Kongevejen april

Page 1

5. NUMMER

1. ÅRGANG

APRIL 2011

Katrine Würtz gør holdt på Sankt Thomas Plads på sin vej til Vejle for at redde familiens modeimperium.

Modeimperium splitter sjæl – læderklædt kronprinsesse kæmper for familiedynasti Katrine Würtz fra Martensens Allé er en enmands indsatsstyrke klædt i læder fra hoften og ned. Hun er sidste led i den prominte butiksslægt Gundtoft, der på tværs af Lillebælt har klædt elegante kvinder på siden 1957.

KONGEVEJEN - April.indd 1

»Jeg er på vej til Vejle,« fortæller Katrine. Her skal hun hen for at sætte skik på mosterens nødstedte butiks-flagskib. Men Katrine er faldet i det klassiske kronprinsesse–dilemma, splittelsen mellem sig

selv og sin familie. »Jeg prøver på at føle efter, hvad der er, som jeg er skabt til,« forklarer Katrine og uddyber: »Men når jeg tænker på fremtiden, føler jeg angst.« Alligevej fastholder Katrine, at hun nok skal finde ud af

det hele – et langt liv i modebranchen har lært hende dette og hint om, hvordan man håndterer virkeligheden. Således fastslår Katrine: »Hvis der er en ting, som er sikkert, er det, at mange fyre er vilde med læderbukser.«

3/29/11 11:41 PM


Vidste du… … at musical-artisten Linda Fabricius Hultemark er stor fan af Bjørn Ulvaeus fra Abba.

… at Bjørn Ulvaeus vil beskrive sig selv som »fritænker, snarere end atheist.«

… at du kan se Linda Hultemarks opvarmnings-seance på www.facebook.com/ kongevej

… at Lars Gammeltofts søn Tobias hjælper til i Lars’ forretning Pejseforum, når han ikke komponerer flertonale mesterværker. Linda Hultemarks øve-skrig skaber røre på Sankt Knuds Vej.

Musical-audition

Efterlysning

– er dette Lindas svanesang?

Med et opvarmningsskrig varsler Linda Fabricius Hultemark et opkommende musicalfænomens ankomst til Dansk Skuespiller Forbunds lokaler på Sankt Knuds Vej 26. Farverne smelter af bygningerne, når Linda synger sine eventyrlige fraser på åben gade. »Er det nogens kat?« spørger en uindviet nabo, mens hun i panik flygter. »Jeg skal til audition på Chess,« forklarer Linda undskyldende.

KONGEVEJEN - April.indd 2

Lindas ravøreringe matcher hendes ulmende katteøjne. »Det er ikke med vilje,« understreger hun med et smil. Linda vil vælges på stemmen. Da Linda var seks år, begyndte hendes karriere med en rolle som Lille Marta i musicalen »Kristina från Duvemåla« i Malmøs opera. I dag er Linda parat til den store scene. Og hvis alt går vel, vil hun i 2012 stå i spotlyset og forføre Aarhus’ kritiske musical-publikum med sin smægtende stemme.

… at formanden for foreningen, der ejer Sankt Thomas Allé 11 og 13, eftersøger enhver der ligger inde med viden om eller dokumentation for, at ejendommens facade i tidernes morgen har været prydet med navnet »St. Croix«. Hvis man har nogen informationer i sagen, er man velkommen til at skrive til red@kongevejen.com

3/29/11 11:41 PM


Pejsekonstruktøren Lars og sønnen Tobias indretter deres hjem med udsøgte tibetanske væverier, og farvestrålende interiør.

Ildmager trodser stormagter – Lama-Lars huser tibetanske karmaspredere »Jeg blev syg i Himalaya i 1975 – derefter besluttede jeg mig for at blive ovnkonstruktør,« fortæller den 59-årige buddha–entusiast Lars Gammeltoft, der bor på en sidevej til H.C. Ørsteds Vej. Lars er en af de oprindelige dansk–tibetanske buddhister, og han holder sin bolig i en stil, som ville være selv

den vigtigste lama værdig. Hans stue er en eksplosion af røde nuancer og østerlandske tankemønstre, hans vægge er prydet med motiver fra andre virkeligheder. Det er der en grund til, for som han hemmelighedsfuldt konstaterer: »Vi har haft adskellige tibetanske lamaer boende.« Lars’ hjem er en del af en

betydningsfuld sammenslutning af danske tibetsympatisører, som på trods af storpolitiske erklæringer og eksport-interesserer stiller deres huse til rådighed for tilrejsende munke. »Det er nærmest et netværk af tibetanske oaser,« afslører Lars, hvis sidste tur til Østen, var et motorcykeleventyr i

Nepal. Dengang rejste han efter eget udsagn med sønnen Tobias igennem bjerge og på tværs af hængebroer på jagt efter erkendelse og inspiration. I øvrigt fyrer Lars følgende bredside af mod dansk indretning: »Vi er nede i en bølgedal, hvad angår kunstfærdige tapeter.«

Café Exit Saxogade 5

Mandag‐fredag kl. 11‐17

En café, hvor ex‐indsatte står bag disken.

www.cafeexit.dk

KONGEVEJEN - April.indd 3

3/29/11 11:41 PM


Hørt på gaden 22. marts klokken 14.11: Børnehavebarn til mor: »Så lå man der med mine dejlige pølseskinds-overtræksere.«

Anne Mette Elkrog fra Sankt Knuds Vej kører rundt i sin ét ton tunge revolutionsmaskine.

Elkrog lader altid op – bilist svælger i revolutionær romantik På den knastørre og vindblæste Sankt Knuds Vej ulmer den nye elbils-trafik-miljøandels-revolution. Anne Mette Elkrog fra nr. 17 forklarer: »Det er en el-delebil, og jeg ved ikke, hvem jeg deler med.« Men Anne Mette er ligeglad, ligesom i whist nyder hun

at spille med blind makker – hun lever med faren for måske at have delt køreplads med en massemorder. »Men der er en god ånd i bilen,« som hun siger. Når Anne Mette skal på udflugt, kaster hun i ly af natten en forlængerledning ud

af vinduet, så den gule, et ton tunge revolutionsmaskine er klar til, hvad dagen end måtte bringe. Anne Mette afslører, at hun er blevet opflasket med de revolutionære idealer fra barnsben: »Jeg var god til at dele som barn, min søster var tilfreds.«

24. marts klokken 17.58: Tilsyneladende håndboldspiller til ven og veninde på Den navnløse kaffebar på Enghave Plads: »Der er ikke en kamp, som jeg har spillet i, hvor jeg ikke har været på druk, og ved I hvorfor? Det er, fordi jeg bliver mandsopdækket. Og fordi jeg er så pisse-god.« 24. marts klokken 18.01: Samme mand, tre minutter senere: »Jeg vil gerne have en iskaffe med vodka. En skæv russer.« (Kvinden går for at hente drinks.) 24. marts klokken 18.04: Samtalen fortsætter mand til mand: »Det er fedt at være stodder. Kvinder elsker stoddere. De bedste damer får man ved at være, ikke decideret ubehagelig, men du ved…« 24. marts klokken 18.12: (Kvinden er vendt tilbage). Manden spørger kvinden: »Gry, hvis du nu skulle gøre en mand rigtig, rigtig glad – hvad ville du så gøre?«. 24. marts klokken 18.13: Kaffebar på Enghave plads: »Stilhed.«

KONGEVEJEN - April.indd 4

3/29/11 11:41 PM


Cirkeline og Allan mødtes til det verdensberømte Steve Mcqueen Memorial Rally. I dag er de på tur på rolige Schønbergsgade.

Amerikaner-sekt vier i motorolie – Steve McQueen inspirerer til religiøs forbrødring Et hemmeligt sted i Danmark mødes jødiske sygeplejersker, mølædte rabbinere og fynske muslimer hvert år for at fejre en afdød amerikansk skuespiller. Luften er tyk af motorolie og modkultur, mens aftenerne er tyngede af alkohol og skødesløs

KONGEVEJEN - April.indd 5

seksualitet. Eventen hedder Steve Mcqueen Memorial Rally, og det var her, kjortelklædte Allan Pedersen mødte Cirkeline Buron i sit sygeplejerskekostume. Cirkeline forklarer begivenheden således: »I virkeligheden er det et udklædt

orienteringsløb med poster i Steve McQueens ære. Allan er altid klædt ud som fynskmarokkaner, og sidste år var jeg jødisk sygeplejerske – så det lå jo lige for.« De to har været kærester lige siden. Til daglig arbejder Cirkeline i ingeniørfirmaet

Cowi, og hun forklarer, at rallyet for hende er et frirum. »Det er en verden af lækre damer og store biler.« Allan tilføjer dog, at det er en livsstil, der har haft vidtrækkende konsekvenser: »Der er kommet børn ud af det rally.«

3/29/11 11:41 PM


De vandrende sjæles hotel – »man bliver vanvittig af at bo på værelse 101«

På det tillukkede Hotel Euroglobe på Niels Ebbesens Vej bor studerende, tilrejsende kinesere og andre bynomader.

KONGEVEJEN - April.indd 6

3/29/11 11:41 PM


På hjørnet af Niels Ebbesens Vej og Sankt Knuds Vej ligger et hotel. Det hedder Hotel Euroglobe. Vinduerne skriger på maling, og de spartanske hotel –gange er gabende mennesketomme. Der er nogen, der har forladt noget her. I det svingende skifte mellem nat og dag strømmer hotellets beboere ud og ind af den anonyme tremmedør, til og fra deres usynlige værelser. Her bor Linda. Hun har sit værelse i nummer 202 på hotellets anden sal. Hun er 19 år, og er her, som hun forklarer, midlertidigt. I

øjeblik ket leder Linda efter arbejde. »Indtil i forgårs var jeg møde-

KONGEVEJEN - April.indd 7

booker for et forsikrings– og rengøring–bureau, men så blev jeg sagt op.« Linda forklarer, at hun heller ikke vidste, hvad møderne handlede om. På et tidspunkt ville hun gerne være journa list, men som hun siger: »Jeg kunne ikke fore s t i l le mig at bo i Århus.« Linda kender mange af beboerne på hotellet, på trods af at »man ikke taler særligt meget sammen, kun når man møder hinanden i køkkenet.« Den, hun snakker mest med, er en pige, der hedder Mie, og som bor på værelse 211. Mie er 20 år, og forklarer, at da hun først flyttede til Euroglobe for et halvt år siden, tænkte hun: »Oh my god, her skal jeg ikke være for længe.« Men på trods af, at der næsten altid mangler toiletpapir på toilettet, forklarer hun, at hotellet er »rimeligt spot-on, hvis man

skal have noget nice i byen.« Mie er opvokset på Frederiksberg, men har i en periode boet andre steder. Hun er glad for at være tilbage. Efter sommerferien skal hun læse biomedicin på universitetet. Mie har haft 4-5 naboer, i den korte tid hun har boet på Euroglobe. Deriblandt sin nuværende nabo, den 26 årige filosofi-studerende Jonas Sievesgaard. Jonas flyttede ind for 3 måneder siden, efter at han forlod sin kæreste. »Jeg følte mig fanget, det var min indre frihedstrang, der fik mig til at flytte.« I øjeblikket er Jonas ved at skrive et speciale om ek sistentia lisme, og som han siger: »En fri person skal naturligvis bo på hotel.« Jonas har tænkt meget over hotellets dynamikker, og han forklarer, at man møder hinanden med tilbageholdenhed, når man støder ind i hinanden på gangene. »Det føles meget uvirkeligt

at bo her – der er en underlig mangel på hygge og omsorg, det er på en måde meget polsk. Folk er meget forsigtige, når man spørger om noget.« Om fordommene om den midlertidige hoteltilværelse siger Jonas eftertrykkeligt: »Det er ikke et horehus, selv om her til tider er meget lydt.« Selv om Jonas kun bor på 15 kvadratmeter, har han som de øvrige beboere på hotellet ud over sin seng, et lille køk ken og sit skrivebord på værelset. Om fremtiden siger Jonas: »Jeg er blevet tilbudt et job i min nabos kinesiske importfirma, som oversætter, men jeg har lige fundet ud af, at hun også har spurgt en masse andre på hotellet, så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tænke.« Til potentielle indflyttere vil Jonas bare give ét råd, lad være med at flytte ind på værelse 101, for som han siger: »Dér bliver man vanvittig af at bo. Det er flere blevet.«

3/29/11 11:41 PM


Din indre tropeø – »dom är på andra sidan som i ett drömspel« Død og designertasker I en mørk biografsal lå parterede lig og mørnede i store zinkbaljer. »Kropsdelene lå i en væske, som når man garver skind.« »Jeg var bange for at mændende ville slå mig ihjel og lave håndtasker af mig.« Sådan mindes Camille Engedal fra Sankt Knuds Vej 18 en horribel drøm, hun havde for ti år siden, da hun var sidst i tyverne. »Hele drømmen igennem var jeg bange for, at de ville fange mig.« Mennesketaskerne var af den kortremmede model, og som Camille forklarer: »Det var eksklusive tasker.« Camille drømmer om død og zink.

Ajiid er endelig holdt op med at drømme og er nu vågnet op.

Det uendelige centrum Ajiid er klar i mælet. Man må vågne op til virkeligheden og afvise nattens spøgelser. »Drømme er illusioner,« som han siger. Derfor er Ajiid vågen. Han har afvist den falske drømmeverden, og har i stedet omfavnet livet. Ajiid udlægger sin filosofi således: »Hvis man identificerer sig med en personlighed, så drømmer man, hvis man identificerer sig med et uendeligt udvidende centrum, så vågner man,« siger han og uddyber, »Jeg har ikke noget centrum – jeg ér centrum.« Ajiid fortæller i øvrigt, at han er »1000-10001000 år gammel.«

KONGEVEJEN - April.indd 8

3/29/11 11:42 PM


Et drømmelandskab Alt flyder sammen i liv og drøm For Trille Skjeldborg flyder drøm og virkelighed sammen. I nat drømte hun, at hun trådte ind på en cafe. Det var formiddag, og hun skulle mødes med vennerne Kim og Mikkel. Da hun så dem, vendte hun om. Her til morgen kom Kim og Mikkel så ind på Trilles arbejde og spurgte, om Trille ikke kom forbi efter arbejde. »Jeg har lige drømt om jer,« fortalte Trille til Kim og Mikkel. Også liv og død flyder sammen for Trille, »Jeg stod i et krematorium og tog nogle billeder til en bog om at planlægge sin egen begravelse, og så ringede min kæreste og fortalte mig, at hans bedstemor lige var død.« Ugen efter blev hun brændt i det samme krematorium. Trilles drømme bliver virkelighed.

Denne anonyme drømmer er løbet fra slemme mænd i årevis..

Flygter fra udkantsdanmark I drømmene løber hun altid. Hun løber i skove, igennem frugtplantager og op igennem sit barndomshjem, indtil hun når op til loftet. Hun er træt af at løbe. Hun er anonym. Vi kalder hende løberen. »Jeg er i et gammelt nedlagt landbrug, hos mine forældre på Fejø nær Lolland,« fortæller løberen om rædselsnætterne i udkantsdanmark, hvor ingen kan løbe fra udviklingen. »I drømmen er vi de eneste i verden – mig, min barndomsveninde Camilla og så de slemme mænd – ansigterne og skikkelserne, som vi flygter fra,« fortæller løberen og afslutter: »Jeg har drømt i 15 år, men endnu er det ikke lykkedes dem at fange mig.«

KONGEVEJEN - April.indd 9

3/29/11 11:42 PM


ARBEJDSLIV

Vidste du… … at det originale kilogramlod er opbevaret i Frankrig.

… at det består af 90 % platin og 10 % iridium og kaldes »le grand K«.

… at Mogens har følgende at sige om sin far, der startede Frederiksberg Vægtfabrik: »Han var ligevægtig.«

Mogens Küppers fra Frederiksberg Vægtfabrik afslører, at et kilo altid har vejet et kilo.

Vægter afviser tabstal

… at Mogens udtaler, at vægtbranchens mekka ligger syd for grænsen: »I visse tilfælde må man tage til Tyskland,« som han siger.

– »et kilo har altid vejet et kilo« I vægtens verden er intet konstant. Det er vægtmester Mogens Küppers, der ejer Frederiksberg Vægtfabrik på Sankt Knuds Vej 18, et godt eksempel på. Da han overtog fabrikken fra sin far i 1978, stod vægten på 80 kilo, mens han i dag er oppe på 92.

Alligevej hævder han, at det ikke er maskinerne, der er noget galt med. »Bare de bliver rekalibreret hvert 4 år, er de ok,« fortæller Mogens med ekspertens tyngde. På trods af at vægtbranchen har været igennem flere revo-

lutioner, fra mekaniske vægte til elektriske og videre mod digitale maskiner, afviser Mogens, at der skulle være gået nogle gram tabt her og der. »Indtil videre vil jeg sige, at et kilo altid vejer et kilo,« konstaterer Mogens kyndigt.

… at Teddy Dan fra VERDEN UDENFOR er pinkgardist og del af kunstnersammenslutningen Pink Army.

… at Teddy til sommer vil lancere en »topsecret-ande-invasion« i København.

… at Teddys far er jæger, og første gang Teddy stiftede bekendtskab med ænder, var da han så sin fars lokkeand.

… at Teddy kun fodrer ænder med rugbrød.

KONGEVEJEN - April.indd 10

3/29/11 11:42 PM


Kom i godt selskab

VERDEN UDENFOR

Bliv kendt i dit nabolag – annoncér i Kongevejen AKTIV 3

ASLA REVISION BIKESHOP BOLIGMÆGLEREN CAFE EXIT CREATIVE SPACE DANBOLIG FORUM GALLERI VÆRKSTEDET HEPA URE KONGEHUSET KONG GULEROD KØD & CO LE GOURMAND Teddy Dan fra Sønder Boulevard fremviser stolt et udsnit af sin uudtømmelige andekollektion.

Teddy Dan anbefaler – brug and mod alle kvaler »Ænder er budbringere af fred!« Ande-entusiasten Teddy Dan fra Sønder Boulevard på det vilde Vesterbro er ikke i tvivl om ænders frigørende potentiale. I modsætning til måger og duer, som Teddy afskyer, har ænder mange facetter, og så går de sjovt.

»Det begyndte for et par år siden, så tog det overhånd, men nu tror jeg, at jeg er nede på omkring 50 ænder,« fortæller Teddy om hobbyen, og uddyber: »Jeg ved det godt, det er lidt nuts.« Teddy er desuden popkunstner, og så er han ved at overtage verden. På Vesterbro, i Berlin og i New York har

Teddy mobiliseret sin »pink army«. Det drejer sig om små pink tinsoldater, der, som på billedet ved siden af, marcherer taktfast langs byens hårde flader. Teddy er i øvrigt et sandt badedyr. For at pleje sin indre and, svømmer han ugentligt i Vesterbro-badet, og derefter fodrer han ænder i Enghave-parken.

LOKALBOLIG MINT RECORDS NYKREDIT OPTIKERNE PÅ VÆRNEDAMSVEJ OSTESPECIALISTEN ROLSTED CYKLER RØDE KORS SKOMAGERIET SPAREKASSEN KRONJYLLAND SOUNDSTATION STAMVÆRTSHUSET URTEHUSET VESTER KOPI VON QUALEN

En bank til det hele Kom ind og hør mere.

Priser fra 800 kroner Ring til Jakob: 26 29 33 96

Gammel Kongevej 124 1850 Frederiksberg C, Tlf. 44 55 33 50

KONGEVEJEN - April.indd 11

3/29/11 11:42 PM


HER ER DE I DAG

Vidste du... … at Rikke Procida fra slyngelstuen har en bedstefar, der stammer fra den lille italienske ø Procida nær Sicilien.

Kongevejen-kendingen Lars fra januar-avisen er blevet et gladere menneske siden sidst.

... at Jette Graversen på billedet ovenfor ved, at alt i tilværelsen kan splintres. Sidst noget gik i stykker for Jette, var da hun tabte sit fine, tunge cognacglas på sit korkgulv i køkkenet. »Det gav en lidt dump lyd,« fortæller hun.

Lars frisat fra dødsgreb – filosof frasiger sig søvnens falske frihed »Du må ALDRIG bryde reglerne – Du må ALDRIG sove til middag.« Sådan står der nederst i det ugeskema, som Lars Andersen lever efter. I sidste nummer af Kongevejen fortalte Lars fra bofællesskabet nær Netto på Gammel Kongevej om sit søvnbesvær. »Jeg plejede at sove til 17–18-tiden. Jeg måtte gøre noget ved det – det var surrealistisk ikke at sove. Jeg mistede kontakten med Jordens åndedræt – jeg havde ikke længere den samme rytme som andre mennesker – fællesskabet var væk,«

KONGEVEJEN - April.indd 12

forklarer Lars. Desuden er Lars færdig med den misforståede frihed, der ligger i at sove længe. »Man bliver simpelthen ikke lykkelig af det«, indvier han. Til sidst tog Lars affære, han kontaktede en ekspert. »Jeg fik min ven Julian Michael Svejgaard Jørgensen til at hjælpe mig med at kategorisere mine problemer,« siger han og fortæller videre: »Vi fandt ud af, at jeg havde 27 problemer: de mere eller mindre løselige, og de uløselige problemer, og så lavede vi skemaet.« Nu står Lars op klokken 8

hver morgen, og han har fået det meget bedre. Lars har fundet ud af det vigtigt for ham at have en absolut plan. »Jeg er god til at efterrationalisere, til at overtale mig selv til, at det er i orden at bryde reglerne.« Sidst Lars brød reglerne, var da han faldt i søvn på læsesalen. »Det var den kritiske time,« som han siger. Nu ser fremtiden lys ud for Lars, for som han siger eftertænksomt: »Frihed er at vælge skemaet.« Lars’ ugeplan vil gælde frem til sommerferien.

... at ægteparret Lars og Ulla fra Vodroffsvej 6 C er ude at lufte sindet på deres røde tandemcykel efter en våd aften på Frederiksbergs trendy cocktailbar og restaurant – Salon 39.

3/29/11 11:42 PM


Slyngelstuen

Frederiksbergs værste kriminelle bekender

Gik til bekendelse hos mor

Medløber-Mette mobbede

Jacob på 29 var en outsider, dengang han var barn. En enlig desperado, der red rundt på kanten af samfundet. Sådan var vilkårene i Aarhus, i starten af 90’erne, det var spray eller bliv sprayet. Og Jacob, han sprayede. »Jeg taggede mit navn på en tunnel i det nordlige

»Man kan jo aldrig stoppe det,« udtaler lærerstuderende Mette Petersen om det, hun vil kalde for »hverdagens gru.« »Jeg var med i en klike i gymnasiet, og vi frøs en pige ud. Vi lavede aftaler i smug,« udtaler Mette. Det var klassekammeraten

Aarhus, det føltes godt.« Men rusen varede ikke længe, før samvittighedens eftersmæld meldte sig og Jakob gik til bekendelse. »Jeg fortalte det til mor, og så gik jeg ned og slettede det nogle timer senere.« Jakob arbejder i dag med utilpassede unge.

Mia, det gik ud over. Hun var en stille pige og et let offer. Men i dag, fire-fem år senere, fortryder Mette så inderligt. »Undskyld, Mia!« er den klare besked fra Mette, der understreger, at hun i lærerfaget vil bruge sine erfaringer fra gymnasiet.

Mafiametoder Det er en sen aften i Rikke Procidas lejlighed i Hvidovre. Hendes kæreste er i bad. Det er nu eller aldrig. Rikke bestemmer sig for at igangsætte sin forbryderiske aktivitet: »Jeg bladrede beskederne på hans telefon igennem,« afslører den 30-årige regnskabsassist, hvis mor bor på Forhåbningsholms Allé, uden at blinke. Der var jackpot. Telefonen var læsset med belastende materiale. »Det var en forbrydelse, der gav mening,« konstaterer Rikke tørt. Rikke vil i øvrigt opfordre alle til at gøre det samme.

KONGEVEJEN - April.indd 13

3/29/11 11:42 PM


Kalender Danasvej Bibliotek

Betty Nansen

Café Intime

Urtehuset

Danasvej 30 B 1910 Frederiksberg C

Frederiksberg Allé 57

Allégade 25

Gammel Kongevej 113

Hvid Magi

Levende musik og sang hver aften – forskellige genrer.

Tlf. 33229990

Telefon: 38 34 19 58

Åbent alle ugens dage:

Vester Vov Vov Absalonsgade 5

Mandag–torsdag: 9.30-18 Fredag: 9.30 – 19 Lørdag: 9 – 16 Søndag: 10 – 16

www.vestervovvov.dk

14. april kl. 14 –18

Telefon: 33 24 42 00

Besøg af Michelle fra John Masters Organics, som vil udføre en demonstration af udvalgte produkter, som kan afprøves.

Tlf. 38 21 19 20 dana@fkb.dk Åbningstid : Mandag-torsdag 13-19 Fredag 11-16 Lørdag 10-14

Københavns Bymuseum Vesterbrogade 59 1620 København V Åbningstider: Alle dage kl. 10-17

En grotesk og dybfølt teaterkoncert – en hyldest til Anne Linnet. Spiller til 9. april. Billetbestilling: Tlf: 33 21 14 90 billet@bettynansen.dk

NYAVENY Frederiksberg Allé 102 Fools of the world unite! Til 8. april, man-fre kl. 20, lør kl.17 Telefon: 22 99 03 67

Vinstue 90 Gammel Kongevvej 90

urtehuset1850frb@ hotmail.com

Åbningstider: Søndag – onsdag: 11 – 01 Torsdag – lørdag: 11 – 02 Særlig udstilling: »Stamfoto – Stamgæsterne der ikke ville gå.«

KONGEVEJEN - April.indd 14

3/29/11 11:42 PM


Dokument

I sidste nummer skrev vi, at sidste and var en gråand. Det var forkert. Derfor denne korrektions-gråand fra Frederiksberg Have.

Kongevejens officielle jagtekspert (med jagttegn) har informeret redaktionen om, at sidste måneds avisand ikke var en gråand. Kongevejens officielle jagtekspert understreger dog, at han ikke ved, hvilken and det så var. Kongevejens jagtekspert udtaler: »Helt umiddelbart har Suzanne Brøgger sagt noget

KONGEVEJEN - April.indd 15

i retning af, at når man er ateist, er man lykkelig over, at man har opfundet brødristeren. Altså, hvad fanden er det nu. Der er bare så meget mere ved jagt, end man tror, ikke?« Har du spørgsmål til vores jagt-ekspert, kontakt da: Kongevejen, Lykkesholms Allé 12, 1902 Frb. C. red@kongevejen.com

3/29/11 11:42 PM


Ansvarshavende redaktører: Jakob Sandvad & Matthias Dressler-Bredsdorff Oplag: 6.000 eksemplarer

Avisen distribueres desuden hver måned til 170 caféer, spisesteder, værtshuse og supermarkeder på Frederiksberg. Husk, at du kan altid få Kongevejen i caféen Kongehuset på Gammel Kongevej 39. Kongevejen udkommer 10 gange om året. www.facebook.com/kongevej

Trykkeri: Jespersen Tryk + Digital

é

j

Svineryg gen

Annoncer: Ring 26 29 33 96 eller send en mail.

asve

holm s All

red@kongevejen.com

Dan

Lykk es

Lykkesholms Allé 12, 1902 Frederiksberg C

Kongevejen uddeles til samtlige beboere og butikker i kvarteret, der omkranses af Gammel Kongevej, Lykkesholms Allé, Danasvej, Frb. Allé og Svineryggen.

Hauc hsve j

Kongevejen

Frb. A llé

Gl. K ong eve j

www.kongevejen.com

Efterlysning V Dette udkast til en dramatisk bog er fundet på Lykkesholms Alle. Af bogens elleve kapitler kender vi kun til titlen på de første tre. Indledningskapitlet med den æggende titel: Mads. Det efterfølgende kapitel Ulrik, der på klassisk vis lægger op til et sandt trekantsdrama, og det gla-

morøse og lovende tredje kapitel: JACQUELINE. Bogen er i øvrigt rigt udsmykket med elegante blyantstegnede illustrationer af et hus med en rygende skorsten og en symbolsk tredimentionel æske eller ansigt. Kongevejen efterlyser forfatter og illustrator, samt resten af historien.

Maria skjuler skuffelsen over den tomme videokassette.

Tomhed og død Maria fra et bofællesskab nær Netto på Gammel Kongevej er på vej tilbage til Blockbuster. Hun havde lejet Steven King klassikeren Golden Years, men da hun kom hjem, var der ingen dvd i kassetten. Skuffelsen var enorm: »Det var en meget tom følelse,« forklarer Maria.

KONGEVEJEN - April.indd 16

Hun havde glædet sig til at se filmen om nattevagten Harlan Williams, der rammes af en syndflod af fuldstændig ukendte kemikalier. Harlan overlever med nød og næppe, men hans krop begynder at undergå besynderlige forandringer. Kender du også den følelse, så skriv til Kongevejen.

3/29/11 11:42 PM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.