Todd Haynes Op gennem 1990’erne har Todd Haynes ført an i arbejdet med at gøre amerikansk independentfilm til et sandt alternativ til Hollywood, formmæssigt såvel som indholdsmæssigt, Hans film retter en intens vrede mod den amerikanske middelklasses forstads-værdinormer, og det har ført Haynes ud i både stormvejr, skandale og succes
D et er ikke så ofte, en film starter m ed at
The Karen Carpenter Story (1987) gen
udråbe en navngiven, virkelig person som
nem spiller med dukkerne på 45 m inutter
rumvæsen. M en præcis sådan åbner Velvet
historien om 70’er-idolet Karen C arpen
Goldmine, Todd Haynes’ seneste film: En
ters liv, hendes anoreksi og alt for tidlige
flyvende tallerken efterlader baby Oscar
død. Filmen blev en festivalfavorit, da den
udenfor hr. og fru W ildes hus i D ublin i
var færdig i 1987, m en længere nåede den
1854; og på k u n et m in u t har instruktøren
aldrig, før Carpenterfam ilien gik rettens
derm ed m arkeret et kom fortabelt albue
vej og fik filmen forbudt. Siden har Super
ru m for sin fortælling.
star opnået vid udbredelse i kraft af alter
Og det er et albuerum , Todd Haynes (f. 1961) udnytter til fulde: Velvet Goldmine
nativ distribution, bedre kendt som illegal videokopiering.
(1998) er en orm egård af fortællinger, hvor historierne om 1970’ernes glamrock
Små drenges lyst til smæk. Todd Haynes
spræller ru n d t om h inanden i et opklippet
er som Q uentin Tarantino og andre jæ vn
dram aturgisk forløb. Forbindelsen fra
aldrende instruktører barn af den am eri
O scar Wilde til de personer, som skabte og
kanske popkultur. Hans film fusionerer
blev indfanget af glam rocken i 1970’erne
genre-elem enter m ed filmhistoriske stilre
er, at de alle ifølge H aynes’ m etaforik er
ferencer, pløjer dem igennem med camp
rumvæsener. Og med en knopskydende
og lader dem m ed en elektrisk, foruroli
narrativ stru k tu r og kulørte stilistiske
gende erotisme. I m odsæ tning til f.eks.
excesser bliver filmen en hyldest til alver
Tarantino er Haynes barn af popkulturen
dens aliens - alle utilpassede, anderledes
mere på ondt end på godt. Hans film er
mennesker, som ikke føler sig inkluderet i
vrede, vrængende og irriterede, grundigt
begrebet ‘n o rm al’. Form m æssigt er filmen
trætte af et sam fund, som idealiserer m id
et fusionsværk, kom plet med iøjnefalden
delklassens forstadsværdier. I Haynes’ film
de zooms, indlagte, illustrerede m usik
udstilles netop de værdier som m enneske
num re og fortælletræk fra både dokum en
ligt forkrøblende. Hans hovedpersoner
tarfilm og rockfilm. En enkelt kærligheds
lider under dem i en grad, som vender
scene spilles sågar af actionm an-dukker.
vrangen ud på den ordentlighed, værdier
Lyder det sidste bekendt, skyldes det at Todd Haynes’ mest berø m te m en nok
ne tilsyneladende repræsenterer. Det bedste eksempel findes i hans tv-
m indst sete film er fortalt udelukkende
film Dottie Gets Spanked (1993), der for
m ed Barbie- og Ken-dukker. Superstar:
tæller en grænseoverskridende historie om
109
Todd Haynes
en 6-årig drengs psykoseksuelle længsel
dreng, der n ø d at få endefuld, blev Poison
efter at få en røvfuld af sin far. Enebarnet
af AFA valgt som illustrativt eksempel på,
Stevie er en stille, blid dreng, der i et vel-
hvordan statens penge blev brugt på
friseret forstadskvarter i 1960’erne ånder
smuds. AFAs fakkeltog m od NEA endte
for sin yndlings-sitcom, The Dottie Show.
dog ironisk nok med at skabe så megen
Stevie lever ikke op til sin fars idé om en
opm æ rksom hed om Flaynes’ lille no-bud-
søn, f.eks. vil han ikke se sportskam pe på
get kunstfilm , at den blev købt a f en stor
tv sam m en m ed sin far. Forældrene m ener
distributør og indspillede overraskende
dog ikke, at disciplin er løsningen på ‘p ro
mange penge.
blem et’. De slår derfor ikke deres søn, m en
Poison er en både cam pet og punket
fortællingens provokerende paradoks er,
film, der fortæller tre historier i hver sin
at drengen faktisk hem m eligt fantaserer
stilart, alle inspireret a f Jean Genets rom a
om korporlig afstraffelse.
ner: “Hero” er en ‘m ockum entary’ om den
Der er altid en lille dreng til stede i Todd Flaynes’ Film, og det er ofte ham , der m ed
anderledes dreng Richie, der redder sin m or fra den voldelige fars kvælertag ved at
sine um andige interesser, spirende seksua
skyde ham. Herefter flyver drengen sim
litet og lyst til røvfuld er den usædvanlige
pelthen væk, ud ad vinduet. “H o rro r” for
helt i fortællingerne, hvad enten han som i
tæller i trashet sort-hvid gyserstil om en
Poison ender m ed at slå sin far ihjel, eller
videnskabsm and, som ved et uheld drik
han stikker af fra familiens klaustrofobi
ker en sex-eliksir, hvorefter han udvikler
for at udleve sin lyst til glitter, glamrock
sig til kønssygdom s-seriem orderen ‘The
og m æ nd som Christian Bales og
Leper Killer’. Den sidste, “Homo”, er en
Jonathan Rhys Meyers figurer i Velvet
erotisk fortælling om den seksuelle til
Goldmine. D rengene i Todd Flaynes’ film
træ kning mellem to fængselsfanger.
må som E.T. leve blandt rum væsener som
Set i tilbageblik er d et mest interessante
dem selv for at have det godt. I den am eri
ved Poison, som ti år senere har m istet
kanske, patriarkalske norm alitet går de til
noget af potensen i sin oprørskhed, at fil
grunde.
m en var m ed til at sparke den bølge
U ventet skandalesucces. Det er især det
Cinema. N Q C var fællesbetegnelsen for en
hom ofilm i gang, som kaldes New Queer
110
am erikanske sam funds seksualforskræk-
række amerikanske independentfilm , der
kelse og angst for det anderledes, Todd
ikke bare handlede om bøsser og lesbiske,
Flaynes’ film langer ud efter, og det har
m en havde am bitioner om og talent til at
skaffet filmene et ry som m ere kontrover
levere en ny slags amerikanske fortæ llin
sielle og provokerende, end de faktisk er.
ger og nye m åder at fortælle dem på. Gus
Ryet opstod efter den kontrovers, som
van Sants M y Own Private Idaho (1991),
Flaynes’ debutspillefilm Poison blev m id t
Tom Kalins Swoon (1991) - hvori Todd
punkt for i 1991. Filmen havde m odtaget
Haynes medvirkede i en lille rolle - og
færdiggørelsespenge fra den nationale
Gregg Arakis The Living End (1992) var
kunstfond, The National Endow m ent o f
andre NQ C-film , der skød med nye patro
the Arts (NEA), og det faldt det højrereli
ner og præsenterede slagkraftige alternati
giøse The American Family Association
ver til det billede af USA, som Hollywood
(AFA) for brystet. Med sin svælgen i fæng-
excellerede i.
selssex, kønssygdom m e og endnu en lille
I en alder a f 40 er Todd Haynes en
Todd Haynes
V elvet G o ld m in e
veteran. Allerede som 17-årig lavede han
(1996), Todd Solondz’ Happiness (1998),
sm å kunstfilm , og siden slutningen af
og Kimberly Peirces Boys D o n t Cry (1999).
1980’erne h a r han væ ret en kernefigur i udviklingen a f New York til et film kunst
At vise det som ikke er. Trods Haynes’
nerisk nøglepunkt. Sam m en m ed p ro d u
tætte forbindelse m ed både N Q C og New
centen Christine Vachon havde Haynes
York, er hans mest interessante film til
allerede et p a r år før Poison startet det
dato ironisk nok hverken en hom ofilm
New York-baserede produktionsselskab
eller en film, der foregår i New York. Fire
Apparatus Films, der satte sig det erklære
år efter Poison skrev og instruerede
de filmpolitiske mål at give unge instruk
Haynes sin sære anden spillefilm, Safe
tø rer frihed til at eksperim entere. Snart
(1995), som på overfladen ligner en film,
startede Christine Vachon også selskabet
der er nem at afkode og forstå, m en viser
Killer Films, der siden h a r produceret
sig slet ikke at være det. Filmen foregår i
Todd Haynes’ film, og i øvrigt m ed den
en satellitby udenfor Los Angeles i
sam m e grundtanke om frihed til instruk
1980’erne og følger en hjemmegående
tøren har stået bag nogle af det seneste
husm or fra den højere middelklasse, som
tiårs mest interessante am erikanske inde-
begynder at få angstanfald og langsomt
pendentfilm : bl.a. Larry Clarks Kids
udvikler noget, hun selv diagnosticerer
(1995), M ary Harrons I Shot A ndy Warhol
som ‘environm ental illness’, overfølsom
111
Todd H aynes
hed overfor det m oderne liv. H un ender m ed at leve isoleret fra andre m ennesker i
som er skabt på film i mange år. Tilsam m en skabes en æterisk fornem
en desinficeret globe på landet m ed en ilt
melse af fravær. Som tilskuer får m an
flaske perm anent på slæb.
ingen tilfredsstillende psykologisk eller
Trods den letforståelige ydre udvikling i
fysisk forklaring på Carols sygdom. Man
historien fortælles Safe m ed en streng
fornem m er, at tom heden eller fraværet af
distance, som gør hovedpersonens indre
mening alene er det, som gør hende syg.
liv så uigennemskueligt, at tilskueren
På den m åde bliver Safe Todd Haynes’
efterlades i en am bivalent og uafrystelig
subtile m en ultimative opgør m ed mid-
tilstand af undren. Det fortæller en del om
delklasse-USAs værdier. I m odsætning til
filmens overraskende langtidsvirkning, at
Poisons og Velvet Goldmines aggressive
den trods lidt uengagerede anmeldelser
frontalangreb på konformitet og opfor
ved den amerikanske premiere i 1995 ved
dring til enhver om at befri sit indre
årtiets udgang lå højt placeret på adskillige
rumvæsen, om man h ar et sådant, ender
lister over årtiets bedste film.
Safe med i al sin tilbageholdte rigiditet at
Julianne M oore spiller hovedrollen som Carol W hite på en måde, så hun næsten
levere det m est effektfulde opgør, fordi den med sin stille tone tilbyder tilskueren
ikke er til stede. Hendes po rtræ t af Carol
m ulighed for selv at reflektere over den
White er blegt på grænsen til det usynlige,
eksistentielle arm od i d et moderne, velstil
og den fornem m else forstærkes af, at hun
lede USA. Todd Haynes formår at frem
i m odsæ tning til enhver H ollywood-helt
stille det ufremstillelige i Safe. Det er dybt
ikke h ar kontrol over filmkameraet; hun
raffineret i al sin upåfaldenhed, og netop
m agter ikke at styre fortællingen: Bevæger
derfor kan det tage noget tid, før m an
hun sig fra et rum til et andet, følger
som tilskuer får øje på det.
kam eraet ikke nødvendigvis med, ligesom hun heller ikke autom atisk centreres eller
Flop. Efter at Safe manifesterede Todd
placeres i det gyldne snit, hvis hun
Haynes som en af USAs mest interessante
bevæger sig over i den ene side af et rum .
nye film kunstnere, lykkedes det ham og
K om positorisk prioriteres hun ikke over
Christine V achon at skaffe et større budget
eksempelvis villaens blegt pastelfarvede
til Haynes’ tredie spillefilm, Velvet
m øbler og hvide rum . Derfor er filmen
Goldmine. M en trods konkurrencedelta
sært distanceret i sit po rtræ t af Carol
gelse i C annes og en to u r de force-præsta-
W hite, og sam tidig er den - måske netop i
tion af Haynes, floppede filmen. Siden har
kraft af sin mangel på psykologisk d ram a
Todd Haynes ikke lavet film. Det er dog
tik og indlevelsesmuligheder - et af de
svært ikke at forestille sig, at han plan
stærkeste p o rtræ tter af det m oderne liv,
lægger at lande en ny UFO midt i en ame rikansk forstad et sted.
~ Film ografi 1985 1987 1991 1993 1995 1998
Assassins: A Film C oncerning R im baud Superstar: T he Karen C a rp en ter Story Poison D ottie G ets Spanked (tv) Safe Velvet G oldm ine
Niels Biørn J