Hal Hartley Hos Hal Hartley, der på minimalistisk vis forener den europæiske modernistiske tradition med den amerikanske ’dead pan’ humor, handler det om udforskninger af livets store spørgsmål. Hans film har en egen tone og kendetegnes ved abrupt uforudsigelighed, men er poetiske i både ord og billeder
Den amerikanske instruktør Hal Hartley
hum or, der ofte virker befordrende på
(f. 1959) studerede kunst ved Massachusetts
indlevelsen og sympatien for de skæbner
College of Art i Boston og kom på bag
der skildres.
grund af et par kortfilm ind på filmstudiet på State University of New York (SUNY) i
Tro, håb og kærlighed. 1 hovedværket
Purchase. I en periode arbejdede han for
Trust (1991), Hartleys anden film, er gym
et tv-produktionselskab, hvor hans chef
nasiepigen M aria (Adrienne Shelley) ble
indvilligede i at finansiere hans første spil
vet gravid, og derfor slår hendes kæreste
lefilm, The Unbelievable Truth (1990).
op med hende. Samme dag dør hendes far
Lindenhurst, Long Island er stedet hvor
af et hjertestop, efter at h u n har givet ham
Hartley voksede op og er som regel der
en lussing, og hendes m o r smider hende
hvor hans film geografisk finder sted.
ud hjem m efra. Men i m ødet m ed den
H vor David Lynch valgte lillebyen, så kon
noget ældre Matthew (M artin Donovan)
centrerer H artley sig om forstaden, af den
finder hun kærligheden, en gensidig
skrabede øde slags der m inder om m aleri
respekt og troen på at d e r er en frem tid
er af både David Hockney og Edward
for dem begge, selvom det unægteligt ikke
Hopper. Hartleys visuelle stil er en slags
ser sådan ud. Fælles for dem er nemlig
stiliseret realisme: På den ene side handler
også, at de h ar et kompliceret forhold til
filmene om ’almindelige m ennesker’ der i
deres dom inerende og m anipulerende
underspillede lakoniske perform ances
forældre. På trods af at filmen også om fat
gennemspiller em otionelle dram aer i en
ter abort-problem atik, arbejdsløshed, sex
kom bineret alvorlig og absurd tone.
chikane og seriøse selvmordstanker er det
Personernes ofte tableaux-agtige opstillin
ikke socialrealisme så d et klodser. Men det
ger ophæves ind imellem af pludselige
er netop ophobningen af disse handlings
fysiske udbrud - en uventet lussing eller et
elementer der giver film en dens groteske
kys. Også dialogen er stiliseret som var
og sam tidig sæ rt poetiske tone. Personer
den i citationstegn, hvilket er m ed til at
ne lader sig ikke kyse a f livet i ’suburbia’.
give filmene en litterær stem ning, der for
Hartley h a r med kom edier som Trust,
stærkes af de fiktive personers oplæsning
Simple M en (1992) og Henry Fool (1998)
eller doceren for hinanden. Det kan lyde
slået sit navn fast som en selvbestaltet
uhørt stift og distanceret, m en væsentligt
sædeskildrer a f den m oderne (am erikan
hos Hartley er den forløsende og groteske
ske) familie og dens undertrykkende
H al H artley
H e n r y Fool
mekanismer. En institution der stækker
den m inim alistiske visuelle stil og de reli
vingerne på både forældre og børn, når
giøse overtoner i kom bination m ed det let
den ikke fungerer: ”A family is like a gun.
patetiske. Arven fra G odard kom m er også
You point it in the w rong direction, you’re
til udtryk i den underm inerende anven
going to kill som ebody” som det siges i
delse af fortællinger, som måske nok i de
Trust.
fleste tilfælde kan betegnes som familie-
Inspirationen fra Jean-Luc G odards nybølgefilm turde være åbenbar i Hartleys selvbevidste produktion, og den kom m er
m elodram aer, m en hvor det dram atiske potentiale nærm est bliver udhulet. I sin seneste film No Such Thing (2001),
til udtryk f.eks. i de pludselige stemnings-
produceret af Francis Ford Coppola og
og genreskift - men selv nævner Hartley
m ed islandske Fridrik T hor Fridriksson
bl.a. amerikaneren Preston Sturges
som m edproducent, har Hartley fundet
(screwball-komedier), franskm anden
inspiration i monsterklassikere som
Robert Bresson (den m inim alistiske stil)
Godzilla, King Kong og Nosferatu i histori
og danskeren Carl Th. Dreyer. Alle tre har
en om en ung kvindelig journalist, der
karakteristika der kan spores i Hartleys
m øder et grum t m onster i et atom forsøgs
oeuvre, med screwball-komediens rappe
anlæg i den islandske ødemark.
dialog og parrenes fysiske gåen i clinch,
107
H al H artley
Kultfavorit. Hal Hartley er sam m en med
tiske i både o rd og billeder. Trust, Simple
den mere velkendte Jim Jarmusch den
Men og senest den m ørke, men helstøbte
nyere amerikanske uafhængige films
H enry Fool er alle eksempler på Hartleys
’grand old m an ’, mere en kultfavorit med
utraditionelle, til det patetiske grænsende
et trofast publikum end et m ainstream -
skildringer af, hvorledes m ennesker kom
træ kplaster i sit hjem land, m en dyrket
m er videre i livet. De h ar som regel alle
som filmisk geni i Europa. I Hartleys film
odds im od sig (inklusive sig selv), og alli
handler det om udforskninger af livets
gevel insisterer de på at kæmpe for kærlig
store spørgsmål. Hans film har helt deres
hed og respekt. Men, som én af hans per
egen tone og kendetegnes ved den abrupte
soner form ulerer det: ”W hat else is there
uforudsigelighed, m en de er sam tidig p o e
but trouble and desire?”
Helle Kannik Haastrup
L itteratur Andrew , G eoff (1998): ”Hal H artley ” in Stranger than paradise. M averick film -m akers in recent A m erican cinem a, Prion Books, L ondon. Levy, E m anuel (1999): ’’Long Island’s Poet L aureate - H al H artley ” in Cinem a o f O utsiders. T he Rise o f the A m erican In d e p en d e n t Film , NewYork U niversity Press, N ew York. M e rritt, Greg (2000): ” 1990-1999 T he New System” in C elluloid M avericks. A H istory o f In d e p en d e n t Film, T h u n d e r’s M ou th Press, New York.
Filmografi
108
1990 1990 1991 1991 1992 1994 1995 1998 1999 2001
T he U nbelievable T ruth T h eo ry o f A chievem ent (kortfilm ) Trust Surviving Desire (kortfilm ) Sim ple M en A m ateur Flirt H e n ry Fool T he B ook o f Life N o Such T hing