Amos Gitai Israelsk film har aldrig rigtigt kunne gøre sig gældende. Den har kun opnået gennemslagskraft på de internationale festivaler, når den besad en stor portion selvkritik. Effektiv kritik nåede først igennem den statslige censur i 1990’erne. Det blev påfaldende via den sprøjtende produktive geniale instruktør Amos Gitai som hæmningsløst blander fiktion og dokumentarisme
Amos Gitai blev født 1950 i Haifa som
Fiktion og dokum ent. The House er typisk
produkt af en socialistisk indvandrer fra
for Gitais m etode. Den gennemgår et hus’
Sovjetunionen og en Bauhaus-arkitekt fra
historie på den om stridte Vestbred, hvor
Tyskland. Gitai studerede arkitektur 1971-
det fungerer som et anskueliggjort m ikro
75, mens han lavede egne 8m m og 16mm-
kosmos for konflikten mellem Israel og
film. Han fortsatte sine arkitekturstudier i
Palæstina. H usets saga blev videreført i A
Berkeley, hvor han opnåede en Ph.D. i
House in Jerusalem (1998).
1986. Gitai blev alvorligt såret i Yom Kippurkrigen 1973 under et syrisk angreb. Fra
I protest m od censurens indgreb overfor tv-filmene tog Gitai 1982 sin familie med sig til Paris efter at have lavet en kritisk
1977 fik han dokum entariske opgaver for
film om Reagan-regeringen, American
israelsk tv, som censurerede tre af hans
Mythologies (1981), hvor bl.a. Francis Ford
mest kontroversielle dokum entarfilm -
Coppola og Jane Fonda blev interviewet.
Political M yths (1977), The House (Bayit, 1980) og Field Diary (1982).
Et centralt tem a for Gitais europæiske produktion blev jødernes udlændighed den såkaldte diaspora. Den skildrede han både dokum entarisk og i nogle ret an-
K ip p u r
strengte tableauagtige spillefilm. Til spille filmene allierede han sig med veteranfoto grafen H enri Alekan. Samarbejdet indled tes med Esther (1986), der i tableaux vivants skildrede den bibelske Estherskikkelse, som k u n kunne vinde fred for sit folk som hævnerske. G itai fortsatte sam me præ tentiøse stil i Berlin - Jerusalem (1989), der ved to autentiske kvindelige eksempler - socialisten Tania Villuchevich Schokhat og digteren Else Lasker-Schuler viser at Israel burde have sit fundam ent i kvindelige visioner og ikke i den frem her skende m andlige chauvinisme: et tema der blev centralt for Gitai.
92
A m os Gitai
Problem erne i hjem landet. Da Gitai tog
assimileret sine dokum entariske erfaringer
tilbage til Israel i 1993, begyndte han både
i en følelsesfuldt involverende fiktionsfilm.
dokum entarisk og i spilleiilm form at
Traum erne fra Yom Kippur-krigen fik
fokusere på de hjemlige forhold i de tre
han udløst året efter ved årtusindeskiftet -
storbyer Tel Aviv, Haifa og Jerusalem.
27 år efter begivenheden - i antikrigsfil-
Filmen om Jerusalem - Sacred (Kadosh,
m en Kippur (2000). Det er en forholdsvis
1999) - blev hans gennem brud på ver
traditionel spillefilm, baseret på hans egne
densplan. For første gang i 20 år blev en
barske oplevelser i krigen.
israelsk film repræsenteret som konkur
Det ser ud til, at Gitai fortsat videreud-
rencefilm ved festivalen i Cannes. Dette
vikler sig indenfor spillefilm med et vist
resulterede i, at filmen pludselig fik stats
dokum entarisk fundam ent. I øjeblikket
tilskud. Den fokuserer på dagligliv hos
arbejder han på Plain Jane, hvor den 85-
udøvere af d en fundam entalistiske
årige am erikanske forfatter A rthur Miller
Chassidim -tro i Mea Sharim kvarteret.
skal debutere som skuespiller. “Jeg er en
Filmen starter med en syv m inutter lang
stor beundrer af både H ou Hsiao-hsien og
klaustrofobisk uklippet sekvens fra et
Abbas Kiarostami. Det er en lille familie af
ægtepars soveværelse, hvor sengene er
filmskabere, som insisterer på deres indi
skarpt adskilte og m anden udfører sit dag
viduelle vision af deres egne sam fund. De
lige ritual. I dette takker han Gud for, at
fortæller meget særprægede historier uden
han ikke skabte ham som kvinde.
at gøre deres kultur til noget eksotisk.
Filmen fortæller en eksem plarisk invol
H istorien er altid placeret i en m oderne
verende historie om hykleriet om kring et
sam m enhæng. Desværre findes der ikke
barnløst ægteskab indenfor en fundam en
m ange af denne slags instruktører, som
talistisk tro, og tillige hvor um uligt det er
laver ægte filmkunst, men de eksisterer og
for kvinderne at gøre sig fri af troens
kan siges at være en familie”, har Gitai sagt
tyranni. M ed denne film fik Amos Gitai
til Filmwatch Magazine. Carl Nørrested
Filmografi 1977 1980 1981 1984 1985 1989 1992 1996 1996 1996 1997 1998 1998 1998 1999 1999 2000 2001 2001 2001
Political Myths (d o k ) B ayit/H ouse (dok) A m erican M ythologies (dok) A nanas (tv) Esther Berlin - Yerushalaim G olem , l’esprit de l’exil Z irat H a ’ Rezach/A rena o f M u rd e r (dok) Z ih ro n D evarim /T hings (dok) M ilim /W ords (d ok) War a n d Peace in Vesoul (dok) Yom Yom Tapuz /O range (d o k ) A H o u se in Jerusalem (dok) Kadosh/Sacred Zion (dok) K ippur Plain Jane Eden Wadi G ra n d C anyon