Før regnen
Falske b illed er og fo rtid en s synder: D en tredje B alkankrig på film På s a m m e m å d e s o m V ie tn a m k rig e n så at sige a ffø d te e n ny g e n r e i a m e rik a n sk film h a r k rig e n i e x -J u g o s la v ie n r e s u lte r e t i e n ny g r u p p e film , B a lk a n -film e n , m e d h o v e d v æ rk e r so m K u s tu ric a s U nderground, M a n ch e v sk is Before the K a m og A n g e lo p o u lo s ’ O d y s s e u s -p a ra fra s e , To vlemm a tou O dyssea.
D en overraskende Balkankrig i 9 0 ’ern e
krigen dog også sat sine - hidtil n o g et indi-
u
er, m ed sin næ rhed og b ru talitet, som født
rek te - spor. A f m ere væ gtige internationale
g
til film en. O g der er allerede en del bud på
bidrag kan m an i øjeblikket kun få øje på
§
goslaviske republikker M akedonien, Bosnien
(Ulysses’ G aze, G ræ k en lan d /Italien /F ran k -
og Hercegovina og - først og frem m est -
rig, 1995).
em net, m en de fleste er netop fra de ex-ju^ ^
Serbien og M ontenegro. H erhjem m e har
A ngelopoulos To vlemma tou Odyssea
“Film d er im plicerer Balkan-krigen” er en
m eget b re d , m otivbestem t kategori, og man
blem er og ung kærlighed m ellem Rasmus og
kan derfor forvente sto re variationer både
den sm ukke, m en sarte Belma.
på indholds- og form siden. Af den gru n d er
Frem stilles Belma og tildels hendes far
d e t interessant at se, om der er nogle gen
som skrøbelige, er d et in tet i forhold til den
kom m ende elem enter i de forskellige frem
høflige D rago - flygtningen i Bella min Bella
stillinger. E t spørgsmål, d et også er væ rd at
(1996). O m d et skyldes, at A strid H enning-
stille sig, er, om de hidtidige “Balkan-film”
Jensen sigter efter (læs: taler ned til) en ung
yderligere kan kategoriseres.
m ålgruppe, er ikke til at bedøm m e, m en re
Svaret på begge spørgsm ål er: Ja. Mens
sultatet er, at D rago (Dejan Cukic) - ligesom
de danske bud er m e g et introverte,
hans p u b ertetsfru strered e kærlighed Bella
fokuserer en del af film ene fra de ex-jugo
(M ette M aria Ahrenkiel) - frem står som en
slaviske republikker på veteranproblem et og
karikatur. O v ersp æ n d t og nervøs, som den
- endnu flere - på årsagsproblem atikken; og
unge flygtning er, begår han selvfølgelig
årsagerne søges overvejende i tiden efter 2.
selvm ord, idet han ikke kan holde v enteti
verdenskrig og i m e d iern e. På form siden
den på asyl ud.
har film ene fra Balkan en forkæ rlighed for
Du forstår ikke - siges der i de danske
retoriske figurer - hvilket både fører til o ri
film. De, der ikke forstår, er danskerne, og
ginale m etaforer og gum petung symbolik.
det, de ikke forstår, er de ting, flygtningene har væ ret igennem . En sandhed - m en en
B alkan - i v o res n avle. De hidtidige
sandhed af den generelle slags, hvorved den
danske film , der d irek te beskæ ftiger sig m ed
specifikke væ bnede konflikt blot bliver en
tem aet Balkan, fokuserer på en af de yderste
abstrakt størrelse, d er bruges til at vise vo
følger: flygtninge og deres indvirken på dan
res reaktion er i m ø d et m ed d et uforståeligt
skernes hverdag.1
grufulde.
Et eksem pel er Lars H esselholdts ungdom sfilm Belma (1995). B ortset fra de
D et skal dog siges, at m eget m ere er på vej, idet bådeT hom asV interberg og Aage
indledende scener, hvor vi under Belmas
Rais er i gang m ed em n et. Sidstnævntes På
(Emina Isovic) og faderens (Rade
fremmed mark får endnu engang en hjemlig
Serbedzija) flugt ju m p -c u t’es gennem et
indfaldsvinkel, id et en dansk FN-soldat er i
kornet og blåtonet m inefelt, foregår filmen i
ce n tru m , men handlingen er nu flyttet ned
København, n æ rm ere betegnet om kring
til selve bræ n d p u n k tet, Bosnien.
flygtningeskibet Flotel Europa. H er hjæ lper den danske dreng Rasmus (Simon Ilolk) - på
H jem k om m en - o g frem m ed . N ok
bedste D e Fem -m anér - Belmas far ud af
beskæ ftiger film ene fra de ex-jugoslaviske
fængslet, hvor han uskyldig er anbragt for
republikker sig ikke m ed flygtninge
mishandlingen af en tidligere bøddel. Ud
problem atikken som de danske, m en effek
over at filmen tem atisk kredser om overord
ten af krigen kom m er dog til u dtryk ved
nede e m n er som tillid , tilgivelse og
det, m an kan kalde v eterantem aet, som vi
civilisationens skrøbelige fernis, stiller den
bedre kender i forbindelse m edV ietnam kri-
skarpt på den danske drengs gryende
gen. O g forholdene i rest-Jugoslavien har
ansvarsfølelse og bevidsthed om , at krig er
lighedspunkter m ed situationen i USA: F ri
andet en d sjove com puterspil. M ålgruppen
villige og væ rnepligtige vender tilbage til alt
tilgodeses ved at de tunge problem stillinger
andet end en heltem odtagelse. Specielt i
kom bineres med genkendelige teenage-pro-
storbyerne, hvor oppositionen m od krigen
Den tredje Balkankrig på f il m
88
har væ ret størst, er de hjem vendtes traum er forstæ rket af tvivlen. O leg N ovkovic’ Kazi zasto me ostavi (Jugoslavien, 1993) viser de
ser ikke på k rig en , der fulgte den. D et sam m e kan siges o m Goran M arkovic’ Urnebesna tragedija (Tragedie
forståelsesbarrierer, der skyder sig ind im el
Burlesque, F rankrig/B ulgarien, 1995), som
lem veteranerne og den resterende befolk-
ligeledes oprullerT ito-Jugoslaviens historie
ning. Dupe od mramora (M arbel Ass, Jugoslavien
1994) af Z elim ir Zilnik kobler krigens føl
og allegorisk beskriver lan d et som e t sinds sygehospital . T æ ttere på selve krigen kom m er vi med
ger m ed seksuel afspore thed. O g Dragan
G orcin Stojanovic’ Ubistvo s predomisljajem
Kresojas film atisering af Aleksandar
(P rem editated M urder, Jugoslavien 1995).
Popovic’ teaterstykke Tamna je noc (Full
I øvrigt en dobbelttydig titel, idet d er
M oon over Belgrade, Jugoslavien 1995)
sker e t m o rd - og et selvm ord - i hver af de
kobler veteran tem aet til k o rru p tio n en , ge
to handlingstråde, som film en er sp u n d et af:
nerationskløften og ikke m indst m ediernes glorificering af fortiden. Ikke overraskende er desillusion, fre m
U nder strejk ern e og antikrigsdem onstra tio n ern e i B eograd i 1992 følger vi en ung og rap m u n d et, kvindelig free-lance fotograf,
m edgørelse og afstum pethed karakteristiske
Bulika. H un ta g er sig af, og forelsker sig i,
træ k ved disse film. Da de samtidig, som
den sårede serbiske soldat Bogdan fra gud-
Tamna je noc, problem atiserer baggrunden
ved-hvor i K roatien, som h u n har sam let op
for, at de unge m ennesker blev sendt i krig,
fra en bæ nk. D en sagtmodige Bogdan hjæ l
er græ nsen ikke skarp til årsagsfilmene.
per hende m ed hendes private projekt, som er en d o kum entarisk rom an om hendes bed
Årsager. Årsagsfilm er en flydende kate
stem ors skæ bne i 4 0 ’erne; denne historie
gori, hvor de centrale film har årsags
krydsklippes m ed nutidsplanet. Bedstem or
problem et som kerne, m ens andre ligger
Jelena - en skønhed fra d et bedre b o rg e r
m ere i periferien og ud over årsagerne ek
skab - var sp littet mellem e t sem i-incestuøst
sempelvis har de egentlige kam pe som vig
forhold til sin intelligente, m en handlings
tigt elem ent.
svage fo sterb ro d er og en grov landlig
Blandt de førstnæ vnte finder vi typisk
partisanm ajor. F osterbroderen skyder i ja
Kresojas tidligere film Original falsijikata.
lousi sin rival og dernæ st sig selv; og Jelena
Som en påfaldende del af årsagsfilmene sø
dør på en nerveklinik få år efter.
ger den forklaringer i - og drager paralleller
På n utidsplanet begynder kroaterne at
til - tiden u nder og efter 2. verdenskrig. Fil
rykke frem , og Bogdan tag er tilbage til fron
m en viser en m u n ter og livskraftig partisans
ten. Han dør, m en det lykkes Bulika at finde
nedbrydning og selvm ord, da han udrenses
ham og slæbe ham hjem til sin familiegrav i
pga. sin russofili - en afvigelse, der kostede
Beograd.
tusindvis livet og sendte endnu flere i fæ ng
Den tem atiske forbindelse mellem de to
sel, daT ito brød m ed Sovjetunionen i 1948.
handlingstråde e r ikke entydig (ejheller i
Original falsifikata blotlæ gger partisan
Slobodan Selerne’ bestseller, der danner for
nom enklaturens k o rru m p erin g frem til vo
læg for film en). N ok handler begge om
res tid ,2 og vi ser bl.a. de følger, som forføl
landlige krigere og stærke m etropolkvinder,
gelsen har halt for hovedpersonens søn.
m en forskellen e r stor på d en farlige,
Kresojas film grib er d erm ed fat i den p o litiske, økonom iske og m oralske krise, men
uslebne partisan og den melankolske, g o d m odige Bogdan. Svaret finder man måske
netop i Bogdans ord o m hæ ndelserne og
(1995)) søger ligeledes årsagerne til
p erso n ern e i 1945 “D e e r alle ulykkelige
borgerkrigen i tiden u n d er og u m iddel
skæbner fanget i en o n d tid.” Ingen helte og
b art efter 2 .verdenskrig. M en to af Em ir
ingen skurke - før som nu.
Kusturicas tidlige film foregår også i
D et overlagte m o rd , som titlen hentyder
Tito-Jugoslaviens første år. Idet Otac je
til, kan d e rfo r nok v æ re m o rd et på partisan
na sluzbenom putu (Malik - far er på
majoren, m e n skal også ses i en stø rre sam
Foretningsrejse, Jugoslavien, 1985) er
m enhæng, hvorved de onde tider fo rtsæ tter
den af de tidlige film hvor politiske fo r
i lige linie fra 2. verdenskrig til i dag - hvor
hold i landet spiller kraftigst ind på h i
ved Bogdans død også bliver forudsigelig og
storien, og da d er samtidig er en tydelig
derm ed overlagt.
holdningsæ ndring til efterkrigstiden fra
Filmens scoop er n e to p dens nuancerede
Otac je na sluzbenom putu til Underground,
billede af p ersonerne, m ed fokus på to vidt
er d et interessant at sam m enligne netop
forskellige m enneskers spirende kærlighed
disse to.
u nder tragediens uafvendelige skygge. D er
Men allerede debuten Sjecas li se Dolly
m ed får vi en skæ bnefortæ lling, hvor tradi
Bell? (H usker du Dolly Bell?, Jugoslavien
tion og historie - som i en del af de andre
1981) grundlæ gger de overordnede te
film - frem står som n æ rm e st uovervindelige
m aer og sæ tter Kusturicas æ ndrede syn
antagonister.
påTito-Jugoslavien i relief. Ud over
Underground (F ran k rig /U n g arn /Italien
89
Dinos (Slavko Stimac) seksuelle udvik-
Ulysses’ Gaze
tredje Balkankrig på f ilm
ling sam ler interessen sig om kring drengens
I listorien i Undergrouncl stræ kker sig over
forhold til den lunefulde far, d er i sine b ran
50 år, hvor vi følger de to slægtninge Crni
d e rte r p ræ ker dialektisk m aterialism e for
Lazar Ristovski og Marko Miki Manojlovic.
sine børn. Da faderen ram m es af lunge
Fra at være levem ænd og patrioter, d er støt
kræ ft, giver han dog lidt efter for sin søns
te r m odstandskam pen m e d god fortjeneste,
“uvidenskabelige vrøvl om selvsuggestion og
udvikler de sig forskelligt. Marko bliver en
hypnose”. Få den m åde spejler familie
af sam fundets “stø tter” og holder sin re ta r
relationerne optøningen i Jugoslaviens p o li
d erede b ro d ér Ivan (igen Slavko Stimac) og
tiske klima. Slutbilledet er overvejende posi
C rni m ed fam ilie og v en n er i en k æ ld er - i
tivt: D ino sidder som familieoverhoved på
20 år. D et lad er sig gøre vha. fingerede ra-
en flyttebil, d er skal tran sp o rtere familien til
d io -rep o rtag er, der fo rtæ ller om nazi-Tysk-
d et m oderne byggeri i horisonten, m ens han
lands stadige belejring af landet. Som i Otac
selvsuggerer “D et går bedre og bedre dag
je na sluzbenom putu er d et en kvinde, d er er
for dag i alle henseender”. Han er blevet
årsagen til svig mellem fam iliem edlem m er -
voksen, m en har til dels bevaret sin b arn e
m en her er d e t også penge, idet C rni og de
tro. O g vi tro r ham: d et skal nok gå bedre,
andre kæ lderm ennesker p ro d u cerer våben,
dag for dag - både for D ino og for det land,
som Marko b erig e r sig på.
han bor i. Otac je na sluzbenom putu beskæ ftiger sig
Da de ved e t tilfælde b ry d er ud af kæ lde ren , d ru k n er C rnis søn i D onau. M ange år
m ed en hårdere tid end Sjecas li se Dolly Bell?
senere m øder vi Crni som leder af en milits
, nem lig årene om kringT itos b ru d m ed Sov
u n d er den jugoslaviske borgerkrig; desillu
jetunionen. O g her har vi at gøre m ed en
sioneret k æ m p er han for e t land, han ikke
langt yngre dreng. En dreng, d er har den
n æ rm e re definerer, og le d e r efter sin søn,
vane at gå i søvne som reaktion på ubehage
hvis død han ikke tror på. Marko er stadig
lige oplevelser, f.eks. når faderen bliver offer
våbenhandler og holder d erm ed krigen i
for intriger, udrenses eller har udenom s
gang - indtil hans broder (d er indtil d ette
ægteskabelige affærer. Filmen slu tter - m ed
øjeblik har set ham som e t forbillede og en
nag og anger - ved et bryllup, hvor hele fa
faderfigur) slår ham ihjel og hænger sig.
m ilien er sam let. M en selv her anes, at m an er på re tte vej: U drensningerne er slut og stikkeren og den stukne kan trods alt sidde ved samme
For det fø rste ser vi n u en lige linie fra efterkrigstiden til 90’ern e , bl.a. i skikkelse af M arkos løgnagtige våbenhandler. Samtidig h ar sønnerne, dvs. den næ ste
bord. D en sidste indstilling er endnu et
generation, lid t uop rettelig skade. C rnis søn
søvngæ ngeri fra Maliks side, dog hæver han
- d e r er opvokset i kæ lderen og d erfo r er en
sig denne gang over landskabet (en af
skygge af sin kraftige og udfarende far -
Kusturicas gennem gående fantasim etaforer),
overlever ikke, da han slippes ud i verden.
vender sig om , kigger ind i kam eraet og sm i
O g M arkos “sø n ” ender so m broder- og
ler. Altså igen: hårde tider, m en ikke væ rre
selvm order, da han konfronteres m ed sand
end at knæ gten er kom m et videre og har åb
heden. D et e r følgerne af livet i kæ lderen -
n e t sine øjne. D et var i 1 9 8 5 .1 lyset af 9 0 ’ern e serT itoJugoslavien noget anderledes ud. E fterkrigs tidens fejl er nu blevet til de revner, der får landet til at falde fra hinanden.
dvs.Tito-Jugoslavien - h v o r befolkningen blev u d n y ttet og udsultet u nder påskuddet af ydre fjender. For det an d e t er der sk e t et skift i Kusturicas film iske udtryk i løbet af tie sid-
ste ti år. I ta k t med d en m ere og m ere g ro
den livsvilje, energi og tro , d er altid bæ-
teske situation i Jugoslavien er vægten flyt
re r Kusturicas karakterer gennem deres
te t fra d et realistiske form sprog til det m ere
frygtelige skæbner.
surreale, burlesque og farceagtige, der i
Set i en b red ere kontekst indskriver
Underground yderligere koges op m ed et fre-
Underground sig både i ræ kken af allego
netisk tem po. På den m åde m atcher form en
rier og tilhører samtidig de film, d er sø
og stilen Jugoslaviens selvdestruktive van
ger svarene på den nuvæ rende m isere i
vid.
fortiden, m ere præ cist i tiden u nder og
Underground slutter - som Far er på For
retningsrejse - med e t bryllup, hvor alle p ar
um iddelbart efter 2. verdenskrig. I de beskrevne væ rker af Kresoja,
te r (i d ette tilfælde levende og døde) er
Stojanovic og Kusturica er d er tydelige
samlet. M en denne gang træ d e r scenens
sam m enfald. Baggrunden for krigen er
symbolik og tem atiske m otivation i højere
ikke, som man kunne tro , etniske m o d
grad frem i forgrunden: B rylluppet foregår
sætninger, der b lo t ventede på at låget
på en landtange, der langsom t river sig løs
skulle ryge af Pandoras æske. De etniske
og driver n ed ad D onau.
m odsæ tninger ses m ere som en effekt og
Imens fortæ ller Ivan os om længslen til
følge af k o rru p tio n en og u n d ertry k k el
bage til et samlet Jugoslavien, m en ud try k
sen, som fandt sted - heftigst lige efter 2.
k er også sto re håb for frem tiden. D et sidste
verdenskrig.
kan virke utopisk, m e n karakteriserer også
91
M ediepropagandaen som katalysator
Belma
Den tredje B alkankrig p å film
92
er desuden et genkom m ende motiv, bl.a.
viser de første dråber fra de skyer, d e r kan
i D arko Bajic’ Crni Bombarder (1991) som
oversvøm m e M akedonien. Men selve skyer
ikke direkte beskæ ftiger sig m ed krigen,
nes sam m ensæ tning adskiller den fra de an
gør ligefrem de frie m edier til sit hoved
dre årsagsfilm.
tem a og beskriver en folkelig opstand
H istorien er bundet sam m en af d en i
som følge af censuren. Tydeligst er u d
London bosiddende makedonske pressefoto
viklingen hos K usturica, hvor m edierne i
g raf og P ulitzer-m odtager Aleksandar
løbet af årene tilskrives stø rre og større
Kirkov (Rade Serbedzija).
m agt: Mens Dinos far troede på alle
K ronologisk fortalt (hvilket film en ikke
feberfantasierne i den m arxistiske
er) opgiver K irkov karrieren og vender
presse, og Maliks far blev udrenset til ly
hjem til M akedonien, fordi en bosnisk fange,
den af en fodboldkom m entators eksalte
på bedste Flanoi-maner, e r blevet skudt til
rede stem m e: “Hvilken sto r dag for Ju
æ re for ham . I M akedonien viser d e t sig, at
goslavien”, er m edierne - i form af falske
Kirkovs gam le, uopnåelige kærlighed af al
nyhedsbulletiner - Markos vigtigste re d
bansk herkom st har fået sin m indreårige
skab i hans egenskab af fangevogter.
d atter b o rtfø rt af de græsk-katolske m ake
Milcho Manchevskis Before the Rain
donere, fordi pigen - u n d er et voldtæ gts
(For regnen, E ngland/F rankrig/M ake-
forsøg - har slået en af Kirkovs slægtninge
P r e ttj Village,
donien, 1994) kan også ses som en
ihjel.
p re tty fla m e
årsagsfilm, forstået på den m åde, at den
M oderen b e d e r Kirkov om hjælp, og han
b efrier pigen vel vidende, at d et vil koste
unge par), der er ansporet af kæ rlighed,
ham livet. Pigen gem m er sig efter Kirkovs
bukker under for de m iddelalderlige æ res
d ø d hos en ung munk. D e r opstår kærlighed
b egreber og kom prom isløsheden, som er
m ellem dem , og pigen følger m ed m unken,
generelle Balkanproblemer, og en uudsluk
da han smides ud af k lo stre t. Da pigen ikke
kelig nationalism e, som hele tiden har k en
vil fornæ gte m unken, bliver hun skudt af
d etegnet forholdet m ellem græ sk-katolikker
sine slægtninge.
og albanere. Filmens akronologi giver des
O pdelingen i Bosnien m ellem m uslim er
uden filmen en ekstra grad af determ inism e
og kristne h ar slet ikke v æ ret af sam m e art
(og befo rd rer en m elankolsk oplevelse), idet
som i Makedonien. T v æ rtim o d har Bosnien
vi følger pigen i en stor del af film en, vel vi
v æ ret kendetegnet ved m ultietnisk samkvem
dende at hun skal dø.
og blandede ægteskaber. D erfor e r det m ere k o rre k t at se Før reg
Endelig må m an dog sige, at skæ ret af uafvendelighed og stoisk heroism e i det
n en som et supplem ent i beskrivelsen af det
m indste giver ofrene i Før regnen et anstrøg
balkanske problem end som en direkte pa
af guddom m elig grandeur.
rallel til Bosnien. Billedsiden og den akronologiske dram a
Å rsager - o g com b at. D et er påfalden
tu rg i visualiserer årsagerne til den specifikke
de, at der endnu ikke er p ro d u ceret rene
konflikt:
com batfilm , forstået som film m ed kam p og
1.
2. 3.
D en unge m unk er i m arken, de fø r
kam psituationer som detaltoverskyggende
ste regndråber falder, og pigen an
træ k . Alle film m ed kam pscener ser m indst
kom m er til k lo stret. De forlader klo
lige så m eget på årsagerne til - og de senere
stret og pigen dræ bes.
følger af - kam pene.
Kirkov rejser fra sin elskerinde i Lon
De to - i øvrigt m eget forskellige - ek
don.
sem pler på film m ed lange com bat-sekven-
Kirkov befrier pigen og dræ bes. D en
ser er Boro Draskovic’ Vukovar: Poste Restante
unge munk e r i m arken, de forste
(Jugoslavien/ C y p e rn /Italie n /U S A , 1994))
regndråber falder, og pigen ankom
og Srdjan D ragojevic’ Lepa sela, lepo gore
m e r til klostret.
(PrettyV illage, Pretty Flame, Jugoslavien,
På den m åde tegner film en en blodig cir
1996). Ud over at se på baggrunden beskri
kel, og cirklens ubrydelige symbolik genta
ver de, hvordan krigen efterhånden splitter
ges i børnenes bestialske leg, hvor en skild
venner og ægtefolk.
padde sæ ttes i en an tæ n d t ring m ed patro ner. Den uafvendelige og uforanderlige
Vukovar: Poste Restante, der af in stru k tø ren
betegnes som en antropologisk film* viser os
skæbne afspejler sig også i de genkom m ende
på en prosaisk måde krigens følger for et
billeder af d e t solsvedne, golde landskab og
ægteskab. Vi følger en kroatisk kvinde og en
nattens altid dybblå stjernehim m el. Ligesom
serbisk m and fra den spirende kærlighed til
den græsk-katolske Kirkov i sin tid ikke
deres adskillelse. Adskillelsen finder sted
kunne få pigens mor, kan den unge m unk
ved et vejkryds, hvor de to veje fører m od
heller ikke i dag få sin elskede af anden tro;
henholdsvis Zagreb og Beograd en bastant
og ligesom Kirkov faldt ved sine slægtninges
synekdoke eller del-for-helhed, der iøvrigt
hånd, d ø r den unge pige af sin broders skud.
kendetegner filmens billedsprog. I den m el
Det uforanderlige i situationen bekræ ftes af, at de få positive k ræ fte r (Kirkov og det
lem liggende periode har vi v æ ret vidner til brylluppet (skæ m m et af at bru d en m od sin
Den tredje Balkankrig på f il m
94
vilje vikles ind i et kroatisk flag), m andens indkaldelse (hvor han ender m ed at beskyde
på en virkelig hændelse). H er læ rer både vi og en kvindelig am eri
sit eget hus) og en serbisk bandes voldtæ gt
kansk jo u rn alist den sam m ensatte flok at
af konen. På trods af filmens forudsigelighed
kende. D et e r e t mini-Jugoslavien bestående
er der én ting, der in d p ren ter sig: Slut
af loyaleT ito-folk, gæ stearbejdere, n ark o
billedet, hvor kam eraet, fra at have fulgt
m aner, tyve, intellektuelle og rom antiske
parrets adskillelse, løfter sig og flyver - i n o
nationalister. Filmens clue (og instruktørens
get d er opleves som en evighed - hen over
fokus4) er spillet mellem de belejrende m us
det, der engang var en sm uk gam m el by,
lim er og se rb e rn e i tunnelen. Og d e r veksles
m en hvor d er nu ikke står ét hus tilbage.
m ellem gensidige vittigheder, nostalgisk m u
“D enne film tilegnes film kunsten i det land,
sikalsk underholdning og bestialsk b rutalitet.
d er ikke m ere e r”. Teksten m ø d er os i d et første billede af
Journalisten og alle serb ern e d ø r - Milan dog først på m ilitæ rhospitalet i Beograd.
Lepa sela, lepo gore. O g en parodi over
H er udånder h an efter at have forsøgt at
nyhedsjournalerne fra det hedengangne land
dræ be en paralyseret m uslim sk fange (hvil
er netop det næste, vi ser: Å ret er 1971, og
ket han dog opgiver, efter et subjektivt flash
en af T itos højeste kadre, Djemal Bedic, åb
back til et drengeslagsmål i 1980 m ellem
ner en tunnel, der skal forbinde Jugoslaviens
ham og Halil, h v o r ingen ville give sig).
folk.T unnelen hedder - som enhver anden
“The w ar film almost always deals w ith a
bygning iT ito-tiden - Enhed og Broderskab.
small group o f assorted personalities w ith a
D et folkloreklæ dte pigekors fædrelandssang
variety o f backgrounds. In the course of the
overdøves dog af et skrig, da den hoje gæst
film, they are reduced alm ost to anim al sta
n æ rm e st am puterer sin tom m elfinger i fo r
t u s ”5
søget på at klippe det røde bånd over. I næ ste scene er vi frem m e ved 1980,
Selv om d en n e genrebeskrivelse passer fint til denne com bat-præ gede film, så søger
hvor to uadskillelige drengevenner - m usli
Lepa sela, lepo gore som sagt også bagud. Fil
m en Halil og serberen Milan (spillet af hen
m en p eger på tr e aspekter, som vi b l.a. har
holdsvis en serber og en muslim !) - står ved
set bearbejdet hos Kusturica: De jugoslavi
den nu faldefærdige og m ørke tunnel. Bøh
ske folkeslags stædighed - h er repræ senteret
m anden, som bræ n d er landsbyer af, bo r
bl.a. ved de to drenges slagsmål, hvor ingen
derinde, og de tø r ikke gå derind - før de
vil give sig.Tito-tidens lyserøde løgne, hyk
har bevæ bnet sig. Resten af film en kryds
leri og liv på lånte penge, tydeligst i e t
klipper m ellem dette og flere andre tidspla
skæ nderi m ellem tyven - d e r paradoksalt
ner: dagene um idelbart før krigen, kam pe i
nok viser sig som den m est ærlige - og den
1994 og hospitalsscener i Beograd senere
Tito-loyale kaptajn; havde nogen tje n t deres
sam m e år.
huse på en æ rlig måde, ja, så havde d e t ikke
U nder kam pene følger vi Milan, som m ed bitterh ed ser, hvordan hans egen deling
v æ ret så let at bræ nde dem af, konkluderer tyven. Endelig, og som løgnenes redskab,
plyndrer og afbræ nder landsbyer, h eru n d er
kastes øjnene på m edierne. Nyheds
Halils væ rksted. Senere finder han sin m o
jo u rn alen og de fordrejede tv -rep o rtag er
der slagtet - efter sigende af Halils deling.
træ k k er en del af p erso n ern e med i krigen.
U nder et angreb gem m er Milans folk sig i
O g selv kam pscenerne er blandet m ed sub
den gam le tunnel, som sam tidig bliver deres
jektive passager, hvor folk kæ m per og d ø r
fælde (denne centrale del af filmen bygger
som i gam le partisanfilm . D e t eneste sande
Den tredje Balkan krig p å film
96
m ediebillede laves af journalisten i tu n nelen - m en dør også m ed hende. Som en forlæ ngelse af d et sidste tem a
sela, lepo gore; af samme g ru n d er
(selv)censur også m indre sandsynlig. Mere næ rliggende e r det at se om skrivningerne
har filmen en n æ rm est m orbid epilog,
som en fortæ lleform , d e r er gået i arv fra en
hvor en ugejournal fortæ ller om genop
tid , hvor selvcensur og indirekte tale netop
bygningen af Bosnien og åbningen af F re
var en nødvendighed i østeuropæ isk og ju
dens Tunnel. M en da det røde bånd skal
goslavisk film .6 Påvirket som K usturica også
klippes, sker der et lille uheld...
er d et af tjekkoslovakkerne Menzel og For m an, er denne arv tydeligst i hans film:
D e æ g te a lle g o r ie r o g a n d re re to r isk e figurer. En del af film ene fra
rens kom m unistiske d o g m er (Sjecas li se
ex-Jugoslavien viser sig delvis at b e
D o llj Bell?), d en løsrevne ø ( Underground) og
handle krigen i m etaforiske term er. D et
alle forsoningsbryllupperne.
kunne tæ nkes at væ re foranlediget af
Da både kæ lderen i Underground, og tu n
økonom iske overvejelser, dvs. frygten
nelen i Lepa sela, lepo gore, spiller så sto re ro l
for at skræ m m e publikum væk. D et er
ler, kan man m åske ligefrem tale om allego
dog ikke særlig sandsynligt, idet det m e
riske film (hvis man ved e n allegori forstår
taforiske er blandet m ed direkte beskri
en g en n em fø rt og fortløbende m etafor.7)
velser og overdrivelser, som d et ses i Ulysses’ Gaze
kam pen m ellem drengens frie tanke og fade
Underground, Vukovar: Poste Restante og Lepa
A llegorisk - i dette tilfæ lde nok m e re af nød end af lyst - er under alle om stæ ndighe
der Bosnien & H ercegovinas første film
tilføjede passage træ d e r frem i kraft af sin
Magarece Godine (The AwkwardYears, 1994).
placering i slutningen og sin fo rtæ llem æ s
H andlingen i N enad D izdarevic’ film udspil
sige apartehed, og peger derved bagud, så
ler sig så fjernt som i 2 0 ’ern e, og er baseret
diegesens tid og drengenes venskab får et
på en rom an fra 1960 af den yndede, afdøde
tragisk skær.
hu m o rist Branko C opic. Sammen m ed dens
Således bliver nostalgien dobbelt: D er er
generelle humane budskaber er det et m eget
tale om en for læ ngst passeret ungdom ,
diplom atisk valg, idet krigen rasede i Bos
hvor d er skyder sig endnu e t uskyldstab ind
nien på produktions-tidspunktet.
- afstedkom m et af den seneste borgerkrig.
H istorien - der indram m es af Rade Ser-
D et gør den svundne tid endnu fjernere. En
bezias rustne stem m e - kan m inde om Nils
svunden tid p ræ g et af den tidlige ungdom s
M alm ros’: drengeritualer og m agtkam pe,
kvaler, m en m ildnet af ubrydelige venskaber
den første kærlighed og de voksnes m ang
på tvæ rs af oprindelse og tro.
lende forståelse. D er er ingen deciderede
I hæ ndern e på den græske m odernist
skurke, og tiden kaster e t form ildende skær
T heo A ngelopoulos bliver Balkan og b ille
over beskrivelsen. M en til forskel fra Malm-
dernes m anglende trovæ rdighed m aterialet
ro s’ hold af m ellem blonde jyske b ø rn er
til en m ere individcentreret allegori:
C o p ic’ roman og D izdarevic’ film befolket af en etnisk m angfoldighed. Filmens afsluttende voice-over, der ak
“T hree reels, perhaps a w hole film undeveloped - the first film perhaps, the first glance, a lost glance, lost innocence. It
kom pagnerer billederne af det tom m e klas
tu rn ed into an obsession, as if it was my
seværelse, forankrer endegyldigt allegorien:
own w ork, my ow n first glance, lost long
“H vert år skiltes vi for at m ødes igen om
ago.”
efteråret - lige til vi en gang skiltes for altid. Mange år senere b rø d en blodig krig ud
Som det ofte er tilfæ ldet m ed den græske
som splittede os, m en i hvilken m ine venner
instruktørs film, er det sin sag at referere
og jeg stod på den re tte side.
handlingen i To vlemma tou Odyssea (Ulysses’
Jeg har skildret vores gym nasietid og pubertetsår, og m ed tiden blev jeg den m est m u n tre forfatter på hele egnen. M illioner aflæ sere m orede sig over m ine
Gaze), fordi den både fo rtæ ller H istorie - i akronologisk og sam m envævet form , som i 0 thiasos (1975, Skuespillernes rejse) - og
fordi den skitserer karakterernes personlige
bøger. Men så en dag - uden nogen synlig
historie og vekslende subjektivitet. Ja, selv
anledning - sprang jeg ud fra en bro. I rette
græ nserne m ellem de enkelte karakterer er
tid , kunne m an sige, så jeg ikke oplevede en
flydende i hans episke beretn in g om A ’s rejse
anden krig, i hvilken jeg uigenkaldeligt m i
gennem Balkan.
stede alle de læ sere, jeg brød mig om at have.”
F ortæ llem åden antydes fra starten: Vi ser den ene af de to M anakia-brødre (græske film pionerer) filme et skib og dø i året
H er har vi ikke bare en eksplicit fortæ ller
1954. Arkivaren for det græ ske filmarkiv ses
d er b eretter fra hinsides døden, m en sågar
1 sam m e indstilling fortæ lle den selvsam me
en fortæ ller der k n y tte r an til den em piriske
historie til en am erikaniseret græ sk film in
fortæ ller, eller re tte re forfatter, idet Copic i
struktør, A (H arvey Keitel). D et er en form
1984 virkelig begik selvm ord på den b e
for sam tidighed, d er ofte gribes til senere i
skrevne måde. D enne, i forhold til rom anen,
filmen.
Den tredje B alkankrig p å film
98
A påtager sig at dokum entere den tid lige græske film historie og finde tre af M anakia-brødrenes ufrem kaldte film
de (Maia M o rg en stern ), han efterlod for 35
ru lle r - endda for egen regning, da han
år siden i en lille græsk provinsby. I korte
betrag ter det som et personligt projekt
glim t oprulles både A ’s og M anakia-brødre-
at genfinde den uskyld, d er lå i optagel
nes historie. A rep ræ sen terer skiftevis sig
serne af høj og lav, dagligdag og om v æ lt
selv (både som b arn og voksen) og brød
ninger, fra starten af vo rt århundrede.
ren e; f.eks. dødsdøm m es han på grænsen
Hans søgen fører ham gennem d et tå gede og sneklæ dte Balkan:
m ellem Bulgarien og Rum ænien, på vegne af brø d ren e in absentia!
O ver Albaniens frosne m arker strø et
I få sporadiske glim t afsløres flige af Bal
m ed stivnede m ennesker. G ennem Bul
kans historie ¡processerne, udrensningerne,
gariens trøstesløse byer og told-
de etniske spørgsm ål. Filmens fokus er dog i
bygninger. Igennem sin families saloner i
høj grad på A; om givelserne frem står som
K onstanca, hvor udrensningerne h æ r
sindbilleder, m ens de personer, han moder, i
gede i årene om kring 2. verdenskrig, til
de fleste tilfæ lde forbliver bifigurer, når de
Beograd ad D onau-floden i en pram m ed
ikke ligefrem e r ren e projektioner.
en kæ m pe Lenin-figur som medpassager. Malik
U nder sin odyssé m øder A forskellige kvinder, allesam m en i skikkelse af den kvin
I Sarajevo fin d er A den forsvundne film,
O g endelig videre ad Sava-flodens for-
m en oplever også krigens vilkårlige b rutali
greninger til det sortsv æ rted e Sarajevo.
te t. G ræ dende foran læ rredet ser A indhol-
d et af de famose ruller. De indeholder ikke so rte huller, som d em , han har beskrevet i sin bevidsthed, men lige så intetsigende blanke hvide frames. Ingen hem m elighed åbenbares, d er er ingen årsag at finde i år hundredets uskyldige begyndelse. Og vi e r - som A - lige vidt m ed Balkans gåde. To vlemma tou Odyssea føjer sig til ræ kken
a f A ngelopoulos’ cirkulæ re og åbne film, hvor tiden flyder sam m en, historiske begi venheder skitseres m e d løs hånd og tågen lægger sig over perso n ern e - i overført og
diskrete antydninger findes i klublokalet: plakaten af A rkansT igre og skjoldet for Røde Stjerne Beograd (hvis nationalistiske fans havde egen kam penhed i Bosnien!) 2 .Både korru m p erin g en og u d ren s ningerne er også genkom m ende tem aer i ju goslavisk litteratu r bl.a. Miroslav Popovic: U dri Bandu. 3. Il Cinem a dei Paesi in G uerra, p. 62. 4. Interview m ed Srdjan Dragojevic: h ttp :/ / w w w .se rb ia .fro n t.n e t/ekskluzivno/ buntovnik.htm l 5. Kaminsky, p. 229. 6. Stoil, p. 37. 7. P lett, p.90,a
bogstavelig forstand. A f denne grund er det ikke sæ rt, at filmen e r svæ r at placere blandt de andre Balkan-film som andet end en “om vendt” allegori, hvor det overordnede
L itteratur Copie, Branko: Magarece Godine, in
- det uigennem skuelige Balkan - bliver et
Sahrana Dela (sam lede væ rker) vol. 11.
billede på d e t specifikke: én m ands sind.
Sarajevo: Svijetlost 1978 (1960). G rodal,Torben Kragh: Cognition, Emotion andVisual Fiction, U niversity of Copenhagen, Copenhagen 1994. 1 quadcri del Lum ière nr. 15 : „Il Cinem a dei Paesi in G uerra“, Cinteca e C om m issione Cinem a del C om une di Bologna, Bologna 1996. Kaminsky, Stuart M .: American Film Gen res, 2 .ed N elson-H all, Chicago, 1985. Kovacevic, Dusan: Bila jednom jedna zem lja, V rem e Knjige: Beograd 1995. Petrovic, Zoran: „D er var engang et land - og dets sidste beboer,“ in Kosm oram a 213, D et Danske Film m useum , København 1995. P lett, H einrich F: Einfiihrung in die rhetorischeTextanalyse, H elm ut Buske Verlag, H am burg 1991. Popovic, Miroslav: Udri Bandu, Biblioteka Albatros, Beograd 1988. Selenic, Slobodan: Ubistvo s Predomisljajem, Prosveta: Beograd 1996. Stoil, Michael Jon: Balkan Cinema: Evolu tion after the Revolution, UMI Research Press, Michigan 1979. W hillock, David Everet: „The Fictive A m ericanV ietnam W ar Film: A Filmography,“ in America Rediscovered, ed. O. W. Gilman Jr. & L. Smith, G arland Publis her: N.Y. 1990.
M ed lange supertotaler, stiliseret spil, metafiktive referencer og ikke m indst fokus på en karakters subjektive oplevelse af den græ nsesituation, han m en talt befinder sig i, indskriver To vlemma tou Odyssea sig m ere i en art-cinem a tradition, end den siger noget præcist o m forholdene og krigen på Balkan. Så m ens de danske film hidtil fokuserer på flygtningeproblem er, og Angelopoulos b ruger Balkan som afsæ t for eksistentielle spørgsmål , e r det foreløbig overladt til de ex-jugoslaviske in stru k tø rer at søge bag om krigen. H e r finder de - og frem stiller i billedretoriske form er -T ito -tid en s sociale, politiske o g økonomiske fejl, d er g odt hjul p e t af propagandaen h ar tæ n d t den ild, som bræ nder såvel smukke som m indre smukke landsbyer af.
N oter 1. Selv N icolasW inding Refns Pusher (1 996), d e r ikke direkte b erø rer ex-Jugosla vien og flygtninge, h ar henvisninger til kon flikten: body-guardens navn, Radovan; m ere