Veit Helmer Tyskeren Veit Helmer arbejder med farvelagte billeder som univers og overraskelsen som princip
Veit Helmer (f. 1967) er uddannet på
lydord, navne og tværsproglige fraser som
filmskolen i M ünchen, m en bor nu i
’’idiot” og lignende. Men det er bestem t
Berlin. Første gang m an rigtigt lagde
ikke nogen stumfilm. Lydsiden er meget
mærke til ham , var da han lavede kortfil
omhyggeligt opbygget og har sin del af
m en Surprise! (1995), der blev vist ved
æren for det vidunderligt surreelle u n i
over 130 filmfestivaler og vandt over 40
vers. Og selv om filmen er optaget på sort
priser, heriblandt prisen for mest overra
hvid film, er den langt fra farveløs. Alle
skende film på kortfilmfestivalen i
form er for tintninger og toninger er taget
Odense. Filmen er k u n seks m inutter lang,
i brug, så hver scene har sit eget visuelle
og det er på en måde m eget godt, da hvert
udtryk, og tilsam m en giver dét filmen en
eneste billede (og der er som bekendt 24
skrøbelig tekstur, der er med til at frem
pr. sekund) er farvelagt i hånden. H an har
hæve poesien i det undergangsunivers fil
selv farvelagt strimlen sam m en med en
m en udspiller sig i. Som en endelig distan
håndfuld venner, eller rettere, som han
ce til gamle film er Tuvalu optaget i
bemærkede da han introducerede filmen i
Cinem ascope-form at, et bredform at der jo
Odense, forhenværende venner.
først blev introduceret i 1950’erne.
Filmen følger en ung m ands tilrigning af
Det er en kærlighedshistorie, et m oder
en meget kompleks Storm P-maskine, der
ne eventyr. Den unge m and, Anton, ser
m ed elementer som en økse, dypkoger,
det som sit daglige ansvar at opretholde
dynamit, boksehandsker og en spand
sin gamle blinde faders illusion om, at der
vand, skal give hans sovende kæreste en
i deres svøm m ebad er liv og glade bade
overraskelse. Han kysser hende farvel, går
gæster. Men gæsterne er færre end få, og
ned på gaden og tæ nder lunten til m o n
faciliteterne kunne godt trænge til en
strum et, og m an tør n o k sige, at hun bli
kærlig hånd. Kun én ting kan synsmænde-
ver overrasket. Og vi, der troede vi vidste
ne ikke klage over. En kæmpemæssig die
alt om hans helvedesmaskine, får os også
selmaskine, der står i kælderen og ved de
et mindre chok, og sidder tilbage m ed et
tos fælles følsomme hjælp skinner nypud
forskrækket smil, der langsom t glider over
set og kører upåklageligt. Badeanstaltens
i lettelsens latter.
hjerte. Men den onde Gregor har planer om at
Et surrealistisk kærlighedseventyr. Hans
ødelægge idyllen. H an vil have det hele
spillefilmdebut, Tuvalu (2000), ligner ikke
revet ned for at opføre en futuristisk by
noget der er lavet på denne side lydfil
over hele om rådet. Badeanstalten står i
m ens gennembrud. Film en er renset for
vejen.
dialog i gængs forstand. Personerne snak ker kun en slags euro-sprog bestående af
Det er en film, hvor der ikke er tvivl om hvem der er de gode, og hvem der er de
117
Veit H elm er
Tuvalu
onde. Måske lige på næ r den unge pige,
Eiffel (1994) fik han fra... ja, gæt selv.
Eva, som A nton har forelsket sig i. Evas far
Men filmen o m badeanstalten var svær at
bliver nemlig under en svøm m etur i badet
finansiere, og da det endelig lykkedes, var
dræ bt af et nedstyrtende stykke loft (hjul
badeanstalten i Ham burg blevet renoveret
pet på vej af den onde Gregor). Med et
på kedeligste vis, og filmprojektet var vok
slag er badeanstalten, og derfor også
set til et spillefilmprojekt. Det lykkedes at
A nton, blevet hendes fjende. H un allierer
finde en ny og lige så sjælfuld location i
sig med Gregor og stjæler en meget sjæl
det gamle Centralna Banja i hjertet af den
den og uerstattelig dim s fra m otoren i
bulgarske hovedstad Sofia, og den eneste
kælderen, en dim s som lige præcis m ang
anden location, en forladt skudehavn, i
ler i hendes båd.
Varna ved Sortehavet.
Veit H elm er fik ideen til at lave en film i
118
Så gik jagten efter de medvirkende. På
en faldefærdig svøm m ehal, da han besøgte
Dreyer’sk vis gik Veit Helm er efter karak
Bismarck Badeanstalt i H am burg helt til
teristiske, udtryksfulde ansigter og person
bage i 1987. Det faldt fint ind i hans måde
ligheder frem for professionelle skuespille
at arbejde på, for næsten alle hans filmi-
re. At der ikke er dialog i filmen, gav ham
deer er opstået på baggrund af en locati
m uligheden for at vælge personer af alle
on. T v-tårnet i Berlin gav ham idéen til
nationaliteter. Han prøvefilmede ca. 1100
Der Fensterputzer (1993), og idéen til Tour
m ennesker fra så forskellige steder som
Veit H elm er
New York, Moskva, Paris, London samt det meste af Østeuropa. Alt dette giver den ordløse film liv.
kaos, fragtet den gamle dieselm otor ud og sat den i Evas båd, hvorefter de forenet kan sejle m od fjerne horisonter, m od
H elm er har skabt et un ik t eventyrunivers,
drøm m eøen Tuvalu. M an kom m er ud af
der med hilsner til C haplin, Tarkovskij,
biografen m ed en lettet, naiv følelse af, at
neorealism en, Tati, Kusturica, Jeunet 8c
det gode stadig eksisterer, at retfærdig
Caro balancerer poetisk mellem dybe
heden stadig kan ske fyldest, og at det lige
følelser og elegant kom ik.
netop er det der er sket.
Tuvalu får i sidste øjeblik sneget sig ud
For tiden arbejder Helm er på en ny
a f forudsigelighedens klør. A nton kan ikke
film, No M a n s Land, som er skrevet af
redde svømmehallen, m en genforenet
G ordan Mihic, der tidligere har skrevet
m ed Eva får han, under nedrivningens
m anuskript til bl.a. Kusturicas Sigøjnernes Tid og Sort kat, hvid kat. Lars Bo Kimergård
Filmografi 1989 1990 1992 1993 1994 1995 2000
Toute d ’A m our (k o rt) Die R äuber (kort) Z um G reifen N ah (kort) Der Fensterputzer (kort) Tour Eiffel (kort) Surprise! (kort) Tuvalu
119