Kompetencebevis og synlig kompetencevurdering by Korsør ProduktionsHøjskole

ISBN 978-87-995137-1-0 Forlag: Korsør ProduktionsHøjskole, IT Web & Design Design og sats: Martin Fredskov, EGU-elev Tryk: Fladså Grafisk Produktionsår: 2012 2. udgave

Indholdsfortegnelse Synlig Kompetencevurdering

Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hvorfor har vi Produktionsskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hvorfor og hvordan vurdere og dokumentere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Systemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Værktøj 1: Kompetencetavle og -ark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Værktøj 2: Selvvurderingsspindet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Værktøj 3: Dagsordenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Værktøj 4: Skolebevis og forløbsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Ritual 1: Morgenmødet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Ritual 2: Samtaledagen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Mere om kompetencetavler i Korsør

Produktionspædagogikken på et værksted. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Det personlige og sociale er ikke med på tavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kontakt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Bilagsindex

Fagligt kompetencebevis eksempel: Køkken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 SelvVurderingsSpindet 1 eksempel: Spørgeskema, Midsommer. . . . . . . . . . 37 SelvVurderingsSpindet 2 eksempel: Svarskema, Midsommer. . . . . . . . . . . . 39 SelvVurderingsSpindet 3 eksempel: Oversigts cirkel. . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Dagsorden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Produktionsskole Kompetencebevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Den Nøgne Forløbsplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Vi er alle sammen gode til noget, det handler om at finde ud af hvad... og sĂĽ gĂ¸re noget ved det!

Synlig Kompetencevurdering Indledning Kompetencetavlen er i sin tid udviklet på Korsør ProduktionsHøjskole til brug på et produktionsskoleværksted hvor der undervises via konkret og praktisk produktion. I forhold til produktionen er den et planlægningsværktøj i forbindelse med tildeling af opgaver og sammensætning af teams. I forhold til undervisningen er den både et styringsredskab og en løbende dokumentation af processen. Tavlen viser: zz Hvilke faglige kompetencer bruges i værkstedets produktion. Det vil samtidig sige: Hvad er det muligt at lære fagligt ved deltagelse i den produktion zz Hvilke faglige kompetencer har hver enkelt deltager opnået og på hvilket niveau zz Hvad er værkstedets samlede faglige kompetence for tiden zz Hvilken skala (rød/gul/grøn) måles kompetencerne på og hvordan skal de tre niveauer læses Alle fire punkter er væsentlige, både i produktions- og i undervisningssammenhæng, og tavlens opbygning afspejler dermed en verden hvor produktion er undervisning og undervisning er produktion. Dette skrift er en kort introduktion til brugen af kompetencetavler på produktionsskoler og det integrerede system af synlig kompetencevurdering som disse tavler indgår i. Men inden systemet beskrives, lige et par korte begrundelser for at have produktionsskoler og for overhovedet at vurdere og dokumentere.

Hvorfor har vi Produktionsskoler På produktionsskolerne møder vi de unge som (endnu) ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem. De kan være skoletrætte, de kan være droppet ud af en uddannelse, de har ikke de kompetencer som det ordinære uddannelsessystem forventer, og de kan ikke bare lige indgå i arbejdsmarkedet af i dag og slet ikke af i morgen.

De fleste er enige om at det bedste råd til de unge er uddannelse og atter uddannelse. Det er det for den unge, hvis vedkommende skal have et job og blive en aktiv og selvforsørgende borger. Det er det for samfundet, hvis vi vil bevare vores samfundsmodel med en relativt udbredt social sikkerhed. Vi vil nødig konkurrere på løn og arbejdstid, men hellere på effektivitet. Og det vil sige kunnen, viden, innovation og evnen til at organisere vores produktion og samfund. Og skal vi have alle (eller i hvert fald 95 procent) med, så må vi gå ad flere veje. Den vej, der har vist sig effektiv for de fleste, er ikke effektiv for alle. Spørgsmålet er ikke om vores deltagere skal lære mere, det skal de1). Spørgsmålet er hvordan de skal lære det. Den gruppe unge skal lære mere såvel fagligt, socialt som personligt, men vel at mærke lære det på en anden måde end de har været vant til. Vi har den ungdom vi har, og frem for at fokusere på at de unge er problemet og dermed tænke i kompensatorisk undervisning (dvs at gøre “forkerte” unge “rigtige”), så ser vi os som en skole som har ansvaret for at indrette et læringsmiljø, der sikrer at også disse unge får lært det der er nødvendigt for at kunne bidrage og fungere aktivt i vores fælles samfund.

1) Og derfor er svaret ikke at sænke gærdehøjden, men både at etablere alternative veje over de eksisterende gærder, og at etablere nye gærder, der nok kan vende på en anden led, men som stadig har samme høje ambitionsniveau.

Hvorfor og hvordan vurdere og dokumentere Indenfor rammerne af dette skrift handler det om de overvejelser, erfaringer og konklusioner vi har gjort om at kunne vurdere og dokumentere hvad de unge så rent faktisk lærer hos os. Derfor forudsættes forståelse for at det foregår i et miljø, hvor vi forsøger at skabe en skole som ikke er en skole i traditionel forstand med borde og bænke og et givet pensum, men som alligevel er en skole, fordi det er et sted hvor der finder målrettet læring sted. Det er et sted hvor produktionen ikke er et mål i sig selv, men hvor produktionen ikke fungerer som metode, hvis ikke den opfattes som et mål. Produktionen og produktionens nødvendighed betyder at der er noget at mødes om, og at dette ”noget” er vigtigt for andre, kunder udefra eller skolen som helhed. Produktionen er det primære undervisningsmiddel, og det er nødvendigt at lederen af værkstedet forsøger at organisere et socialt arbejdsfællesskab, hvor deltagerne kan deltage aktivt på forskellige niveauer, og hvor fokus er på deltagernes nærmeste udviklingszoner. De unge skal kunne bidrage aktivt til produktionen, og samtidig udvikle nye faglige kompetencer. Læringen/undervisningen er ikke en modsætning til produktionen, men et produkt af produktionen. Megen undervisning, også på de tekniske skoler, er tilrettelagt med en lineært logisk progression. Først a, så b, så c osv. Det er anderledes på en produktionsskole hvor udgangspunktet er produktionen, de opgaver værkstedet har, det nødvendige her og nu. Det foregår i en sammenhæng hvor deltagererne ikke har en fast skolestartdato, men starter når de har behov, og når der er en plads, den såkaldt løbende indslusning. Og det slutter i den anden ende med løbende udslusning, når den unge er parat til at gå videre. Når produktionen er udgangspunktet, så er det man kan lære på det pågældende værksted, afhængigt af hvilke produktion værkstedet er i gang med, produktionen folder læringsmulighederne ud. Måske starter man med o eller m og fortsætter med i eller w. Det man når at lære er ikke fastlagt på forhånd, det afhænger af den kontekst man er indgået i og tidspunktet for deltagelse. Og når man skal beslutte hvordan man vil dokumentere kompetencer på en produktionsskole, er det vigtigt at have disse forhold for øje. Men hvorfor overhovedet bruge tid på at dokumentere, deltagererne har jo lært det de har lært. Hvorfor bureaukratisere situationen, og hvorfor gøre det mere skoleagtigt og indføre vurderinger. Ja, det er der gode grunde til for alle aktører i processen.

Deltageren får sin indsats vurderet og får dermed en anerkendelse både for at have bidraget og for at have lært noget. Det er en anerkendelse der kan bruges personligt til at understøtte en positiv proces ”Jeg kan gøre en forskel, jeg kan blive bedre, jeg kan lære noget”, og det kan bruges både i forhold til videre uddannelse, og i forhold til jobsøgning. Det betyder både noget for omverdenens syn på deltageren og på deltagerens syn på sig selv. Deltageren har typisk ikke noget imod at blive vurderet. En manglende vurdering kan i stedet let ses som et tegn på at man end ikke er en vurdering værd. Lederen af værkstedet kan bruge systematisk dokumentation til at sikre at alle deltagere får en tydelig vurdering af hvad de har lært under forløbet. Og systemet kan samtidig bruges til at vise lederen om produktionerne har haft tilstrækkelig bredde, om der har været for små eller for store opgaver, om organisering af værkstedet og opgaverne har sikret at der var tilstrækkelige læringsmuligheder for alle. Som leder får man ikke bare vurderet sine deltagere, man får også en evaluering af egen praksis. Produktionsskolen og skolens ledelse kan bruge dokumentationen til at sikre at læringsperspektivet bliver holdt fast, at der også uden fastlagte læreplaner er tale om progression. Og systemet kan være med til at opbygge og fastholde en både intern og ekstern forståelse for produktionsskoleværkstedet som rammen for unge der lærer via praktisk arbejde.

Fremtidige arbejdsgivere kan få konkret dokumentation for hvad de unge har af faglige kompetencer. Fremtidige uddannelsesinstitutioner kan få et udgangspunkt for merit- og realkompetencevurdering, og dokumentationen kan desuden være en øjenåbner for hvad (og at) den unge rent faktisk kan lære, når bare de rette omstændigheder er til stede. Og samfundet som sådan, skatteborgere og politikere, får syn for at de anvendte ressourcer rent faktisk giver resultater. Men der skal først og fremmest læres, der skal først og fremmest produceres. Og derfor må dokumentationen ikke tage unødig tid fra den primære aktivitet. Systemet skal være en hjælp for medarbejderne og skal kunne fungere i dagligdagen i et åbent og tydeligt miljø. Systemet skal derfor opbygges så det kan falde naturligt ind i produktionen og være en hjælp i balancen mellem produktion og uddannelse og en støtte i produktions- og værkstedsplanlægningen. Det er sådan et system vi efterhånden har fået arbejdet os frem til.

Systemet Vi arbejder hele tiden med deltagernes faglige, personlige, og sociale kompetencer, som udvikler sig i en dynamisk proces der ikke kan adskilles2). Den sammenhæng er vi os meget bevidste, så selvom vores dokumentationssystem analytisk adskiller kompetencerne, så er det først og fremmest for at kunne lave en overskuelig og forståelig dokumentation. For vi arbejder godt nok med kompetencer, men i forhold til det sociale og personlige, arbejder vi med mere end det. Vi arbejder med identitet, med dannelse, med opdragelse eller hvad man nu vælger at kalde det. Heri indgår de personlige og sociale kompetencer sammen med personlighed og social baggrund i et tæt sammenvævet mønster. Og hvor man i forhold til de faglige kompetencer rimeligt enkelt kan vurdere kvaliteten på en skala enhver fagmand kan forstå, så skal det personlige og sociale altid ses i en individuel og kontekstuel ramme. Systemet skal derfor sikre at der arbejdes systematisk med alle kompetencefelter, men i forhold til at dokumentere og kommunikere vurderingerne, er det nødt til at skille dem ad. Opdelingen og argumentationen for den er beskrevet nøjere i afsnittet: Mere om kompetencetavler i Korsør (side 28). 2) Der sker for eksempel det at deltageren på metalværkstedet for første gang lægger en korrekt svejsning, og at lederen af værkstedet derfor giver et klap på skulderen og viser med tommelfingeren i vejret at det bare er super. Deltageren kan på grund af denne situation ikke alene blive bedre til svejsning og åben overfor nye udfordringer indenfor dette felt, men har samtidig fået et positivt indtryk af lederen og arbejdssituationen, og kan dermed være mere åben, samarbejdsvillig mm. Disse forhold vil igen påvirke fremtidig udvikling både fagligt, personligt og socialt.

Systemet består af fire værktøjer og to enkle ritualer, der rimeligt enkelt kan indpasses i produktionen på et hvilket som helst værksted. De fire værktøjer er: 1. Kompetencetavlen og det tilhørende faglige kompetenceark 2. Selvvurderingsspindet med tilhørende spørgeskemaer 3. Dagsordenen for samtaledage 4. En forløbsplan- og bevismodel med tilhørende procedurer Ritualerne er: 1. Morgenmødet, et kort dagligt værkstedsmøde 2. Samtaledagen, en kvartårligt kalenderfastsat begivenhed Der er tale om et sammentænkt og sammenhængende system, og det skal derfor opfattes og forstås samlet. Både værktøjer og ritualer samt brugen af dem er beskrevet nøjere på de følgende sider. Eksemplet tager udgangspunkt i systemet som det anvendes på Korsør ProduktionsHøjskole i 2012. Teksten er undervejs illustreret med billeder fra de forskellige værktøjer, men man kan også se udvalgte eksempler i bilag bagest i dette skrift.

_ __

__ __15 __ /9__20 11 (d __ ato __ )

_ __

__ __

& Je

n nse

6 24/

ApS

6/6

mar (C bejd ) e

Kir pe stin e

(spr Kom og mun , sk ika rif (D t og tion, tale )

Ly Læ ) Ru st til rin Må tine at g lre i (seprøv tte t ny lv) e ny F: sg at læ t er Ly U rig re he Ly st til dvik d Fr st til at em se ko ling/ dr lv mm K ift at e re sk vid at G ab er iv Se : Se e e ite Ke lvs lv t Eg nd tænd stæ Kr en e eg ige nd itis me ne ini ig k ov nin gr tia he H er g omæns tiver d vu St : Se for er sa rder inf tinge /ku Se yre lv nn or mta in Ve lvd tem ko ma ne e sig Se dholdiscipl pera ntro tio le ger e til ne lvk med af in me l/S on enhe og ud nt elvi r tro fra væ va l i d, og nd for rkst lgte sigt ho så ed ge ld nå til r lys slæ ne ma ten re relle d, re alk ma n og pe oh ng rs ol, ler /elle on sto ffe r velige r

er br et ug ud es try so k fo m ud r de ga lta ng ge sp rens un kt eg for ne en al

ldå ed/tåskue edho nd lm op lde od C od ga nh uk Ac : Sa igh ve ed ed rne /Temtio Ku cept m n Ac nne af arbe po ce bli an pt dr jd af ve en e (o e fæ ig/ g D lle s beindgåandr De : K Be t ve om slu ko e me tni mp nin Læ vid rbale mun ng ro ge Op se st på sp ik er mi r) fat og klæ ro at ss tel sk g er se riv dning og ion, af e Det /ud krops (s me se sp prog ko in dd en ro ele diss mpe dteg de g , sk lse ne te r og e em nc de rif t, be ta ne er og sp sk le) ed in r. er sk d

Ta : A Ov ge ns Re erbli ansv varli Mø spek k ar gh for de t sig ed til for B tid om se en giv lv Mo : D (o els Ge tiv elta g an er Ivr nn ation ge ne dr e) Ho igh em /V lse/

Ud Kr vik ea lin tiv g/ (F ite ) t

Læ rin (E g )

jle og so de re cial n om e ne

lvs tæ Initia nd ig (G tiv hed/ )

le tok x es d Må re Rø x mm lse To elæ x åe yd x rst Sk kler ning jd sfo øn x be Vin ing hed Gr x ar gn tig x Te l e be jag Gu nd Nø ge d ta Rø x ån Sp g rin x Bo ing vn øn g Sa ning Gr jd nin Fil ing be l bn ar Gu Sli be d løs x ån Rø x Sp et pp x er Kli et od ing kk x t dn Bu met fol lse x ud Va ings de jn Pla fø en x m m g Sa nin g § 26 Svejs nin g ejs d Tig Sv ejsnin g Rø Ma uesv ing sb ftn Ly g hæ ing j rin tø Op itn rk pn dskæ Po Væ vin & ofiler Ge ler Pr ria og te er af g ial Ma ter gning rbru Ma nlæ efo Pla terial r ma rktøj ve ga Væ op ice rv ge Se nta ce Mo rvi se Bil

top

Ann e

lvk on (H tro ) l

Hvo

atha Jon

ndia

De Pr ltage od uk lse (B tio / n )

pr __ __ __ __

sv ar (A lighe ) d

_ __

fra:

Sela

_ __

fra:

sen Jen

__ te nc __ er __ (n __ av n) __ __ __ __

__ __

d__ w_o_o_ _k_ M__ir_ a_n__ a_th__ Jo__n_ al Met k si M u al Met

Genelv er Vu elle rd r go pe eri rs dt on ng m on lig sS de e og p t lig in ne so r: cial d __ e ko __ __ m __

_ __

_ __ __ __11 _ __1 __ __2/ __11 til: __20 _ __ __ 25__/4 __ __ __ til: __ __ 8 11 _ 9 10 __ 2/__ __ __ 6/__ __ __ __ til: __11 __ 1 20 __ __ 3/__ __ : __ 11__ til __ /4 _ __ 26__ __ __ __ _ __ __ __ fra: __ __ _ _ 20__11 __ __ __ r_ /2__ _ __ __ fo fra: 25__ __ __ __ __ __ __ _ __ til: r): __ __ __ __ _ (e __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ _ __ sted __ __ til: __ __ __ /2__ rk __ __ __ _ __ __ __ __ __ __ __14 Væ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ fra: __ til: __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ a: : __ __ __ fr __ til __ __ __ _ __ __ __ __ __ __ __ __ _ __ __ __ a: __ __ __ fr __ __ __ __ __ _ __ __ __ __ __ __ __ __ _ __ __ __ __ __ fra: __ __ __ __ __ : _ __ til __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ ik: _ __ til: __ __ kt __ __ __ __ __ __ __ __ __ Pra __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ fra: __ __ s: __ __ _ __ __ __ ho __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ fra: __ __ __ __ s: _ __ __ __ __ __ ho __ __ __ __ __ __ øn __ : __ __ __ __ Gr til __ __ __ __ s: l __ __ __ __ __ __ ho __ Gu __ __ __ __ __ løb: __ __ til: d __ __ __ __ s: Rø __ __ __ sfor __ __ ho __ __ __ __ x __ ion __ x __ __ fra: __ at x __ vis __ __ __ e bin __ __ __ __ t __ eb __ __ x glig __ Kom fra: x nc fa __ __ __ lt _ t __ __ te re ing ring ing __ e ke __ : __ ne __ de ør p gn ar __ Ge __ på ng __ af øn m nlæ svur __ __ _ Gr Pla tet g/Re __ ali Ko or): __ iden : __ l __ Kv rydnin rhed g gs __ ke r (f på __ Gu ba Op sik rterin __ ce __ V/ se d øn __ AP dsso ioner r __ en Gr Rø x __ __ ort Affal lat sedle __ l pet tik __ lku sk __ Gu x : Ka jds ma __ be k __ tal kom x et ate hed d __ Ar /m __ x ns Rø er __ And Da gning __ Me lige __ x kk __ g Re si __ n __ Fa g __ __ ing rse struktio __ x -o ve gn __ x øn Di nelkon Te re __ Gr & x Tun Kø __ ik l kn __ Gu te

__ __

ØB

N LA SP

l Gu x

øn

d Rø

øn

__ __ __ __ rer) __ __ slæ __ ted __ rks __ (væ

H D-

__ __

d et er eft til n me er ret e de av ce pg de ug so rodu br ejd licere int at e et er arb mp før kle ko em ren prøv nn ge lv . e en re ge lta r se en før i me igt tet re : De ha ud ge nd ne ali er og lv lta tæ kv mind nd lvs skrev ere n se og de gy onen ka lpe be kti at. n se be vurd ren ka og hjæ Ny fun ult geren velse ge n/ res lta kri . lta d/ ren te til at n og de vet Rø nikke eligt : De sbes dning ltage kend d ve at ejd jle De er i re me opga tek vend et vis er ble : ve dig e an l/ Øv g/arbder tent pgav væ rive en ikk Gu visnin r un pe ejdso selv besk dv den an gave Kom arb er og den ng e nø at s el ikk on desu i ga op øn/ en er reg ati Gr ktion itu kan gere tyd m be n so lta fun ejdss ren ing de sn , me arb ltage de ryd ncen De ere afk t rutin de mpete ere rd len ng r ko vu Ma e ha t og ikk røve afp

Værktøj 1: Kompetencetavle og -ark Alle skolens værksteder har en kompetencetavle, der hænger på værkstedets væg. Den er en matrice hvor de faglige kompetencer står henover, mens samtlige deltagere er nævnt nedover. Hver enkelt deltagers kompetencer markeres med røde, gule og grønne magnetiske brikker.

Tavlen viser altså flere ting: zz Den viser hvilke faglige kompetencer, der kan erhverves på værkstedet. Det er vigtigt at de ikke ses som et pensum, noget alle skal igennem, og det er heller ikke samtlige de kompetencer der hører til værkstedets fag. Det er de kompetencer man kan erhverve ved deltagelse i værkstedets produktioner, når de forekommer. zz Den viser værkstedslederens vurdering af hver enkelt i disse kompetencer. Den enkelte er kun vurderet i det han eller hun har været med til, og en manglende vurdering betyder altså ikke nødvendigvis at man ikke har kompetencen, den har bare ikke været vist i den hidtidige produktion. zz Den viser i et overblik værkstedets samlede sikrede kompetence, og kan derfor samtidig bruges som et planlægningsredskab for værkstedslederen (eller for en vikar). zz Den viser vurderingsskalaen, betydningen af de tre farver (se nærmere i beskrivelsen af kompetencearket på næste side). Tavlens farvebrikker vedligeholdes løbende, fx på morgenmøder, når kompetencer er vist i praksis. Tavlen er et vigtigt kommunikationsmiddel til deltagerne og lederen af værkstedet, til skolens ledelse og til besøgende udefra, og den er et dynamisk værktøj. Når en deltager forlader værkstedet, forsvinder deltageren samtidig fra tavlen. Det faglige kompetenceark har derfor som sin primære funktion at fastholde dette billede for den enkelte når værkstedet eller skolen forlades.

Kompetencebevis

Metal

Jonathan

Faglige kompetencer (for): ________________________________________

1 Køre- og sikkerhedskort se bagsiden af arket 2

Måleteknik & Tegning Tommestok Skydelære Vinkler Tegningsforståelse Nøjagtighed

Rød

Spåntagende bearbejdning Boring Savning Filning Slibning

Rød x x x x

Gul

Spånløs bearbejdning Klippet Bukket Valset Pladeudfoldning

Rød x x

Gul

Grøn x

Sammenføjningsmetoder § 26 Tig Svejsning Mag Svejsning Lysbuesvejsning Ophæftning Popnitning Gevindskæring

Rød x x x x

Gul

Grøn

Materialer & Værktøj Materialer og Profiler Planlægning af materialeforbrug Værktøj

Rød

Serviceopgaver Montage Bilservice

Rød

Gul x x x

x x

Grøn

x Grøn

ser

Bån d

reo

Gul x

Grøn

Gul

Grøn

Søjl ebo r

pud

ser

Dre je

El s

bæ

El h ånd

Run dsa

Kold s

bor

Vin kels lib

er Sto X r

Vin kels lib

em ask ine

er Lil

TIG

CO 2S vejs evæ r

Lig esli b

og Lys bue s

Pla den ible r

vejs .

k Aut oge nsv ejs e X vær

El s

lag sa

Ge ner el

El v ær

X ktøj

Bos chh am me r Bæ nks lib

Sko len sB iler

Gul

Grøn

S. D-Hansen

Rød/ Nybegynder: Deltageren er introduceret til teknikken/funktionen og har selv prøvet at bruge den med et anvendeligt resultat. Gul/ Øvet: Deltageren kan selv udføre enkle arbejdsopgaver efter anvisning/arbejdsbeskrivelse og deltage i mere komplicerede opgaver under vejledning. Grøn/ Kompetent: Deltageren kan selvstændigt gennemføre funktionens arbejdsopgaver i kendte og beskrevne arbejdssituationer og selv være med til at vurdere kvaliteten. Deltageren kan desuden beskrive opgaven og hjælpe mindre rutinerede deltagere i gang Manglende afkrydsning betyder ikke nødvendigvis at deltageren ikke har kompetencen, men som regel at den ikke er blevet afprøvet og vurderet

tiks av

(værkstedslærer)

em ask X ine

x x

__________________________________________

evi s

gs ikk erh ed sko rt

Rød x

Grøn

pe ten ceb

Kø

Diverse

Gul

x x

Fræ

Rød

Tunnelkonstruktion

Ko m

Me tal

Generelt fagligt Planlægning Kvalitetsvurdering Oprydning/Rengøring APV/sikkerhed Affaldssortering Kalkulationer Arbejdssedler Dansk Regning/matematik

Det ser således ud: Arket består af en overskrift med navn på samt seks grupper af oplysninger: 1. Beståede køre- og sikkerhedskort, beviser som man enten har eller ikke har. (De er ikke en del af kompetencetavlen, men kommer fra andre systemer som fx skolens sikkerhedssystem. De er medtaget her fordi de alligevel er med til at give et samlet overblik over deltagerens faglige kompetencer). 2. De værkstedsfaglige kompetencer. På dette ark er der seks grupper af dem. Det er nøjagtigt de samme grupper og kompetencer som findes på tavlen. Der kan afkrydses hver gang en kompetence vurderes på tavlen. Som minimum skal det ske når der er samtaledag eller når værkstedet forlades. Og det er opbygget så man ikke kan gå baglæns i en kompetence. Har man en gang lært at cykle, så kan man det. 3. En gruppe med generelt faglige kompetencer, som er ens for alle skolens værksteder. De kan principielt bæres med fra værksted til værksted. Kompetencerne i Dansk og Regning/Matematik skal naturligvis ses i en værkstedssammenhæng, men vurderes også generelt. Disse kompetencer vurderes derfor af værkstedsleder og vejleder i forening. 4. Alle værksteder har på tavlen og på arket mulighed for at tilføje kompetencer, typisk i forbindelse med særlige produktioner, der forekommer en enkelt gang eller meget sjældent. (fx sejlsyning på Træ & Sejl. De sejl skulle helst holde i mange år, så produktionen gentages måske først om lang, lang tid). 5. En underskrift fra leder af værkstedet der sættes når værkstedet forlades (værkstedsskift/udslusning). 6. Og en beskrivelse af hvad de tre niveauer i skalaen står for. Kompetencer uden farvemarkering og uden krydser er ikke vurderede, fordi deltageren ikke har prøvet dem på værkstedet.

Arket skal kunne bringes videre med i uddannelses- eller arbejdslivet. Det er derfor vigtigt at deltagerne vurderes efter samme skala og at værkstedslederen ved sin underskrift står inde for den faglige vurdering på arket. Arket, det faglige kompetencebevis er en del af forløbsplanen og dermed deltagerens ejendom. Tavle og ark er opbygget efter samme principper på alle skolens værksteder, uanset værkstedets art. Udover at de faglige kompetencer naturligvis er nogle forskellige fra værksted til værksted (mens de generelle faglige er ens), så er de mulige køre- og sikkerhedskort også forskellige. På Pædagogværkstedet kan man fx se om der er indhentet børneattest.

Værktøj 2: Selvvurderingsspindet Edderkoppespindet med tilhørende spørgeskemaer er et værktøj der bruges på samtaledagene som et udgangspunkt for snakken om de personlige og sociale kompetencer. Der er tale om et selvvurderingsværktøj, et forsøg på at tegne en personlig profil af deltagerne. Edderkoppespind er ikke en del af forløbsplanen og ikke en del af dokumentationen. Derimod skrives eventuelle konklusioner af snakken om de personlige og sociale kompetencer verbalt ind i forløbsplanen. Der skiftes mellem fire forskellige spørgeskemaer, der så vidt muligt tager udgangspunkt i konkrete spørgsmål fra skolens dagligliv. Spørgsmålene ser fx ud som på næste side. Svarene gives så ærligt som muligt, skemaet er som sagt en selvvurdering, og det gælder ikke om at score højt, men om at få et vellignende billede. De små tal fra svarene sættes ind i et svarskema og tælles sammen der, og resultaterne tegnes ind i spindet, hvor man vurderer sig selv i forhold til 8 personlige og sociale parametre.

mer

m a, Midso m e k s r d, Sva

gsSpin urderin

SelvV

A ål 1 Spørgsm ål 9 m s Spørg l 19 å m Spørgs l 22 å Spørgsm l 30 å Spørgsm lt Aia B smål 5 g r ø p S ål 11 Spørgsm ål 25 Spørgsm ål 36 Spørgsm ål 38 Spørgsm ål 42 Spørgsm B i alt

C ål 7 g Spør sm ål 14 Spørgsm ål 17 Spørgsm l 21 pørgsmå

Point

E ål 10 Spørgsm ål 12 m Spørgs ål 24 Spørgsm ål 29 Spørgsm ål 37 Spørgsm E i alt

Point

2 1 2 1 0 6

F ål 4 g r ø Sp sm ål 16 Spørgsm ål 26 Spørgsm ål 39 Spørgsm ål 41 Spørgsm F i alt

Point

2 1 0 1 1 0 5 Point

1 2 0 2 2

G ål 2 g Spør sm ål 6 Spørgsm ål 13 Spørgsm ål 32 Spørgsm ål 34 m Spørgs a G i lt

0 2 1 1 1 5 Point

0 1 0 1 0 2 Point

1 2 0 0 1 4

Poi

int

SelvVurderingsSpind, Spørgeskema, Midsommer

Afkryds uden at spekulere for meget og så ærligt som muligt det bedste svar til hvert spørgsmål på begge sider af papiret. Det gælder i den sidste ende ikke om at få det "bedste resultat", for det findes ikke. Det gælder om at få det resultat der ligner en selv bedst.

1 Jeg møder til tiden

Næsten hver dag (2)

Som regel (1)

Nogle dage (0)

2 Jeg skal være gode venner med de andre på værkstedet 3 Jeg forstår hvad læreren siger

Hele tiden (0)

Helst (1)

Ikke nødvendigvis (2)

Næsten altid (2)

Mange gange (1)

Meget sjældent (0)

4 Rutinearbejde generer mig ikke

Jo, meget (2)

Nej, slet ikke (0)

Det er ikke min livret (1)

5 Jeg gør mig umage med mit arbejde

Ret tit (1)

Altid (2)

Sjældent (0)

6 Jeg skal selv kunne se et formål med det jeg laver på værkstedet 7 Jeg gør mig umage med at havde det godt sammen med de andre 8 Jeg kan godt give en ny deltager en rundvisning på skolen 9 Jeg har pjækkedage

Næ, det er ligegyldigt (0)

Jo, det er vigtigt (2)

Det er da rart nok (1)

Ja (1)

Nej (0)

Ikke så gerne (1)

Slet ikke (0)

Jo, sagtens (2)

Nej, aldrig (2)

Ret sjældent (1)

Lidt for mange (0)

10 Jeg melder mig frivilligt til nye opgaver 11 Jeg vil gerne tjene (og fortjene) mine egne penge 12 Jeg er på værkstedet for at lære noget 13 Det vi laver skal være i orden, og det er . . . 14 Jeg vil gerne hjælpe de andre på værkstedet 15 Jeg bruger sms (hvis jeg må, altså)

Tit (2)

Sjældent (1)

Aldrig (0)

Næ (0)

Jo (1)

Helt sikkert (2)

Næ (0)

Jo, blandt andet (1)

Skolens ansvar (0)

Mit ansvar (2)

Vores fælles ansvar (1)

Hvis jeg skal (1)

Meget gerne (2)

Helst ikke (0)

Meget gerne (2)

Ikke ret tit (1)

Aldrig (0)

16 Jeg vil gerne arbejde med produktudvikling 17 De andre på værkstedet er gode til at hjælpe mig når der er brug for det 18 Hvis jeg skal skrive et brev eller en ansøgning, er det 19 Jeg gør hvad jeg kan for at blive færdig med mine opgaver til tiden 20 Jeg afbryder andre

Helst ikke (0)

Hele tiden (2)

Nogle gange (1)

Ja (1)

Nej (0)

Nemt (2)

Ret svært (0)

Lidt besværligt (1)

Altid (2)

Af og til (1)

Det er ikke vigtigt (0)

Ofte (0)

Af og til (1)

Næsten aldrig (2)

21 Jeg vil løse mine opgaver alene

Helst (0)

Helst ikke (2)

Det er lige meget (1)

22 At værkstedet er pænt og ordentligt er 23 Hvis arbejdet driller, smider jeg det fra mig 24 Jeg kan altid blive bedre til arbejdet, så det prøver jeg at blive

Meget vigtigt (2)

Meget rart (1)

Ligegyldigt (0)

Tit (0)

Aldrig (2)

Af og til (1)

Ja (1)

Nej (0)

SelvVurderingsSpind

Generelle personlige og sociale kompetencer Hvor godt mon det ligner:

Anne Kirstine

15/9 2011 ________________________________ pr ____________ (navn)

Selvkontrol (H)

(dato)

Ansvarlighed (A)

Deltagelse/ Produktion (B)

Selvstændighed/ Initiativ (G)

Udvikling/ Kreativitet (F)

Samarbejde (C)

Læring (E)

A: Ansvarlighed

Tage ansvar for sig selv (og andre) Overblik Respekt for omgivelserne Møde til tiden

B: Deltagelse/Produktion

Motivation/Vedholdenhed/Tempo Gennemskue opgaverne Ivrighed/tålmodighed Holdånd

C: Samarbejde

Kommunikation, (sprog, skrift og tale) (D)

E: Læring

Lyst til at prøve nyt Rutine i (selv) at lære Målrettet nysgerrighed

F: Udvikling/Kreativitet

Lyst til at komme videre Lyst til selv at skabe Fremdrift

G: Selvstændighed

Accept af andre (og andre meninger) Kunne blive enig/indgå kompromisser Accept af fælles beslutninger

Selvstændige initiativer Kende egne grænser/kunne sige til og fra Egen mening om tingene Kritisk over for informationer

D: Kommunikation, (sprog, skrift, tale)

H: Selvkontrol/Selvindsigt

Det verbale sprog og kropssprog Bevidst påklædning/udseende Læse og skrive Opfattelse af meddelelser og beskeder

Styre temperament Selvdisciplin Vedholdenhed, også når lysten mangler Selvkontrol i forhold til mad, alkohol, stoffer

Det indtegnede spind er et udtryk for deltagerens egne vurderinger af udvalgte generelle personlige og sociale kompetencer og skal bruges som udgangspunkt for en samtale med værkstedslæreren og/eller vejlederen om netop disse emner.

Det er groft sagt 4 personlige parametre: (E) Læringskompetence (F) Udviklingskompetence/Kreativitet (G) Selvstændighed (H) Selvkontrol/Selvindsigt og 4 sociale: (A) Ansvarlighed (B) Deltagelse/Produktion (C) Samarbejdskompetence (D) Kommunikationskompetence (sprog, skrift, tale mv) Man kunne også groft betegne den øverste halvdel (G,H,A,B) som mere indadvendte personlighedstræk, mens nederste halvdel (C,D,E,F) er mere udadvendte og tillærte kompetencer. Men det er kun et udgangspunkt for en samtale, ikke mere. Det er slet ikke et mål at alle skal score max (dvs 9) på alle 8 akser. Et godt spind er et spind hvor både lærer og deltager kan genkende billedet. Spindet er deltagerens egen opfattelse på dagen, det er ikke en dokumentation af hvordan han eller hun er. Spindet er ikke en del af forløbsplanen og ikke en del af skolens dokumentation. Spindet skal ikke først og fremmest bruges til at identificere “mangler”. Al erfaring viser at man kommer længst i en fremadrettet samtale ved at tage udgangspunkt i styrkesiderne. Og hvis man analyserer resultatet i forhold til spørgeskemaet og svarene på spørgsmålene, skal man passe meget på ikke at opfatte spørgeskemaet som handlingsanvisende. Der indgår kun fire - fem spørgsmål i hver akse, og det kunne have været nogle andre (og er nogle andre næste gang). Det kan derfor være godt at lægge både spørgsmål og svar helt væk og kun se på spindet til selve samtalen3). 3) Hvis man så efterfølgende synes at nogle spørgsmål og svar har givet et forvrænget billede af deltageren, hvis hverken lærer eller deltager kan genkende billedet, skal det bruges til at justere spørgeskemaet, ikke deltagerens adfærd.

Anne Kirstine Pedersen

Pædagog

Faktaboks

Siden 9/8 2011 (frem til 7/9 2011)

Fravær i alt Dage med slinger (Dage med sygdom/fravær i forhold til samlede antal dage) Dage i praktik

7,99 % 11,90 % 15 dage

Sygdom Kortvarig udeblivelse

Dagsorden for samtale 15/9 2011 klokken: 11:00

7,29% 0,69 %

(forb 10:30)

1 Arbejdet på værkstedet – Faglige kompetencer

Ajourfør forløbsplanen med sikkerhedskort og faglige kompetencer Gør status ift dansk, matematik etc.

Hvad er da de faglige mål for den næste periode ?

2 Personlige og sociale kompetencer

med udgangspunkt i faktaboksen ovenfor og selvvurderingsspindet, som blev lavet ved hjælp af spørgeskemaet.

Hvad er de personlige og sociale mål for næste periode ? 3 Opsamling og fremadrettet snak Hvad fandt vi ud af du var god til ?

Hvilke ansvarsområder har du haft ? Er der brug for en ændret indsats ift dansk, matematik etc – på værkstedet – på et hold ?

Hvor langt er vi med aftalerne fra sidste samtale ?

I forhold til hvad vi skrev i forløbsplanen dengang.

Hvad skal der skrives i forløbsplanen ?

Hvad gør vi konkret og i praksis for at nå målene ?

Hvornår forlader du skolen. Og til hvad ? Hvad er undersøgt og hvad mangler at blive undersøgt ? Er der taget stilling til kombinationsforløb ? Skal du skifte værksted ? Skal du i praktik ? Skal du have nye ansvarsområder ? Har du fået nyt telefonnr siden sidst ?

Værktøj 3: Dagsordenen Dagsordenen, der bruges ved samtaledagene og udleveres til deltagerne et par dage før samtaledagen, indeholder nogle statistiske fakta om fravær mv og tre hovedpunkter for samtalen. De tre hovedpunkter skal man igennem, ikke nødvendigvis i den rækkefølge, og heller ikke altid med samme vægt på alle punkter. Det afhænger til enhver tid af den enkelte deltagers konkrete situation. Faktaboksen indeholder statistikoplysninger fra tidsregistreringssystemet fra foregående samtale og frem til i dag beregnet i procent. Det særlige begreb “slingerdage” tæller de dage hvor der forekommer fravær, uanset om det kun er en halv time eller hele dagen. Man får på den måde også fat om dem, der meget ofte kommer en smule for sent, selvom det i procent ikke bliver til så meget. Underpunkterne skal ikke slavisk gennemgås, de skal fungere som inspiration til samtalen om det enkelte hovedpunkt. Aftalerne fra samtaledagen dokumenteres i forløbsplanen. Det er meget bevidst at redskabet her er kaldt en “Dagsorden”. Det understreger samtalens mødekarakter.

FORLØBSPLAN

Jonathan Mirkwood

for ___________________________________________________

Værksted(er):

Metal Musik ___________________________________ Metal ___________________________________ ___________________________________

___________________________________

fra: __________ til: ___________ 6/9 10 2/1 11 fra: __________ til: ___________ 3/1 2011 25/4 2011

26/4 11 2/8 11 fra: __________ til: ___________ fra: __________ til: ___________

Praktik:

Jensen & Jensen ApS

hos: _______________________________

14/2 25/2 2011 fra: __________ til: ___________

hos: _______________________________

fra: __________ til: ___________

hos: _______________________________

fra: __________ til: ___________

hos: _______________________________

fra: __________ til: ___________

Kombinationsforløb:

Selandia

6/6

24/6

på: ________________________________

fra: __________ til: ___________

på: ________________________________

fra: __________ til: ___________

Andet: ___________________________________

fra: __________ til: ___________

___________________________________

fra: __________ til: ___________

Værktøj 4: Skolebevis og forløbsplan Når en deltager udsluses udleveres et produktionsskolebevis i det pap-omslag, der er udviklet af produktionsskoleforeningen. Omslaget indeholder selve beviset med skolens samlede underskrift. Her henvises til de yderligere dokumenter, nemlig det nøgne forløb (værksteder, praktikophold og kombinationsforløb med datoer) fra forløbsplanen og de faglige kompetencebeviser (et pr værksted man har gået på). Det er derfor vigtigt at disse dokumenter vedligeholdes løbende i forbindelse med værkstedsskift, praktik og kombinationsforløb. Ved værkstedsskift bør både afgivende og modtagende værkstedsleder lige kontrollere forløbsplanen, er der noget der skal noteres, et fagligt kompetencebevis der skal ajourføres (inden deltageren forsvinder fra værkstedets tavle) og underskrives. Udover bevisomslaget med indhold, udleveres den røde portefoliemappe, hvor de resterende ark fra forløbsplanen ligger. Inden udleveringen tages en kopi af hele forløbsplanen (incl faglige kompetencebeviser) til arkivet. Denne kopi er til brug på produktionsskolen og udleveres ikke uden deltagerens godkendelse til andre. Der findes en “Hvem gør hvad hvornår” beskrivelse af hele papirgangen med en forløbsplan. Den nyeste og gældende kan altid findes sammen med forløbsplanblanketter på nettet i skolens personalehåndbog.

Ritual 1: Morgenmødet Værkstedet starter dagens arbejde med et morgenmøde, principielt med følgende dagsorden som skabelon: 1. Er vi her alle i dag? Hvis ikke, hvad så? Telefon? Kammerat ud på besøg? Eller skal den sendes videre til vejleder eller . . . Arbejdssedlerne udfyldes af deltagerne. Når lønperioden er slut skal de gennemregnes og underskrives (og afsted til kontoret) Hvem skriver på tavlen? 2. Sniksnak om alt mellem himmel og jord 3. Postmappen Fakturaer gennemgås og underskrives Ellers noget af fælles interesse Ordrer til færdigmelding/fakturering Nye ordrer 4. Produktionen Nåede vi det nødvendige i går (hvis ikke – hvad gør vi så i dag?) De opgaver der er lagt ud som særlige ansvarsområder – hvordan med dem? Skal der tilføjes/ændres kompetencer på tavlen Opgaverne i dag/hvem laver hvad sammen med hvem Det ser måske lidt mere voldsomt ud end det i virkeligheden er. Punkt 1 og punkt 4 vil man under alle omstændigheder forholde sig til ved arbejdsdagens begyndelse. Og hvis det på visse værksteder passer bedre at tage punkt 2 og 3 senere på formiddagen (fx i forbindelse med en formiddagskaffepause), er det naturligvis i orden. Det væsentlige er at man dagligt når at berøre alle fire punkter, og at deltagerne på den måde inddrages i alle processer, også de administrative. Er der så fakturaer der skal efterregnes grundigt, kalkulation af nye ordrer eller andre papirer der skal udfyldes, skal det ikke foregå i plenum på mødet. Her kan jobbet gå videre til en værkstedssekretær (sammen med værkstedslederen, eller af og til måske værkstedslederen alene), og resultatet kan præsenteres på næste morgenmøde.

Når man får indarbejdet en rutine og et tempo i forhold til arbejdssedler, postmappe og produktionsplanlægning, skal der ikke forklares en masse undervejs. Nye deltagere inddrages efterhånden i processen, og et morgenmøde varer ikke nødvendigvis mere end 10 - 15 minutter.

Ritual 2: Samtaledagen Der afholdes samtaledage fire gange om året. Hvilke uger de skal lægges på fastsættes i årsplanen. Værkstedslederen og den tilknyttede vejleder aftaler datoen. Og uanset hvor upraktisk det måtte se ud på kalenderen, aflyses samtaledagene ikke. Der planlægges typisk med ½ times forberedelse og ½ times samtale pr deltager. Hvorvidt der samtidig er produktion på værkstedet afhænger af både værkstedstype og øjeblikkets opgaver. Men det skal sikres at der er ro til samtalerne. Der må ikke være forstyrrelser. Det foretrækkes at samtalerne afholdes i værkstedets normale samlingslokale, hvor kompetencetavlen hænger. Værkstedslederen fører samtalen. Vejlederen har dels ansvaret for at aftalerne skrives ind i forløbsplanen, dels for at man når de tre dagsordenspunkter på den halve time. Vejlederen inddrages desuden i spørgsmål om uddannelsesvalg, SU, kørselsgodtgørelse mv. For deltagere under 18 år inviteres forældrene med, men det er den unge samtalen føres med. Det skal understreges (måske også forinden overfor deltagerne), at samtaledagen ikke er beregnet på aflevering af akkumulerede skideballer. Målet er klart at man med udgangspunkt i hvor langt man er nået fagligt, socialt og personligt planlægger hvad der nu skal ske, både videre frem på værkstedet og efter værkstedet forlades. Det skal være et rimeligt kort (som sagt typisk ½ time) og effektivt møde. Hvis det viser sig at der er brug for uddybende snak, måske med inddragelse af andre parter fra skolen eller udefra, lægges den typisk udenfor samtaledagen. Al erfaring viser at der er et godt fremmøde til sådanne dage. Men skulle der være deltagere der af en eller anden grund ikke kan deltage (alvorlig sygdom, udlandsophold eller lignende) gennemføres samtalen hurtigst muligt efterfølgende. Redskaberne, beskrevet ovenfor udsendes inden samtaledagene. Udover notaterne i forløbsplanen, opsamles desuden alle ønsker om udslusning og værkstedsskift, og de overdrages umiddelbart efter til den ansvarlige for værkstedsfordeling. Det kan gøres rimeligt uformelt på en seddel eller en mail.

Afslutning Det er systemet, som det anvendes nu på Korsør ProduktionsHøjskole. Og med al den vægt der her lægges på de faglige kompetencer, kunne man tro at vi mener at de faglige kompetencer er det vigtigste på en produktionsskole. Men det er bestemt ikke tilfældet. Vores fokus er naturligvis den samlede personlige, sociale og faglige udvikling. Når vi lægger så meget vægt på de tavler, skyldes det at det faglige og den nødvendige produktion er vores væsentligste undervisningsmiddel, og at både fremstillingen af reelt brugbare produkter og tydelig dokumentation af en faglig udvikling er væsentlige værktøjer i vores personlighedsdannelse. Tingene hænger uløseligt sammen. Men de skal dokumenteres forskelligt. En yderligere udbygning af disse synspunkter kan læses i afsnittet “Mere om kompetencetavler i Korsør”. Intet system er endeligt, og dette system er også i løbende udvikling. Men de grundlæggende principper har været de samme i adskillige år. Systemet virker.

Mere om kompetencetavler i Korsør Dette afsnit er en udbygning af afsnittet om Synlig KompetenceVurdering og dets beskrivelser af synlig vurdering af deltagernes faglige kompetencer på store tavler. For at forstå at det netop er den opbygning og at det er de faglige/håndværksmæssige kompetencer der dokumenteres her på den måde, er man nødt til at se på produktionspædagogikken som den bedrives på et produktionsskoleværksted og på de kompetencebegreber og -mål man må betjene sig af her. Og man må også se på det samlede kompetenceudviklings- og -vurderingsværktøj, som disse tavler indgår i.

Produktionspædagogikken på et værksted På produktionsskoleværkstedet er det væsentligste undervisningsmiddel deltagelse i reel produktion. Aktiviteten henter i samme grad mening i både lærings- og produktionssiden. Produktionen er ikke et mål i sig selv, den er et middel. Og hvis den ikke samtidig betragtes som et mål, fungerer den ikke som middel. Men selvom, eller endda snarere fordi, produktion og skole således skal ses som to sider af samme sag, kan det være frugtbart at beskrive de to sider hver for sig, så længe man blot har den gensidige afhængighed for øje. Opdelingen er udelukkende analytisk, det er en og samme praksis der betragtes, bare fra to forskellige synsvinkler. Produktionssiden er siden der tydeligst giver mening her og nu, nødvendigheden. Den båd man bygger skal holde vand, ellers drukner passagererne, den mad man laver skal være både velsmagende og nærende, for nogle skal spise den og ernæres af den mens den stadig er varm, osv. Der ligger i accepten af det færdige produkt en anerkendelse af den enkelte deltagers betydning. Det forudsætter naturligvis at deltageren har erkendt og accepteret betydningen af det færdige produkt. Og det forudsætter at produktet er kvalitetsmæssigt og håndværksmæssigt i orden. Produktionssiden betoner på alle værksteder det håndværksmæssige. Og her ses håndværk og praksis i ethvert fag, ikke bare i hammer og søm, men også i debet og kredit, el-guitar og kostumering osv.

Læreren skal være den bedste håndværker i flokken og hente sin primære autoritet derfra. Og ved at arbejde med4) vise at produktionen er vigtig nok. Læreren stiller sig hermed til rådighed, både som faglig og personlig rollemodel. Uanset om deltageren skal fortsætte i faget eller ej, så er den generelle faglighed/ professionalisme, at produktet er kvalitetsmæssigt i orden, at lønnen ikke bare er tjent, men velfortjent, en væsentlig identitetsdannende byggesten. Og det er fra denne håndværksmæssige side kompetencetavlen henter sproget til sin oversigt over opnåelige faglige kompetencer. Det er herfra faget, at tavlen henter den virkelighed som skalaen (rød/gul/grøn) sættes i relation til. Og det er blandt andet ved vurderingen af den enkelte deltager i faglige delkompetencer der tilbydes medlemskab i den faglige identitet5) allerede mens man er nybegynder i nogle enkelte af dem. Vi kan noget her, og vi er så stolte af det at vi hænger det op på væggen til almindelig beskuelse. Det er samtidig den reelle produktion der styrer hvilke delkompetencer der kan opnås hvornår. Rækkefølgen af de faglige delkompetencer på tavlen er ikke givet af et pensum, en abstrakt udtænkt læringsmæssig progression. Udvalg, gruppering og rækkefølge er styret af fagets selvbeskrivelse og af værkstedets normale produktion6). Kompetencerne danner ikke en trappe man kan stige op ad, men et klaviatur hvorpå der kan spilles et antal individuelle melodier, der passer til lejligheden. Skolesiden af værkstedet er lige så væsentlig. Der er en grund til at man etablerer produktionen i en skolesammenhæng. Det skyldes ikke alene at deltagerne endnu ikke er i stand til at tjene deres egen løn ved deltagelsen, for det problem kunne løses (og bliver både på produktionsskoler og andre steder løst) ved en særlig lav aflønning af de unge mennesker. Den reelle grund er at produktionen, samtidig med at den stadig skal være reel og nødvendig og give mening i en produktionsmæssig og endda kommerciel sammenhæng, også skal give mening i skolesammenhængen.

4) Alle skal ikke nødvendigvis lave det samme, men lærerens aktivitet på den front skal være en almindeligt accepteret del af værkstedets produktion.

5) Sammen med arbejdstøj, fagligt sprog etc. 6) Det betyder at når produktionen med tiden skifter, så skal tavlens kompetenceoversigt sandsynligvis revideres.

Når et værksted vurderes skal man ikke bare vurdere produkterne og evt bundlinjen, man skal samtidig vurdere kompetenceudviklingen. Rykker deltagerne fagligt, socialt og personligt7). Produktionen er ikke valgt og planlagt ud fra kommercielle kriterier alene, men også på baggrund af de pædagogiske muligheder8). Og lærerne er ikke udelukkende ansat fordi de er gode håndværkere, men også fordi de kan se mulighederne i de unge og tror på at de kan lære noget. Det er fra skolesiden tavlen henter dynamikken, at kompetencerne vises ved magnetiske brikker der kan flyttes, at værkstedets besætning hele tiden let kan ændres når nogle forlader det og andre kommer til. Og det er skolesiden der tilsiger at det er i orden at være nybegynder, at den perifere deltagelse er legitim, men at der forventes en faglig udvikling. For nogle unge9) har denne dobbelte meningsdanner (produktion og skole) vist sig at være en effektiv vej til videre uddannelse, dannelse, identitetsopbygning etc. Fordi der er nødvendighed. Fordi der er anerkendelse. Fordi det er konkret. Fordi der samtidig er nogle valgmuligheder (forskellige værksteder med forskellige fag og forskellige lærere). Og fordi de her både bliver betragtet som ”arbejdskraft” (dvs nødvendige) og som ”elever” (dvs med potentiale i alle dimensioner). For de fleste deltagere kan dette være vejen (tilbage) ind i det ordinære uddannelsessystem. For enkelte er det den bedste vej gennem hele uddannelsen.

7) I en produktionsskolekontekst skal disse tre begreber/synsvinkler i deltageren normalt betragtes som tre sammenvævede størrelser. Udviklingen viser sig nødvendigvis ikke samtidig i alle synsvinkler, men det er problematisk hvis man accepterer en generelt manglende udvikling fagligt på baggrund af stærk personlig udvikling. Eller omvendt. Hvis ikke udviklingen over tid kan belyses fra alle tre sider, er det et symptom på at værkstedet måske er det forkerte opholdssted, og at denne deltager kunne have mere gavn af et andet værksted eller et helt andet tilbud.

8) Her kan balancen af og til være svær. For det betyder at man ikke bare skal automatisere gode arbejdsopgaver. Men man skal på den anden side heller ikke molboagtigt stå og udføre opgaver i hånden som i alle andre sammenhænge landet over udføres fornuftigt på maskine. Valget skal både produktionsmæssigt/salgsmæssigt og pædagogisk give mening.

9) Den danske lovgivning definerer dem som unge der ikke har og ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en (traditionel) ungdomsuddannelse. Praksis viser at det dækker over et bredt felt af unge, der af mange forskellige grunde (ofte i kombination), er havnet i denne kategori. Nogle har såkaldt boglige/skolefaglige problemer, der både kan skyldes manglende intellektuelle færdigheder og mangelfuld eller ukvalificeret skolegang. Nogle har personlige problemer, nogle har endda diagnoser. Nogle har sociale problemer, nogle er rent bogstaveligt uopdragne. Nogle er bare generelt uafklarede om erhvervsvalg. Og praksis viser desuden at netop en differentieret årsagssammensætning kan være en styrke i værkstedet og produktionspædagogikken.

Givet at man har et således beskrevet produktionsskoleværksted, er produktionen og værkstedet ikke alene et undervisningsmiddel, den og det fungerer samtidig som et “måleapparat”, en vurderingskontekst. I den måling/vurdering ser vi deltagerens samlede (relevante) kompetence som deltagerens evne til at indgå produktivt i et praksisfællesskab. Og på den baggrund vil vi gerne vedkende os en vurdering af om vi tror på at deltageren vil kunne indgå produktivt i et defineret praksisfællesskab10). Denne vurdering ses i virkeligheden i de anbefalinger og udslusningsbestræbelser den unge bliver tilbudt. Og den bliver givet verbalt i udtalelser, mundtligt/telefonisk eller på skrift, når vi en sjælden gang bliver bedt om det af deltageren. Men det er naturligvis vigtigt at vi her taler om et defineret praksisfællesskab11). I den vurdering indgår de faglige kompetencer fra tavlen, der efterfølgende noteres og huskes på et fagligt kompetenceark. Men der indgår også en vurdering af mere personlige og sociale parametre. Og disse parametre vises meget bevidst ikke på tavlen.

Det personlige og sociale er ikke med på tavlen Om det personlige og sociale arbejder vi ikke alene med kompetencer. Vi bearbejder ikke kun hvad de kan, men også hvad de vil, hvad de tør og hvad de mener. Vi arbejder med hele paletten af opdragelse og dannelse12). Den resulterende evne til at indgå i et produktivt praksisfællesskab er en individuel kombination af alle disse parametre, og det er derfor misvisende at forsøge at give generelle objektive digitaliserede vurderinger af enkelte elementer. Her ville kompetencetavlen, med sine rimeligt præcise vurderinger af delkompetencer, være et alt for upræcist redskab til at indfange og viderekommunikere det vi taler om og arbejder med. Når det gælder faglige kompetencer er det, i hvert fald indenfor et fag13), rimeligt veldefineret hvad den enkelte delkompetence står for. 10) og dette praksisfællesskab er ikke nødvendigvis et produktionsfællesskab. Det kan sagtens være uddannelsesfællesskaber af enhver art.

11) Hvis vi om en deltager siger at vedkommende nu er klar til at påbegynde en SoSu-uddannelse og indgå i de fællesskaber, har vi ikke vurderet kompetencerne i forhold til for eksempel deltagelse i en ubådsbesætning eller strygergruppen i Berlinerfilharmonikerne. Og i den forbindelse er det ikke alene de faglige kompetencer der er i spil, men også den personlige og sociale side af sagen.

12) Personlige og sociale kompetencer er også evnen til at udnytte de produktive personlige træk (og omgå de uproduktive). Strategier til at leve med sig selv som man er. Fra sådan et synspunkt er de nødvendige kompetencer for at kunne indgå i et praksisfællesskab så forskellige, at det er umuligt at bedømme dem enkeltvis på en kollektiv skala.

13) Dette gælder i hvert fald indenfor landets grænser. I forhold til andre lande, hvor fag defineres anderledes, er det ikke sikkert at præmissen holder.

Og den kontekst kompetencen skal ses i (faget) er givet. Hvis man lige så veldefineret skulle udtale sig om personlige og sociale kompetencer på en digitaliseret skala, skal der udarbejdes og ikke mindst læses så mange beskrivelser af delkompetencer og kompetencemål, at vellykket kommunikation er usandsynlig14). Tavlen med de faglige kompetencer er naturligvis en indikation af personlige og sociale parametre. Vi kan ikke give Brian en vurdering i at TIG svejse, hvis vi ikke har set ham gøre det. Så har han en vurdering betyder det at han er kommet, han har lavet noget og han har endda lavet noget han fik besked på at lave. Og har vi vurderet flere kompetencer og er vurderingen god, så er det nok også sket mere end en gang at Brian har bidraget produktivt i praksisfællesskabet. Men her kan tavlen ikke stå alene. For hvis Brian kun bidrager så længe der er en lærer indenfor synsvidde, så skal der måske også arbejdes med hans ansvarlighed og hans evne til at holde fokus. Og selvom netop det nødvendige arbejde er en glimrende anledning til at arbejde med de sider og til at vurdere dem, så skal vurderingen være noget mere nuanceret end en måling på en skala. Man kunne lidt flabet påstå at faglige kompetencer kræver en faglig vurdering i en fagligt defineret kontekst mens personlige kompetencer kræver en personlig vurdering i en personlig relation, men det betyder ikke at man ikke kan og skal arbejde professionelt og systematisk med de personlige og sociale sider. Disse sider har lige så stor betydning for praksisfællesskabet og produktionen som de faglige, og de har dermed betydning for både produktions15)- og skolesiden i processen. Tavlerne har deres klare styrke og funktion, men de skal ses i sammenhæng med resten af det system af værktøjer der bruges i den samlede vurdering. Vi vil gerne vurdere de faglige kompetencer på en digital, dvs punktvis skala. Når vi italesætter vurderingen af personlige og sociale aspekter, er vi nødt til at anvende en mere analog tilgang, allerhelst en dialog. Og skematiserede værktøjer i den forbindelse (som fx selvvurderingsskemaet) er udelukkende til internt brug. 14) Det her er ikke altid så ligetil at forklare. Det er muligt i en bestemt sammenhæng at udvikle et begrebsapparat, der kan beskrive en del personlige og sociale aspekter, så der kan tales præcist om dem, fx indenfor psykologien og socialpsykologien. Men selv indenfor disse fag er der så mange skoler og retninger, at der godt nok kan kommunikeres rimeligt præcist indenfor en bestemt skole, men så snart der skal kommunikeres til omverdenen går det galt. Man kunne godt forestille sig at alle værkstedsledere blev efteruddannet indenfor samme socialpsykologiske skole, men deres præcise målinger ville ikke kunne kommunikeres ud uden en tyk manual i hvordan vurderingerne skal læses. Den slags manualer bliver ikke læst, men til gengæld ville man miste en masse glimrende værkstedsledere i processen.

15) Af samme grund arbejdes der også i erhvervslivet med disse parametre ved hjælp af teambuilding, selvudviklingskurser, firmaudflugter etc. Men mens man i erhvervslivet kan blive nødt til at skille sig af med medarbejdere der ikke passer ind personligt og socialt, er uddannelsessystemet nødt til at forholde sig til den ungdom der nu engang er.

Kontakt Korsør ProduktionsHøjskolens medarbejdere er alle med til at udvikle/ vedligeholde systemet. Vedrørende dette, kontakt en af de nedenstående.

Preben Hammer Jensen preben@xor.dk Projektkoordinator

Mie Madsen mie@xor.dk Viceforstander

Gert Møller gert@xor.dk Forstander

Bilagsindex Fagligt kompetencebevis eksempel: Køkken SelvVurderingsSpindet 1 eksempel: Spørgeskema, Midsommer SelvVurderingsSpindet 2 eksempel: Svarskema, Midsommer SelvVurderingsSpindet 3 eksempel: Oversigts cirkel Dagsorden Produktionsskole Kompetencebevis Den Nøgne Forløbsplan

Kompetencebevis

Køkken

Sanne pjorm

Faglige kompetencer (for): ______________________________________ Køre- og sikkerhedskort se bagsiden af arket Værktøj/Maskiner Madlavning Rengøring Kasseapparat/Opgørelse Computer

Rød

Rengøringsområder Kontorer/teorilokaler Toilet/Bad Gangarealer Kantine Vinduer Depot Grøntrum Køkken Køkken maskiner Grydeopvask Opvaskeområdet Køleskabe/Frysere Kafferum

Rød

Planlægning og styring Menuplan Varebestilling/Indkøb Varemodtagelse/kontrol Gæstebetjening/Servering Klargøring af Kantine

Rød

Egenkontrol

Rød

Gennemgang af program Logbog/Personlig hygiejne og uddannelse Logbog/modtagekontrol Logbog/Køle- fryseopbevaring Logbog/Opvarmning Logbog/Nedkøling Checkskema Rengøring Madlavning Varm Kød Fisk Vegetar

x x

Gul

x x x

Grøn

x x

Gul

Grøn

Madlavning Kold Smørrebrød Sandwich Pålægsanretninger Salater

Rød

Bagværk og Dessert Brød Kager Dessert

Rød

Gul

Grøn

Generelt fagligt Planlægning Kvalitetsvurdering Oprydning/Rengøring APV/sikkerhed Affaldssortering Kalkulationer Arbejdssedler Dansk Regning/matematik

Rød

Gul

Grøn

Diverse

Rød

Gul x x x

x x

Grøn x

x x

Gul

Grøn

x x

Gul

Grøn

Lene H Nielsen

__________________________________________ (værkstedslærer)

Rød x

Gul x

Grøn

Kompetencebevis

Køkken Køre- og sikkerhedskort: Bjørn Variomixer

Graef Pålægsmaskine

Ovn (varmluft)

Hädlle

Opvaskemiddel

Lime-A-Way

Brilliant Polishfjerner

Toiletrens

Spejlblank

Kalci skumfri

Ekstra rens

Bio afløbsrens

Skolens biler

Generelt el håndværktøj

Wipex desinfektionsservietter

Brun sæbe

SelvVurderingsSpind, Spørgeskema, Midsommer

1 Jeg møder til tiden

Næsten hver dag (2)

Som regel (1)

Nogle dage (0)

2 Jeg skal være gode venner med de andre på værkstedet 3 Jeg forstår hvad læreren siger

Hele tiden (0)

Helst (1)

Ikke nødvendigvis (2)

Næsten altid (2)

Mange gange (1)

Meget sjældent (0)

4 Rutinearbejde generer mig ikke

Jo, meget (2)

Nej, slet ikke (0)

Det er ikke min livret (1)

5 Jeg gør mig umage med mit arbejde

Ret tit (1)

Altid (2)

Sjældent (0)

Næ, det er ligegyldigt (0)

Jo, det er vigtigt (2)

Det er da rart nok (1)

Ja (1)

Nej (0)

Ikke så gerne (1)

Slet ikke (0)

Jo, sagtens (2)

Nej, aldrig (2)

Ret sjældent (1)

Lidt for mange (0)

Tit (2)

Sjældent (1)

Aldrig (0)

Næ (0)

Jo (1)

Helt sikkert (2)

Næ (0)

Jo, blandt andet (1)

Skolens ansvar (0)

Mit ansvar (2)

Vores fælles ansvar (1)

Hvis jeg skal (1)

Meget gerne (2)

Helst ikke (0)

Meget gerne (2)

Ikke ret tit (1)

Aldrig (0)

Helst ikke (0)

Hele tiden (2)

Nogle gange (1)

Ja (1)

Nej (0)

Nemt (2)

Ret svært (0)

Lidt besværligt (1)

Altid (2)

Af og til (1)

Det er ikke vigtigt (0)

Ofte (0)

Af og til (1)

Næsten aldrig (2)

21 Jeg vil løse mine opgaver alene

Helst (0)

Helst ikke (2)

Det er lige meget (1)

22 At værkstedet er pænt og ordentligt er 23 Hvis arbejdet driller, smider jeg det fra mig 24 Jeg kan altid blive bedre til arbejdet, så det prøver jeg at blive

Meget vigtigt (2)

Meget rart (1)

Ligegyldigt (0)

Tit (0)

Aldrig (2)

Af og til (1)

Ja (1)

Nej (0)

25 Jeg vil gerne vide hvad det vi laver på værkstedet skal bruges til 26 Nye løsninger er sjovere end gamle løsninger 27 Jeg tænker før jeg taler

Næ (0)

Jo (1)

Ja (1)

Nej (0)

Altid (2)

Som regel (1)

Sjældent (0)

28 Jeg kan godt tåle kritik fra andre

Uden problemer (2)

Jeg hader det (0)

Det går da an (1)

29 Jeg øver mig på det jeg ikke kan finde ud af 30 Jeg kan selv finde på at rydde op efter de andre på værkstedet 31 Jeg har helt styr på mig selv

Helst ikke (0)

Hele tiden (2)

Af og til (1)

Ja (1)

Nej (0)

Af og til (0)

Som regel (1)

32 Jeg gør som der blir sagt

Altid (0)

Når jeg vil (1)

33 Det er vigtigere hvad man laver end hvem man gør det sammen med 34 Vi skal helst være enige om det hele på værkstedet 35 Jeg bliver forstyrret

Nej (1)

Ja (0)

Nej (1)

Ikke så tit (1)

Nærmest aldrig (2)

36 Jeg kan godt lide mit arbejde

Ja (1)

Nej (0)

37 Jeg vil prøve det nyeste værktøj

Ikke så gerne (0)

Meget gerne (2)

Jeg er ligeglad (1)

38 Jeg arbejder over når der er brug for det 39 Der skal ske noget i mit liv

Selvfølgelig (2)

No way (0)

Jeg kan overtales (1)

Ikke for meget (0)

Nogle gange (1)

Helst hele tiden (2)

40 Jeg kan tage telefonen, selvom den der ringer taler engelsk 41 Jeg synes jeg er lidt af en opfinder

Let nok (1)

Nej (0)

Ja (2)

Nej (0)

42 Vi skal helst have lidt travlt og gang i den 43 Jeg vil gerne vide hvad de andre på værkstedet arbejder med

Af og til (1)

Nej, helst ikke (0)

Ja, da (1)

Næ, hvorfor det (0)

Og overfør svarpoint til de rigtige kasser på svarskemaet.

Aldrig (0)

Lidt for tit (0)

35 36

Jo, hele tiden (2)

42 43

SelvVurderingsSpind, Svarskema, Midsommer A Spørgsmål 1 Spørgsmål 9 Spørgsmål 19 Spørgsmål 22 Spørgsmål 30 A i alt

Point

B Spørgsmål 5 Spørgsmål 11 Spørgsmål 25 Spørgsmål 36 Spørgsmål 38 Spørgsmål 42 B i alt

Point

C Spørgsmål 7 Spørgsmål 14 Spørgsmål 17 Spørgsmål 21 Spørgsmål 28 Spørgsmål 33 Spørgsmål 43 C i alt

Point

D Spørgsmål 3 Spørgsmål 8 Spørgsmål 15 Spørgsmål 18 Spørgsmål 40 D i alt

Point

2 1 2 1 0 6 2 1 0 1 1 0 5 1 2 0 2 2 0 1 8 1 2 2 1 1 6

Til statistik: Værksted

________________________

Måneder på værkstedet ____________

Alder

___________

M/K

_____

E Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål E i alt

10 12 24 29 37

Point

0 2 1 1 1 5

F Spørgsmål 4 Spørgsmål 16 Spørgsmål 26 Spørgsmål 39 Spørgsmål 41 F i alt

Point

G Spørgsmål 2 Spørgsmål 6 Spørgsmål 13 Spørgsmål 32 Spørgsmål 34 G i alt

Point

H Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål H i alt

Point

20 23 27 31 35

0 1 0 1 0 2 1 2 0 0 1 4 2 2 1 1 1 7

Når alle svar er sat ind, tælles point sammen i hver kasse Totalen for hvert bogstav indsættes ud af den rigtige akse på den rød/gul/grønne cirkel (talt indefra og ud) Punkterne forbindes og danner et "spind". Og det blir en del af udgangspunktet for samtalen.

SelvVurderingsSpind

Generelle personlige og sociale kompetencer Hvor godt mon det ligner:

Anne Kirstine

15/9 2011 ________________________________ pr ____________ (navn)

Selvkontrol (H)

(dato)

Ansvarlighed (A)

Deltagelse/ Produktion (B)

Selvstændighed/ Initiativ (G)

Udvikling/ Kreativitet (F)

Samarbejde (C)

Læring (E)

A: Ansvarlighed

Tage ansvar for sig selv (og andre) Overblik Respekt for omgivelserne Møde til tiden

B: Deltagelse/Produktion

Motivation/Vedholdenhed/Tempo Gennemskue opgaverne Ivrighed/tålmodighed Holdånd

C: Samarbejde

Kommunikation, (sprog, skrift og tale) (D)

E: Læring

Lyst til at prøve nyt Rutine i (selv) at lære Målrettet nysgerrighed

F: Udvikling/Kreativitet

Lyst til at komme videre Lyst til selv at skabe Fremdrift

G: Selvstændighed

Accept af andre (og andre meninger) Kunne blive enig/indgå kompromisser Accept af fælles beslutninger

Selvstændige initiativer Kende egne grænser/kunne sige til og fra Egen mening om tingene Kritisk over for informationer

D: Kommunikation, (sprog, skrift, tale)

H: Selvkontrol/Selvindsigt

Det verbale sprog og kropssprog Bevidst påklædning/udseende Læse og skrive Opfattelse af meddelelser og beskeder

Styre temperament Selvdisciplin Vedholdenhed, også når lysten mangler Selvkontrol i forhold til mad, alkohol, stoffer

Anne Kirstine Pedersen

Pædagog

Faktaboks

Siden 9/8 2011 (frem til 7/9 2011)

Fravær i alt Dage med slinger (Dage med sygdom/fravær i forhold til samlede antal dage) Dage i praktik

7,99 % 11,90 % 15 dage

Sygdom Kortvarig udeblivelse

Dagsorden for samtale 15/9 2011 klokken: 11:00

7,29% 0,69 %

(forb 10:30)

1 Arbejdet på værkstedet – Faglige kompetencer

Ajourfør forløbsplanen med sikkerhedskort og faglige kompetencer Gør status ift dansk, matematik etc.

Hvad er da de faglige mål for den næste periode ?

2 Personlige og sociale kompetencer

med udgangspunkt i faktaboksen ovenfor og selvvurderingsspindet, som blev lavet ved hjælp af spørgeskemaet.

Hvad er de personlige og sociale mål for næste periode ? 3 Opsamling og fremadrettet snak Hvad fandt vi ud af du var god til ?

Hvilke ansvarsområder har du haft ? Er der brug for en ændret indsats ift dansk, matematik etc – på værkstedet – på et hold ?

Hvor langt er vi med aftalerne fra sidste samtale ?

I forhold til hvad vi skrev i forløbsplanen dengang.

Hvad skal der skrives i forløbsplanen ?

Hvad gør vi konkret og i praksis for at nå målene ?

Kompetencebevis

Hermed bekræftes at

Jonathan K. Mirkwood har gennemført produktionsskoleophold på Korsør ProduktionsHøjskole

i perioden 06.09.10 til 02.08.11

Brian Møller

______________________ (sign) Der henvises i øvrigt til vedlagte forløbsplanforside samt de(t) faglige kompetencebevis(er)

FORLØBSPLAN

Jonathan Mirkwood

for ___________________________________________________

Værksted(er):

Metal Musik ___________________________________ Metal ___________________________________ ___________________________________

___________________________________

fra: __________ til: ___________ 6/9 10 2/1 11 fra: __________ til: ___________ 3/1 2011 25/4 2011

26/4 11 2/8 11 fra: __________ til: ___________ fra: __________ til: ___________

Praktik:

Jensen & Jensen ApS

hos: _______________________________

14/2 25/2 2011 fra: __________ til: ___________

hos: _______________________________

fra: __________ til: ___________

hos: _______________________________

fra: __________ til: ___________

hos: _______________________________

fra: __________ til: ___________

Kombinationsforløb:

Selandia

6/6

24/6

på: ________________________________

fra: __________ til: ___________

på: ________________________________

fra: __________ til: ___________

Andet: ___________________________________

fra: __________ til: ___________

___________________________________

fra: __________ til: ___________

Korsør ProduktionsHøjskole er en selvejende institution under tilsyn af Undervisningsministeriet. Vi tilbyder et utraditionelt læringsmiljø, hvor målet er faglig og personlig udvikling. Du lærer gennem deltagelse i produktioner, vi tilbyder løbende ind- og udslusning samt individuelle forløb inden for følgende værksteder: Byg & Anlæg, Musik, Metal, Maler, Træ & Sejl, Pædagog, IT Web & Design, Kontor, Køkken & Kantine, Idé & Form, Butik & Service og IT Tryk & Teknik. Du er altid velkommen til at kontakte os på Korsør ProduktionsHøjskole for yderligere information eller aftale om besøg.

Eller besøg os på YouTube!

ISBN 978-87-995137-1-0 Korsør ProduktionsHøjskole -

Norvangen 15 -

4220 Korsør -

Tlf: 45+ 5835 0909 -

Mail: kph@xor.dk -