D
R
E
Y
E
R
Dreyer i 100 år e n 3. februar 1 8 8 9 blev Carl T h e o d o r D reyer født i K ø b e n h a v n . Eller m åske var det - som M artin D rouzys biografi har fastslået - m ere k orrekt at o m ta le d e n n yfødte so m Karl N ilsso n . U n d e r alle o m stæ n d ig h e d e r er det 100 år sid en dansk film s største k u n stn er for første gang så verdens lys. I sin e sidste år fo rek o m han n o k som e n h e lt an akron istisk sk ik k else i tid en s film kultur, o g ved sin dø d i 1 9 6 8 var han forlæ ngst en etableret klassiker. N u , i hundredåret, er in teressen for ham større e n d n ogensinde. U d e n la n d s k e cin e m a te k e r kappes o m at v ise film en e, udstillinger, k o n fe r e n c e r o g særarrangem enter centreret o m ham fin d er sted, o g d e n ak a dem iske verden gør sit bedste for at lo d d e d y b d ern e i m esterens stille vande.
D
S o m e n m arkering af jub ilæ et har K osm oram a valgt at b ringe en række bidrag, der fra forskellige p o sitio n e r ser på Dreyer. Først en bred ge n n e m g a n g fra E dvin Kau, der giver e n forsm ag på d en store D reyer-bog, han u d sen d er her til foråret. D e r n æ st e k se m p le r fra d e n yngre aka d em isk e research i u d la n d e t m ed bidrag fra am erikansk, spansk og norsk D reyer-forskning. Et d ansk bidrag ser på Dreyers Jesus-projekt i a n le d n in g af Scorseses n ylige Kristusfilm. O g e n d e lig bringer vi to danske instruktørers kom m en ta rer til deres æ ldre k ollegas jubilæ um . Dreyer kan række tunge, så m eg et h an vil. D e n stilfæ rdige dansker, der dyrkede film e n som sin en este lid e n skab, kan stadig try lle b in d e og provokere.
20