Robert Altman Han er en kunstnerisk rebel, en overlever, der har holdt fast i sin personlige vision. Hans lange, men ujævne karriereforløb har været udspændt mellem den kunstnerisk smalle film og genrefilmen, mellem at producere film i det uafhængige filmmiljø og indenfor i varmen hos det veletablerede Hollywood. I 90’erne markerede han sig stærkt med The Player og Short Cuts, der påny cementerede hans position som amerikansk films virtuose og kyniske kronikør
Robert Altm an er født i 1925 i Kansas
lem den kunstnerisk smalle film og genre
City, M issouri og begyndte sin karriere
filmen, mellem at producere film i det
indenfor tv-branchen. Allerede i 1955
uafhængige filmmiljø og indenfor i var
skrev han m anuskript, producerede og
m en hos det veletablerede Hollywood.
instruerede sin første spillefilm, exploitati-
Altmans meget om fattende film produkti
onfilmen The Delinquents (1955) om ung
on tæller m ere end tredive film, m en kan
dom skrim inelle. Det var dog først i 1970,
inddeles i tre overordnede filmtyper: gen
at han slog igennem m ed M .A.S.H. (der
refortolkningerne, teaterfilmatiseringerne
dannede grundlag for tv-serien M*A*S*H,
og de film der er udenfor genre, m en som
1972-83), en film som stadig er hans
spænder fra det nære psykologiske dram a
største økonom iske succes og som place
til kollektivfilmen, hvor både det politiske
rede ham centralt i 1970’ernes nye
og det personlige er i fokus.
Hollywood blandt yngre ’movie brats’
I første del af 1970’erne står genrefor
som M artin Scorsese, Steven Spielberg og
tolkningerne som McCabe & Mrs Miller
Francis Ford Coppola. M .A.S.H. foregår,
(1971, Vestens syndige p a r) og The Long
lidt atypisk for en krigsfilm, slet ikke på
Goodbye (1973, Det lange farvel) centralt.
slagmarken, men på et feltlazaret under
Det er film der på hver deres måde syste
Koreakrigen (læs:Vietnam). De to golfspil
matisk dekonstruerer den genre, de befin
lende kirurger (D onald Sutherland og
der sig i. McCabe & Mrs Miller er en slags
Elliott G ould) reagerer på krigens rædsler
anti-w estern i sin omvending af m yten
m ed skånselsløs sarkasme og ophøjet iro
om den heroiske westernhelt. McCabe
nisk distance. En anti-krigsfilm, der faldt
(W arren Beatty) skildres som en knap så
godt i hak med en generation af unge, der
kvik, opportunistisk entreprenør der ud
var særdeles skeptiske overfor USAs rolle i
spreder kapitalism e og korruption. Og
Vietnam.
selvom han i filmens slutning får ram på de hit-m en d er er ude efter ham, forblø
Rebel w ith a cause. Altman betegnes ofte
der han alene i en snedrive, mens hans
som en kunstnerisk rebel, en overlever,
kom pagnon M rs. Miller (Julie Christie)
der har holdt fast i sin personlige vision
sygner hen i den lokale opium shule.
trods modgang. H ans lange, m en ujævne
Den hårdkogte gangstergenre er u nder
karriereforløb har været udspæ ndt m el
angreb i The Long Goodbye, der tager
Robert A ltm a n
udgangspunkt i Raym ond Chandlers
sit publikum ; w annabe-sangeren der må
roman, m en som dyrker tvetydigheden og
ydmyge sig selv ved at strippe i takt til et
den m anglende stillingtagen i Elliott
ligeså utaknem m eligt publikum . I begge
Goulds anti-hårdkogte Philip Marlowe.
tilfælde afsløres de kyniske bagm ænd såvel
De velkendte stereotyper bliver vendt en
som det nådesløst krævende publikum ,
omgang og udstiller på den vis både
dvs. vi som tilskuere er lige så skyldige. A
genre-film en som d en konstruktion den
Wedding bliver ligeledes en dekonstrukti
er, og tilskuerens forventninger til hvor
on af en veletableret institution - bryllup
dan henholdsvis en western og en film
pet, eller det borgerlige ritual for kærlig
noir skal se ud.
hedsforeningen. Fokus for denne kollek
Altmans film - u denfor genre - tager i
tivfilm er afsløring af hykleriet, m anipula
kollektivfilmene fat på en anden form for
tionen og ikke m indst ydmygelsen i frem
nyskabelse, bl.a. inspireret af den euro
stillingen af overklassen som fjollet og de
pæiske m odernistiske film. Men film histo
nyrige som overfladiske og ufølsomme.
risk kan inspirationen også spores til klas
Med Short Cuts (1993) vendte Altman
sikere som Edm und G ouldings Grand
tilbage til den kollektive form m ed filma
Hotel (1932) med dens udvidede person
tiseringen af Raymond Carvers noveller.
galleri, m en måske især Jean Renoirs La
Og det er ikke et lykkeligt Los Angeles der
règle du jeu (1939, Spillets regler), der
skildres: en datter begår selvmord, et par
netop i koncentreret form skildrer sam
m ister deres barn ved en bilulykke, u tro
fundets klasser i tvæ rsnit. Men for Altman
skab, m ord og hærværk. Og så er der alli
er det i Nashville (1975), A Wedding (1978,
gevel plads til enkelte forsonende elem en
Et bryllup) og senest Short Cuts (1993)
ter, som da parret, spillet af Lily Tomlin og
ikke blot intentionen at fortælle en kollek
Tom Waits, igen finder sam m en under det
tiv historie om USA på tværs af klasseskel,
afsluttende jordskælv, fordi de regner med
m en også et opgør m ed den strikt lineære
at det er ’the big one’, og den aggressive
fortælling, der har d en ensom m e helt med
bager (Lyle Lovett) der trøster forældrene
det veldefinerede m ål som det centrale.
hvis barn døde. Den afvæbnende humor,
Nashville foregår i co u n try & w estern
der indim ellem får lov til at bryde den
musikkens hovedstad, hvor de 24 personer
kyniske tone, er tydeligst i Tim Robbins’
på forskellig vis er forbundet og indirekte
struttende og selvglade, men naive m otor
påvirker hinandens skæbner. Filmen bliver
cykelbetjent. Filmen er i sin stem ning ble
m ed sit panoram iske vue og sam m enflet
vet sam m enlignet m ed Edward Hoppers
tede handlingstråde en fortællemæssig
malerier, i den nådesløse udstilling af per
dem onstration af den uadskillelighed af
sonerne, der i deres frustration over ikke
underholdning og politik, som filmen
selv at kunne kom m e videre her i livet
tematisk gerne vil påpege. Nashville viser
kun opnår at såre andre på vejen.
et sam fund spejlet i en showverden, hvor hulheden i berøm m elsesfascinationen
Realist m ed stil. Det æstetiske udtryk hos
udstilles - the show m ust go on - uanset
A ltm an er meget varieret og skifter i over
de personlige om kostninger for de im pli
ensstemmelse med filmens emne: I Nash
cerede: C ountry-sangerinden der er på
ville, hvor pointen netop er en gennem-
sam m enbruddets ran d , m en som tvinges
hulning af illusionen om den amerikanske
på scenen a f sin m anager og buhes ud af
drøm er de gennemgående farvetoner rød,
11
Robert A ltm a n
S h o rt C u ts
blå og hvid ligesom flaget Stars and Stripes,
udpegning af hvad der foregår i baggrun
og kameraet er i The Long Goodbye i kon
den af den egentlige handling. Det bliver
stant bevægelse, som for på form siden at
en form m æssig pointering af, at det også
understrege at der ikke er faste moralske
er i billedets periferi, at væsentlige ting
holdepunkter i dette univers.
sker, måske ikke direkte i forhold til hand
M en der er et par elem enter som går igen i de fleste af Altmans film. Brugen af
12
lingen, m en for persontegningen eller for filmens stem ning.
overlappende lyd og lyd i m ange lag blev
Det strejfende kamera kan også benyttes
fra M .A.S.H. et fast træk. Mange talende
som sam m en flettende instans; som i Short
stem m er på én gang lader det være op til
Cuts, hvor de mange personer forbindes
tilskueren selv at vælge hvilken stem m e
via både kamerabevægelse, klipning og
m an helst vil lytte til, m en virker næsten
lydovergange, m en også f.eks. med brug af
frustrerende realistisk. Og derfor bliver
tv-skærm e som kameraet strejfer hen til,
dette lydtæppe samtidig et udslag af fil
hvorpå der klippes til et andet tv der viser
misk selvbevidsthed, fordi vi som tilskuere
det samme program , m en som ses af en
bliver opm æ rksom m e på, at vi er vant til
anden person. Brugen a f zoom og den
en m ere entydig lydgengivelse. Også b ru
Kurosawa-inspirerede b ru g af telelinse er
gen af det strejfende kam era går igen i
også karakteristisk: Resultatet er ’flade bil
flere film. Det fungerer ofte som en
leder’, der f.eks. i M.A.S.H. medvirker til at
Robert A ltm a n
skabe en visuel oplevelse af klaustrofobi,
not unlike Ghost meets The M anchurian
en stilistisk pendant til ’krigsfangerne’ på
Candidate”\
arbejde på feltlazarettet, og i McCabe & Mrs Miller bliver det brugen af zoom der
Altm an-effekten. Robert Altman har ikke
benyttes til at udpege, udforske detaljer og
efter Short Cuts form ået at leve op til sin
det afsluttende billede af McCabe fanget i
genetablerede storform , på trods af Prét-å-
et ’fladt tele-shot’ døende i snedriven.
Porter (1994), den veloplagte kollektiv kom edie der vender vrangen ud på
Back in business. I 1980’erne koncentrere
m odens verden og det vellykkede sydstats
de Altman sig om film atiseringer af teater
dram a Cookie’s Fortune (1999). Gangster
stykker hvor netop skuespillerne var i cen
dram aet Kansas City (1996), thrilleren The
trum . Særlig vellykket var kam merspillet
Gingerbread M an (1998) og kom edien Dr.
Foolfor Love (1985), skrevet af Sam
T and the Women (2000) er alle professio
Shepard, der også spillede hovedrollen. I
nelle m ainstream -produktioner, hvor
1992 fik Altman så et brag af et comeback
Altm ans auteur-aftryk kun er at finde på
med Hollywood-satiren The Player.
overfladen.
Hovedpersonen er film producenten
Men der er ingen tvivl om at Altman,
Griffin Mili (Tim Robbins), der af angst
m ed sine bedste film, har givet inspiration
for ikke at slå til som stålsat karrierem and
til 1990’ernes nye amerikanske instruk
i filmbranchen, hellere vil dræbe den for
tører, både i valg af form og indhold.
modede forfatter til de trusselsbreve, han
Indenfor den uafhængige film tales der
har modtaget, end frem stå svag. Da han
om Altman-effekten, som består i at m an
ikke bliver afsløret a f politiet, genfinder
som filmskaber fastholder sin personlige
han sin evne til at ’spille spillet’ og ender
vision og sin integritet, på trods af og ofte
som chef for det studie, han var bange for
helt uden Hollywood. Der er flere vellyk
at blive fyret fra. I film ens slutning kan
kede eksempler på sam fundssatire i kom
’the player’ Griffin Miil godkende m anu
bination m ed stilbevidst realisme hos
skriptet til den film, vi lige har set,
instruktører som bl.a. Todd Solondz, Sam
’pitchet’ til ham af d en oprindelige trus
M endes, Paul Thom as Anderson, Tim
selsbrevskriver over telefonen. Griffin
Robbins og David O. Russell.
dræbte altså den forkerte! En film der på
A ltm an analyserer i sine væsentligste
eleganteste vis hudfletter Hollywood. I
film, hvordan m ennesker overlever i et
den indledende lange kam erakørsel refere
sam fund dom ineret af racisme og vold, i
res der selvbevidst til både Welles’ Touch o f
en berøm m elseskultur hvor grænserne
Evil (Politiets blinde øje) og Hitchcocks
mellem politik og show business efter
Rope (Rebet) og sam tidig introduceres fil
hånden er hårfine. En klartseende kynisk
mens selvrefleksive ’spil’ - den gennem
realist m ed et distinkt form sprog og en
gående genkendelsesleg med stjerner i
udforsker af myten om den amerikanske
cameos - sam t de underholdende eksem
drøm , både som den skildres i Holly
pler på groteske referencer til potentielle
w oodfilmens mytologiske genreunivers og
film: ”It’s O u t of Africa meets Pretty
som den eksisterer i am erikanernes selv
Woman”, ”The Graduate. Part Two” og ”It’s
forståelse. Helle Kannik Haastrup
13
Robert A ltm an
L itteratur Andrew, Geoff (2001): ’’Interview with Robert Altman” in http://w ww .bfi.org.uk//nft/altm an/interview/. Haastrup, Helle Kannik (1994): ”Den intertekstuelle terrorist vender tilbage” in Kosmorama, nr. 209. Jacobs, Diane (1977): H o llyw o o d R enaissance, Dell Publishing Co.,Cranbury, New Jersey, 1980. Kolker, Robert (2000): ’’Radical Surfaces” in A C in em a o f Loneliness. P en n , Stone, K ubrick, Scorsese, Spielberg, A ltm a n . Third Edition, Oxford University Press, O xford & New York. Levy, Emanuel (1999): ’’Comedy and Satire: Tackling Taboos” in C in e m a o f O utsiders. The R ise o f the A m erica n In d e p e n d e n t F ilm , New York University Press, New York. O ’Brien, Daniel (1995): R o b ert A ltm a n . H o llyw o o d Su rv ivo r, B.T. Batsford, London. Schepelern, Peter (1992): ”Et åndesyn af Amerika. Film og tv efter A nden Verdenskrig” in A m e rik a n s k k u ltu r efter 1945, (Øystein H jort, Paul Levine, Jakob Levinsen, Peter Schepelern red.), Spektrum, København.
Filmografi 1955 1968 1969 1970 1970 1971 1972 1973 1974 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1979 1980 1980 1982 1983 1984 1985 1987 1987 1990 1992 1993 1994 1996 1998 1999 2000
The Delinquents Countdow n That Cold Day in the Park /Kom i ly for regnen M.A.S.H. Brewster McCloud/Fuglemanden McCabe & Mrs. Miller/Vestens syndige par Images/Enhjørningen The Long Goodbye/Det lange farvel Thieves Like Us/Tyve som os California Split Nashville Buffalo Bill and the Indians, or Sitting Bull’s History Lesson/Buffalo Bill og indianerne Three Women/Tre kvinder A Wedding/Et bryllup Q uintet A Perfect Couple Health Popeye/Skipper Skræk Come Back to the Five and Dime, Jimmy Dean, Jimmy Dean/James Dean længe leve Streamers/Sandhedens time Secret H onor Fool for Love Beyond Therapy O.C. and Stiggs Vincent and Theo/Vincent og Theo The Player Short Cuts Prét-å-Porter (Ready to Wear) Kansas City The Gingerbread Man Cookie’s Fortune Dr. T. and the Women