Renegade
SingleW hite Male: tv-action serien i 90’ern e D e n v o ld s o m m e a c tio n triv e s i a m e rik a n s k e tv - s e r ie r s o m Renegade, F /X - the series , The Sentinel o g Walker, Texas Ranger. H e r fo rm u le re s m a sk u lin ite te n i
v o ld e n , m e n s v o ld e n f o r m u le r e r d e t m a sk u lin e .
“He was a cop and good at his job. But he
snit af actionserien Renegade. På billedsiden
com m itted the ultim ate sin and testified
veksler gyldne billeder af d en udstødte h elt
against other cops gone bad. Cops that tried
på sin Harley-D avidson med blå billeder af
to kill him but got the w om an he loved
helten m ed shotgun, med m askinpistol, h e l
instead. Fram ed for m u rd er now he prowls
ten d er u d fø rer kickboxer-spark, slår d ø re
the badlands. An outlaw hunting outlaws. A
ind, løber for sit liv, kæ m per m od skurke,
bounty hunter. A renegade!” D en dybe
m od betjen te, m o d korruptionen og d e t
m andsstem m e vi kender så g odt fra biograf
m oralske forfald. D et gyldne og det blå sam
trailerne indleder titelsekvensen i hv ert af
les i en u ltra k o rt indstilling af helten m ed
solgylden overkrop og azurblå skjorte, ud
forfølgelser, m .m . D et sidste og tredje
spæ ndt m ellem blå h im m el og gylden ørken
genreelem ent er den maniske konstruktion af
i e t øjebliks ro. Klapperslange på jorden.
en ‘rendyrket’maskulinitet, d er prøver at skille
Shotgun i hånden. En H arley-D avidson m el
d et maskuline fra d et ikke-m askuline (så
lem benene. M askulinitet og potens.
som kvinder, fem initet, familie, hom osek
A ctiongenren d o m in erer ikke kun
sualitet). Den arketypiske m odel er selvføl
9 0 ’ernes H ollyw oodfilm , den har også gjort
gelig Ramho: First Blood Part II (1985) m ed
tv-skæ rm en til et badland hvor eksplosioner,
Sylvester Stallone.
skuddueller og biljagter hører til de daglige
Men hvordan m ed action tv-serien, m ed
fornøjelser. For efter d e t ugentlige afsnit af
hvilken re t kan den kalde sig en selvstændig
Renegade v en ter The Sentinel. O g Walker, Texas
tv-genre? Eller, kan vi spørge, er den over
Ranger. O g F / X , Vendetta, Pointman, Bounty-
hovedet en tv-genre? T v-program læ ggerne
hunter, Mission Impossible. Andre af tv-pro-
er ikke i tvivl: Serier fra 6 0 ’ern e, 7 0 ’ern e
gram m ets tilbud er 8 0 ’er-serier som TheA-
og 8 0 ’ern e, der oprindeligt blev kaldt p o
Team, TropicaJ Heat og MiamiVice, fra 7 0 ’erne
lice, spy og detective dram a eller adventure
lokker Charlie’s Angels og fra 6 0 ’ern e kan
- The Baron, The Saint, Charlie’s Angels, Hunter,
m an se The Baron og The Saint. Actionfilmens
TheA-Team, Miami Vice - annonceres i dag på
lillebror e r træ t af at blive ignoreret. Han er
te x t-tv og i ugeblade som actionserier. Tv-
tr æ t af at blive set ned på, træ t af at blive
kritikken afviser derim od at action skulle
hånet som kulturelt m indrevæ rdig. Stjerner
være en selvstændig tv-genre og kategorise
som BruceW illis, C lint Eastwood, Roger
rer den i stedet som dram a, m elodram a,
M oore, D on Johnson og Pierce Brosnan har
krim i, adventure eller noget helt tredje, som
udfoldet sig i tv-actionserier. M indrevæ rdig
f.eks. ‘international in trig u e’ (d et gæ lder
eller ej, actionfilm ens lillebror har 30 år på
Mission Impossible og The Saint). N ogle k riti
bagen, han vælter sig i 9 0 ’ernes sendetid og
kere placerer så actionserierne u n d er dram a
han er m ere populæ r en d nogensinde. Det
(se P aterson), andre kalder dem for m elo
e r på tide at møde ham .
dram a (se H im m elstein) og andre igen kal der dem for actionpræ gede politi- eller
A ction g en ren - m e lle m dram a og
krim iserier: I sin gennem gang af “The Police
m elod ram a . Ingen tvivl om at action filmen
Show” fokuserer Brooks Robards således på
udgør en genre: Dens fokus er en næsten
hvordan dram aets konservative m oral stø t
hysterisk iscenesæ ttelse af en utopisk m a
tes af en actionpræ get iscenesættelse:
skulinitet og en genredefinition har tre ele m enter: Iscenesæ ttelsen viser sig for det
Violence in police shows becomes the visual
første i actionheltensJ ig u r, der er karakterise
analogue Jor the re-establishment o f the order
r e t ved en utopisk fysik o g /e lle r fysisk for
upon which this action-dominated genre relies.
m åen, sam t ved en ud g ræ n set social place
The im p o rtan t elem ent of the car chases,
rin g - actionhelten er en social og psykolo
shootouts, and fist fights that we associate
gisk misfit. D et andet elem ent er to typer
w ith police shows is that they are a way of
voldsscener: Torturscenen, hvor helten m is
reducing conflict to its sim plest form and of
handles af en eller flere m odstandere og de
making the statem ent that conflict can al
rene actionscener, i hvis kinetiske energi vi fin
ways be resolved, usually on the side o f the
d e r m askuliniteten om sat til cinem at ografisk
righteous (m in frem hævelse, Robards 1985:
im ponerende kam phandlinger, ødelæggelser,
11).
A ctionelem enterne er ifølge Robards
M yth and the American M ind placerer Hal
blot m ed til at dram atisere og sim plificere
H im m elstein således w estern , police og
den u orden, som dram aet fjern er for at g en
detective d ram a, actionserien og liere andre
o p rette orden, status quo. Jeg vil lade denne
serier under d en samlende overskrift m elo
m arxistiske pointe stå for Robards egen reg
dram a m ed følgende argum entation:
ning og i stedet påpege, at i actionserien for holder det sig faktisk om vendt: H vor dram a e t b ru g er actionelem entet som et dram atisk
M elodram a is highly significant in an age o f surface com plexity and contradiction
virkem iddel til at fortæ lle sin m oralske hi
(w hich we experience in o u r everyday
storie, bruger actionsericn derim od m o ral
lives), for it provides us w ith m odels o f clear
ske elem enter som udgangspunkt for at isce
resolution for highly personalized, intensely
nesæ tte sine actionscener. H eltens mission -
enacted conflicts. (..)T h e w orld in w hich
at redde en uskyldig eller fange en forbryder
th e classic h ero operated was a w orld of
- er en ram m e om kring de effekt- og fa rt
heightened em otional intensity - a harsh
fyldte actionscener, snarere e t narrativt af
w orld in w hich the norm included unending
sæt end en tem atisk forklaring. (O g vi skal
tests of both physical and m oral strength,
se at den tem atiske forklaring i actiongenren
and the co n stan t threat o f death. The hero
befinder sig på et helt andet niveau end
rep resen ted a carefully defined value system
skurk, lov og orden). A ctionscenernes urealistiske karakter får
in w hich good trium phed over evil in the end, and in w hich the actions of the hero,
andre kritikere til at slå action sam m en m ed
w ith the assistence of the gods, produced
adventure (se Fiske). Klassiske adventure se
o rd e r and stability out o f chaos (H im m els
rie r er l.eks. Superman, Robin Hood, Sir Francis
tein 1984: 156, 157).
Drake og Batman, Forholdet m ellem advent
ure og action er tæ t: Begge helte overlever
H im m elstein bruger ikke o rd e t‘action,’
m irakuløst de farer, som de ser det som d e
og hans actio n serier (bl.a. Mission Impossible
res pligt at kaste sig ud i - af ren eventyrlyst
og Hawaii Five-O) ender d erfo r sam m en med
eller for at beskytte sam fundet. Begge g en
detektiv- og politiserier som Columbo og Hiil
re r gør de fysiske udfoldelser til et visuelt
Street Blues, U m iddelbart smager m elodram a
show, d er låner fra cirkus, show w restling og
af Dallas og D ynasty, af Savannah og Glamour,
sportskam pe. Men hvor adventure foregår i
m en H im m elsteins pointer er nok så spæ n
e t fantastisk univers, er actiongenrens fo r
dende: Personaliseringen a f konflikten, de
hold til virkeligheden et andet. Moral i
højspæ ndte følelser, tru slen om død, den
adventure er indeholdt i m odsæ tningen m e l
evige fysiske og moralske testning af helten.
lem helt og skurk, godt og ondt. Moral i
H im m elstein frem hæ ver desuden d en ro
actiongenren udspæ nder d erim od helten
m antiske dyrkelse af h elten som ensom van
m ellem politik og k o rru p tio n , stat og b o r
drer.
ger, lov og orden, far og søn. A dventure
Et sted m ellem drama, adventure og m e
foregår i e t ‘urealistisk’ univers, m ens
lodram a har actionserien haft et usikkert
actionserien - trods sin utopiske m askulini
ståsted. M en lad os se, om d er ikke viser sig
te t - i bund og grund udspiller sig indenfor
en række g en retræ k , der kan lede os frem
vores forestilling om virkeligheden.
til en m ere stabil genreplacering.
Endelig er der de kritikere, der kalder actionserien for m elodram a: I Television
A c ti o n s e r ie n i 9 0 ’e r n e . Serierne Rene gade, F /X - The series, The Sentinel og Walker,
Vince Black sam arbejder han m ed Chey
Texas Ranger er alle p ro d u c e re t i 9 0 ’erne, de
enne og Six Killer, to indianske søskende
er kontinuerlige serier og blev i foråret 97
d er styrer deres dusørj ager-firm a fra en
sendt ugentligt m ellem 22 og 01 på Kanal 2,
varevogn fyldt m ed avanceret elektronik
TV 4 ogTV 3 (jævnfør figur 1). Sammen gi
- com puter, fax, online connection til
ver de et billede af 9 0 ’ernes actionserie p ro
FBI. Renegade læ ner sig tæ t op ad
duceret til et voksent publikum . H eltens hi
w esterngen ren , hvis helt, p lo t, tem atik
storie præ senteres i seriens titelsekvens et
og ikonografi er forløber for actiongen
par m in u tter inde i se rie afsn ittet:T itel
ren: D en udstødte gunfighter er nu
sekvensen i Renegade indeholder 59 klip på
dusørjæ ger, hesten en Harley, seksløbe
90 sekunder, The Sentinel viser 29 klip på 33
ren en shotgun, nævekam pen er blevet
sekunder, Walker, Texas Ranger har 24 klip på
til kickboksning, og m æ ndene ofte klæ dt
42 sekunder, og F /X - The series har 31 klip
i cowboystøvler, cow boybukser af læder,
på 53 sekunder. H er m ø d e r vi heltens for
halstørklæ de, un d ertid en endda cow boy
tid, hans evner, seriens særlige kendetegn,
hat. H elten får hjælp fra sine indianske
de øvrige gennem gående figurer og vi får en
spejdere, der i tidens ånd er økonom isk
forsmag på seriens action-elem enter.
selvstændige p artn ere, og the fro n tier er
Renegade s helt, R eno Raines (Lorenzo
Lamas), e r en retfæ rdig politim and, der er
59
uretfæ rdigt forfulgt. U nder dæ knavnet
m idtvestens små byer. Skurkene er voldsforbrydere og psykopater, og deres
Renegade
tv-actionserien i 9 0 ’erne
60
voldelige adfærd understreger, at de er
ud statio n eret og glemt på sin post i den syd
uciviliserede eksistenser. Som i den klassiske
am erikanske jungle har Jim Ellison (Richard
w esternfilm spiller volden en dobbelt rolle:
Burgi) - d er e r en “special forces ranger
I skurkens hæ nder er den irrationel og psy
airb o rn e” - udviklet supersanser. Disse san
kopatisk, m ens actionheltens vold g en o p re t
ser er naturlige nok, men bliver fo rtræ n g t i
te r lov og orden, uanset om han arbejder
vores m o d e rn e civilisation (lyder seriens
m ed eller m od ordensm agten.
forklaring). Sanserne aktiveres, da Jim er
I F /X - the series er volden m ere teknisk
politidetektiv i L.A ., og seriens gim m ick er
end fysisk: fjernstyrede bom ber, lasersigte,
disse særlige evner. Jims partner, Biair
com puterovervågning. Seriens helt Rollie
Sandburg (G a re tt M aggart), er en langhåret
(Kevin Dobson) er ekspert i special effects
antropologi-studerende, d er følger Jim for
og har sit eget firm a, F /X , hvor han sam
at gøre stu d ier i m enneskets præ -historiske
m en m ed sin ansatte Angie udforer jobs for
instinkter. Supersanserne og det kæ rligt
film industrien i L.A .. I hv ert afsnit hjæ lper
kvæ ru leren d e buddy-par e r seriens k en d e
Rollie politiet m ed et job, som han løser
tegn. Jim er d en kortklippede, tavse, e n
sam m en m ed Angie og stuntkvinden
som m e, no-nonsense m acho-betjent, Joe
Lucinda. Rollie er en atypisk helt, han har
den evigt p lu d ren d e, langhårede, socialt o ri
ikke v æ ret betjent, hem m elig agent eller
en tered e kujon, d er hjæ lper Jim med at
soldat i Vietnam. Sandsynligvis har han ikke
bruge sine sanser. G ennem gående figurer er
engang aftjent sin væ rnepligt. Men han er
Jims ex -k æ reste, der får to replikker og en
en m ester til at sim ulere eksplosioner, isce
frokost i h v ert afsnit og Jims sorte chef Si
nesæ tte special effects, lave forklæ dning og
m on. I denne storbyjungle e r udvalget af bad
overvågning. Han er hjem m e i sin elek tro n i
guys m ere v arie re t end i Renegade; i The
ske verden, m en kan også slå en p ro p er
Sentinel finder vi både w hite trash h ø jre
næve, når det er påkræ vet. F /X - the series
ekstrem ister, m afia-stikkere, psykisk afspo
bygger på actionfilm ene F / X ( 1986, R o b ert
rede fo rb ry d ere, FBl-overløbere og so rte
M andel), F/ X 2 og F/ X3, hvis helt og hoved
unge, d er er tv u n g et ud i bandekrige. Lige
person er ekspert i special effects. Serien er
som F /X - the series fokuserer The Sentinel
dog også inspireret af 60ernes Mission
m ere på forbrydelse og opklaring end den
Impossible, hvis agent-gruppe var ek sp erter i
fysiske slåskamp. A ctionscenerne og eksplo
elektronik, forklæ dning, kam p og flugt, og
sionerne ligger i flugten og forbrydelsen,
af serier m ed stuntm en som The Fail Guy og
ikke i heltens gennem bankning af skurken.
The Master. Rollie og hans hjæ lpere er (lige
M ed Walker, Texas Ranger e r vi tilbage ved
som Reno) først i tyverne, m en de klæ der
genrens o p rindelse; w esternkoderne er igen
og opfører sig som teenagere; serien har en
i spil, og heltens kam pevne hæ vet over e n
ung hip stem ning, dens soundtrack er halv-
hver tvivl: C huck N orris, d e r spiller helten
fem sercool beebob jazz, pigerne kører på
Walker, var u b esejret verdensm ester i karate
rulleskøjter, tøjet er tøset snarere end sexet,
Ira 1968 til 74 og er kendt fra actionfilm ene
og snak falder ofte på dating. Med til g ru p
LoneWolf McQuade (1983) hvor han spiller en
pen h ø rer den faderlige politiløjtnant Leo,
Texas Ranger, sam t Missing In Action (1984)
der ledsager Rollie, Angie og Lucinda på d e
og The Delta Force (1986). Rollen som ranger
res m issioner i storby-junglen.
er (ligesom R enos “framed fo r m u rd er”) en
I The Sentinel spiller u dtrykket storby jungle en central rolle: Efter at have væ ret
naturlig forklaring på heltens frie bevæ gelig hed. W alker og R eno er begge vandrende
helte i m odsæ tning til Rollie og Jim , der
of loner-heroes and w anderers whose
forsvarer L.A.s te rrito rie r. W alker er som
mystical experiences reveal a mythic
regel ledsaget af sin kæ reste, den smukke
dream w orld of fear and conquest”
forsvarsadvokat Alex, og sine to kolleger,
(155). D en m o d ern e actionserie deler
den unge so rte Jimmy og den æ ldre CL).
sig plotm æ ssigt i to typer: den rom an-
Skurkene varierer fra storgangstere og k o r
tisk-vandrende h elt (Odysseus) og den
ru p t m ilitæ r til m æ nd d e r tæ ver deres ko
stationæ re helt (H erkules).
n er og andre gem ene sm åpsykopater, og et særkende e r seriens væ gt på sam funds
61
O dysseen gør d et let at finde nye eventyr, nye skurke og fastholder sam ti
moral. D et er ikke n o k at fange forbryde
dig et stabilt serie-univers via heltens
ren , her skal også dem o n streres, at det er
hjæ lpere. O dysseens tilbagevendende
kernefam iliens norm er, d er forsvares.
tem a er w esterngenren og the frontier.
M ænd må gerne slås, m en de må ikke slå
Den am erikanske historiker Fredric
deres koner, de skal v æ re søde m od børn og
Jackson T urners brugte i 1893 begrebet
efter fyraften venter en øl på baren sammen
frontier til at karakterisere civilisationens
m ed vennerne. Og ja, tro d s talrige ansigts
m øde m ed the w ilderness: I the
løftninger og indlagte kam pscener frem står
w ilderness fritstilles civilisationens u d
Walker m e re som far og bedstefar end som
sending fra dem okratiske n o rm e r og
elsker og h elt. (Chuck N o rris er født i 1939
au to riteter; h eru d e gæ lder “a m an ’s
og var i m ine afsnit af Walker, Texas Ranger fra
gotta do w hat a m an ’s g otta do.” H vor in
1993 altså 54).
gen lov hersker, må hver m and være sin egen m oralske og fysiske dom m er.
O dysseus og H e r k u le s. H im m elstein kalder m elodram aet fo r “the rom antic epics
Frontier-tankegangen præ senteres eks plicit som n o rm sæ t i Renegade: “Well,
Renegade
tv-actionserien i 9 0 ’erne
62
Danny said that a good bountyhunter
er de forankret i e t privat hjem med private
learned to tell the difference betw een
problem er; R ollie har sin gam le far, Jim sin
innocent and guilty, but I am n o t sure
ex-kone. John Fiske skriver om TheA-Team:
about you” siger Reno i “The hot tip.”
“Like m ost m asculine tex ts, TheA-Team
N år beviser m angler og politiet lader
w orks by w ritin g out of its world th ree of
vente på sig må actionhelten stole på sin
the m ost significant cultural producers of
døm m ekraft; ifølge genrens logik er det
the m asculine identity - w om en, w ork, and
ikke selvjustits, m en helteintuition.
m arriage.”1 Fiskes iagttagelse er rigtig hvad
D en stationæ re helt forsvarer fæ st
Renegade
angår TheA-Team, der er en odyssé-serie -
ningen, hvis græ nser er flydende: H er
m en fo rk ert hvad angår H erkules-fortæ llin-
huserer både de lokale krim inelle og de
gen. D en statio n æ re helt e r på arbejde, han
frem m ede, der strø m m er til for at sælge
har p ro b lem er på jobbet, og også k vinder og
heroin eller våben. S trukturelt ligner
ægteskab spøger i kulissen: I The Sentinel af
den stationæ re fortæ lling odysseen ved
sn ittet “Twins” næ gter Jim s ex-kone at dele
evigt at variere skurkene, m en fordi hel
en restskat, fordi hun bliver jaloux, og i F /X
ten forbliver i sam m e univers, må han
afsnittet “The Elevator” udspilles p roblem er
underkaste sig au to ritete rn e. O g selvom
m ed arbejde, kvinder og ægteskab om kring
Rollie og Jim frem stilles som frie fugle,
politim anden Leo.
Fiske glem m er, at de forskellige typer ac
“E xtrem e Assault,” efter at Jim har o rd n et
tion-serier indskriver forskellige publikum s
en gruppe h ø jreo rien tered e am erikanske
aldersgrupper (jvf. figur 1), og at den
ekstrem ister, der havde besat stationen og
voksne action-serie h ar et langt m ere nuan
d ræ b t seks betjente. Simon har m åbende
ceret forhold til kvinder, arbejde og æ gte
fulgt i hæ lene på Jim , d er “w ere hearing
skab end teenage-actionserien. Pointen er
things that I co u ld n ’t hear and smelling
ikke at ud-skrive disse elem enter, m en at
things that I co u ld n ’t sm ell.” Jim lugtede en
ind-skrive dem og sam tidig holde dem ti
te rro rist gennem en lukket ståldør, h ø rte
skridt fra livet. F /X afsnittet “The Elevator”
hviskende ordveksling gennem lukkede
viser den ambivalens, d e r om giver kvinder
døre, h ø rte gidslernes hvisken på første sal
og ægteskab. Blandt forbrydernes gidsler er
nede fra gaden. Rollies m irakuløse indsats er
Leos kvindelige kollega og kæ reste, d er øn
teknisk, i afsnittet “Secret Base S4” laver han
sker sig ægteskab og b ø rn . Et andet gidsel,
en bom be af m aterialer fra et kosteskab, han
en højgravid kvinde, viser sig at væ re i led
fjerner vagthunde m ed syntetisk tigerpis og
tog m ed gidseltagerne og maven falsk. H er
infiltrerer basen m ed en fiks lille elektronisk
iscenesættes æ gteskabet på én gang som
hund, Bluie. R esultatet er d et sam m e som
drøm og m areridt - m en netop ikke som
super sanserne: D et umulige bliver m uligt
realitet. D en stationæ re actionhelt har fo r
ved hjælp af heltens enestående evner. M ålet
pligtelser, han har arbejde og chef, han er
i H erkules-fortæ llingen er dog ikke kun b e
udspændt m ellem ex-kone og kæ rester.
undring, både The Sentinel o g F / X - the series
Men græ nsen er fam ilieforpligtelse og børn.
pointerer, at når helten tager fejl er g ru p p en altid parat til at hjælpe ham . Pointen er h e lt
H elt - O u tsid er & Insider. Odysséen
ens sæ rstatus indenfor d et sociale og a u to ri
og H erkules-fortæ llingen har hver sin helte-
tæ re hierarki. Jim opnår anerkendelse og
type, O utsideren og Insideren. O utsideren
sæ rstatus, hans sanser skaffer ham an tro p o
er udenfor sam fundet, han er i konflikt m ed
logen Biair som p artn e r og en u h ø rt frihed
autoriteter og hans forhold til loven er am
for en betjen t. Supersanserne og super
bivalent. Hans odyssé er både en flugt fra
teknikken sym boliserer heltens enestående
ansvar og en søgen efte r sig selv. Insideren
status, hans evner hæver ham over andre, og
er derim od en del af sam fundet, og hans
selv i en grup p e gør han sig gæ ldende. D et
forhold til au to ritete r d erfo r et andet. Kon
er tv-seriens håde-og-struktur, d er er på spil:
flikter d rejer sig her aldrig om at finde sit
Insiderhelten er både en del af sam fundet og
eget ståsted, m en om at problem atisere
en ener.
græ nserne i forhold til gru p p en - at definere sig som en er indenfor hierarkiet. The Sentinel o g F / X - the series foregår
begge i storbyen, og begge Insider-helte fun
B åde-og-strukturen gæ lder i endnu h ø jere grad O u tsid er-h elten , d er jo både r e p ræ se n terer loven og står udenfor loven. Renegade og Walker, Texas Ranger behandler
gerer i en social stru k tu r: Rollie er leder af
O u tsider-helten radikalt forskelligt. A fsnit
en hip gru p pe, Jim og Biair er det umage
te t “Billy” viser, hvordan Renegade iscenesæ t
m akkerpar blandt ex-kone, chef og kolle
te r den tem atiske grundkonflikt m ellem
gaer. K odeordet er social kontakt, at defi
eneren og sam fundet: I jagten på skurken
nere sig som ener og g ru p p e i system et.
‘D ad ’ M eechum , d er leder en voldelig
“What happened, you w ere awesome out
bande m ed bl.a. sin egen søn, får Reno
there. W hat is going on?” spørger Jims chef i
hjæ lp af den unge bankrøver Billy.2 ‘D ad ’
tv-actionserien i 9 0 ’erne
64
m inder Billy om barndom m ens tugtelse:
ser h er en narcissistisk karaktertype, in d
“N ever had a use for that m ean old m an.T oo
kapslet i sine asociale almagtsfantasier. Ved at
m uch like my old man. Always pounding on
lade Billy dø og Reno leve fastholder action-
the little guy.” Billy kan på den ene side ikke
tv-serien igen en både-og løsning: Den siger
acceptere ‘D ads’ b ru talitet, m en han kan på
m uligt-um uligt til forholdet mellem O u ts i
den anden side heller ikke acceptere loven,
deren og sam fundet og rigtig-forkert til
der straffer forbrydelse - “it w ould kill me! I
konflikten m ellem O utsideren og loven. Vi
can’t go to jail.” Billy vil væ re fri som fuglen:
har at gøre m ed en essentielt mytologisk
“Billy Pike is flying free, alone and free,” si
stru k tu r, der fungerer ved at forene de t e
ger han som et ekko af Reno. M en m oral og
matiske m odsæ tninger i nye mytologiske
frihed er m odsæ tninger, og Billys dilem m a
fo rtæ lle stru k tu rer: O utsideren og o p rø re
bliver valget m ellem at sæ tte sin frihed på
ren Reno forenes m ed faderen/L oven, og
spil for at hjælpe Reno eller at hytte sit eget
jagten på ‘D ad ’ e r både et o p rø r imod og en
skind og lade ‘D ad’ herske. Losningen bliver
bekræ ftelse af Loven.
heltedøden. “I am n o t doing this for him! I
Walker, Texas Ranger frem stiller O u tsid er
am doing it for m e, for Billy Pike,” siger han
helten i et ganske andet lys: Hvor Reno er
til sin kæ reste, inden han d ræ b er ‘D ad ’ i en
den oprørske søn, er W alker den u ltra-ret-
skudduel - og selv bliver dræ bt. “W illiam
færdige far, hvor Reno nyder friheden på
Pike 1969-1993 Riding free” siger Billys
m otorcykel, o p reth o ld er W alker status quo i
gravsten til slut, hvorefter Reno kører væk i
sin Range Rover. M odsætningen u n d erstre
solnedgangen på sin kvæ rn.
ges af titelsangen (sunget af N orris): “In the
H er er flere ting på spil: Forholdet m e l
eyes of a r a n g e r/ the unsuspected stra n g e r/
lem O utsideren og sam fundet/loven fo rm u
had b e tte r know the tru th and wrong from
leres som en konflikt m ellem far og søn, og
rig h t/ ’cause th e eyes o f a Ranger are upon
‘far’ splittes i to, en ‘g o d ’ far, lo v en /R en o ,
y o u / and w hat you do, h e ’s gonna s e e /
og en ‘o n d ’ far, forbryderen ‘D ad ’ M eech-
w hen y o u ’re in Texas look behind y o u /
um . Billy og Reno er tydeligvis to alen af
‘cause th a t’s w h ere the R anger’s gonna be.”
sam m e stykke, de er begge først i tyverne,
Chuck N o rris ’ alder resu lterer i en ræ k k e
begge lovløse, begge free-riding på deres
tem atiske æ n d rin g er: D en altseende W alker
odysseus-heste, m otorcyklen. M en m ed
er ikke en o p rø rsk søn i konflikt med loven,
denne transaktion skilles deres veje: Billy må
m en en alm æ gtig far der (næsten som Gud)
vælge m ellem lov en /R en o eller lovløshe
red d e r sine ‘b ø r n ’ fra ‘the bad guys’. I afsnit
d e n / ‘D ad,’ og Reno forvandles fra at være
te t “Case C losed” lover han den lille pige
O utsider i konflikt m ed loven til selv at blive
N aom i at finde hendes far, d er er b o rtfø rt af
loven. Således fungerer tv-seriens både-og-
‘the skypeople’. De viser sig at være m ilitæ
princip: Loven er både ond og god, og O u t
rets ufo-afdeling, og W alker afslører sk u r
sideren både udenfor og indenfor loven.
ken, d er sæ lger hærens forskning til u d lan
M ed psykoanalytiske te rm e r er Billy og
d et. P lottets fokus flyttes konstant fra fo r
Reno begge fanget i et narcissistisk teenage-
brydelsen til W alkers næstekærlighed.
o p rø r m o d ‘D ad’ og Loven. O utsiderhelten
“Cross my h e a rt,” lover W alker Naomi, og da
n æ g ter at underkaste sig realitetsprincippet
han bliver sp u rg t “so why is finding th is man
og de sociale norm er, han insisterer i stedet
so im p o rta n t to you?” lyder svaret: “I t’s
på en m askulinitet, d er er alm ægtig og sig
im p o rta n t to a little girl.” Til sidst tak k er
selv nok udenfor sam fundet. Psykoanalysen
N aom i og h endes far W alker fra faderens
sygeseng: “Thank you for keeping your
ning og fyldes m ed en ny og egentlig
prom ise and finding my Daddy.” “I crossed
ganske genre-stridig m ening: Sønnen i
my h eart, didn’t I?” svarer Walker.
konflikt m ed Faderen forvandles til en
D enne politisk k o rre k te serie insisterer på faderloven, fam ilienorm erne og status
65
hellig treenighed. O utsider eller Insider, i sidste ende
quo. Skurken er ikke en ‘ond far’, han er
kæ m per begge for genrens status quo.
bare ond. Helten er ikke bare helt, han er
D et er slående at actionhelten altid er en
både helt og Far m ed s to rt F. Han er ikke
enlig hvid m and m ellem tyve og fyrre
single som Reno, m en ledsaget af den m o
(N orris er ganske vist 54, m en W alker
derlige kæ reste Alex (helligånden?) der bli
skal frem stå som sidst i trediverne). En
ver m or fo r den m oderløse N aom i, og i et
hver afvigelse i race, køn og alder ind
andet afsnit e r ‘m o r’ for ofre for hustruvold.
skrives som partner, kam m erat eller k æ
I m odsæ tning til R eno har W alker altid loven
reste: Reno er om givet af indianere (den
på sin side: “I’m on a county road and you’re
ene kvinde), Rollie ledsaget af to kvin
off your base, sergeant. You have no jurisdic
der og en ‘far’, Jim har en partner, hvis
tion out h ere,” kan W alker roligt sige til m ili
lange hår og antropologi-studier koder
tæ re t - og slippe ustraffet afsted m ed det.
ham som ‘fem inin’, og W alker er om gi
Walker, Texas Ranger e r e t interessant eksem
vet af det hele på en gang: En æ ldre, en
pel på, hvordan en genres grundkonflikt b e
so rt, en kvinde. De fire serier er yderst
vidst kan tøm m es for sin oprindelige me-
repræ sentative for tv ’s actio n -h elte,3 d er
Kencgade
tv-actionserien i 9 0 ’erne
66
alle er single white males . Biografen har i
‘n æ r ’ person e r offer i hver del: Ram t af tre
90erne plads til de kvindelige og sorte
kugler svæver Six Killer m ellem liv og død i
actionhelte; tv-serien holder sig derim od
“H ead Case,” Billy lader livet i “Billy”, en
trygt til den kom m ercielle m ainstream .
dusørjæ gerven ofres i “The H o tT ip ” og en ny veninde m yrdes i “Give andTake.” Som
A c tio n - w h a t’s size g o t to d o
den eneste af 9 0 ’ernes actionserier
w ith it? A ctionserien adskiller sig fra
iskuesæ tter Renegade også helten som e t ero
actionfilm en ved at være reklam e
tisk objekt: Ligesom Rambo frem viser Reno
finansieret (alle fire serier er pro d u ceret
sin m uskuløse overkrop, og adskillige in d
til kom m ercielle stationer) og
stillinger i titelsekvensen indbyder til hom o-
plotm æ ssigt underkastet reklam ens vil
erotiske identifikationer: H an hæ lder vand
kår; tem aer æ ndres, volden nedtones og
nedover sin svedende m uskuløse overkrop,
reklam ens indlejring i fiktionen indskri
han sender kam eraet et indbydende blik, der
ves i seriens narrative rytm e. D esuden
er magen til d et blik seriens kvindelige figur,
har tv-serien fæ rre penge end spille
Cheyenne, se n d er samme publikum . O g han
filmen at kobe kanonslag for, og endelig
lader sjæ ldent en chance gå fra sig for at
er de visuelle dim ensioner m indre og
b lo tte sig på sine mange billige h otelvæ rel
placeret i publikum s egen stue. Disse
ser.
forhold sæ tter sine spor overalt på tv-se
Tilbage er spørgsm ålet om hvordan
rien, og måske isæ r på dens action-sce
actionlilm ens ‘r e n e ’action-scener om sæ ttes
ner.
til tv.T v-m ediet har især problem er m ed
Actionfilm en har ofte en to r tu r
forfølgelsen og eksplosionerne: Forfølgel
scene, hvor helten får tæv af skurken.4
sens svim m elhed, suget i maven, eksplo
D enne scene har en række funktioner:
sionsscenen hvor bygninger synker i knæ og
D en beviser heltens fysiske overlegenhed
fly sty rte r til jo rd e n , sådanne scener og op
og skurkens ‘ondskab’; den skaber et
levelser h ø rer til biografens dom æ ne: Æ ste
hævnm otiv; den gør helten (selvtæ gts
tisk overflod, visuel overdådighed, tilsk u
udøveren) til offer; og den er en u n d
eren der rives m ed af affekt, fart, accelera
skyldning for at vise heltens halvnøgne
tion. Den visuelle rutsjebane m ister sin ef
svedende og blodige krop som et erotisk
fekt i tv -fo rm at, den gør sig dårligt i d et
ikon. I tv-serien derim od forsvinder helt
små. D en visuelle side af action h o rer hjem
ens lidelser. I lan kan ranke ryggen og fæ r
m e i biografen og for at lyve sig fra d e tte di
des try g t, et vakuum de to plotty p er
lem m a b ru g er tv-serien et par kneb: Et svar
håndterer forskelligt. Hos Insider-helten
på d et økonom iske dilem m a er genbrug:
forsvinder den personlige m otivation
Serierne o p e re re r med ganske få eksplosive
ganske enkelt; han gør sit job aflyst og
actionscener, d e r o p træ d er i de første dele
pligt uden at være et offer m ed hæ vn
for derefter at præ senteres i den tilbageven
motiv. O utsider-helten har derim od an
dende titelsekvens. The Sentinel, der begynd
dre ligurer som stand-in: En partner, en
te januar 97, e r e t godt eksem pel: 1 de fø r
gam m el ven, en ny veninde, et p erifert
ste dele sendt i januar og februar forekom
bekendtskab m yrdes eller udsæ ttes for
en ten forfølgelsesscener m ed helikopter,
vold, og d erm ed genindskrives hæ vn
tog, bus og bil eller store eksplosionsscener
m otivet bagom helten. Stand-in-m eto
- bl.a. i “E x trem e Assault” og “Black
den er isæ r rendyrket i Renegade, hvor en
B rothers.” I de senere afsnit bliver fart og
eksplosionsscenerne sjæ ldnere, og til gen
jom fruelig g ru n d , og jeg gør mig ingen
gæld kom m er der skud og kam pscener. I
illusioner om at have teg n et et fuldendt
samme periode havde de tre andre serier til
p o rtræ t af actionserien som tv-genre.
sammen kun fire tilsvarende scener. F /X -
Men træ d e r vi e t par skridt tilbage, fin
the series løser dog delvist dilem m aet ved sin
der vi måske i d et foregående en intuitiv
m eta-strategi: Seriens trailer fokuserer på
skitse, en række streger, d er tilsam m en
special effects udstyr, d er pakkes væk, og se
danner en profil. Hvordan fo rtæ ller
riens stadige fokus e r iscenesæ ttelsen og
actionserien da d et m askuline, kan vi af
udstillelsen af den ‘falske’ actionscene.
sluttende spørge? H vordan kan vi b e
N år de dyre action-scener er en d t i tra i leren består tv-seriens andet kneb i at fo r
skrive den som genre? R o b ert W arshow har om w estern-fil
skyde vægten fra forfølgelse og eksplosions
m en sagt at “really, it is n o t violence at
scener til skudduellen og (i endnu højere
all w hich is the “p o in t” o f the W estern
grad) slåskampen. D isse scener er billige, de
movie, b u t a certain image o f m an, a
har m ennesket i fokus, de kan optages i ku
style, w hich expresses itself m ost clearly
lisser, de passer b ed re til tv -fo rm atet, og en
in violence” (W arshow 1954: 466). I
delig fokuserer de på d e t personlige dram a
actiongenren er vold og m askulinitet
frem for m aterielle ødelæggelser. H im m el
uadskillige; m askuliniteten form uleres i
steins m elodram atiske po in ter hjæ lper tv-
volden, og volden fo rm u lerer det m a
serien: M ere dialog, m e re personfiksering,
skuline. Tv-kritikken har hidtil væ ret
flere personlige følelser.
enig om at udlægge denne vold som en bukken og skraben for den ideologiske
At fo r tæ lle d e t m a sk u lin e . D enne analyse af actionserien har bevæ get sig på
m agt, som en behagesyg integration og underkastelse. “[The hero], w hether
tv-actionserien i 9 0 ’erne
68
w anderer o r a sedentary voice of authority,
N oter
represents incorporation into his society,”
1. John Fiske, Television Culture (kapitlet “G endered television: M asculinity”), p , 202. 2. “Billy” e r en reference til w esterngen rens Billy the Kid: Han kaldes ‘the kid,’ hans kæ reste er p ro stitu e ret i et w estern-horehus, og han e n d e r i en skudduel med !D ad ’ på en støvet gade.
hæ vder H im m elstein (156). M en her tager kritikken fejl.T v-actionhelten er nok m in dre voldelig og manisk end film helten, og han er befriet for lidelse og sm erte. M en volden i tv-serien peger, ligesom volden i actionfilm en, på en fundam ental konflikt mellem d et m askuline som ideal og d et so ciale som betingelse. A ctionhelten er nød vendigvis i opposition, hans uafhængighed og frihed er utopisk og konstant tru e t a f fællesskabet, sam fundet, Loven. Volden ka rakteriserer den utopiske m askulinitet som oprørsk og i opposition, og en tv-genredefinition har d ette forhold som sit cen trum : Ikke krim inalplottets opklaring, ikke politiseriens ansvarlige gruppe, ikke advent ure genrens m untre eventyrlighed, ikke m elodram aets stæ rke følelser. Men derim od billedet af en mytologisk og konfliktfyldt m askulinitet, der danser en evig pas de deux m ed Loven og sam fundet. A ctiongenrens pointe er at fortæ lle det maskuline som et utopisk ideal, der placerer sig i opposition til det sociale (selv når det befinder sig indenfor det sociale), som et ideal der hæ ver sig over loven og faderen, som et ideal der er fritstillet overfor volden. H er finder vi essensen af en action tv-genre, der i 9 0 ’ern e m arkerer sig m ed sin egen stem m e.
3. Den en este undtagelse er halvfjerdser serien Charlie’s Angels, der (måske netop d e r for) er p ro g ram sat længe efter midnat. 4. Tor tu r scenens funktion bliver diskute re t i Rikke Schubart: “Syndebuk og hævner: M askulinitet i actionfilm en” i Filmhaftet fo r året 97. Se desu d en Rikke Schubart: “Lidel sen og accelerationen - om videospil og actionfilm ” i Øjeblikket # 29, efterår 1996, s a m t“M ænd og krop i actionfilm ” i H ug , 1995. Figur 1 giver en oversigt over tvpro g ram m ets udbud af actionserier på de skandinaviske stationer på dansk kabel-tv uden særlige købekanaler. De fire frem hævede actionserier bliver diskuteret i artiklen. Med undtagelse afTV2s svenske Vendetta (søndag) ogTV 3s engelske The Baron (lørdag) ogTV4s engelske The Saint, var alle serier am erikan ske. Vil man have e t samlet overblik over fjernsynets skandinaviske udbud af action bør man tilføje actionfilm lavet til biografen eller direkte til video. Actionfilm p ro g ram sæ ttes typisk sam tidig på flere kanaler, n em lig fredag alten inden 22 - f.eks. ‘le tte ’ actionkom edier, dog indim ellem også efter 22 - og lørdag aften mellem 20 og 02. M ellem 12 og 18 sendes action for b ø rn : Kanal 2 sender dagligt Zorro, en drama-action-adventure serie.T V 2 sender tegneseri ern e Jo hnny Quest (onsdag) og Spider man (fredag) - disse se rier genudsendes sam let lørdag form iddag. D en første er science fiction, den anden bygger på tegneseriens superhelt Spiderm an fra 1960erne. M ellem 18 og 20 sendes action for te e n agere: D et er en daglig dosis af TheA-Team, der var 8 0 ’ern es m est topratede actionserie i USA, og lørdag sender Kanal 2 McGyver. Begge serier h envender sig til et teenagepublikum m ed en adventure-agtig let stil, der ligger langt fra en traditionel realisme.
T idsrum m et fra 20 til 22 er i Skandina vien åbenbart ikke e t action-serie-sendetidspunkt. I ja n u a r/fe b ru a r sendte T V 2 søndag aften den svenske Vendetta, der adskiller sig fra det øvrige udbud ved at væ re en svensk og dyrt-produceret serie i kun seks dele m ed filmskuespillere i rollerne. Vendetta er i øvrigt produceret afT V 4 (i sam arbejde m ed RAI U no), en svensk kanal hvis profil er kom m erciel underholdning: shows, am eri kanske se rie r og film. Renegade var i en p e riode program sat i d e tte tidsrum , m en blev flyttet til e fte r 22. Fra 22 til efter m id n a t sendes nyere actionserier for voksne. Mandag er det Rene gade, tirsdag kom m er Tropical Heat på Kanal 2 og The Sentinel påT V 4, fredag sendes Point man på D R og Walker,Texas Ranger påTV 3, og søndag k o m m er Waikiki på Kanal 2 og F I X the series påT V 4. Efter 0 0 . 30 sendes æ ldre serier, der hen vender sig til et voksent publikum : O nsdag sendteT V 4 Hunter ogT V 3 McCall, der begge e r Dirty f/arjj-in sp ire re d e 80 ’er-serier. L ør dag sendteTV 3 The Baron og søndag sendte TV 4 The Saint med R o g er M oore i hovedrol len. Begge e r B ond-inspirerede serier fra 6 0 ’erne m e d samme kult-agtige udstråling som StarTrek, TheAvengers og The Man From U.N.C.L.E. Søndag slu tterT V 4 ugens action af med Charlie’sAngels fra 7 0 ’ern e - i øvrigt ugens eneste serie m ed kvindelige action helte i hovedrollerne. Det skal bem ærkes at den enkelte serie hyppigt skifter aften og tidspunkt. D et sker enten for at lade serien konk u rrere m ed en anden actionserie eller, alternativt, fordi den netop ikke kan konkurrere og d erfo r ‘flyg t e r ’.
tid 12-18
mandag kanal 2
tirsdag kanal 2
18-20
TV 3
TV 3
22-00.30
00.30-03
Brooks,Tim & M arsh, Earle: The Complete Directory to Prime Time Network TV Shows 1 9 4 6 - Present. N ew York: Ballantine Books 1992. Fiske, John: Television Culture. London: Routledge. “C hapter 11: G endered te le vision: Masculinity,” pp. 198-224, 1995 (1987). H im m elstein, Hal: Television Myth and The American Mind. N ew York: Praeger Publishers 1984. Paterson, Richard: “D ram a and E ntertainm en t,” in Smith, Anthony (ed).: Television:An International History. N ew York: O xford U niversity Press, pp. 931 1 8 ,1 9 9 5 . Robards, Brooks: “The Police Show,” in Rose, Brian G. (red): TV Genres:A Handbook and Reference Guide. W estp o rt, C onnecticut: G reenw ood Press, pp. 1 13 3 ,1 9 8 5 . Schubart, Rikke: “Syndebuk og h æ v ner: M askulinitet i actionfilm en” i: Filmhdftet 1997 (in press). Schubart, Rikke: “Lidelsen og accele rationen - om videospil og actionfilm ” i: Øjeblikket, # 29, efterår 1996, pp. 1922.
Schubart, Rikke: “M ænd og krop i actionfilm ” i Hug, 1995, pp. 122-133 Warshow, R obert: “Movie Chronicle: The W estern er”(1954) in G erald Mast et al. (red): Film, Theory and Criticism. N ew York: O xford U niversity Press, pp. 4534 6 6 ,1 9 9 2
onsdag kanal 2 TV 2 TV 3
20-22 Kanal 2 Kanal 2 TV 4 TV 4 TV 3
69
Litteratur
Figur I. A ction serier se n d t på skan din aviske tv k a n a le r i f e b r u a r 1997
torsdag ; kanal 2
i
TV 3
fredag kanal 2 TV 2 TV 3
lørdag TV 2
(acl ionfil m) DR TV 3
(act ionfil in) (actionfilm)
søndag
Kanal 2
TV 3
TV 2 TV4 Kanal 2 TV 4 TV 3