Atom Egoyan Med am atørvideoen som æstetik indførte Atom Egoyan den elektroniske m eningsløshed i filmverdenen, og siden har han ladet m ennesker tale forbi hinanden i håbløs søgen efter menneskelig kontakt
Atom Egoyan (f. 1960) er fra Canada, men
tager ham til sig. Det viser sig at være
er født i Cairo af arm enske forældre - en
noget lettere at løse denne families proble
blandet herkom st, der har sat sit præg på
m er end Peters egen families, og til slut
hans film. Egoyan slog igennem på at
sender han besked til sine rigtige forældre
bruge am atørvideoæstetikken som psyko
om , at han h ar besluttet sig til at forlade
logisk virkemiddel. I hans film udvikler
dem, men at han altid vil elske dem.
videobillederne sig til et univers for sig
Familietem aet fortsætter i gennem
selv, en form for kollektiv hukom melse,
brudsfilm en Family Viewing (1987). Igen
der ikke nødvendigvis har fysisk tilknyt
er det sønnen der er hovedpersonen. Van,
ning til videokam eraet på filmens h an d
som han hedder, har et meget varmt fo r
lingsplan.
hold til sin m orm or, som faderen har
Hvis m an skraber al video-form en væk, handler filmene om familie. Fam ilieiden
gemt væk på et plejehjem. Faderen h ar et videokamera og optager
titet, eller, for det meste, mangel på sam
den kejtede sex, han har med Vans sted
me. Og det er oftest sådan, at personerne
moder, hen over familiebillederne fra Vans
har betydeligt nem m ere ved at ordne
barndom - sex der er vejledt af telefonsex-
andres fam ilieproblem er end deres egne.
pigen Arline, hvis gamle m or ligger på plejehjem m et ved siden af Vans bedste
Fam iliebilleder på video. 1 debutfilm en
mor, Armen. M oderen dør mens Arline er
N ext o f Kin (1984) er hovedpersonen,
bortrejst, og Van ser sit snit til at bytte
Peter, i fam ilieterapi sam m en m ed sin
liget med A rm en. Han har den idé, at han
dom inerende m or og sin apatiske far.
og Arline derefter kan tage Armen ud af
Deres sessions bliver optaget på video, og
hjem m et uden at faderen opdager noget.
da Peter en dag kom m er for at se den
Han videofilm er begravelsen, så hun ikke
seneste session, bliver han forvekslet med
går glip af den. I starten er hun ikke rigtigt
en læge. H an spiller straks m ed på rollen,
m ed på ideen, men efterhånden opbygger
og får derved adgang til videobånd fra
de tre et helt lille familieforhold. Faderen
andre familier. H an ser videobånd fra en
begynder at forfølge dem fra sted til sted
arm ensk tilflytterfamilie, der har givet en
for at få lidt a f den familie, han pludselig
søn fra sig da de flyttede til Canada. Ved
er begyndt at savne. M irakuløst genfinder
hjælp af videobåndene lærer Peter famili
de Vans rigtige mor, og familien er k o m
ens problem er at kende. Han udgiver sig
plet, bortset fra faderen, der dør alene på
for at være deres søn, og i deres ulykkelige
et hotelværelse, kun overvåget af Vans
sm erte spiller de m ed på selvbedraget og
m ors ansigt på tv-skærmen.
Atom Egoyan
D et første kvarters tid af Speaking Parts
apparatet m ed i billedet, eller om vi er
(1989) er det svært at følge m ed i hvem
helt inde i skærmens elektroniske univers.
der er hvem. Personerne ligner hinanden
Efter dette videovirvar lander vi de sidste
fysisk, men efterhånden dukker endnu et
fem m inutter i to lange indstillinger. Vi er
komplekst Egoyan-plot frem. Clara har
tilbage i virkeligheden.
skrevet et m anuskript om sig selv og den
The Adjuster (1991, Trøsteren ) handler
bror, som hun har m istet, og en film pro
om en forsikringstaksator, der hjælper
ducent er ved at film atisere det. Men han
mere eller m indre strandede familier med
vil have det til at handle om hans eget liv,
at kom m e på ret køl, efter at deres hjem
og h ar skrevet det om til at handle om to
og tilværelse er bræ ndt ned. Det eneste
brødre. En ung skuespiller, Lance, skal
hjem han ikke rigtigt kan håndtere er hans
spille den ene bror, og det er hans første
eget. Hans kones søster bor hos dem og
rolle med replikker (‘a speaking p art’).
har et godt forhold til sønnen. Millionæren
Clara indleder et forhold til ham , og
Bubba kom m er forbi og udgiver sig for at
prøver derved at holde lidt hånd i hanke
være en film instruktør der vil bruge huset
m ed filmprocessen. Lisa er dybt forelsket i
som location til en filmoptagelse, m en det
Lance, og lejer gang på gang de film hvor
eneste han egentlig er interesseret i, er at
han har små statistroller, til stor forun
finde et sted hvor han og hans kone kan
dring for ekspedienten i den lokale video
lege far, m or og børn. Bubba ser straks, at
biks, Eddy, der selv tager ru n d t og filmer
det eneste der virker som rigtig familie er
familiefester.
konens søster og sønnen, som han så lejer
Speaking Parts er n o k den film, hvor
sam m en m ed huset som var de en del af
Egoyans brug af video-m etalaget er mest
kulissen. Til sidst taber de tålm odigheden,
udviklet. Lance og C lara har erotiske stæv
og Bubba sætter ild på huset. Taksatoren,
nem øder via videokonference, m ens
trøsteren, når lige hjem tids nok til at se
Lances videofilmede casting står og kom
sit eget hjem brænde, som han har set så
m enterer det på en m o n ito r ved siden af.
m ange andres før. Men hvem skal nu
Lisa prøver at filme et bryllup for Eddy,
trøste trøsteren?
m en ’’mister objektiviteten”, som hun siger, og kommer til at stille alle de
Sorgarbejde. I Calendar (1993) er familie
spørgsmål hun ikke selv kan finde svar på
forholdet næsten fraværende. Og dét er
i sit liv, og får derved b ru d en til at bryde
næsten værre end der, hvor det er tilstede
sam m en. Til sidst svæver de alle sam m en i
som problem . Filmen har en helt bem æ r
en slags kollektivt, drøm m eagtigt video
kelsesværdigt enkel stil. Den handler om
univers, hvor Lisa på sit tv ser Lance råbe
en fotograf (spillet af Egoyan selv) og
om hjælp som fotograferet fra tv’et i hans
hans kæreste (spillet af Arsinée Khanjian,
hotelværelse, og Clara skyder sig selv
hans kone i virkeligheden), der rejser med
under optagelserne til et tv-show som
en guide tværs gennem Arm enien for at
produceren har skrevet ind i hendes
fotografere tolv kirker til en kalender. De
m anuskript. Hvis m an i disse sekvenser
tolv kalenderbilleder står enkelt i lange
skal have rede på, h vornår vi er i video
35m m billeder, som de tre går ind og ud
universet, og hvornår vi bare ser et video
af, m ens de venter på det rigtige lys. Disse
billede på skærmen, er det en god idé at
scener er krydsklippet m ed fotografens
lægge mærke til om der er noget af tv-
lurende am atørvideobilleder, som han
65
Atom Egoyan
spoler frem og tilbage i hjem m e i Canada
nok i det lille sam fund, og det viser sig da
for at finde svaret på, hvorfor hun blev i
også, at han m est af alt beskæftiger sig
Armenien. Filmen er fra starten tæ nkt enkelt, da den skulle laves for penge, som The Adjuster vandt ved Moskva Filmfestival
Filmen er på samme tid enklere og mere kompleks end de foregående. G ru n d
1991 og som ikke kunne føres ud af
plottet er til at finde ud af, og personerne
Sovjetunionen. Men de om væltninger der
har deres klare roller, men det hidtil dybe
skete i østblokken um iddelbart derefter,
ste em otionelle lag ligger som en drone
fik ikke pengene til at blive mere værd, og
gennem hele filmen.
det tyske tv-selskab ZDF m åtte træde til og finansiere resten af filmen. I Exotica (1994) er familien endnu en
I Felieias Journey (1999) er det igen sorg og tab der er hovedtemaet, og igen ligger den sm adrede familie og roder i bunden.
gang fraværende, den m anglende familie
Endnu engang står en mand i centrum , en
er sim pelthen filmens emne. H andlingen
m and der prøver at få andre til at lappe de
er centreret om en erotisk strip-club, hvor
mangler han h a r i sit liv, men uden tanke
DJ’en er d onor til den kvindelige indeha
for de mangler, han derved skaber i
vers endnu ufødte barn, hvilket har skub
andres.
bet hans kæreste, der er danser i klubben,
M anden, der spilles fremragende af Bob
tilside, hvilket igen passer en af kunderne
Hoskins, er leder af en kantine på en
godt, en kunde der prøver at få genopret
større fabrik i Birmingham, og han er
tet et forhold til pigen, der har været
pedantisk optaget af madlavning. Mad er
babysitter for hans datter. D ette kom plek
den eneste form for følelser han forstår,
se plot er kulm inationen på denne
m en det er ikke sprudlende kreativ koge
Egoyanske “vente-m ed-det-hele-til-sidst“-
kunst, m en præcist, pertentligt håndværk
fortælleteknik, dog uden at m an keder sig
han sætter i højsædet. Derhjemme står
undervejs. Der er hele tiden stringent
han og laver m ad efter gamle tv-program -
overensstemmelse mellem de oplysninger
mer, hvor hans m or optrådte som tv-køk-
m an får, og de personer m an præsenteres
ken-guru. Ikke bare laver han de samme
for. Men når plottets rette sam m enhæ ng
retter, han laver dem synkront med hende,
tilsidst afsløres, og m an står ved labyrin
og på præcis de samme køkkenmaskiner.
tens udgang, opdager m an, at det hele er
En ung gravid pige kom m er fra Irland
som før. Plottet er løst, m en personerne
for at finde sin kæreste, men den plæne
står tilbage m ed de sam me uforløste tra u
klipperfabrik han angiveligt skulle arbejde
m er som da de startede.
på, findes ikke. Hoskins lader som om han
Det er gået galt for en hel lille provinsby
66
med deres sorg for at kunne glemme sin egen, nemlig at hans datter er narkom an.
hjælper hende med at lede, m en i virkelig
i The Sweet Hereafter (1997, Tiden efter).
heden holder han på hende. H an fjerner
Skolebussen er kørt gennem isen på en sø,
hendes penge, så hun ikke har råd til at
og stort set alle passagerer er om kom m et.
rejse, han opfinder en nyligt afdød kone
En forsikringsagent der går fra hus til hus,
for at få m edlidenhed, han skjuler at han
næsten ligesom i The Adjuster , vil have
faktisk har fundet ud af, hvor kæresten er.
dem alle til at placere skylden, så en rets
Altsam m en for at kunne overtale hende til
sag kan give dem erstatning. M en de er
at få en abort. Der skal ikke være flere
ikke rigtigt interesserede. Der er ulykke
ulykkelige b ø rn af enlige m ødre. Det er
Atom Egoyan
Exotica
ikke første gang han gør det. En række
m enende m oder eller stedmoderfigur.
piger h a r fået samme ’’hjælp” som hende.
Hende, der altid vil det så godt, men gang
Men h u n bliver den sidste.
på gang kaster sin kærlighed på den for kerte, og derfor ender i frustreret kærlig
Fra stilisering til dybde. Egoyan benytter
hed og pligtseksualitet.
sig i stor udstrækning af de sam m e skue
Kaster m an et blik ned over filmene, er
spillere. Først og frem m est er hans kone,
det ikke til at kom m e udenom , at Egoyan,
Arsinée Khanjian, m ed i næsten samtlige
på trods af at tem aerne ikke er ændret
film, m en også David H em blen og
meget, efterhånden har skiftet det stilise
Gabrielle Rose har, specielt i de første af
rede udtryk ud med dybere karakterer
hans film , deres næsten faste plads på
m ed flere dimensioner. En udvikling der
hans rollelister. Ikke blot er de m ed i fil
starter m ed Exotica, hvor det næsten går
mene, d e spiller næsten også den samme
galt, da han fjerner mere stilisering end
rolle i d e t Egoyanske univers. Hemblen er
han tilfører dybde, fortsætter med en fin
faderfiguren, i de første p ar film bogstave
balance i den utroligt rørende The Sweet
ligt, senere i mere overført betydning som
Hereafter, og når til et foreløbigt højde
f.eks. sam fundets vogtere: tolder, filmcen
punkt i Bob Hoskins’ fremragende
sor, film producent m m . Rose er den vel
præ station i Felicias Journey.
67
Atom Egoyan
Det er ikke nem t at se Egoyans film. Det
M en sam tidig med at plottet går op, åbner
kræver stor tålm odighed at udrede h an d
der sig en verden af ubesvarede spørgs
lingen. Personerne ligner ofte hinanden og
mål, som m an så kan tæ nke videre over
har mærkelige forbindelser på kryds og
indtil næste gang man bliver lukket in d i
tværs af handlingen. Men tålm odighed
det Egoyan’ske univers.
belønnes, og m an får altid en løsning til sidst. En nøgle der får historien til at hænge sam m en, får plottet til at gå op.
Filmografi (spillefilm) 1984 1987 1989 1991 1993 1994 1997 1999
Next o f Kin Family Viewing Speaking Parts The Adjuster/Trosteren Calendar Exotica The Sweet Hereafter/Tiden efter Felicia’s Journey
Lars Bo Kimergård