R ou n d up th e usual suspects: 90’ernes film genrer Sker der noget nyt i 9 0 ’ernes film eller er d et bare business as usual? A rtiklen ser på hovedtræ k i tidens film og tager sm agsprøver på vinen i de gamle genreflasker. Vi er kun godt halvvejs igennem årtiet,
skriftlige genrer. Nogle, so m “roadm ovien”,
d er endnu ikke står som en afrundet helhed.
tæ lle r den m ange tusind-årige Odysseus-
9 0 ’erne e r stadig i nogle henseender en u d
fortæ lling som ane, m ens andre, som h o r
vækst på udviklingen fra m id t-8 0 ’erne og
ror, m elodram a og gyser har 200 års rø d d er
frem efter. Billedet bliver ikke m indre flim
tilbage til rom antikken. P ostm oderne cap
rende af, at film laves på mange forskellige
puccino-filosoffer har ganske vist hæ vdet, at
m åder i forskellige verdensdele. Dog er
de store historier var døde til fordel for de
Hollyw ood nu som før toneangivende inden
fragm entariske rem ix. O g denne tendens
for gcnrefilm en og vinder stadig te rræ n ,
kunne synes indlysende i 6 0 ’ern e og
selv hos de antiam erikanske franskm ænd.
7 0 ’ern e, hvor man forestillede sig, at “ån
Enhver k o n k u rre n t bliver straks opkøbt,
d en ” fra Fellini, A ntonioni, G odard og an
som John W oo, der.havde bragt Hongkong
dre, var en tren d , der blot ville f o rt
action ud selv i Europas og USA’s film kreds
sæ tte m ed fo rstæ rk et kraft. Im id
løb, og d e rfo r blev hvervet af H ollywood.
le rtid , hvad d er da syntes et
Jeg vil d e rfo r tage m it udgangspunkt i te n denser i d en am erikanske film industri, og kun behandle alle de “etniske køkkener” k u r sorisk. Film genrernes udvikling må ses i sam m enhæ ng m ed udviklingen inden for tv-underholdning: typer af kom edier, hum an interest og crim e fiction er delvis flyttet fra ét medie til et andet, og der er kom m et hele tv-kanaler for audiovisuel lyrik, m usik videoer. M odifikationer i filmens genrebil lede er d erfo r i flere tilfælde ikke en æ n dring i genrebillede, m en en æ ndring i fo r delingen af genrer på medier. Ifølge “bogen” er der ikke grund til at forvente radikale æ ndringer i 9 0 ’ernes gen rer af d en gode g ru n d , at flere af de centrale genrer h ar eksisteret så længe som film en, mange endda m ed rø d d er i m undtlige og
paradigmeskifte, forekom m er nu m ere som
Disse film tiltræ k k er et sm alt publikum ,
en supplering af m ainstream biografen m ed
m ens de film d er henvender sig til et
en a rt cinema m ed appel til dele af de intel
b red t publikum som oftest er o p d ate
lektuelle. Selv om denne gruppe takket
rede versioner af klassiske genre-faste
være uddannelseseksplosionen er blevet tal
film (idet dog lyrisk associative film også
rigere, så er den knap i stand til at være
er en m ønsterfast genre, om end dens te
m arkedsunderlag for en “kunstbiograf”, der
m aer varierer).
er afhængig af statslig og EF-støtte eller i
8 0 ’erne blev i en ræ kke henseender
USA lever en lidt fo rh u tlet eksistens i til
en fase, hvor træ k ved de klassiske
knytning til cam pus’er eller i mega-bysam-
H ollyw oodfilm fra studiesystem ets tid
fund. Instruktører som Greenaw ay eller
blev retableret i en o p d ateret og opgra
Lars von Trier, i en film som Europa, laver
d ere t form . Spielberg og Lucas var vig
film, hvis styrke m ere e r tem a-
tige forudsæ tninger for udviklingen
tisk-associativ end fortæ llende.
( Indiana Jones-sagaen, Back to the Future, Gremlins, com puterfilm en Jurassic Park, StarWars,The Return o f the Jedi osv.),
fordi de kom binerede en klassisk fo rtæ lle stru k tu r og tem atik m ed avancerede special effects og til tid er også raffineret filmisk fortæ lleteknik, om end andre, som Jurassic Park kom bine re r cutting edge
The Last Action Hero
9 0 'ernesfilm g en rer
8
com puteranim ationer m cd et fam lende greb
lighed m ed de lyriske og fabulerende dele af
om fortæ lling og fortæ lleteknik. Store bud
filmens m uligheder. Mens 2 0 ’ernes
g e tte r og tekniske landvindinger stø tted e en
eksperim entalfilm blev set af en forsvin
friere fortæ llen, f.eks. i udfoldelsen af
dende m in o rite t, blev MTV set af milliarder.
udendørshandlinger, således at 30 ’e r-4 0 ’er-
M ainstream film en kunne d erfo r i et b eh e r
agtige teatralske, snakkende shot-reverse-
sket omfang inddrage m ere avancerede visu
handlinger blev ersta tte t m ed dynamisk
elle virkem idler.
handling i ru m . G enbruget af klassiske ska beloner og tem aer blev til tider dæ kket ind
A c tio n film e n . C entrum i retableringen
m ed “ironiske” in tertekstuelle referencer.
af H ollyw ood og dens genrer er først og
Slidstyrken i disse fo rm ler understreges
frem m est actionfilm en og actionkom edien,
f.eks af, at i 1997 er en “forb ed ret” version
d er er k o m m et til at spille en langt større
af StarWars blevet en stor succes, hvad der
rolle end i d et klassiske genrem ønster. Mens
forventeligt også bliver tilfæ ldet for de nye
Lucas-Spielberg har lavet sådanne actionfilm
episoder af sagaen, der er under indspilning,
for et “fam ilie-publikum ”, dvs. for m indre
ligesom også Bond-serien blev genoplivet i
b ø rn og fo ræ ld re, har andre in stru k tø rer la
9 0 ’erne.
vet actionfilm for et teenage- og efter-publi-
Produktionen blev i 8 0 ’erne endda i en helt anden grad end i 6 0 ’ern e og 7 0 ’erne
kum . Die H ard- serien kan i en række hense en d er tjene som prototype for denne udvik
(b o rtset fra Rocky-serien sta rtet i 1976)
ling. H andlingen er en simpel dobbelt-cock-
foretaget som sequels: Police Academy, Lethal
tail af private og “offentlige” problem er,
Weapon, Naked Gun, Friday the 13th, Elm Street,
handlingen e r ce n treret om kring en m andlig
Die Hard. 9 0 ’ernes sequels har m est væ ret
helt (Bruce W illis), og handlingens centrale
skvulp fra 8 0 ’ernes, i 9 0 ’ern e har d et typisk
attrak tio n er b estår af spektakulære slags-
væ ret farcer og hygsom m elige familie- og
måls- og destruktions-scener af alt fra høj
børnefilm som W hoopi G oldbergs SisterAct,
huse og kontorlandskaber til fly og tog. D en
Home Alone, Beethoven, Mrs. Douhtjire og Free
hidtil sidste, Die Hard - With a Vengeance fra
Willy, som har givet anledning til sequels.
199S viser sæ rlig tydeligt, hvordan fo rm o d
Batman-serien er også karakteristisk: kon
ningen om økonom isk gevinst ved special
cep tet og h andlingsstruktur er gam m el vin,
effects i form af stadige iøjnefaldende og
m en teknik og visualisering udgør nogle at
iørefaldende d estru k tio n er sty rer filmens
traktive nye flasker.
opbygning, m ens f.eks. den politisk korrekte
Film produktionen foregår samtidig på en
sam m enkobling af sort (Samuel Jackson) og
baggrund af et m ediebillede der er m ere
hvid (W illis) og den populistiske karikering
kom plekst end nogensinde før. Udviklingen
af cheferne skal skabe nogle passende ånde
af en ræ kke dokum entargenrer og doku-
lige “o v erto n e r” til vor folkelige, u n d ertrø je-
dram aer grib er ind i den m åde, hvorpå
klæ dte og svedige helt. De Bonts Speed har
spillefilm en bearbejder dokum entar-fæ no-
indbygget genrens krav om uophørlig action
m ener, jf .JF K . Sex, lies and videotape
i selve p lo ttets gim m ick. En bom be vil eks
eksemplificerer, hvorledes“hjem m evideoen”
plodere hvis bussen kører langsommere end
og den private, dokum entariske om gang
80 k m /1 , og gim m icken kræ ver derfor uaf
m ed billedm ediet griber ind i fiktions
b ru d t action, enhver nedsættelse af tem p o et
frem stillingen. O pkom sten af musikvideoen
bliver fatal også på fiktionsplanet. De avan
m edførte, at et større publikum fik fo rtro-
cerede stunts og effekter er im idlertid
hængt op på fortæ llinger, der som oftest er
m elodram atiske og sentim entale indslag,
klassisk enkle og folkeventyrsagtige. Bruce
som eksem pelvis iW oos The Killer, hvor
Willis skal f.eks. i Die Hard redde prinsessen
den hårdkogte helt sm elter over for den
(hans kone) fra dragen (en tysker) og har en
blinde sangerinde, eller den ultrafugtige
sort hjælper. I Waterworlds science fiction-ac
sekvens i Hard-Boiled, hvor helten, skønt
tion skal Kevin C o stn er redde en prinsesse
voldsom t tru e t, k ø rer en lille pige på h o
til det h ele kongerige. I en underafdeling af
spitalet. D enne m elo-action tap p er rø d
action-adventure g en re n , roadm ovien, er
derne hos Kurosawa og spaghetti-m elo-
folkeeventyrstem aer til tider suppleret med
dram aet.
egentlige idébårne tem aer, som i Thelma 8l Louise. Adskillige film forsøger sig m ed “poli
S cie n c e F iction. A ctionfilm en får
tisk k o rre k t” casting af kvinder som action
sit navn ved handlingerne og disses evner
heroiner ( The Long Kiss Goodnight), og disse
til at frem bringe stæ rke affekter. Men
dem onstrerer således også, at fornyelsen i
samtidig har de selvfølgelig en ræ kke na
9 0 ’erne ikke så m eg et er struktur, m en en
turalistiske træ k. D en effektfulde hand
stedvis inddragelse af nye tem aer og en ge
ling betinger, at man opsøger m arkante
nerel “teknologisk” opdatering.
m oderne m iljøer, fra Die Hards højhus
De hæsblæsende am erikanske actionfilm
m iljøer til Speeds m otorveje. M en action
blev overgået af de endu rappere actionfilm
filmens realism e bliver i stigende grad
fra Hongkong, hvor actionscenerne til tider
suppleret af science fiction filmens
bliver ren e balletter. M en m odsat bevæ gel
hyperrealism e. I det klassiske H ollyw ood
sen i amerikansk action, hvor sentim entali
var science fiction film en m arginal B-
teten er u nderstated, fastholder Hongkong-
film genre. Men efter 1970 rykkede
action o fte kraftige og udpenslede “klassiske”
science fiction ind i A-filmcns m ain-
Speed
9 0 ’ernesjilmc]enrer
10
stream . Science fiction ram m en var dels en
m uligheder for at lave billeder i hjernen
“realistisk” ram m e om beskrivelsen af in d e
uden tilsvarighed i virkeligheden. I film som
byrden af den teknologiske udvikling, dels
Johnny Mnemonic sker der sam m enblandinger
også et fantasirum , hvor d er kunne ko m p en
af m enneske og com puter.
seres for den afdram atisering af tilvæ relsen, der blev et resultat af civiliseringsprocessen.
M elod ram a o g H um an Interest. Fil
Et eksem pel: Terminator II er en af de mange
m ens udvikling i de sidste 50 år er som
film d er i-billed-sæ tter den nye hi tech
n æ v n t foregået i e t stadigt vekselspil m ed tv.
com putervirkelighed, h eru n d er en h u m o ri
Blandt de genrer, d er i det klassiske
stisk iscenesættelse af den oplevelse af “d e
H ollyw ood var centrale, m en som nu i høj
gradering af m enneskeligheden”, d er følger i
grad er blevet fjernsynsgenrer, kan m an
kølvandet på, at m askiner kopierer m en n e
nævne d et store kærlighedsm elodram a og
skets intelligente funktioner (i øvrigt skil
h um an-interest historien, fordi de henven
d rer film en også den opløsning af kernefa
d er sig til aldersgrupper, d e r kun undtagel
m ilien, der er et gennem gående tem a i
sesvis går i biografen. Men d en relative suc
m ange film). M en ligesom film m ed ce n
ces for film som Indokina eller The English Pa
tru m i opdagelsesrejser på jorden har m åttet
tient viser, at disse kan forlade hjem m ets
vige for opdagelsesrejser i ru m m e t, således
billedaltre. Langt succesrigere er im idlertid
er Terminator Ils voldsom m e frem tidige krige
de store m ade fo r an O scar-m elodram aer
m ellem m ennesker og ro b o tte r erstatninger
som Rain Man, Dances withWoIves, Forrest
for de øst-vest m odsæ tninger, som film indu
Gump, Philadelphia , og Shine om ædle vilde,
strien må se svinde b o rt som “aktiv” action
hellige idioter eller sære genier. Selv o m te
skabende modsætning.
m aet om den hellige, overm enneskelige idi
Independence Day og Mars Attacks! tilh ø rer
ot er m indst lige så gam m elt som D ostojev-
sam m e boldgade: Man ønsker en film om et
skijs idiot, så e r blandingen af ynkværdighed
“s to rt” tem a, d er - som krigs- og katastrofe
og genialitet eller hellighed højm oderne.
film - kan bringe sam fundsborgeren frem i
Gilliams The Fisher King tilh ø rer også denne
enkeltm ennesket, og må derfor erstatte
lange ræ kke af hellig idiot-film , der appelle
rode eller bru n e farer m ed rum -angreb.
re r til vor m oderfølelse og m æ lkespæ nding
Science fiction har i endnu højere grad end
over for de hellige enfoldige, men dens brug
de øvrige g enrer nydt godt af den billiggø
af fabulerende elem enter udstedte (som
relse og kvalitetsforøgelse af special effects
Lynchs film) lø fte r om en friere ekspressiv
etc., som er en konsekvens af c o m p u ter-re
frem stilling, d e r ikke helt e r blevet indfriet.
volutionen. I fortæ llem æ ssig henseende er
The Bridges ojMadison County er en yderligere
TheAbyss og Independence Day helt efter b o
variant af den m elodram atiske glæde ved
gen for science fiction-katastrofefilm : en
enfoldighedens uskyld og ved den stadige
stor trussel m obiliserer mange m ennesker,
revitalisering af m yter som “den store k æ r
og gennem krydsklipning osv. følger vi det
lighed”, specielt når to skuespillerm yter -
dram atiske forløb. N yheden ligger i den
den beskidte H arry og Streeps vege kvinde
grad af visuel realism e d er kan tildeles o p
lighed - m ødes i d et amerikanske hjerteland,
fundne elem enter. D enne billiggørelse og
fo rtalt gennem alle nostalgiens rekvisitter,
forbedring af visuel fantasi indgår direkte
fotografiet, “keepsake”n osv.
som filmisk tem a: En del af problem erne i film som Total Recall opstår af de forøgede
Lidt m indre populæ re e r de sociale m e lodram aer som Los Angeles eperne: Kasdans
Grand Canyon, Schum achers Falling Down og
ha-stem thed - givet nogle af de få vest
Altmans Short Cuts, fo r ikke at tale om den
lige bidrag til et sam fundsm elodram a,
b ittersøde L.A. Story. Film ene viderefører
d er kan tages alvorligt. Langt m ere split
den lange am erikanske tradition for filmisk
ted e virker Kieslowskis 9 0 ’er-film , La
selvransagelse. Stones store m oralske m e lo
double vie de Véronique (Veronikas to liv)
dram aer som JFK og Natural Born Killers.
og Bleu, Blanc, Rouge (Blå, Hvid, Rød),
angler e fte r et publikum , der bliver høje af
for på den ene side er der en frem stilling
(dobbelt-)m oralsk indignation. Samfunds
af ting, kvinder og processer, d er har en
revselsen forsyner in stru k tø re rn e og film e
reklam efilm s læ kkerhed og tintninger,
ne med e t sympatisk engagem ent og frem
og på den anden side en vem odig og p a
stillingsformer, der overskrider den blotte
tetisk længsel efter åndelighed og m yste
p o rtræ tte rin g af enkeltindivider. Men de har
rier, der rø b e r sin rod i et østeuropæ isk
også en vis præ stelig pondus og overbeviser
gammelliv. Vor egen LarsT rier k o k ette
i mindre grad end forgæ ngere som Fellini,
re r m ed gam m ellivets og religionens g e
Kramer e lle r Kubrick fra Dr. Strangelove om ,
vandter i Breaking theWaves. H er er der
at de h a r “licence to preach”. Samme ha-
dog i højere grad tale om , at T rier (som
stem thed finder m an også i film , der som
tidligere R eisz’ The French Lieutenant’s
Boyz N the Flood behandler et m ere afgræ n
Woman) ben y tter disse elem en ter til at
set emne som ghettolivet, og også i Mike
forstæ rke den m elodram atiske drive og
Leighs forskellige opd aterin g er af engelsk
d et seksuelle pikanteri. G enren og
socialrealisme. W enders har - m ed sine fabu
(over)troen føres videre i en god tåres
lerende og visuelt p ræ gnante hum an-
tjeneste.
interest sagaer, fra Der Himmel iiber Berlin (Himlen o ver Berlin) og frem efter - trods
11
Inden for d et egentlige m elodram a kom de m est bem æ rkelsesvæ rdige pro-
Shanghai Triaden
9 0 'ernesfilmgenrer
12
d ukter i særlig grad fra Kina. De to m e ste r
genrefaste. M en samtidig e r adskillige af
in stru k tø re r Chen Kaige og ZhangYimou
dem k arak teriseret ved at benytte den m ere
(m en også mange andre) skabte en række
ekspressive stil. D enne, på hvilken Lynch og
værker, d er på én gang havde en klassisk
Raimi kan tjene som eksempler, brød igen
m elodram atisk fo rtæ llestru k tu r og samtidig
nem i m id t-8 0 ’e rn e sammen med m usik
frit brugte løs af de m aleriske eller lyriske
videoen og blev videreført i 9 0 ’erne. Wild at
effekter. Lige fra storform ater, hvor perso n
Heart, Desperado og Les amants du Pont N eu f
lig udvikling og politisk udvikling væves
(De elskende fra Pont Neuf) inddrager e m
sam m en (som i De røde marker, At leve eller
fatiske detaljer, d e r kan opfattes som “p o st
Farvel min konkubine) til indspilningen af et
m odene selvbevidsthed”, m e n også som
farverigt naturalistisk drift- og skæ bnem elo-
fortæ llem æ ssige forstæ rkere af en type, der
dram a som Ju Dou. Disse kineserier nød
har v æ ret k endt inden for tegnefilm en i år
godt af at have G ong Li - vel nok 9 0 ’ernes
tier.
største kvindelige skuespiller - som hoved
D e m est “p o stm o d ern e” intertekstua-
person. H un har et rep e rto ire , d er stræ kker
liteter finder vi der, hvor de altid har væ ret
sig fra det kom isk-realistiske (f. eks. bon d e
siden A ristófanes’ kom edier eller siden
konen i Qui Jus Historie) til hetæ re (i
W essels Kærlighed uden strømper, nem lig i ko
Shanghai Triaden).
m edien og farcen. Film kom edier som Naked Gun-sericn og Hot Shots er en lang ræ kke af
M eta fik tio n , p o stm o d e r n ism e o g
in tertekstuelle referencer og m etafiktionelle
farce. Nu ville måske nogle, der havde fo r
m orsom heder, ligesom C oen-kom edien
læst sig på postm oderne teori, tro , at den
Fargo (som tid lig ere Raisin’Arizona) v id ere
helt dom inerende film type ville væ re én
fører de klassiske hyrdespil: de to æ g g e
m æ rket af en p o stm oderne opløsning af fo r
h oved-brødre udstiller og karikerer m ed
tæ llingen til fordel for et netvæ rk af inter-
falsk naivitet en række g e n re r og folkelige
tekstualiteter og selvbevidste referencer. O g
typer. Triers Riget hører nydeligt ind i den
man kan da finde en ræ kke eksem pler på
aristofaniske farce-tradition: den æ d e r gen
denne film type. Inden for m ainstream -for-
re r og m ennesketyper fra andre genrer, men
m atet vil film som Desperado, Pulp Fiction og
fordøj er dem m e d et parodisk sigte.
The Last Action Hero blive opfattet som afvi
N ogle af 9 0 ’ernes farcer viderefører den
gende fra en klassisk narration, og af ikke-
flytning af g ræ n sern e for d e t passende, som
am erikanske film er der Kaurismåki-film
M onty Python ivæ rksatte, og som fik film
som I Hired a Contract Killer. Im idlertid, m ed
kom isk form i A Fish CalledWanda, h vor der
undtagelse af nogle spring i virkelighed og
f.eks. er en grusom hed i flere scener der
tidsstruktur, har sådanne film en langt kla
b ry d er m ed tidligere søm m clighedsnorm er.
rere fortæ lling end 6 0 ’ernes eksperim enter
Eddie M urphys i sandhed sorte hum or, i alt
- på hvilke L’année dernière à Marienbad (Ifjor i
fra Reverly Hiils Cop til The Distinguished
M arienbad) kan tjene som eksem pel. Enhver
Gentleman, får p ru tten d e overtoner i The
kan følge handlingen i Pulp Fiction eller The
N uttj Professor, d e r har vellykkede “s o rte ” pa
Last Action Hero, det er ikke uforståelighe
rodier, men M urphy har også mange scener,
den, m en derim od den følelsesmæssige di
d er sm ager af Hollyw oods samlebånd.
stance, d er er indlagt i m etafiktion, som for mange tilskuere skaber m odstand. Disse film bliver derfor i en dim ension m eget
U d p e n s le d e m ysterier og th rillers. T hrillers og m ysteries e r lige så genrefaste
videreførelser af tidligere tiders form ler for
som til frem stillingen af “perv erse” seksuelle
genrebestem t fortæ llen som actionfortæ l
udfoldelser (sadom asochism e, voyeurism e,
lingen. Fornyelsen e r h er ligeledes sket i
lesbianism e), hvor således po rn o film -tem a
frem stillingen, i den grad hvor udpenslingen
erne føres ind i m ainstream film en. Filmen
af perversioner og af “ulæ kre” fæ nom ener
er yderligere k ry d ret m ed læ kker fotografe
bliver cen tral, selv om også disse udpenslin
ring, f.eks. helikopteroptagelser af bilforføl
ger er opdateringer. D e store skred i frem
gelse og læ kre omgivelser. Film som Fatal
stillingen af krop og perv erse handlinger
Attraction og Disclosure h ø rer hjem m e i sam
skete fra slutningen af 5 0 ’ern e til begyndel
m e bevægelse, pikant sex uskyldiggjort ved
sen af 7 0 ’erne. H itchcocks berø m te bade
at blive indlagt i m ere m oralske m ainstream -
væ relsesm ord satte nye standarder for u d
tem aer.
pensling af sadistisk seksualitet, og film som Rom eros Night of the Li ving Dead og
En undergenre beslæ gtet m ed th rilleren er den psykotiske og splatterpræ gede film. I
Hoopers TheTexas Chain Saw Massacre fo rt
8 0 ’erne artikulerede den en ny kropslig o p
satte tendensen, idet såvel udpensling som
levelse, cen treret om forfald, om kropsindre
også den m anglende poetiske retfæ rdighed
processer og om lem læ stelse, som i C ronen-
brød m ed tidligere tid e rs m ere m oralske
bergs film eller i Raimis Evil Dead 1 og 2,
indstilling til, hvor u retfæ rd ig en verden
m en har siden fø rt en m ere tilbagetrukket
man kunne fremstille. Dog, 9 0 ’erne har ledt
tilværelse. D en er, som pornografien, m ere
nye udpenslede voldsfrem stillinger og afvi
blevet en videogenre end en filmgenre. En
gende relationer ind i m ainstream biografen:
film som den new zeelandske splatterparodi
The Silence o f the Lambs er i den henseende
Braindead har et typisk videoform at. D et
typisk for e n tendens: Kannibalisme bringes
samme kan man sige om den psykotiske
ind i A -film en, og vi forledes næ sten til sym
voldsporno af typen Taran tinos Reservoir
pati for kannibalen H annibal og til at dele
Dogs, d er egentlig også er et m elodram a,
hans p erv erse fornøjelse ved den kvindelige
hvor sårede kroppe afsæ tter deres ekspres
detektivs seksuelle usikkerhed. Henry, Portrait
sive blodspor hen over “eksperim ental
of a Serial Killer udpensler i en glædesløs og
scenen”, den lagerbygning hvor tragedien
hyperrealistisk frem stilling en psykopati, der
udfolder sig. I et C alifornien, hvor vegetaria
i m odsæ tning til H annibals perversion bun
nism e vinder udbredelse, bliver hom o sapi
d e r i kor tik a lt deficit. På tilsvarende vis d ra
ens måske snart d et eneste dyr d er jages og
g er en k rim i som S elen tilskueren frontalt
slagtes, dog en sæ r æ ndring af livsvilkårene.
ind i en verden af splat og perversion, der
Sagt på en anden måde: den m eget udpens
tidligere i højere grad blev frem stillet ved
lede frem stilling af blod og kropsprocesser i
antydningens kunst. Samme detaljering blev også frem stillin
dele af nyere film må bl.a. ses i sam m en hæ ng m ed, at m o d ern e bym ennesker delvis
g en af ero tik til del. V erhoevens Basic Instinct
er æ terisk løsrevet fra den dagligdags o m
e r et godt eksem pel på udviklingen. På den
gang med “k rop” og “blod”, d er var typisk
en e side er filmen en genrefast film noir,
for jæger- og bondesam fund, hvorved blod
m ed en anløben helt og en tvetydig kvinde.
og død bliver n oget pirrende frem m ed og
På den anden side er d e r tilsat en ræ kke
ek straordinæ rt.
krydderier i forhold til de gam le so rte film:
Også horrorfilm en har i 9 0 ’ern e levet et
en mere udpenslet erotisk frem stilling såvel
m ere stille liv. C oppola udnyttede form len i
m ed hensyn til visualisering af f.eks. samleje
Bram Stoker’s Dracula, og igen ser vi en typisk
9 0 ’ernesjilm genrer
14
9 0 ’er-udpensling af enkeltscener. For
dier er der i d en engelske FourWeddings and a
Coppola var det sam tidig vigtigt, at alle fil
Funeral. Større fornyelse fin d er man m åske i
m ens dele udstrålede æ steticism e og en vis
film som Strictly Ballroom e lle r Muriel’s
kulturel am bitiøsitet, så han ikke blev slået i
Wedding, d er såvel i miljøtegning som i deres
hartk o rn m ed de m ere “vulgæ re” genrefilm ,
ekspressive fortæ llestil tilfø rer kom edien
som han raffinerer. D erm ed gives også indi
noget nyt. B u rto n s Edward Scossorhands har
rekte en brik til forståelse af 9 0 ’ernes g en
også en finurlig og suggestiv tilgang til den
rebillede: det sidste årti er det første, hvor
komiske sædeskildring.
m eget store dele af befolkningen via video udgaver har haft sam m e frie forhold til hele den filmiske historie, som man kan have til
R o u n d u p Som e S u sp ects. En ræ kke af de store k u ltu relle brud og revolutioner
bøger eller musik. De klassiske horrorfilm
skete i 6 0 ’e rn e og 70’ern e, hvorim od den
lever i bedste velgående i 9 0 ’erne, som gen
nuvæ rende p erio d e i langt højere grad er
udsendelser, reruns, og som video.
præ g et af en stille evolution. Det A m erika, d er sæ tter ram m ern e for g enrefilm produk
D en k lassisk e (k æ r lig h e d s-)k o m e d ie. D en grad af traditionsfasthed d er p ræ
tionen, er kulturpolitisk se t inde i en k o n servativ udvikling. Retableringen af k ern e f
ger 9 0 ’ernes forhold til genrer, kom m er
amilien dan n er grundlag fo r at genoplive
måske i særlig grad til udtryk i den erotiske
Jane Austen eller studietidens kærlighedsko
kom edie og kæ rlighedseventyret. Alm odo-
m edier. A ctionfilm en er ikke i konflikt med
var laver ganske vist eksplicitte og “p e rv e r
neoliberalism en. Den frem kom st af en ung
se” film som jAtame! (Bind mig, elsk m ig),
dom skultur, d e r førte til genrem odifikatio
m en han er i nogle henseender m indre
ner i de tidligere årtier (so m eksempelvis i
trendsæ ttende end Jane Austen, hvis snart
p u b e rte ts-h o rro rse rie rn e ), er sat på skinner.
200 år gam le klassiske kæ rlighedsrom aner
Et k u ltu relt set dynamisk elem ent i u n g
bliver film atiseret og set. Samtidig afbalan
d o m skulturen i d et seneste årti har v æ ret
ceres den erotiske thrillers “letfæ rdighed” af
udbredelsen af com puterspillet, der på den
en hel ræ kke kæ rlighedskom edier af yderst
ene side h e n te r en række tem aer, figurer og
renfæ rdig a rt, der m atcher en am erikansk
handlingsforløb fra film en, men som sam ti
nypuritanism e. Man behøver blot tæ nke på
dig m uliggør interaktive elem enter. Selv om
fortæ llinger som French Kiss, Sleepless in
co m p u tersp illen e ofte h ar stjålet deres
Seattle e lle r WhileYouWere Sleeping for at se
handlinger og billedverdener fra film en, bli
kontante videreførelser af kæ rlighedskom e
ver d et dog spæ ndende a t se, om ikke den af
dien. A skepot og den from m e skøge m ixes i
denne udvikling frem bragte mulighed for at
m egasuccesen PrettyWoman, som trods lidt
lave co m p u terg en erered e billeder m e d et
u korrekt pikanteri i anslaget h urtigt n æ r
helt frit forhold til en “æ g te ”“optisk” virke
m er sig en politisk k o rre k t og hygiejnisk
lighed ikke på sigt vil m odificere g e n re
holdning, særlig fordi skøgen bru g er tan d
billedet, sæ rlig selvfølgelig den visuelle stil.
tråd. En ganske m orsom science fiction va
E fter StarWars kan Terminator II og Toy Story
riation over den klassiske kæ rlighedsko
ses som skelsæ ttende i d en n e henseende.
m edie finder man i Schw arzenegger-sagen
Mens alle g e n re r og scenetyper har samme
Junior , hvor Schw arzenegger bliver gravid, og
“pris” for en forfatter, h a r der tidligere væ
hvor undfangelsen sker før rom ancen.
re t en o rm e prisforskelle inden for filmen
Lidt m ere satyr end i Hollyw oods kom e
m ellem at lave kæ m pem elodram aer eller at
lave små to perso n ers ordudgydelser om li
der efter andre aldersgrupper. Kun store
vet og døden. C o m puterrevolutionen kan
m ultinationale k o rp o ratio n er som Disney
ændre d e tte og d erv ed måske også forrykke
eller W arner kan styre sådanne aktiviteter,
væ gtforholdet m ellem centrum og periferi.
og de m arkedsstrategiske overvejelser der
Hollywood har haft m onopol på en række
ligger bagved mega-satsninger, læ gger m ere
kostbare genrer, m ens de ikke-asiatiske etn i
op til revolutionæ re nydannelser i gestalt
ske biografer har k o m p en seret ved at lave
ningen af u d try k k et (jf. Terminator II eller Toy
m enneskelige og kunstneriske film på små
Story) end til fornyelse på indholdssiden.
budgetter. Et an d et fæ nom en, der har vundet ud bredelse i 9 0 ’erne, m erchandising, peger
IS
G enrer har rod i vor kropsopbygning, h je rn e stru k tu r og følelses-makeup. De har også lange rø d d er i k u ltu rh isto rien , som vi
dog m od en opløsning af H ollyw oodm ono-
kan se i forbindelsen fra Odysseus til
poler. I Stczwar-relanceringen indgår m e r
roadm ovien, eller i farcens årtusindgam le
chandising af diverse item s og com puterspil
leg m ed g en refo rm ler og in tertekstualiteter.
som Rebel Assault i en hellig treenighed m ed
M en de har også rø d d er i en k u ltu rin d u stri,
selve film produktet og dets tv spinoffs.
d er gerne vil kunne m øde deres kunder m ed
Hvortil endda kom m er, at soundtrack c d ’en
nogle hurtig t fo rtæ rb are fo rm ler og skabe
forener film en med e t fjerde, akustisk
loner. De sidste ti år har på den ene side b e
kredsløb. D e store m ediekonglom erater,
fæ stet Hollyw ood og de genrefaste sto rp ro
som f.eks. den fornyede D isney-koncern,
duktioners greb om alverdens biografer og
har selvfølgelig lagt sig efter den bredeste
samtidig budt på fornyelser fra så forskelligt
fællesnævner inden for fam ilelivet og dettes
hold som D anm ark (Trier) , Kina, Hong-
forbindelser ud i de shopping malls, hvor
kong, Tyskland, Frankrig og Australien, der
f.eks. uendelige m æ n g d er af Pocah on tas- ting
har vist, at d et er m uligt at hæ lde ny vin på
eller Toj-ting søger små søde ejere m ed r i
de gode gamle genre-flasker.
m elig købekraft, m ens andre koncerner le
Toy Story