Sleepless in Seattle
D en b illed sk ab te kæ rlighed: R om antiske k om ed ier i 90’ernes H o lly w o o d K æ rlig h e d e n s g e n v o r d ig h e d e r e r e t o p la g t e m n e fo r m o rs k a b , o g i d et sid s te å r ti h a r s e t e n r æ k k e fo rs ø g p å a t g e n o p fris k e d e n ro m a n tis k e k o m e d ie f o r et m o d e r n e , m e d ie r o m a n tik - v a n t p u b lik u m .
I Ben Stillers farce The Cable Guy (1996,
B roderick nikker, im poneret: Sleepless in
pæ ne M atthew Broderick, blevet d ro p p et af
Seattle (1993, Søvnløs i Seattle) er n eto p en
sin kæ reste. Den m aniske kabel-tv-installa-
af hans k æ restes yndlingsfilm.
tø r Jim Carrey, som m ed skræ m m ende
so
og se Sleepless in Seattle på kabel-tv.
H ybridm anden) er hovedpersonen, den
D enne udveksling er sigende af flere
ihæ rdighed kaster sit venskab på Broderick,
gru n d e. En film fra 1993 har her allerede
giver ham et godt råd om hvordan han kan
vundet en slags klassikerstatus: det p eg er på,
vinde sin kæ reste tilbage: invitér hende over
at den rom antiske kom edie som g en re er so
lid t etableret i publikums bevidsthed. Endvi
dobling i antallet af skilsmisser i USA, som
d ere gøres d e t klart, at den rom antiske ko
indtraf i tiåret 1910-20; isæ r i årtiets slut
m edie (i h v e rt fald i m anuskriptforfatterens
ning eksploderede tallene, og d et faldt netop
øjne) er en genre, der p rim æ rt appellerer til
sam m en m ed udsendelsen af DeM illes film
e t kvindeligt publikum ; for m æ ndene ligger
Old Wivesjor New, Don’t Change Your Husband,
fidusen i, at film rom antikken gør kvinderne
og Why Change Your Wije? (1918, 1919,
m ere modtagelige for d eres kurm ageri.
1920). M usser arg u m en terer overbevisende
Begge disse forhold e r vigtige for en over
for, at d et var disse film, der fø rte an i u d
o rd n et betragtning af d e t com eback, som
nyttelsen af em n et og inspirerede Broadway
d en rom antiske kom edie har g jo rt over det
til at lancere skilsm issekom edien på teatret.
sidst tiår. H e rtil kom m er, at scenen i The
Teaterstykker som Bluebeard’s EighthWife
Cable Guy også afspejler e t elem ent, som går
(1921) og TheAwjulTruth (1922) blev straks
igen i en s to r del af de nye rom antiske ko
film atiseret (1923 og 1925), så Hollyw ood
m edier: at rom ancer n æ res af æ ldre rom an
havde en veletableret genre at gå ud fra, da
tiske film; a t Hollywood selv er referen ce
screw ball-film ene dukkede frem i 1934; de
ram m en fo r de kæ rlighedshistorier, som
to næ vnte teaterstykker blev også genfilm a
udspiller sig på læ rredet.
tiseret i henholdsvis 1938 og 1937. Man kan selvfølgelig også gå tilbage til
Et tilb ag eb lik . D en rom antiske kom e
d et 19. århundredes uartige og sofistikerede
die var ellers en genre, d e r i 19 7 0 ’erne sto rt
sæ dekom edier og utroskabsfarcer, og pege
set blev erk læ re t død og begravet; flere skri
på dem som vigtige forløbere og inspiration
b enter hæ vdede, at d e n var blevet um ulig
skilder, ikke m indst for en film skaber som
g jo rt af forandringerne i tidsånden og
E rnst Lubitsch og hans klassiske, m eget
seksualm oralen (se f.eks. Brian H endersons
europæ isk raffinerede storstadspikanterier.
artikel i litteratu rlisten ). Siden har tingene
D et er im idlertid væ rd at frem hæve de
im idlertid æ ndret sig.
am erikanske skilsm issekom edier for deres
Den rom antiske k om edie har væ ret ivrigt
centrale m oralske budskab: at de bånd,
b ru g t i Hollywood fra begyndelsen af. Den
hvorm ed loven og sam fundet binder æ g te
synes dog at være r e t følsom over for tidens
fæ ller sam m en, b ø r løses, hvis ikke naturen
stem ninger; i perioder har genren h ø rt til de
og kæ rligheden holder ved.
m est populæ re, i andre har den næ rm est
D ette ideal opretholdes i 1930’ernes
væ ret usynlig. Det har v æ ret en udb red t an
screw ball-kom edier, an fø rt af Frank Capras
tagelse, at genren fø rste gang tråd te frem i
It Happened One Night (1934, D et hæ ndte en
1930’ern e og straks oplevede sin storheds
nat) hvor C laudette C olberts forvovne
tid med de klassiske screw ball-kom edier, en
rigm andsdatter til sidst forlader sin tilk o m
udvikling, d e r ofte b etra g tes som betinget af
m ende ved alteret og flyver b o rt m ed Clark
den tunge skygge, som den store depression
Gables replikrappe rep o rter. De to bliver
kastede o v er det am erikanske samfund.
ved begyndelsen af filmen bragt sam m en af
Det har im idlertid vist sig, at en række af
tilfæ ldighedernes spil; de finder først hinan
genrens karakteristiske elem en ter in tro
den utålelige, m en gør alligevel hinanden
duceres i C ecil B. D eM illes skilsm issekom e
følgeskab på en lang og fo rtu m let tu r - hun
dier fra åre n e lige e fte r F ørste Verdenskrig.
har ikke en cent, og han har genkendt hende
Charles Musser, der h ar undersøgt sagen
som en b o rtlø b e n m illionæ rdatter, som kan
m ed stor grundighed, frem hæ ver den for
sikre ham en dusør og et journalistisk scoop.
Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollyw ood
34
Til trods for det skarpe klasseskel m ellem
skende eller irriteren d e påhit. Screwball-fil-
de to og deres indledningsvise ringeagt for
m ene sæ tte r o fte personerne i fuldstændig
hinanden vinder de efterhånden hinandens
uberegnelige, vanvittige og absurde situatio
respekt og forstår, at de er jæ vnbyrdige og
ner, som d et e r en stor fordel at kunne rea
ligeværdige m ennesker, som vil klæde hin
gere spo n tan t på.
anden godt, og de ender m ed at falde for
Spontanitets-idealet modsvares selvfølge
hinanden og indgå et rigtigt kam m erat-æ g-
lig af en in d g ro et modvilje mod konventio
teskab.
nel adfæ rd, m o d stivnede, unaturlige for
R et u ventet viste It Happened One Night sig at have en m eget bred appel, og dens
m e r og sippenippede n o rm er. Konflikten m ellem konform ism e og kærlighed e r selv
ekstraordinæ re succes blev slået fast med
følgelig også e t centralt m om ent i en anden
tildelingen af alle fem store O scars - bedste
genre, nem lig m elodram aet. Det h ar ofte
film + in stru k tø r + m anuskript + m andlige
væ ret b em æ rk et, at de overordnede p lo t
hovedrolle + kvindelige hovedrolle (først
stru k tu rer i d en rom antiske komedie og m e
One Flew Over the Cuckoo’s Nest
(1973, G øge
lodram aet m in d e r en hel del om hinanden -
reden) gjorde den n u m m e ret efter). I årene
selv om d et e n d e r med lykkelig forening i
derefter frem bragte Hollyw ood en række
d et ene tilfæ lde, gråd og elendighed i det
opfindsom m e, elegante, og vittige kom edier,
andet - og græ n sern e kan i nogle tilfæ lde
der er bygget op om kring tilsvarende m o n
væ re ret flydende. Et m arkant eksem pel er
stre - de to hovedpersoner er indledningsvis
Leo M cCareys LoveAjfair (1939, Han og
adskilt af tilsyneladende uoverstigelige for
hun), der b eg y n d er med elegant og luftigt
hindringer, som kan være sociale (klasse
vid, m en slår h elt over og bliver en ren tåre
forskelle) eller personlig art (de finder hin
perser.
anden utålelige; de er hinanden utro) eller
Selv om syv forskellige m anuskript
begge dele. I nogle af film ene er de to som
forfattere arbejdede på film en, og d en m elo
udgangspunkt gift m ed hinanden, og hand
dram atiske slutning forst blev til på e t m eget
lingen begynder m ed deres skilsmisse og en
sent tid sp u n k t, blev filmen en succes, og
der m ed deres genforening; TheAwJulTruth
M cCarey genfilm atiserede den selv i 1957
(1937, D en frygtelige sandhed), His Giri
som An Ajjair to Kemember (Rom antik
(1940, Sensationen), og My Favorite
om bord). U n d er krigen o g i efterkrigstiden
(1940, Min yndligshustru) er klassiske
havde væ ret d e r været lan g t mellem de ro
Friday Wife
eksem pler. A ndre følger It Happened One
m antiske kom edier, men i 5 0 ’erne dukkede
Night og lader tilfæ ldet føre de to sam m en,
d er igen ek sem p ler op. Roman Holiday
f.eks. My Man Godjrey (1936, Godfrey o rd
(1953, P rinsessen holder fridag) m ed
ner alt) og Bringing Up Baby (1938, H an, hun
Audrey H ep b u rn og G regory Peck var en af
og leoparden).
de m est elskede, og den fulgte nøje opskrif
I alle tilfæ lde er d er en b estem t egenskab,
ten fra It Happened One N ight : en impulsiv
som screw ball-film enes helte og heltinder
ung pige fra d e t øverste sociale lag stikker af
helst skal besidde, nem lig spontanitet. Spon
fra sit velo rd n ed e liv; en kynisk journalist
taniteten er nødvendig for at kunne omgå
m ø d er hende tilfæ ldigt, genkender h ende
forhindringerne; den sikrer, at hovedperso
pludselig og ø jn e r det sto re scoop, m en for
nerne ikke forbliver fanget af forudfattede
elsker sig, og opgiver sin plan. Der e r selv
m eninger, og den sæ tter dem i stand til at
følgelig også forskelle: i d e n ældre film rej
give igen på deres um age p artn ers overra-
ser de to hovedpersoner gennem det
depressionsram te USA - i den nyere udspil
tilfæ lde; m ange af hans film er bygget op
ler rom ancen sig m ed R om som baggrund,
om kring Allens egen kom iker-figur og
og den evige stads arkitektoniske vidundere
ligger uden for den rom antiske tradition,
danner så rom antisk en kulisse som tænkes
om end Annie Hall (1977, Mig og Annie)
kan. O g hvor pigen fø r blot var rigm ands
blev en øjeblikkelig klassiker og fik stor
datter, e r hun i Roman Holiday prinsesse; hun
indflydelse.
må lyde pligtens bud og skilles fra journali sten hun elsker. Screwball-film enes spontanitetsideal sy
I 1980’ern e dukkede indim ellem film op, der prøvede at puste liv i den ro m an tiske kom ik, f.eks. Legal Eagles (1986,
nes langt b o rte i D oris D ay-kom edierne fra
Leg med ild) og Moonstruck (1987, Lune
slutningen af SO’ern e og begyndelsen af
fulde m å n e). Men d et var især to film fra
6 0 ’erne. Doris Day v æ rn e r fattet, beslu t
1989-90, d er slog an hos publikum og
som t og nådeløst sin dyd m od anslag fra
kom til at danne skole for de m ange an
piberygende playboys i bløde hatte og stu m
dre rom antiske kom edier, som fulgte i
pede bukser; kun lovform eligt viet giver hun
kølvandet på succesen: G arry Marshalls
sig hen til Rock H udson.
PrettyWoman og Rob Reiners When Harry
O ven på ungdom soprørets om væ ltninger stod de rom antiske k om edier ikke så ty d e
35
Met Sally (Da H arry m ø d te Sally), forfat
te t af N ora Ephron.
ligt frem . Peter Bogdanovich gjorde et m e get bevidst forsøg på at reproducere
To n ø g le v æ r k e r. I mange henseen
30’ernes screwball-film m ed What’s Up Doc
d er er When Harry Met Sally en film , der
(1973, D u er toppen, professor), m en der
m eget bevidst viser hen til tredivernes
var ikke mange, der syntes, at resultatet var
screwball-film , isæ r It Happened One
rigtig vellykket. W oody Allen er lidt et sæ r
Night. M odellen, de to tilfæ ldigt sam-
When H arry M et S ally
Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollyw ood
36
m enbragte personer, d er først ikke kan ud
Friday: d et er d en professionelle rivalisering
stå hinanden, m en til slut sm æ kforelsker sig,
m ellem re p o rte rn e Nick N o lte og Julia R o
følger den traditionelle opskrift. M idt i
berts, k o m b in eret med hendes irritation
1970’erne deler H arry og Sally, to stu d e
over hans nedladende skørtejæ gerfacon, der
rende fra U niversity of Chicago, bil på vejen
holder dem adskilt. Den re t uinteressante
til N ew York. U ndervejs går de hinanden
krim inalgåde, som de skal opklare, får des
g rundigt på n erverne. O ver det næ ste årti
væ rre love til at dom inere og næsten kvæle
løber de på hinanden nogle gange og ender
filmen. I Groundhog Day (1993, En ny dag
m ed at blive kam m erater på et tidspunkt,
tru e r) er d et også plottet, d e r dom inerer
hvor de begge står uden p artnere. D eres
over ro m ancen, m en de komiske m uligheder
fællesskab løber ind i en krise, da de list til
i at fange den arrogante Bill M urray i en
fældigt kom m er til at gå i seng m ed hinan
tidslom m e, hvor han tvinges til atter og a t
den. H vor deres venskab før har tilladt dem
te r at gennem leve den sam m e dag, er så
at omgås hinanden u genert og utvungent,
åbenbare og så behæ ndigt u d nyttede, at det
falder de nu m ed et brag ind i de stæ rk t
ikke gør noget, at hans forsøg på at vinde
ufleksible parforholdsspil, som de næ sten ri
Andie M acD ow ell træ der lid t i baggrunden.
tu e lt følger m ed deres forskellige andre
H eller ikke her, skal det siges, er der tale om
partn ere. De glider snart fra hinanden, men
neurotiske eller frustrede personer. Kun
til sidst forenes de alligevel. Film en synes på to ledder præ get af
David Frankels Miami Rhapsody (1995, K æ r lighedens rap so d i), hvis gæld til Allen er
W oody Allen. D et ideligt sniksnakkende
åbenbar, er befolket af sam m e type psykolo
halv-intellektuelle N ew Y orker-m iljø. som
gisk og rom antisk konfuse personer; de
Allen har skildret så ofte, m inder m eget om
læ kre Florida-locations giver dog en lidt an
d et, som H arry og Sally bevæ ger sig i. D er
den stem ning, og ikke m indst den o m stæ n
er dog en vigtig forskel m ellem Allens film
dighed, at hovedpersonen e r en kvinde, der
på den ene side og When Harry Met Sally og
spilles af den lysblåøjede og kernesunde (og
de nyere rom antiske kom edier iøvrigt på
komisk begavede) Sarah Jessica Parker, gør
den anden: hos Allen udspringer de indbyr
n eu ro sern e b etydeligt m ere håndterbare.
des gnidninger m ellem p ersonerne først og
D et andet elem en t i When Harry Met Sally,
frem m est af deres m ere eller m indre neu ro
som synes påvirket afW oody Allen, er de
tiske karakterer - de er konstitutionelt ude
små pseudodokum entariske scener, som er
af stand til i læ ngden at fastholde et kæ rlig
sat ind forskellige steder i film en, hvor to
hedsforhold. I de rom antiske kom edier er
æ gtefæ ller b e re tte r direkte fo r kam eraet om
det derim od ikke dybereliggende p erso n
hvorledes de fandt hinanden; d et sidste par,
lighedselem enter, der skaber p roblem erne,
vi ser, er H arry og Sally.
m en i højere grad forskelle i stil og smag, el ler sociale skel. Både H arry og Sally er gan
G ennem disse afsnit kom m er H arrys og Sallys historie til at stå som typisk for k æ r
ske velafbalancerede personer, hverken n eu
lighedens vilkår fo r 8 0 ’er-generationen.
rotiske, seksuelt hæ m m ede, eller fru stre
Samtidig skaber de små interview s en vis
rede, og man m å tro , at de kan læ re at leve
ironisk distance, som u nderstreger d et p ro
m ed hinandens idiosynkrasier.
blem , som m ange af de rom antiske k o m e
Sådan er d et også i en film som / Love
dier tager op: at d en rom antiske kærlighed
Trouble (1994), d er synes tæ n k t som e t for
er blevet en kliché, som blokerer for sp o n ta
søg på at lave en 9 0 ’er-udgave af His Giri
n iteten - en ten fordi om gangs-konventioner-
nc gør d et svæ rt for folk at kom m e hinan
hele om penge,“ er den første replik i Pretty
d en nær, e lle r fordi de H ollyw ood-skabte
Woman, d er høres u n d er en fortekst, løsre
klichéer har gjort æ gte kæ rlighed u tro v æ r
vet fra enhver sam m enhæng. D enne m orale
dig; tvivlen blokerer for, at man kan give sig
har v æ ret den stø rste anstødssten for
de store følelser i vold.
m ange, fordi den tilsyneladende handler
Én m ulighed for at kom m e fri af denne
om , at en kvindes livsmål m å være at fo r
hæm ning e r at favne klichéen og usandsyn
skaffe sig den stø rste mulige kontante m o d
lighederne og åbenlyst lægge vægt på histo
ydelse til gengæld for at stille sig fysisk til
riens eventyr-karakter. D et er netop, hvad
rådighed for en m and. Julia R o b e rts’ slu tte
PrettyWoman gør.Ved både historiens begyn
lige gifterm ål m ed Richard G ere er således
delse og afslutning krydses hovedpersoner
bare en m eget dygtigere form for p ro stitu
nes vej a f e n mand, d e r som en slags fo rtæ l
tion: i stedet for nogle få hundrede dollars
lerk o m m en tar forkynder: „This is H olly
får hun nu alle m illionerne.
wood! A nything can happen!“ H er kan den
Filmen u n d erstreg er dog k lart, at det
fattig pige til sidst blive red d e t fra sin nød og
ikke er spørgsm ål om penge, m en om selv
g ift med prinsen på d en hvide hest (om end
agtelse. D et, som R oberts kræ ver af G ere,
d e t her er en gadeprostitueret og en
er status som ligeværdig partner. D er sker
selskabstøm m er i en hvid lim ousine). Flere
også en gensidig m oralsk refo rm atio n s
gange i lo b e t af filmen fortæ llerV ivian (Julia
proces: hun forlader pro stitu tio n en , og han
R oberts) direkte, at hun har sådan en drøm
opgiver sin skruppelløse spekulantvirksom
om at blive reddet af prinsen på den hvide
hed. Skal man påklage noget, er d et måske
hest. (D ette aspekt e r også med i Jersey Giri
snarere den victorianske forestilling om
(1992), der, bortset fra at heltinden ikke er
kvindens rolle som m oralens garant.
p ro stitu te re t, er kalkeret nøje efter Pretty
D et er et koncept, der går igen i flere an
Woman, h elt ned til at nuppe titlen fra en
dre film , hvor m æ gtige m æ nd forelsker sig i
popklassisker).
kvinder m ed lavere status end deres egen.
PrettyWoman er blevet g jo rt til genstand
Således Rob R einers The American President
for angreb fra feministiske kritikere (se
(1995, P ræ sident på frierfødder), hvor M i
f.eks. H ilary Radners artikel i litte ra tu r
chael D ouglas’ enkem andspræ sident, inspi
listen). Film en frem stiller gadeprostitution i
reret af sin kæ rlighed til A nnette Bcnings
e t harm løst skær og re p ro d u c e re r den for
tem peram entsfuldt idealistiske m iljø-lobby
tæ rskede kliché om lud eren m ed e t hjerte af
ist, ender m ed at give pokker i sine kyniske
guld, i Julia Roberts sunde og fejlfri skik
og kalkulerende valgstrateger for at kæ m pe
kelse. Også den har v æ re t foranledning for
for den politik, som hans h je rte og overbe
kritisk interesse: det viste sig, at de kvinde
visning siger ham er den rigtige.
lige form er, der stilles til skue i en række
Politikkens verden frem byder i parentes
næ rbilleder, faktisk ikke er R o b e rts’, men
bem æ rket gode m uligheder for den ro m an
tilhører en stand-in, en body double. H er
tiske kom edie; m o d strid en d e overbevisnin
ved skabes e t urim eligt fuldkom m ent
ger er et godt udgangspunkt for uenighed
kvindeideal, samtidig m e d at tilskueren til
m ellem de to hovedpersoner, som kæ rlighe
skyndes til at fokusere på løsrevne dele af
den så skal bygge b ro over. Speechless (1994)
kvindekroppen, snarere end på kvinden som
er et u dm æ rk et eksem pel, hvor Michael
h elt m enneske. „Lige m e g e t hvad de siger, så handler det
Keaton og Geena Davis er speechw riters for hver sin kon k u rreren d e kandidat.
Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollywood
38
Sabrina
En interessant variation over kærlig-
Tre kan m a n ikke v æ r e. Et rendyrket
hed-og-m agt-tem aet kan findes i Ivan
eksem pel på en askepot-historie, hvor pi
Reitm ans finurlige Dave (1993), hvor
gens retsindighed får den m ægtige m and til
Kevin Kline spiller både USAs gennem -
at erkende sin egen m oralske ufuldkom m en
fordæ rvede præ sident og hans naivt-
hed og sam tidig forelske sig, er Sidney
idealistiske dobbeltgæ nger, der bliver in-
Pollacks Sabrina fra 1995. D et er en g en
stalleret i D et Hvide Hus af nogle sam
film atisering af Billy W ilders småkyniske
vittighedsløse politiske rådgivere, da den
film af sam m e navn fra 1954 (baseret på et
rigtige præ sident bliver ram t af et h je r
teaterstykke) m edA udrey H epburn i titel
teslag, m ens han er i seng m ed en af sine
rollen som chaufførens d atter, der e r forel
elskerinder. O m bytningen lykkes fo r
sket i én m illionæ rbror, m e n ender m ed at
bløffende godt, og ingen aner uråd (und
vinde den anden. Sabrina begynder som lille
tagen O liver Stone, der o p træ d e r som
grå mus (så g rå og museagtig, som Julia
sig selv i et brillant selvironisk tv-ind-
O rm o n d nu kan være), m e n kom m er til Pa
klip). D obbeltgæ ngeren sm æ kforelsker
ris for at arb ejd e for et m odeblad og vender
sig i præ sidentens forsm åede hustru
tilbage som K vinde med s to rt K. For at for
(Sigourney W eaver), og efter på en uhyre
hindre en forretningsm æ ssigt katastrofal
raffineret facon at have viklet sig ud af
forbindelse m ellem playboy-broderen David
den spegede situation, han er havnet i,
(G reg K innear) og Sabrina (hun er intenst
vender dobbeltgæ ngeren tilbage til sit
barndom sforelsket i ham ), prøver stivstik
norm ale, uglam ourøse liv, hvor han til
k er-b ro d eren Linus (H arrison Ford) kynisk
sidst også bliver forenet m ed Weaver, der
at vinde Sabrina over til sig, kun for at til
har forelsket sig i ham for hans idealisti
byde hende en klækkelig sum for at rejse
ske oprigtighed.
langt væk. D et g ø r hun, sønderknust, men
næ sten øjeblikkeligt m å Linus erkende, at
m eriske som vel m uligt. M en d er er alligevel
hans h jerte e r tabt til hende, og han iler ef
flere af film ene, der forholder sig til denne
te r for at b e d e om tilgivelse.
kritik i deres dialog.
Også Sabrina slår m e g et på, at den er et
I Sleepless in Seattle, in stru e re t af N ora
eventyr: „ D e r var engang...“, begynder for
Ephron i 1993, om tales bogen Backlash indi
tæ llerstem m en. Linus og hans familie er
rekte. Journalisten M eg Ryan h ø rer i et d i
næ sten lige så rige som Joakim von And, og
rek te telefonprogram i radioen den føl
både m illiardæ r-m iljøet og det rom antiske
som m e enkem and Tom Hanks beskrive sin
Paris tager sig ubegribeligt glam ourøst ud i
sorg og sin ensom hed. N æ ste dag ironiserer
Guiseppe Rotunnos glansfulde fotografe
to af hendes kolleger over den kolossale r e
ring. Y derligere bugner lydsporet af rom anti
spons fra enlige kvinder, som H anks’ te le
ske evergreens (et m e g e t alm indeligt ele
fonoptræ den har fået. D en ene siger: „Vid
m e n t i de rom antiske kom edier, fra When
ste I, at en kvinde over 40 har stø rre chance
Harry Met Sally og frem efter; som nævnt
for at blive d ræ b t af en te rro rist end gift?“
h enter PrettyWoman og flere andre film
Meg Ryan afviser h arm d irren d e denne fup-
endog d eres titler fra sange).
statistik, som k o rt forinden var blevet gengi
Selvom filmen b e to n e r Sabrinas uafhæn
vet af en ræ kke am erikanske m edier: „Jeg
gige sind, intelligens og selverhvervende sta
læ ste den her en bog, h v o r...“ Så bliver hun
tu s, er hun stadigvæk styret først af sin
afbrudt, m en d et er utvivlsom t Backlash der
svæ rm eriske drøm o m den uansvarlige D a
refereres til, eftersom n etop den b ru g er
vid, siden a f sin m ere dybtfølte forelskelse i
mange sider på at undersøge, hvordan sådan
d en tilknappede Linus; m en hendes hjerte
en gang åbenbart nonsens kunne få så stor
og livslykke er under alle om stæ ndigheder
om tale i den am erikanske offentlighed.
en mands gidsel. D et underforståede bud
På den anden side er Sleepless in Seattle
skab synes a t være, at også den selvstændige,
nok den film, hvor personernes læ ngsler
m oderne kvindes in d e rste længsel i virkelig
m est m arkant er styret af H ollywoods egne
heden er a t blive favnet af en nobel og b e
rom antiske klassikere, og hvor den kvinde
skyttende m and, i hvis hæ nder hun trygt kan
lige hovedperson m est irratio n elt forfølger
lægge ansvaret for sit liv - et budskab, som
sin drøm om forelskelsens magi (hun h ø rer
en række skribenter m e n e r at se gentaget i
ham bare i radioen og ser ham en enkelt
e t helt urim eligt om fang af en række m e
gang på afstand; han kender kun hende fra et
dier, og so m kan b etragtes som et slet skjult
brev). Ikke bare lyder „AsTim e Goes By“
forsøg på at underm inere kvindefrigørelsen
u n d er fortek stern e, m en alle de kvindelige
og gen-victorianisere kønsrollem ønstret.
personer i filmen (undtagen hende, som
Den m e st om talte frem læ ggelse af dette
Tom Hanks en overgang overveje at kom m e
argum ent e r utvivlsom t den amerikanske
sam m en m ed) hulker dybt grebne over An
debatbog Backlash :The UndeclaredWar Against
Affair to Remember, Leo McCareys 1957-gen-
Women (da. Tilbageslag) af Susan Fahludi, der
film atisering af sin egen Love Affair fra 1939
udkom i 1991, altså fo r tidligt til at kunne
(m æ ndene er m ere skeptiske); og hvad m ere
forholde sig til ret m ange af de rom antiske
er, da de to hovedpersoner til allersidst en
kom edier. Man kan videre indvende, at det
delig bliver fø rt sam m en, sker d et på toppen
e r en anelse firkantet at lange ud efter køns
af Em pire State Building, netop d et sted,
rollefrem stillingen i film , der læ gger en ære
hvor de to elskende skulle have m ø d t hinan
i at være så lette, luftige, og dagdrøm
den i An Affair, et m øde, d er m elodram atisk
Romantiske komedier i 9 0 ’ernes H ollyw ood
40
forpurres, fordi kvinden bliver k ø rt over
m ønstre h inanden, overvinde udgangspunk
og m ister førligheden, uden at m anden
tets vildspor (hendes svæ rm eri, hans følel
aner, hvorfor hun ikke kom m er. D et skal
seskulde), og forenes på trods af om stæ ndig
også lige nævnes i forbifarten, at W arren
hederne.
Beatty i 1994 genfilm atiserede LoveAffair
film, hvor Backlash -bogen figurerer, fø rst de
Bening, i tiltro til, at historien stadig var
to ho v ed p erso n er modes til sidst. I The Night
gangbar, m en den sank som en sten og
We Never Met (1 993, Den n at vi aldrig m ød
gik herhjem m e direkte til video.
tes) er bogen sådan set b are en rekvisit; i en
I Sleepless in Seattle er kæ rligheden
enkelt scene stå r en af b ip erso n ern e i bag
skæ bnebestem t, og den øjeblikkelige fø
gru n d en og læ se r i den. H am , der læser, er
lelse af fortryllelse d et sikre bevis på
ven m ed Sam (M atthew Broderick), en be
dens æ gthed. Selvfølgelig kan m an sige,
tæ nksom , fintfølende, gastronom isk kyndig
at denne given-sig-folelserne-i-vold er
delikatesse-ekspedient i N ew York, d e r vil
et udtryk for spontanitet og således en
lidt væk fra sine svinske og larm ende bofæl
videreførelse af den rom antiske
ler. D erfor lejer han sig in d i en lejlighed på
kom edies klassiske ideal. Men hvor
delebasis; han b o r der på skrift med to an
spontaniteten i 30 ’erens film forst og
dre, så de hver h ar den e t p ar dage om ugen.
frem m est tillod personerne at tilpasse
De to andre sø g e r også e t fristed: d en pra
sig hinanden, skal den i Sleepless hjælpe
lende og selvglade borsm æ lger Brian (Kevin
hovedpersonerne til at koble fornuften
A nder son), d e r står foran at skulle giftes
fra og lade en alm ægtig skæbne råde.
m ed en ren sk u ret, hyperenergisk og m eget
A skepotkom pleks eller ej, i en film som
pæ n pige, b ru g e r den som slyngelstue, hvor
Sabrina får perso n ern e lejlighed til at
han flipper ud sammen m e d g u ttern e; og
*
O nly You
Interessant n o k lader også den anden
endnu en gang, m ed sig selv og A nnette
*
*1
d en søde, kedsom m eligt gifte tandklinikassi
hvorim od det i andet er den gennem sam
ste n t Ellen (Annabella Sciorra) kan pleje
væ r og samtale erkendte kæ rlighed, d er vin
sine urealiserede kunstnerdrøm m e. Af hin
der.
andens efterladenskaber danner de sig et
Således også i While YouWere Sleeping
indtryk af hverandre, og hun charm eres af
(1995, Mens du sov), hvor den sky og e n
Sams ting. U den at hun ved det, er d er im id
som m e Lucy (den indtagende Sandra
le rtid blevet byttet r u n d t på to af dagene, og
Bullock) fra sin s-togs-billetluge forelsker
hun tror derfor, at d e t e r Brian, d er er den
sig aldeles i en flot, m ø rk yuppie (Peter G al
kultiverede M r Nice Guy, og Sam, d er pisser
lagher). T ilfæ ldet vil, at hun lillejuleaftens-
i potteplanterne. Irrite re t over sin tykhove
dag red d e r hans liv, da et par røvere skubber
dede renseriejerm and b eslu tter hun sig for
ham ud på sporet. Hans højrøstede og over
at have en affære, og n å r at gå i seng med
strøm m ende h jertev arm e familie kom m er
Brian før h u n opdager sin fejltagelse. H en
på hospitalet til at tro , at hun er hans fo rlo
des ægteskab falder fra hinanden, m en til
vede, og tager hende straks til deres hjerter.
fæ ldet fø re r tilsidst Sam og Ellen sammen,
Mens den sm arte Peter ligger i com a, omgås
og de ser straks, at de passer godt til hinan
Lucy hans solide, skovm andsskjorteklæ dte
den.
b ro r Jack (Bill Pullm an, befriet for den
The NightWe Never Met bæres igennem af
um andige allergi, d er gjorde d et let for Meg
sine charm erende hovedrolleindehavere,
Ryan at droppe ham i Sleepless), som selvføl
m en det skal også bem æ rkes, at filmen un
gelig er en m eget bedre m and for hende end
derstreger kvindens r e t til at søge lykken, og
den glatte, opportunistiske børsm ægler.
at hendes troskab ikke b ø r tages for givet
H un når dog næ sten at blive gift m ed ham ,
uden den fornødne resp ek t. D ette er et gen
inden sagen bliver opklaret, m en hun en d er
nem gående elem ent i m ange af de rom anti
hos Jack, og de drager afsted sammen - til
ske kom edier. Mr.Wonderjul (1993), også m ed
Firenze, som hun altid har d rø m t om at se.
Sciorra i en meget n æ rtb e slæ g tet rolle, er en af de m e g et få, d e r handler om et fraskilt
D e gamle europæ iske kulturnationers rom antiske nim bus udnyttes igen og igen.
par, der fin der sammen igen, et tem a, som
Billy Crystal lavede sågar en film, der fik tit
jo var m e g et frem træ dende i 1930’ernes
len Forget Paris (1995), fordi den skulle
klassikere. O venikøbet er den skrevet og in
handle om vanskelighederne ved æ gteska
stru eret af den engelske dram atiker Anthony
bets hverdag, ikke forblæ ndelsen i lysets by.
Minghclla (der nu h ar vundet æ re og b e
Crystal giver im idlertid sig selv og sine ka
røm m else for The English Patient), og forsø
rakteristiske vitser en ulideligt stor plads i
ger at læ gge en hverdagsrealistisk tone, m en
film en, og rom antikken tab er derved. French
resultatet e r lidt k o n tu rlø st og forglem m c-
Kiss (1995) har ingen betæ nkeligheder ved
ligt.
at lade Frankrig tage sig ud på sin allerm est stem ningsfulde facon. H er er tale om endnu
Fire fe jlfo r e lsk e lse r o g fem ly k k e
en It Happened One Night-variation, hvor
lig e slu tn in ger. H yppigst ser m an, som i
Meg Ryan drager til Frankrig og rejser g en
både Sleepless in Seattle og Sabrina, at kvinden
nem hele landet på jagt efter sin troløse k æ
æ ndrer m ening og i lø b e t af film en kaster
reste, ledsaget af Kevin Kline, en fransk
sin kærlighed på en ny m and, om end det i
sm åforbryder, d er skal have fingre i et
d et første tilfælde e r den på afstand beun
smykke, der er en d t i Ryans bagage. De irri
drede d rø m m em and, d e r foretræ kkes,
te re r hinanden græ nseløst, og de falder selv-
Romantiske komedier i 9 0 ernes H ollywood
42
følgelig for hinanden. H elt den sam m e m odel, hvor en små-
pige h ø rte af en spåkone, som sagde, at han var hendes sjæls udkårne. Ledsaget af en
neurotisk, fordringsfuld og stram m undet
veninde går jagten fra Venedig gennem
am erikanerinde bringes sam m en m ed en
Toscana til R om og slu tter på Amalfi-kysten,
langhåret, gestikulerende, blodrig, let upåli
altsam m en overdådigt glansfuldt fotografe
delig franskm and benyttes i P eter W eirs vel-
re t af Sven N ykvist. I R om iler hun i vildt
skrevne og vittige Green Card (1990), som
løb efter Bradley (som h u n aldrig h ar set)
dog foregår i N ew York, hvor im m igrations
gennem T rasteveres trængselsfyldte gader.
m yndighedernes m istæ nksom hed tvinger
H un taber sin sko, der sam les op a f e n nyde
Andie M acDowell og G érard D epardieu,
lig ung am erik an er (R o b ert Downey, Jr.)
der har indgået et proform a-æ gteskab, til at
d er hæ vder at væ re Bradley. Ganske b eta
læ re hinanden at kende; undervejs indser
gede efter d e tte askepotske møde n æ rm est
hun, at den robuste europæ er har m ere at
svæver de r u n d t i det nattem orke R om ,
byde på end hendes kæ reste, som er
hvor de g en o p fø rer en scene fra Roman
beplantnings-aktivist; bogstavelig talt en tø r
Holiday (de kan begge replikkerne udenad).
vetriller.
M en m idt i en h ed omfavnelse afslører han,
Green Card klarer sig dog uden d et aske-
at han h edder P eter og altså ikke er Bradley.
pot-elem ent, som dukker op blandt andet i
Rasende stø d er hun ham fra sig, og han må
French Kiss og The NightWe Never Met\ en
b ruge resten af filmen på at form ilde hende.
scene, hvor heltinden (som hidtil har væ ret m eget afslappet og alm indeligt klæ dt) stad
For ikke at blive jaget h e lt bort hjæ lp er han hende i d en fortsatte jag t på D am on
ser sig ud for at væ re så attraktiv som m uligt
Bradley, som d e t lykkes ham at finde, og
- for den forkerte m and. Ellen i Night m ø
som viser sig at være et virkelig flot hug,
der op til sit stæ vnem øde m ed den brov-
m ed en m ager atletisk k ro p , lang so rt hår og
tende Brian (som hun tro r er den flinke
buskede ø jenbryn. For hans skyld k læ d er
Sam) i lang udringet aftenkjole og sorte sil
Faith sig i d et sto re skrud, blot for at o p
kestrøm per; og Meg Ryan i French Kiss skif
dage, at også d en n e Bradley er en bedrager,
te r cow boybukserne ud m ed e t lyseblåt
som Peter har h y ret til at vise hende, at hun
babydoll-flor og sølvstiletter for at gøre in d
jager en illusion. Men i lufthavnen, på den
tryk på sit troløse bloddyr af en ex-forlovet.
triste vej hjem , bliver der over højttalerne
H erved får h eltinderne lejlighed til at vise,
kaldt på D am on Bradley, d e r viser sig at
at de kan være så fem inint henrivende som
væ re en v eln æ ret og sm åbøvet type; Peter
ønskes kan, samtidig m ed at d e t u n d erstre
har også h ø rt m eldingen, dukker op, og e r
ges, at det er deres egne, m enneskelige kva
k læ rer Faith sin kærlighed, og tilsidst fo r
liteter, som den rigtige m and forelsker sig i,
enes de. U ndervejs er de blevet h julpet af de
ikke den glam ourøse indpakning.
præ gtige op erette-italien ere, som befolker
Således også m ed N orm an Jewisons Only You (1994), d er sam ler de fleste af genrens
karakteristiske elem enter. D en svæ rm eriske
film en, harm oniske livsnydere, der ikke tvivler om , at amore er d et vigtigste af alt. Faiths veninde tager m ed til Italien, fordi
Faith (M arisaTom ei) tro r fuldt og fast på
hun er vred på sin mand, d e r koster m ed
den store kærlighed, og selv om hun står for
hende og tæ n k e r mere på p okeraftener med
at skulle giftes (m ed en n ø rd et fodlæge) ka
sine kam m esjukker end på hende. H endes
ster hun sig på et fly til Italien for at finde
afrejse får ham på andre tanker, og han re j
„Damon Bradley“, hvis navn hun som ung
ser efter, sam tidig med, at hun høfligt afviser
en elegant og charm erende italiensk tilbe
deres afhængighed af forgangne årtiers
der. OnlyYou (iøvrigt også en sangtitel) får
store rom ancer, så de kan vise sig som
således plads til både ny og gam m el kæ rlig
søde og charm erende i deres egen ret og
hed, både It Happened One Night og TheAwful
sikre, at de svæ rm eriske kæ rligheds
Truth. Selvom den, ligesom så m ange andre
drøm m e kan leve videre u d en at blive ta
af de nye k an film, kan forekom m e at være
get altfor alvorligt.
43
lidt en bagatel i forhold til disse klassikere, e r OnlyYou dog en ganske indtagende film, d er har h eld til at kom binere den helt uover vejede, spontane rom an tik m ed en erken delse af, at d et svæ rm eriske ideal bør vige for den æ g te kærlighed. Det hæ nger selvfølgelig i høj grad på skuespillerne at få d e t til at fungere, m en bådeTom ei og Downey gør god fyldest. N etop fo rd i det spontane er så vigtigt i den rom antiske kom edie, kom m er m eget til at hvile på aktørernes evne til at gøre d et tr o værdigt, hvad enten de skal være hovedløst svæ m eriske eller gradvist lade aversion aflø ses af elskov. Skuespillere som M atthew Broderick og Kevin K line, m en især bega vede kom edienner som M eg Ryan, Andie M acDowell, og Sandra Bullock, har i 9 0 ’ernes rom antiske kom edier fundet en genre, hvor deres ta le n t kan kom m e til sin
L itte r a tu r lis te Fahludi, Susan. Backlash:The Undeclared WarAgainstWomen. London: C hatto &
W indus, 1991. H enderson, Brian. „Rom antic C om edy Today: Semi-Tough or Impossible?“ In Film Genre Reader, red. Barry Keith G rant, 309-28. A ustin,T x.: U niversity ofTexas Press, 1986 (opr. 1978). K arnick, K ristine Brunovska, and H enry Jenkins, red. Classical Hollywood Comedy. London: Routledge, 1993. Musser, Charles. „D ivorce, DeM ille and the Com edy o f R em arriage.“ In Kar nick and Jenkins, 282-313. Radner, Hilary. „Pretty Is As Pretty Does: Free E nterprise and the M arriage P lo t.“ In Film Theory GoesTo the Movies, red. Jim Collins, Hilary Radner, ogAva Preacher Collins, 56-76. N ew York: R outledge, 1993.
ret. H erved hjælper de også film ene fri af
O nly You