Darren Aronofsky Den 32-årige amerikanske instruktør Darren Aronofsky har med sine visuelt energiske og indholdsmæssigt komplekse film bevist, at han er en af sin generations mest innovative instruktører
En mand h ar isoleret sig i sin lejlighed,
instituts filmskole, har selv nævnt skabe
hvor han leder efter m eningen m ed livet i
ren af tv-serien The Twilight Zone, Rod
de endeløse rækker a f tal, der flimrer ned
Serling, og den japanske instruktør Shinya
over hans com puterskæ rm e. H an finder,
Tsukam otos udflippede cyberpunkmile-
hvad han leder efter, m en ender i en til
pæl Tetsuo (1988), som inspiration til sin
stand af hysteri og paranoia, fordi han
debutfilm , Pi. Filmen blev en realitet, efter
ikke ved, hvem han kan stole på af de
at en desperat Aronofsky havde været på
mystiske personer, som er interesseret i
kursus på Robert Redfords Sundance
hans opdagelser.
Institut. Instituttet er en af den uafhæ n
En overvægtig kvinde får at vide, at hun
gige film branches varmestuer, hvor unge,
skal deltage i et tv-gameshow. H un begyn
lovende filmskabere hentes ind og af p ro
der at proppe sig m ed diætpiller for at
fessionelle, anerkendte filmfolk og skue
tabe sig, bliver afhængig og havner på
spillere får hjælp til at udvikle og færdig
hospitalet i spændetrøje. Samtidig prøver
gøre deres projekter.
hendes søn at realisere sin version af den
Pi, der er lavet for 60.000 dollars, hand
am erikanske drøm ved at sælge stoffer.
ler om den menneskesky m atem atiker
M en sam m en med sin kæreste og en ven
Max Cohen, der følger i sin m entors
synker han dybere og dybere ned i et selv
fodspor og forsøger at finde m eningen
destruktivt misbrug.
m ed livet, orden i kaos og Gud i de dagli
H ar m an først set en af hans film, så
ge aktiekurser, som han studerer indgåen
glemmer m an den ikke sådan lige igen.
de på sine mange com puterskærm e. Men
Den amerikanske in stru k tø r D arren
da han en dag helt sensationelt finder
Aronofsky (f. 1969) h a r med sine to første
frem til det 216 cifre lange tal, der er sva
spillefilm, Pi (1998) og Requiem for a
ret på alting, bliver han også genstand for
Dream (2000), etableret sig som en af sin
forskellige m enneskers ubehageligt
generations mest innovative filmskabere.
nærgående interesse, og den psykisk
D er er tale o m visuelt energiske og ind
skrøbelige Max m ister forstanden.
holdsmæssigt komplekse film, der tager
U m iddelbart lyder Pi måske ikke som
publikum ved kraven og tæsker dem igen
det m est oplagte forslag til en fornøjelig
nem med deres nok underholdende, men
aften i biffen, m en Aronofskys kup er, at
også dybt rystende historier.
han fra et potentielt kedeligt og visuelt vanskeligt udgangspunkt har lavet en
G u d i pi. Aronofsky, der er uddannet på
meget dynamisk og spændende film. En
Harvard og Det Amerikanske Film
science fiction-film m ed film noir-under-
Darren Aronofsky
Requiem For a Dream
toner fortalt i intense og kontraststærke sort-hvide-billeder m ed et meget subjek
og bygget over Selbys bog (1978). Requiem fo r a Dream (2000) er en stærk
tivt, nærgående kam era, som bringer os
bog, og m anuskriptet var da også for kras
helt ind i hovedet på filmens hovedper
en m undfuld for Artisan at håndtere alene
son, Max (spillet af Sean Gullette). Meget passende var det igen Sundance
- Aronofsky nægtede at moderere det - og selskabet stillede med halvdelen af filmens
Instituttet, denne gang 1998-udgaven af
4,5 m illioner dollars store budget, mens
den årlige filmfestival, som banede vejen
en anden, uafhængig producent dækkede
for Aronofskys gennem brud. Pi vandt
resten.
publikum s hjerter, fik en pris for Bedste
Som Pi graver Requiem for a Dream
instruktion og blev opkøbt til distribution
dybt ned i den menneskelige psyke og
af det ambitiøse og arthousevenlige p ro
vender vrangen ud. Det er en hypnotise
duktionsselskab Artisan. (Artisan m arke
rende film, som med bravour benytter sig
rede sig for alvor som en medspiller, man
af alle de tekniske spidsfindigheder, film
regner med, da de et par år senere og for
m ediet takket være videoform at og com
en rund m illion købte en billigt produce
puterteknologi efterhånden kan tilbyde,
ret horrorfilm m ed titlen The Biair Witch
m en den glem m er aldrig sine karakterer
Project (1999), der siden indbragte selska
eller sin historie.
bet 130 m illioner dollars i USA alene.)
Som Selby fortæller Aronofsky en m edrivende og dybt tragisk historie om
Slik, stoffer og sæbeopera. Salget til
22
afhængighed. Det være sig af stoffer, tv,
Artisan om fattede også en produktionsaf
mad, chokolade eller diætpiller. Vi følger
tale, og snart kunne Aronofsky præsentere
to historier: Den midaldrende Sarah, som
sine nye partnere for m anuskriptet til
tilbringer dagen foran tv-apparatet og er
Requiem for a Dream skrevet af Aronofsky
hooked på de infomercials, som u b ø n
og forfatteren H ubert Selby jr. i fællesskab
hørligt kvæ rner løs. En dag får Sarah at
Darren Aronofsky
v id e , at hun skal deltage i et tv-show, og
søg på forsonende hum or; at m an griner i
stra k s går h u n i gang m ed at tabe sig, men
nogle af sekvenserne, hvor det går helt galt
i processen bliver h u n afhængig af sine
for den stakkels Sarah, er for ikke at
diætpiller og ender m ed at flippe helt ud
græde. Aronofsky vil fortælle os en histo
o g opleve sine omgivelser kom m e til live,
rie om den afhængighed, som findes alle
velsagtens enhver m isbrugers m areridt. Da
vegne, og som ender med at ødelægge
vi sidste gang ser Sarah (en forrygende
vores liv. Derfor er der også langt fra
præ station a f Ellen Burstyn), er h u n blevet
Aronofskys film til mere upbeat og h u m o
indlagt på hospitalet og får elektrochok.
ristisk funderede film som Trainspotting
Meget b ed re går det ikke Sarahs søn
(D anny Boyle, 1996) og H um an Traffic
H a rry (Jared Leto), d er sam m en m ed ven
(Justin Kerrigan, 1999), der ser misbruget
n e n Tyrone (M arlon Wayans) forsøger at
fra de unge og hippes synsvinkel og på sin
g ø re sig som narkohandler for at kunne
vis griber det an som et livsstilsproblem.
finansiere sin sofistikerede kæreste
Den am erikanske censur var ikke rar
M arions (Jennifer Connelly) tøjbutik.
m od Requiem for a Dream, der op til pre
M e n det sølle trekløver får smag for deres
m ieren i december sidste år, fik klasket en
e g n e stoffer, og de havner på en glidebane,
N C-17-rating på sig, hvilket i praksis
s o m fører d e m mod fængsel, invalidering
betyder, at ingen vil annoncere for filmen,
og seksuel fornedrelse.
og at den kun kom m er til at gå i decidere de arthouse-biografer. Men anm elderne
F r it fald. I m odsæ tning til Pi er Requiem
tog begejstret im od den og en instruktør,
fo r a Dream i farver, og i det hele taget
som unægtelig tø r gå sine egne vegne. Lige
m a le r Aronofsky med den store pensel på
nu sidder Aronofsky og skriver på en stort
d e t brede læ rred. Splitscreen, slowmotion,
anlagt science fiction-film, som måske,
skæ ve kameravinkler og hurtige klip - bil
måske ikke får Brad Pitt i en hovedrolle,
ledsiden pu m p er afsted i de scener, hvor
og sam tidig hviskes der i krogene om det
hovedpersonerne junker sig med tv, stoffer
m anuskript til en ny og femte Batman-
e lle r mad, og publikum hives nådesløst
film, han skal skrive sam m en med tegne
m e d ind i d e t udknaldede univers uden
serieskaberen Frank Miller.
m ulighed for at gemme sig. Instruktøren
Og som en am erikansk kritiker skrev
h a r selv beskrevet sin film således: “At se
om Aronofskys engagement i Batman-
film en er som at hoppe ud af et fly og
serien i sin anmeldelse af Requiem for a
halvvejs nede opdage, at m an har glemt
Dream: “Hvis han bringer noget, der bare
sin faldskærm. Og den slutter tre m inutter
ligner det niveau af kreativ vildskab med
efter, man h a r ramt jorden.” I Requiem fo r a Dream er der ingen for
ind i gentænkningen af den serie, så kunne han være m ed til at puste nyt liv i m ainstream film en.” Christian Monggaard Christensen
Filmografi 1998 2000
Pi Requiem for a D ream
23