. 1990. Clausen, Edvard: En grøn ramme om Danmarks store byer. Politiken, 21/5-1961. Dahl, Sven og P. Engelstoft: Dansk Biografisk Haandleksikon, København 1920. Det københavnske Haveselskabs Beretning for Virksomheden i Aarene 1892-1917. B. Nielsens Bogtrykkeri 1918. Ditlevsen,Tove: Kolonihaven. Novelle. Den fulde Frihed, 1944. Dragsbo, Peter: Her bor folk, i Dagligt liv i Danmark i vor tid I. 1988. Dybdahl,Vagn: De nye klasser 1870-1913. Politikens Danmarkshistorie XII, 1971.
148
Eilersgaard, Julius:Arbejderhaverne og deres Fader.
Havebladet. Medlemsblad for Kolonihaveforbundet i Danmark 1953-. Henningsen, Poul:Verdensproblemet Menneskets Bolig. Kritisk Revy nr. 2, 1928. Herdal, Harald: Kolonihaven. Novelle. I Orla Lundbo (red.): Danske Arbejderfortællinger. Carit Andersen Forlag. u.å. Historikergruppen “Fempas”: Det arbejdende folks kulturhistorie II, 1988. Holst, Peter m.fl.: Planlægning af kolonihaver. Kommuneplanorientering nr. 11. Miljøministeriet-Planstyrelsen, 1984. Jac, F. P.:Valdemar Wimmers ankomst. Roman. Borgen, 2002. Jensen, C. E. og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets Aarhundrede, II.A. Christiansens Forlag, København, 1904. Johannes V. Jensen: Gudrun. Roman. Gyldendal, 1936 / Fremad, 1961. – : Kolonihaver. Særtryk af Havebladet 1965,5. js.: Frede Aabenhuus død. Socialdemokraten(?), ?/?-1956. Jørgen Berthelsens Vej.Aalborg Leksikon,Aalborg Kommune m.fl., 2007. Jørgensen, Karen Dreyer: Henrik Harpestrengs Liber Herbarum i udvalg. Mørch og Wagner, 1988. Jørgensen, Kjeld: 1000 kolonihaver blev til mere end 2000 boliger.Tingbjerg-Bladet 1983, 4-5. Kjersgaard, Erik: Mad og øl i Danmarks middelalder. Nationalmuseet, 1978.
Kolonihaven 100 år indhold
02/04/08
16:13
Side 149
Kock, Lis: Kolonihaveforeningen Sundsmark. Jubilæumsudgave 1957-1997. Sønderborg, 1997. Kolonihaveloven.Vedtaget den 1. juni 2001.Tillæg til Havebladet, 2001,4. Kolonihaven. Medlemsblad for Kolonihaveforbundet i Danmark 1910-52. Kolonihaver – en landsomfattende undersøgelse. Planstyrelsen nr 1, 1986. Kolonihavernes hjemsted. Usigneret artikel i Aalborg Stiftstidendes jubilæumsmagasin 1767-1967.
Smørum, Jens:Vejen jeg gik og mennesker jeg mødte. En landarbejders erindringer. Nationalmuseet, 1961. Stauning,Th.:Tale ved Kolonihaveforbundets Landsudstilling 1925. Kolonihaven nr. 11, 1925. Sørensen, C.Th.: Haver, tanker og arbejder, 1975. Sørensen, Jørgen: Danmarksfilmen og Danske Billeder. Dansklærerforeningen og Gyldendal, 1980. Sørensen, Susanne: Planlægning af kolonihaver i hovedstadsregionen 1973, rapport udarbejdet september 1973 af Kolonihaveforbundet for Danmark, 1973.
Københavnske kolonihaver 1965. Udg. af Kolonihave-
Therkildsen, Marianne: Havekolonien – et lille samfund
forbundet for Danmark, Københavnskredsen, 1965.
i storbyen. En etnologisk undersøgelse af en have-
Lund, Harald H.: Lørdag. Causerier. Gyldendal, 1933. Møller, Lars: Da vi var børn. Børnenes billedhistorie 1925-1940 og 1950-1965. 1990. Nielsen, C. (red.): Kolonihavehuset.Tegninger med Beskrivelse til Lysthuse for Kolonihaver. Kolonihaveforbundet for Danmark, 1926. – og A. Dalskov (red.): Kolonihavebevægelsen i Danmark 1908-1933. Kolonihaveforbundet for Danmark, 1933. Nielsen,William: Kolonihavelysthuset. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsafdeling, 1925. Nissen, Henrik S.: Landet blev by. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 14. 1991. Norlin, Leila E. (red): Festskrift i anledning af Sommerhuskolonien Afdeling A’s 50 årsdag, 21. april 1987. Nørgaard, Lise, Kim Skotte, Jane Aamund, Ivan Larsen og Jeanette Thorseng: En plads i solen. Glimt af dansk kolonihaveliv. Lamberth, 1998/2001. Piil, Morten m.fl.: Gyldendals filmguide. Danske film fra A til Z. Gyldendal 2000. Planlægning af kolonihaver. Kommuneplanorientering nr. 11. Planstyrelsen, 1984. Riis, Jens: Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet, 1907. Skov, Sigvard: Gartneri og have. I Dagligt liv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede II, 1964.
koloni i København. Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Brede, 1970. Tholle, Johannes: Sønderjydske Haver gennem vekslende Tider, særligt på Als. Sønderjydske Aarbøger, 1929. – : De sønderjydske Havekolonier, der blev Grundlaget for Kolonihavebevægelsen. Sønderjydske Aarbøger, 1930. Thorsen, Eyvind m.fl.: Kolonihavebogen. Politiken, 1988. Tolstrup, Inger: Kolonihaver. Nationalmuseets etnologiske undersøgelser, spørgeliste nr. 41. Nationalmuseet 1976. – : Kolonihaven. En etnologisk undersøgelse af kolonihaven i Danmark set i relation til arbejderklassens kultur fra slutningen af det 19. århundrede til slutningen af 2. verdenskrig. – Opgave til magisterkonferens – Københavns Universitet, Institut for Europæisk Folkelivsforskning, 1980. – : Kolonihaver. Nationalmuseets Arbejdsmark, 1978. H. H. Worsøe: Krig og fred (1848-64), i Johan Hvidtfeldt og Peter Kristian Iversen (red.):Aabenraa Bys Historie II. Historisk Samfund for Sønderjylland, 1967. Yde-Andersen, David:Arbejdere – første slægtled, i Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede, II. København, 1964.
149
Kolonihaven 100 책r indhold
03/04/08
10:32
Side 150
Kolonihaven 100 책r indhold
03/04/08
10:32
Side 151
Kolonihaven 100 år indhold
07/04/08
10:40
Side 152
ALLETIDERS HAVE Udgivet af Kolonihaveforbundet for Danmark maj 2008 ISBN 978-87-991328-0-5 (softcover) ISBN 978-87-991328-1-2 (hardcover) Tekst: Sven-Erik Ravn og H.E. Sørensen Redaktion: Sven-Erik Ravn (www.svenerikravn.dk) Historisk research: H.E. Sørensen Layout: Korsager Grafisk Design A/S Sat med Bembo og Signa Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri · Esbjerg Oplag: 41.000 eks. (softcover) og 400 eks. (hardcover) Eftertryk tilladt.
Illustrationer: Hvor kilden findes, er denne oplyst, men desværre har det været umuligt at finde frem til alle rettighedshavere til de brugte sange, tekster og illustrationer.Vi beder om forståelse herfor. Føler nogen deres rettigheder trådt for nær, beder vi dem kontakte udgiveren: Kolonihaveforbundet for Danmark Frederikssundsvej 304 A 2700 Brønshøj