Rolf de Heer Film handler om sproget, barnet og den fremmede for Rolf de Heer, hvis hovedværk er den kulsorte komedie Bad Boy Bubby, og få andre instruktører har fokuseret så vedholdende på sproget som den hollandsk fødte australske instruktør
Sproget er fundam entalt for enhver kom
gentage, hvad andre siger. Hans eksperi
m unikation mellem m ennesker, m en det
m enter m ed åndedrætssystemet er hidtil
er ikke nok i Rolf de Heers (f. 1951) film,
gået ud over Kat, Flo og Pop og har givet
hvor sproget både er fundam ent og alt, så
ham tilnavnet The Cling W rap Killer, hvil
n å r Rolf de Heers film kredser om spro
ket bringer ham i fængsel og senere igen
get, siger de ikke bare noget om forholdet
ud til en virkelighed, der ikke har plads til
mellem m ennesker eller om sproget i sig
personer som Bubby. I stedet tager han til
selv. O pm æ rksom heden kastes naturligt
bage til barndom shjem m et, hvor han slår
tilbage på filmens eget sprog.
Bubby ihjel og forvandler sig til Pop.
Rolf de Heers optagethed af sproget
U drustet m ed en ny identitet og et større
føres i to retninger. M od på den ene side
erfaringsgrundlag drager han påny ud for
uskylden og det barnlige og på den anden
at erobre verden og blive et rigtigt m enne
side outsiderens perspektiv. I begge ret
ske.
ninger handler det o m at se på det vante udefra med friske øjne.
I virkeligheden er den 30-årige Bubby et barn, der for første gang skal opleve ver den uden sin m or og måske mere fatalt
D en barnlige uskyld. 1 hovedværket Bad
uden et sprog. O pm æ rksom heden over
Boy Bubby (1993) - en grum , m orsom og
for barnet og et barnligt perspektiv kan
rørende undersøgelse a f forholdet mellem
spores tilbage til Rolf de Heers debutfilm ,
sproget og civilisationen - samles disse
Tale o f a Tiger (1984), der fortæller histo
tråde i skildringen a f en m and, for hvem
rien om en dreng, der får sin drøm om at
sproget og verden er frem m ed. Han har
flyve opfyldt i m ødet m ed en gammel
ikke værktøjet til at forstå verden, idet han
m and, der ejer et fly. I Rolf de Heers sjette
som en anden Kaspar H auser har været
film, kam m erspillet The Quiet Room
isoleret fra om verdenen i sine første
(1996), skildres en familie i opløsning fra
leveår.
barnets synsvinkel. Den syvårige datters
I tredive år har Bubby været spærret
ætsende skarpe ’voice over’ punkterer
inde af sin incestuøst kærlige m or Flo,
ethvert tilløb til det nuttede med betragt
m en da Pop vender tilbage, bliver han
ninger og overvejelser, m an ellers ikke til
sparket ud i en verden, han ikke forstår.
lægger børn. Igen fokuserer Rolf de Heer
H an møder en frelserpige, et rockband og
på verbalsproget, men her er barnet
andet godtfolk. Bubby fungerer som en
bestem t ikke som i Bad Boy Bubby en ube
menneskelig båndoptager, der blot kan
skrevet tavle, men derim od et menneske
113
R o lf de Heer
m ed et lille erfaringsgrundlag og en vold
Paris bliver spørgsmålet derfor, om euro
som frustration over at se til fra sidelinjen
pæerne overhovedet kan forstå og væ rd
uden at kunne påvirke begivenhedernes
sætte Dingos musikalske sprog. Og i givet
gang i nævneværdig grad.
fald, hvordan Dingo bygger bro mellem filmens modsætninger.
Den frem m ede. Bad Boy Bubby er dog ikke bare et barn, men også en outsider,
Besøgene fra rum m et. Interessen for out
der m ed sit blik på verden kan sætte
sideren får et helt andet perspektiv i scien
spørgsmålstegn ved det givne. Outsideren
ce fiction-genren, og Rolf de Heer har to
dukker som figur jævnligt op i Rolf de
gange skildret besøg fra rum m et. I in
Heers film, og selv om instruktørens tred
struktørens anden film, science fiction-
je film, Dingo (1992), handler om at følge
thrilleren Encounter at Ravens Gate
sine drøm m e til den yderste konsekvens,
(1988), flytter den netop løsladte Eddie ud
så handler den også om en outsider fanget
på landet til sin bror og bem ærker dér
mellem to kulturer. I denne musikalske
noget mystisk ved nabogården, Raven’s
fabel optræ der Miles Davis som en jazzle-
Gate. En næ rm ere efterforskning tyder på,
gende, der m ed sit jetfly lander i A ustra
at Ravens Gate måske er nøglepunkt for
liens fjerneste afkrog for at give et kort
en invasion fra rum m et.
num m er for børn og andre tililende. D en ne begivenhed bliver skelsættende for
om en jordbos møde m ed en navnløs
knægten John Dingo Andersen, der be
kvinde fra Epsilon vender Encounter at
gynder at spille trom pet og som voksen
Ravens Gate på hovedet ved at gøre
bliver ved m ed at sende fanbreve til idolet,
gæsten fra rum m et venligtsindet og ved at
der har bosat sig i Paris. Dingo drøm m er
virke konkret, hvor den anden var mystifi
om at sælge en af sine kom positioner og
cerende.
tage til Frankrig for at m øde sit forbillede,
Epsilon er R olf de H eers hidtil m est
m en resten af gutterne i det skramlede
ambitiøse film, idet han her artikulerer en
countryagtige fritidsband Dingo and the
civilisationskritik, han ikke fandt plads til
Dusters har kun hån til overs for d rø m
i Bad Boy Bubby. Filmens svageste element
mene, indtil Dingo stikker af fra kone og
bliver dog netop den bastante kritik af en
børn for at finde sin helt i landet, hvor
overforbrugende menneskehed, der kun
m an kun nødigt taler engelsk.
kan tænke i kortsigtede, lokale løsninger,
Selv om Dingo i sit trom petspil forener forbilledets lyd m ed kaldet fra det dyr,
og det nytter kun lidt, at kritikken leveres med en god portion charm e, som når
som har givet ham tilnavnet, så viser Rolf
Hun bem ærker, at ude i Universet betrag
de Heer i et præ gnant billede m odsæ tnin
tes livet på Jorden ikke som intelligent, og
gen mellem den knejsende vestlige kultur
Han reagerer med et forundret, let for
over for Dingos australske jordnæ rhed.
næ rm et udtryk. Hun anlægger en synsvin
M an kan således ikke skildre Paris, uden
kel, Han kun vanskeligt kan genkende, og
at Eiffeltårnet dukker op, men Rolf de
denne synsvinkel spores helt ned i sproget,
Heer vælger sin forgrund omhyggeligt, så
hvor der er afgørende forskel på at spise
tårnet dukker op bag en beskidt bunke
bacon og at spise død gris.
grus, der kaster associationerne tilbage til
114
Science fiction-fabelen Epsilon (1995)
det landskab, hvor Dingo hører hjemm e. I
Det unikke ved Epsilon er, at kvinden fra Epsilon har evnen til at m anipulere med
R o lf de Heer
Bad Boy Bubby
de basale kategorier, tid og rum , hvilket
don’t quite w ork out, dispense with the
dels bliver strukturerende for historien, og
outcom e and the consequences, and try
dels giver stilistiske m uligheder, som Rolf
another set o f actions for better results.
de Heer udforsker m ed ’m otion controP.
But life on Earth is not like that. We have
Ligesom W ong Kar-wai sætter han sig ud
to live with the consequences of our
over tiden ved at lade skuespillerne spille i
actions. We are normally given only one
slow m otion over for tim elapse-optagel-
chance. The W andering M an was given a
ser, men m ed m otion control har han
second chance - although he only knew
mulighed for at rekonstruere uhyre kom
about that afterwards.” Sådan lyder det fra
plicerede kamerabevægelser ned til m ind
ram m efortælleren i Epsilon, selv om cita
ste detalje og dermed blande de enkelte
tet lige så vel kunne dække Bad Boy Bubby
optagelser, m ens teknikken giver filmen en
eller Encounter at Ravens Gate, hvor gård
bizar, umenneskelig distance, fordi perfek
en, der i starten er ødelagt, til slut står
tionen røber, at kam eraet er uden for
ubeskadiget. I Epsilon illustreres citatet
menneskets kontrol.
helt konkret m ed en scene, hvor H un efter
“I suppose it must be nice to be able to try one set o f actions, an d then, if things
at have fældet Hans barndom s træ blot går tilbage i tiden og derm ed gør det gjor
115
R o lf de Heer
te ugjort. På globalt plan går citatet igen
gennem sin seksualitet. Da denne m ulig
ved at netop hendes indgriben i hans liv er
hed ikke længere er åben for hende, må
m ed til at sætte menneskets udvikling på
hendes frustration nødvendigvis blive
en anden kurs.
destruktiv, m ens historien nærm er sig thrillerform atet. Undervejs bliver m an
Sprogets barrierer. Rolf de Heers optaget
derfor nødt til at spørge, hvem der egent
hed af det sproglige og af outsideren føres
lig er outsideren. Hvor den fremmede i de
til sin endegyldige konsekvens i den uega
andre film var outsideren, kan det i Dance
le Dance Me to M y Song (1998), et so rth u
M e to M y Song med lige ret være Julia
m oristisk trekantsdram a om spastikeren
m ed sit handicap eller hjælperen m ed sin
Julia, hendes hjælper og den m and, de to
seksualitet. På den m åde er trekanten per
kvinder hver især vil have for sig selv. I en vis forstand handler kvindernes magtkam p om at besidde sproget, idet
fekt, selv om den lykkelige slutning kræver en meget usædvanlig deus ex machina. Rolf de H eer er uddannet fra Sydneys
Julias hjælper allerede fra starten berøver
filmskole. Forinden havde han arbejdet en
hende det tastatur, der er hendes eneste
årrække for Australian Broadcasting
udtryksm iddel. Da hun tillige forlader
Com m ission, som han forlod efter at være
hende for at gå på indkøb eller opstøve
kørt træ t i et job som presseattaché.
m æ nd, tvinges Julia en dag til at vove sig
Ligesom hovedpersonen i Epsilon er han
ud og søge hjælp hos en fremmed. Denne
lidt af en ’’W andering M an”, der fra film til
frem m ede bliver snart genstand for de to
film påtager sig nye udfordringer. Viljen til
kvinders kam p, og her skifter de sproglige
fornyelse er således sam m en med optaget
barrierer betydning, for Julia kom m unike
heden af sproget måske den egentlige fæl
rer fint, så længe hun har sit tastatur,
lesnævner i filmene, som næppe uden
m ens hjælperen kun kan kom m unikere
grund alle som én virker som fabler. Henrik Uth Jensen
Filmografi
116
1984 1988 1992 1993 1995 1996 1998 2000
Tale o f a Tiger E n co u n ter at Raven’s Gate D ingo Bad Boy Bubby Epsilon T he Q uiet R oom D ance Me to M y Song T he O ld M an W h o Read Love Stories