Fridrik Thor Fridriksson Naturens Børn blev Fridrik Thor Fridrikssons internationale gennembrud. Nu forsøger den islandske magiske realist sig med skizofreniens og halluci nationernes verden i Universets Engle. Men hvem er han?
Det er svært at beskrive den islandske
dokum entarfilm ene Rokk i Reykjavik 1982
film industri som andet end marginal på
(m ed bl.a. en ung Bjork) og Kurekar
det filmiske verdenskort. Ikke desto m in
Nordurins (1984, lcelandic Cowboys)-, samt
dre har den autodidakte film instruktør og
den Andy Warholske Hringurinn (1985),
producent Fridrik T hor Fridriksson
der som m ed lysets hastighed - et kamera,
opnået international opm æ rksom hed,
der via en com puter og koblet til en bils
anerkendelse og position ved at skildre
speedometer, tager et billede hver tolvte
den unge og tyndtbefolkede nation via
m eter - bringer os hele Islands kyst rundt
dens marginaler: de ukuelige outsidere,
via ring- eller hovedvejen på kun firs
der lever i sam fundets periferi, hvorfra de
m inutter.
betragter og beskriver det - forsøger at finde fodfæste eller gøre op m ed det. Selv blev Fridrik T hor Fridriksson født i 1954 i Reykjavik, blot ti år efter at Island
Det er dog hverken som de tidlige 80’eres film provo eller 90’ernes største islandske film producent, vi kender Fridriksson - m en som instruktør.
blev en selvstændig nation. H an voksede op i et af hovedstadens knapt færdigtbyg-
M ytologien, m anden og filmen. Indtil
gede kvarterer, hvor de nye strøm ninger
videre har vi k u n haft mulighed for at se
væltede ind over det lille sam fund, der på
fire af hans seks spillefilm i Danmark.
alle ledder og kanter gennem gik en hastig
Biddagar (M ovie Days, 1994) og
udvikling og grundlæggende forandring.
Djdflaeyjan (Djævelens ø, 1996), der via
Urbaniseringen var (og er) i fuld gang, og
hhv. barnets øjne og en slumfamilies
den amerikanske militærbases tilstede
baraksaga fra Reykjaviks og m odernitetens
værelse - med bl.a. tv og radio, film og
grænseland beskriver forandringerne og
rock’n’roll - gav populæ rkulturens massi
kontrasterne mellem det gamle og det nye,
ve indm arch i Island et gevaldigt skub. En
det bekendte og det fremmede, i efter
tid, en problem atik og et sam fund som
krigstidens Island. Born natturunar (1991,
Fridriksson ikke blot er et barn af, men
Naturens børn) ogA koldum klaka ( Cold
som han endvidere h ar behandlet og
Fever, 1995), der i nutiden og med road-
belyst på det hvide lærred gennem sit
moviens form belyser to rejser, der hiver
voksne liv. Først som den nyetablerede
os ud af det m oderne og rationelle liv for
islandske film industris outsider med eks-
at stille os op over for fortidens trad itio
perim entalfilm en Brennu Njåls Saga
ner og (over-)naturlige liv på landet. På
(1980, N jals Saga), hvor en hånd bladrer
den ene side landskabets åbne og (næsten)
gennem nationalklenodiet, der ved og i
uberørte vidder, på den anden side dets
takt med værkets klimaks går i brand. Så i
mystik i og for de fortællinger, der stadig-
Fridrik Thor Fridriksson
væk lever og udgør en del af bl.a.
bryder op, lukker og slukker efter årets
Fridrikssons fortællinger fra Island.
høst, for at drage m od Reykjavik, hvor
En mytologi der (lidt å la den am erikan
datteren og hendes familie bor i en af
ske western og Dennis H oppers banebry
byens utallige blokke. Men der er på ingen
dende roadmovie Easy Rider , 1969) finder
m åde plads til den gamle og hans livsryt
individets frihed i det hverken civiliserede
me i den m oderne families hektiske liv, og
eller korrupte landskab, der på Island -
han ender på et plejehjem; tilsidesat, p ar
gennem folketro og -sa g n - endvidere er
keret, af vejen. Her m øder han en ung
fuldt af ånder og andet mere eller m indre
domsflamme, der gerne vil gense og ople
velmenende liv. For ligesom Fridrikssons
ve barndom segnen en sidste gang. En
barndom svenner og (skiftevis) m anus-
forårsnat stikker de af. I en stjålen jeep og
m edforfattere Einar M år G udm undsson
m ed politiet i hælene (ligesom samme års
og Einar Kårason, d er ikke betvivler deres
Thelma and Louise) søger de friheden og
hovedpersoners beretninger og anekdoter,
rødderne. Via naturen og dens magi bliver
arbejder han med en magisk realisme, der
de atter naturens børn.
udspringer a f hverdagens (anti-)helte;
N aturens børn er en lille og varm film på
hvad de oplever og ikke m indst hvordan.
80 m inutter, med blot ca. 300 kam eraind
M ed andre ord bunder hans magiske og til
stillinger (m odsat f.eks. Djævelens øs 900
tider meget poetiske realisme - der er
på 100 m in.) og en meget sparsom dialog.
knap så fantastisk som den sydam erikan
Den kan ses som blot en roadm ovie med
ske og slet ikke bruger imaginære rum - i
gamle rebeller, en kærlighedshistorie, eller
nutidens ‘utrolige’ folkesagn.
som en stille og poetisk filmet påmindelse
Fridrikssons første spillefilm Skytturnar
om at livets mål og værdier ikke nødven
(1987, White Whales) er en nærm est
digvis ligger i eller opnås via den m oderne
omvendt roadmovie, der uden det m agi
hverdags hektiske liv. Et eller andet sted er
ske men i en meget poetisk og blå realis
historien om alderdom , kærlighed og rø d
m e - om end den ender i et voldsom t og
dernes betydning (som svar på Bergmans
larm ende skyderi - sender to hvalfangere
Smultronstållet, 1957, Ved vejs ende) inter
på en fatalistisk rejse til Reykjavik, hvor de
national og almen - og det hjalp sikkert
aldrig finder sig til rette, ligesom hvide
på det internationale publikum , der aller
hvaler heller ikke kan m ed andre artsfæl
højest kendte islandsk film som svulstige
ler. En debut der gav Island en pendant til
vikingedram aer - m en den var iscenesat i
Jim Jarmusch, Wim W enders eller Aki
det magiske islandske landskab, der vakte
Kaurismåki, der inspireret af historien
og vækker interesse.
lavede Ariel i 1988. At der skulle gå fire år mellem W hite
Respekten for traditionerne, livet og døden i naturens verden m ed ånder og
Whales og Naturens børn, skyldtes ganske
mystik - eller manglen på selv samme i
enkelt, at den islandske film fond to gange
det m oderne sam fund - er også udgangs-
i træ k nægtede at støtte, hvad der skulle
og om drejningspunktet for Fridrikssons
blive nationens første O scarnom inerede
seneste roadm ovie Cold Fever, der sender
film og derm ed Fridrikssons internationa
en japaner gennem det islandske vinter
le gennem brud.
landskab for at udføre et buddhistisk begravelsesritual i en af Islands fjerneste
Roadmovie. En gammel og ensom bonde
afkroge, hvor hans forældre døde.
85
Fridrik Thor Fridriksson
Universets engle
Naturligvis er hans rejse ligeså m entalt
nostalgiens fotoalbum oplever vi biograf
befriende, som den er fuld af mystiske og
besøg og de gamles folkesagn, dem onstre
besværlige biveje samt overraskelser.
rende kom m unister og amerikanske sol dater. Alt dette og mere til gennem én
The A m erican Way? Hvor roadm ovien
sommer, der forandrer drengen Tomas,
forbinder forskellige oplevelser og kon
hans liv og syn på det, sam t filmen.
frontationer via vejen - m od det mere
M ovie D ays er i høj grad selvbiografisk,
m entale end fysiske mål, der ofte er hinsi
m ed den vinkling at Tom as er et resultat
des - har Fridriksson brugt en løs eller
af både Fridrikssons og Einar M år
rettere ikke-kanonisk stru k tu r i sine film
G udm undssons erindringer. Dens varme
om efterkrigstidens Island, der forbinder
og til tider selvironiske hum or peger
forskellige anekdoter i en mosaik og ad
direkte på W oody Allens Radio D ays
den vej belyser det liv og de forandringer,
(1987) og Giuseppe Tornatores Nuovo
der prægede enhver islændings liv i
Cinerna Paradiso (1989, Mine aftner i
1950’ernes tum ult, I M ovie D ays er det via
Paradis ).
barnets observerende og let forførte øjne, 86
at kontrasten mellem det m oderne og tra
Universets engle. Djævelens ø har tydelig
ditionelle Island tegnes. Som gennem et
vis sin inspiration i Ettore Scolas Brutti,
Fridrik Thor Fridriksson
sporchi e cattivi (1977, Grimme, dum m e og
skizofreni. En tragisk beretning, der serve
beskidte) og især Viscontis Rocco e i suoi
res varm t, uden nogen belærende m oralis
fratelli (1960, Rocco og hans brødre). Men
me. Fortalt i første person af den skizofre
selv om den både er barsk og meget tra
ne hovedperson via voice over, hvilket den
gisk, er den stadigvæk præget af Fridriks
tidligere dokum entarist Fridriksson meget
sons lunefulde, sorte og bittersøde humor,
bevidst aldrig har brugt før.
der bunder i hans hum anism e og evige
At Fridriksson filmatiserede sin b arn
sympati m ed sine hovedpersoner, der -
domsvens rom an, der i 1995 blev tildelt
som de outsidere de er - kæ m per for deres
Nordisk Råds Litteraturpris, var langtfra
plads og ståsted i et nyrigt sam fund.
nogen overraskelse, m en ikke desto m in
Det sam m e kan siges om Fridrik Thor
dre kunne det godt ligne begyndelsen på
Fridrikssons seneste helt, som dukker op i
et nyt kapitel i hans liv og karriere. Indtil
de danske biografer til efteråret i Englar
Universets engle har han fokuseret på
alheimsins (2000, Universets engle), filma
Island og den m oderne islandske m entali
tiseringen a f Einar M år G udm undssons
tets kontraster, skildret i en mosaik, der
også til dansk oversatte rom an. Det er en
struktureret af byens, biografens og n atu
særlig og sælsom fortælling om Påll, der
rens b ørn lyser op på lærredet, mellem fil
ligesom G udm undssons ældre bror Palmi
mens magi og naturens lys - eller filmens
O rn levede for kunsten, m usikken og poe
lys og naturens magi?
sien, men m ed og igennem en tiltagende Birgir Thor Møller
Filmografi 1980 1981 1982 1984 1985 1987 1989 1990 1991 1994 1995 1996 2000
B rennu Njåls Saga/N jals Saga (kort) E ld sm idurinn/B lacksm ith (kort, dok.) Rokk i Reykjavik (dok.) K urekar N o rd u rin s /Icelandic C ow boys(dok.) H rin g u rin n /T h e Circle (eksperim ental dok.) S ky tturnar/W hite W hales Sky w ith o u t L im it (tv, kort) P retty Angels (tv, k ort) Born n å ttu ru n a r/N a tu re n s b ø rn Biodagar/M ovie Days Å k o ld u m klaka/C old Fever D joflaeyjan/D jæ velens ø E nglar alheim sins/U niversets engle
87