Jane Campion D et er nok kvindehistorier, Jane C am pion laver, m en det er også dram atiske historier om lidenskaber og ensom hed, om nødvendigheden a f at overskride græ nser og om ikke altid at vide, hvad m an skal stille op med sig selv hinsides disse
Jane Campion er født i 1954 i New
grænse, og som tror, at et kunstnerisk
Zealand. H un blev for alvor berøm t med
virke kan give hende den m eningsfulde
The Piano i 1993; et m elodram a om den
sociale plads, hun mangler. H un flytter
unge kvinde Ada, der m ed sin datter flyt
ind hos sin visne og tillukkede søster, som
ter til en nybyggerkoloni i New Zealand,
på sin side hader Sweetie, hvis viljestyrke
hv or hun pr. brev er blevet gift m ed en
og evne til at fylde - med undskyldning i
farmer, der ikke tager det så nøje, at hun
sin ikke-norm alitet - synes at have forpe-
h a r en illegitim datter. Jane Cam pion be
stet hendes barndom sliv og splittet fam i
gyndte at lave film i starten af 1980’erne;
lien ad. Sweeties drøm m e er blålys; hun
kortfilmene Peel (1982), en absurd historie
bruger sin energi og sin på én gang
om en konfliktfyldt rødh året familie på
påtrængende og frodige kropslighed i en
b iltu r og en dreng der nægter at adlyde sin
slags barnlig protest m od søsterens kede
bestem m ende far, Passionless M om ents
lige og ufrugtbare nabolag, m en hun dør i
(1983), en episodisk kortfilm om en
filmens slutning.
række hverdagsmenneskers ydmyge og
Sweetie har den store krop til fælles
lavmælte drøm m e, og A GirVs O wn Story
m ed Janet i An Angel at M y Table (1990,
(1984) om en flok teenagepiger på en
En engel ved m it bord), der også er lavet til
katolsk skole, der d rø m m er om sex, frihed
tv i en tre-tim ers version - historien er
og The Beatles, er alle lavet på The
baseret på den new zealandske forfatter
Australian Film and Television School,
Janet Frames selvbiografi. M en hvor
ligesom hun også der arbejdede m ed
Sweetie insisterer på sin tilstedeværelse
video. Efter kortfilm en After Hours (1984)
med sin krop og udfolder en livsglæde og
om sexchikane, lavede C am pion endnu en
fandenivoldskhed, som på den anden side
film om store piger, tv-film en Two Friends
også spiser hendes omgivelser op, er Janet
(1986), der i om vendt kronologisk orden
en stor undskyldning for sig selv. Hun
fortæller om to veninder, der skilles ad,
mister kun sine hæm ninger, når hun skri
fordi den enes stedfar næ gter hende at
ver, og hun bliver berøm t forfatter, for
starte på den private high school, de begge
hvem det at skrive bliver en m åde at over
som de eneste i deres klasse er blevet opta
leve otte års indespærrethed m ed en - skal
get på.
det vise sig - fejlagtig skizofrenidiagnose og at vedkende sig det sære jeg, som nu er
N orm alitetens grænser. I Sweetie (1989)
hendes. På Ibiza har Janet en som m ers
er titelpersonen en ung pige, der er et
affære m ed en am erikansk universitets
stykke på den anden side af norm alitetens
professor, og i de m åneder skriver hun
Jane Campion
Holy Smoke
44
ikke. Men da am erikaneren forlader
Table, og både barnet og kunstneren bliver
hende, har hun stadig sin kunst, og da
klemt af uforstående omgivelser. Helt
hun føler, at virkelighedsgrundlaget er ved
overordnet er det det utilpassede og
at svigte, kan hun holde fast på realiteten
oprørske menneske, der synes at optage
gennem skriveriet. Janet lader sin person
Cam pion. I alle hendes film siden A GirVs
lige stem m e høre gennem skrivemaski
O wn Story er hovedpersonen en rebelsk
nens taster, og i m odsæ tning til Sweetie
kvinde, der ikke vil og kan tilpasse sig
dør hun ikke, m en sidder i filmens slutbil
norm erne, som ikke kan gå op i de fore
lede m ed et smil på læberne ved sin skri
stillinger om , hvad en kvinde skal og kan i
vemaskine.
de miljøer og på det historiske tidspunkt,
Såvel disse to film som den følgende,
de befinder sig. Det gælder ikke m indst
The Piano (1993), har en kunstner som
Ada i The P iano , der har besluttet sig til
hovedperson og involverer en k unstner
ikke at tale; det gælder Isabel A rcher i
problem atik. M en kunstneren og barnet
H enry James-filmatiseringen The Portrait
har også noget tilfælles hos Cam pion, for
o f a Lady (1996, Portræt a f en kvin d e ) og
hverken barnet eller kunstneren vil in d
det gælder Ruth Barron i Holy Smoke
ordne sig, et træ k de har tilfælles m ed den
(1999). Det er nok kvindehistorier,
sindslidende i Sweetie og An Angel at M y
Cam pion laver; men det er også dram ati-
Jane Campion
ske historier om lidenskaber og ensom
testam enterer hende en form ue, får hun
hed, om nødvendigheden af at overskride
lejlighed til at rejse ud i verden. Uden
grænser og om ikke altid at vide, hvad
erfaring og uden større m ening om, hvad
m an skal stille op m ed sig selv hinsides
hu n da skal i den store verden bringer for
disse.
m uenhedens m ulighedsrigdom hende kun ufrihed; hun gifter sig ulykkeligt, og h en
Fra klaveret til m anden. I The Piano kom
des mangel på erfaringer giver hende for
m unikerer Ada gennem sit klaver, som
sent indsigt i borgerskabets rænkespil i
hun har insisteret på at få m ed den lange
kam p om penge og magt, og da hun til-
vej til New Zealand. H verken hendes tra
sidst im od sin m ands vilje vender hjem til
ditionelt tænkende farm erm and eller de
England til sin fætters dødsleje ved hun
andre nybyggere forstår de dybe kræfter,
stadig ikke, hvad hun vil.
der gives toner i tangenterne. Kun den
I Sight and Sound oktober 1999 blev
uformelle og lidenskabelige George Baines
Holy Smoke kaldt for “a tale o f Giri
forskrækkes ikke af Adas m ørke anderle-
Power”. Det er historien om den unge
deshed. Han bytter sig til klaveret, som
Ruth, der opsluges af østlig mystik på en
Adas m and ikke vil transportere den be
rejse til Indien og af sin snæversynede
sværlige vej gennem junglen til hendes
familie, som er bange for at hun er blevet
nye hjem, og derefter indgår han en ero
hjernevasket, tvinges tilbage til New
tisk kontrakt med Ada. Tangent for tan
Zealand igen og overlades til en am eri
gent får hun sit klaver igen ved stykke for
kansk ‘deprogram m er’, J.P. Waters, som
stykke at afdække sin krop for Georges
flyves ind fra USA, kom plet m ed
blik. I m ødet med den passionerede
cowboystøvler og selvsikker tro på sit
Baines forløses Ada seksuelt. H un må ofre
afprogram meringssystem, som på tre dage
den ene finger på den forsmåede ægte
kan gennemføre renselsen. Men Ruth er
mands alter; men i film ens slutning rejser
lige så stædig og stærk som Cam pions
hun væk m ed sin datter og George. Be
andre heltinder, så både J.P.’s program og
gæret har forskubbet sig fra klaveret til
J.P. selv bryder sam m en i m ødet med
manden, men ikke u d en sorg eller en
denne unge kvinde, som kløgtigt indser, at
form for døds- eller begravelsesritual;
hendes våben er hendes sanselige ung
således er hun ved at dru k n e sig sammen
dom . De to menneskers kam p med h in an
med klaveret. Men h u n fortryder, og i sit
den i et afsides hus i ørkenen bliver heref
nye samliv lærer hun langsom t at tilbage
ter, ligesom i The Piano , ikke m indst en
erobre det talte sprog ved siden af det ero
kam p på erotisk styrke, hvor først og
tiske, samtidig med at h u n ernærer sig
frem m est den selvsikre macho-cowboy
som spillelærerinde. Den stærke og selvstændige Isabel
demaskeres. Således bliver grænseoverskri delsen her også, om end det er ganske ufri
Archer i The Portrait o f a Lady drøm m er i
villigt, knyttet til en mandlig karakter, der
al abstrakthed om at danne sig “a general
ydmyges, iføres kvindetøj, går i opløsning,
impression of life”, som hun udtrykker
m en samles igen. I filmens slutbillede sid
det, inden hun gifter sig. H un drøm m er
der han ved sin skrivemaskine ligesom
om oplevelser og frihed, og derfor afviser
Janet i An Angel a t M y Table, i færd med at
den unge uform uende kvinde fordelagtige
arbejde m ed m anus til sin anden bog,
ægteskabstilbud. Men da hendes onkel
åndeligt frigjort m en - og det er måske
45
Jane Campion
både C am pions venligt-ironiske hilsen til
kunst springer ud af ensom heden - m ed
eks-cowboy’en og en tanke til den kvinde
små børn og en kone om kring sig.
lige kunstner i An Angel a t M y Table, hvis Anne Jerslev
Film ografi 1983 1984 1984 1986 1989 1990 1993 1996 1999
Passionless Moments (kort, tv) A Girl’s Own Story (kort, tv) After Hours (kort, tv) Two Friends (tv) Sweetie An Angel at My Table/En engel ved mit bord The Piano The Portrait of a Lady/Portræt af en kvinde Holy Smoke