Kosmorama227 228 109 artikel28

Page 1

Todd Haynes Op gennem 1990’erne har Todd Haynes ført an i arbejdet med at gøre amerikansk independentfilm til et sandt alternativ til Hollywood, formmæssigt såvel som indholdsmæssigt, Hans film retter en intens vrede mod den amerikanske middelklasses forstads-værdinormer, og det har ført Haynes ud i både stormvejr, skandale og succes

D et er ikke så ofte, en film starter m ed at

The Karen Carpenter Story (1987) gen­

udråbe en navngiven, virkelig person som

nem spiller med dukkerne på 45 m inutter

rumvæsen. M en præcis sådan åbner Velvet

historien om 70’er-idolet Karen C arpen­

Goldmine, Todd Haynes’ seneste film: En

ters liv, hendes anoreksi og alt for tidlige

flyvende tallerken efterlader baby Oscar

død. Filmen blev en festivalfavorit, da den

udenfor hr. og fru W ildes hus i D ublin i

var færdig i 1987, m en længere nåede den

1854; og på k u n et m in u t har instruktøren

aldrig, før Carpenterfam ilien gik rettens

derm ed m arkeret et kom fortabelt albue­

vej og fik filmen forbudt. Siden har Super­

ru m for sin fortælling.

star opnået vid udbredelse i kraft af alter­

Og det er et albuerum , Todd Haynes (f. 1961) udnytter til fulde: Velvet Goldmine

nativ distribution, bedre kendt som illegal videokopiering.

(1998) er en orm egård af fortællinger, hvor historierne om 1970’ernes glamrock

Små drenges lyst til smæk. Todd Haynes

spræller ru n d t om h inanden i et opklippet

er som Q uentin Tarantino og andre jæ vn­

dram aturgisk forløb. Forbindelsen fra

aldrende instruktører barn af den am eri­

O scar Wilde til de personer, som skabte og

kanske popkultur. Hans film fusionerer

blev indfanget af glam rocken i 1970’erne

genre-elem enter m ed filmhistoriske stilre­

er, at de alle ifølge H aynes’ m etaforik er

ferencer, pløjer dem igennem med camp

rumvæsener. Og med en knopskydende

og lader dem m ed en elektrisk, foruroli­

narrativ stru k tu r og kulørte stilistiske

gende erotisme. I m odsæ tning til f.eks.

excesser bliver filmen en hyldest til alver­

Tarantino er Haynes barn af popkulturen

dens aliens - alle utilpassede, anderledes

mere på ondt end på godt. Hans film er

mennesker, som ikke føler sig inkluderet i

vrede, vrængende og irriterede, grundigt

begrebet ‘n o rm al’. Form m æssigt er filmen

trætte af et sam fund, som idealiserer m id­

et fusionsværk, kom plet med iøjnefalden­

delklassens forstadsværdier. I Haynes’ film

de zooms, indlagte, illustrerede m usik­

udstilles netop de værdier som m enneske­

num re og fortælletræk fra både dokum en­

ligt forkrøblende. Hans hovedpersoner

tarfilm og rockfilm. En enkelt kærligheds­

lider under dem i en grad, som vender

scene spilles sågar af actionm an-dukker.

vrangen ud på den ordentlighed, værdier­

Lyder det sidste bekendt, skyldes det at Todd Haynes’ mest berø m te m en nok

ne tilsyneladende repræsenterer. Det bedste eksempel findes i hans tv-

m indst sete film er fortalt udelukkende

film Dottie Gets Spanked (1993), der for­

m ed Barbie- og Ken-dukker. Superstar:

tæller en grænseoverskridende historie om

109


Todd Haynes

en 6-årig drengs psykoseksuelle længsel

dreng, der n ø d at få endefuld, blev Poison

efter at få en røvfuld af sin far. Enebarnet

af AFA valgt som illustrativt eksempel på,

Stevie er en stille, blid dreng, der i et vel-

hvordan statens penge blev brugt på

friseret forstadskvarter i 1960’erne ånder

smuds. AFAs fakkeltog m od NEA endte

for sin yndlings-sitcom, The Dottie Show.

dog ironisk nok med at skabe så megen

Stevie lever ikke op til sin fars idé om en

opm æ rksom hed om Flaynes’ lille no-bud-

søn, f.eks. vil han ikke se sportskam pe på

get kunstfilm , at den blev købt a f en stor

tv sam m en m ed sin far. Forældrene m ener

distributør og indspillede overraskende

dog ikke, at disciplin er løsningen på ‘p ro ­

mange penge.

blem et’. De slår derfor ikke deres søn, m en

Poison er en både cam pet og punket

fortællingens provokerende paradoks er,

film, der fortæller tre historier i hver sin

at drengen faktisk hem m eligt fantaserer

stilart, alle inspireret a f Jean Genets rom a­

om korporlig afstraffelse.

ner: “Hero” er en ‘m ockum entary’ om den

Der er altid en lille dreng til stede i Todd Flaynes’ Film, og det er ofte ham , der m ed

anderledes dreng Richie, der redder sin m or fra den voldelige fars kvælertag ved at

sine um andige interesser, spirende seksua­

skyde ham. Herefter flyver drengen sim­

litet og lyst til røvfuld er den usædvanlige

pelthen væk, ud ad vinduet. “H o rro r” for­

helt i fortællingerne, hvad enten han som i

tæller i trashet sort-hvid gyserstil om en

Poison ender m ed at slå sin far ihjel, eller

videnskabsm and, som ved et uheld drik­

han stikker af fra familiens klaustrofobi

ker en sex-eliksir, hvorefter han udvikler

for at udleve sin lyst til glitter, glamrock

sig til kønssygdom s-seriem orderen ‘The

og m æ nd som Christian Bales og

Leper Killer’. Den sidste, “Homo”, er en

Jonathan Rhys Meyers figurer i Velvet

erotisk fortælling om den seksuelle til­

Goldmine. D rengene i Todd Flaynes’ film

træ kning mellem to fængselsfanger.

må som E.T. leve blandt rum væsener som

Set i tilbageblik er d et mest interessante

dem selv for at have det godt. I den am eri­

ved Poison, som ti år senere har m istet

kanske, patriarkalske norm alitet går de til

noget af potensen i sin oprørskhed, at fil­

grunde.

m en var m ed til at sparke den bølge

U ventet skandalesucces. Det er især det

Cinema. N Q C var fællesbetegnelsen for en

hom ofilm i gang, som kaldes New Queer

110

am erikanske sam funds seksualforskræk-

række amerikanske independentfilm , der

kelse og angst for det anderledes, Todd

ikke bare handlede om bøsser og lesbiske,

Flaynes’ film langer ud efter, og det har

m en havde am bitioner om og talent til at

skaffet filmene et ry som m ere kontrover­

levere en ny slags amerikanske fortæ llin­

sielle og provokerende, end de faktisk er.

ger og nye m åder at fortælle dem på. Gus

Ryet opstod efter den kontrovers, som

van Sants M y Own Private Idaho (1991),

Flaynes’ debutspillefilm Poison blev m id t­

Tom Kalins Swoon (1991) - hvori Todd

punkt for i 1991. Filmen havde m odtaget

Haynes medvirkede i en lille rolle - og

færdiggørelsespenge fra den nationale

Gregg Arakis The Living End (1992) var

kunstfond, The National Endow m ent o f

andre NQ C-film , der skød med nye patro­

the Arts (NEA), og det faldt det højrereli­

ner og præsenterede slagkraftige alternati­

giøse The American Family Association

ver til det billede af USA, som Hollywood

(AFA) for brystet. Med sin svælgen i fæng-

excellerede i.

selssex, kønssygdom m e og endnu en lille

I en alder a f 40 er Todd Haynes en


Todd Haynes

V elvet G o ld m in e

veteran. Allerede som 17-årig lavede han

(1996), Todd Solondz’ Happiness (1998),

sm å kunstfilm , og siden slutningen af

og Kimberly Peirces Boys D o n t Cry (1999).

1980’erne h a r han væ ret en kernefigur i udviklingen a f New York til et film kunst­

At vise det som ikke er. Trods Haynes’

nerisk nøglepunkt. Sam m en m ed p ro d u ­

tætte forbindelse m ed både N Q C og New

centen Christine Vachon havde Haynes

York, er hans mest interessante film til

allerede et p a r år før Poison startet det

dato ironisk nok hverken en hom ofilm

New York-baserede produktionsselskab

eller en film, der foregår i New York. Fire

Apparatus Films, der satte sig det erklære­

år efter Poison skrev og instruerede

de filmpolitiske mål at give unge instruk­

Haynes sin sære anden spillefilm, Safe

tø rer frihed til at eksperim entere. Snart

(1995), som på overfladen ligner en film,

startede Christine Vachon også selskabet

der er nem at afkode og forstå, m en viser

Killer Films, der siden h a r produceret

sig slet ikke at være det. Filmen foregår i

Todd Haynes’ film, og i øvrigt m ed den

en satellitby udenfor Los Angeles i

sam m e grundtanke om frihed til instruk­

1980’erne og følger en hjemmegående

tøren har stået bag nogle af det seneste

husm or fra den højere middelklasse, som

tiårs mest interessante am erikanske inde-

begynder at få angstanfald og langsomt

pendentfilm : bl.a. Larry Clarks Kids

udvikler noget, hun selv diagnosticerer

(1995), M ary Harrons I Shot A ndy Warhol

som ‘environm ental illness’, overfølsom­

111


Todd H aynes

hed overfor det m oderne liv. H un ender m ed at leve isoleret fra andre m ennesker i

som er skabt på film i mange år. Tilsam m en skabes en æterisk fornem ­

en desinficeret globe på landet m ed en ilt­

melse af fravær. Som tilskuer får m an

flaske perm anent på slæb.

ingen tilfredsstillende psykologisk eller

Trods den letforståelige ydre udvikling i

fysisk forklaring på Carols sygdom. Man

historien fortælles Safe m ed en streng

fornem m er, at tom heden eller fraværet af

distance, som gør hovedpersonens indre

mening alene er det, som gør hende syg.

liv så uigennemskueligt, at tilskueren

På den m åde bliver Safe Todd Haynes’

efterlades i en am bivalent og uafrystelig

subtile m en ultimative opgør m ed mid-

tilstand af undren. Det fortæller en del om

delklasse-USAs værdier. I m odsætning til

filmens overraskende langtidsvirkning, at

Poisons og Velvet Goldmines aggressive

den trods lidt uengagerede anmeldelser

frontalangreb på konformitet og opfor­

ved den amerikanske premiere i 1995 ved

dring til enhver om at befri sit indre

årtiets udgang lå højt placeret på adskillige

rumvæsen, om man h ar et sådant, ender

lister over årtiets bedste film.

Safe med i al sin tilbageholdte rigiditet at

Julianne M oore spiller hovedrollen som Carol W hite på en måde, så hun næsten

levere det m est effektfulde opgør, fordi den med sin stille tone tilbyder tilskueren

ikke er til stede. Hendes po rtræ t af Carol

m ulighed for selv at reflektere over den

White er blegt på grænsen til det usynlige,

eksistentielle arm od i d et moderne, velstil­

og den fornem m else forstærkes af, at hun

lede USA. Todd Haynes formår at frem ­

i m odsæ tning til enhver H ollywood-helt

stille det ufremstillelige i Safe. Det er dybt

ikke h ar kontrol over filmkameraet; hun

raffineret i al sin upåfaldenhed, og netop

m agter ikke at styre fortællingen: Bevæger

derfor kan det tage noget tid, før m an

hun sig fra et rum til et andet, følger

som tilskuer får øje på det.

kam eraet ikke nødvendigvis med, ligesom hun heller ikke autom atisk centreres eller

Flop. Efter at Safe manifesterede Todd

placeres i det gyldne snit, hvis hun

Haynes som en af USAs mest interessante

bevæger sig over i den ene side af et rum .

nye film kunstnere, lykkedes det ham og

K om positorisk prioriteres hun ikke over

Christine V achon at skaffe et større budget

eksempelvis villaens blegt pastelfarvede

til Haynes’ tredie spillefilm, Velvet

m øbler og hvide rum . Derfor er filmen

Goldmine. M en trods konkurrencedelta­

sært distanceret i sit po rtræ t af Carol

gelse i C annes og en to u r de force-præsta-

W hite, og sam tidig er den - måske netop i

tion af Haynes, floppede filmen. Siden har

kraft af sin mangel på psykologisk d ram a­

Todd Haynes ikke lavet film. Det er dog

tik og indlevelsesmuligheder - et af de

svært ikke at forestille sig, at han plan­

stærkeste p o rtræ tter af det m oderne liv,

lægger at lande en ny UFO midt i en ame­ rikansk forstad et sted.

~ Film ografi 1985 1987 1991 1993 1995 1998

Assassins: A Film C oncerning R im baud Superstar: T he Karen C a rp en ter Story Poison D ottie G ets Spanked (tv) Safe Velvet G oldm ine

Niels Biørn J


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.