Im Kwon-taek Med knap 100 spillefilm bag sig er Sydkoreas filmveteran, den 65-årige Im Kwon-taek, stadig koreansk films stærkeste kort. I visuelt betagende følelsesdramaer sætter han fokus på den traditionelle kulturs værdier
I sommeren 2000 k om den første korean
tet blev naturligvis også derefter. Han
ske film nogensinde m ed i hovedkonkur
instruerede populære actionfilm og kom e
rencen på filmfestivalen i Cannes. Filmen
dier, overfladiske produktioner uden
h ed Chunhyang og er ikke instrueret af et
dybde eller perspektiv. Han bekymrede sig
af Koreas nye unge film talenter, m en deri
ikke meget om historierne eller det visuel
m o d af landets måske stærkeste og mest
le udtryk, men så filmene som samle
garvede instruktør, Im Kwon-taek.
båndsarbejde og et m uligt levebrød.
Im Kwon-taek er født i 1936. H an vok sede op i byen Kwangju, hvor familien
M elodram a på koreansk. I begyndelsen af
un d er Koreakrigen (1950-53) led store
1970’erne begyndte Im im idlertid at ytre
tab. I en ung alder flyttede han til Pusan,
ønske om at lave m ere seriøse og am bi
hvor han m ødte instruktøren C hung
tiøse film. På grund af hans status som
Chang-hwa, der sidenhen blev hans p er
kom m erciel instruktør var der ingen der
sonlige mentor. Som 20-årig flyttede Im til
troede på hans kunnen som seriøs film
Seoul, hvor Chung C hang-hw a tilbød ham
skaber, hvorfor Im selv m åtte finansiere
et job som produktionsassistent. Som søn
The Deserted Widow (Chapcho, 1973).
af en far m ed tætte forbindelser til kom
Filmen er ifølge ham selv hans første rigti
munistbevægelsen hang jobbene ikke på
ge film. Den er baseret på en historie af
træ erne for Im. Selv om han ingen inten
Nam H an-boong og om handler en yngre
tio n er havde om at arbejde m ed film, tog
kvindes miserable tilværelse efter
h an imod det tilbud, d er senere skulle vise
Koreakrigen. Personlighedsskildringen er
sig at blive afgørende for resten af hans
barsk og repræsenterer Ims egen mors
karriere. Han kom derm ed ind i film indu
lidende og fortvivlende tilstand i efterkrigs
strien af nød snarere en d af lyst, og efter
årene. The Deserted Widow blev et kom
flere års oplæring i bran ch en debuterede
mercielt flop, m en blandt filmkritikere og
han i 1962 m ed spillefilmen Farewell to
professionelle filmfolk blev den m odtaget
the Duman River (Tumangang a chal ikko-
ganske positivt. Filmen blev således et
ra), der blev en stor publikum ssucces.
vendepunkt i Ims karriere, og siden har
I begyndelsen af karrieren instruerede
han instrueret mange anerkendte kvali
han udelukkende kom m ercielle film til
tetsfilm koncentreret om menneskelige
tidens hungrende og altæ dende publikum .
følelser. M an kan sam m enligne Im Kwon-
H an producerede i løbet af de første 10 år
taek m ed Hollywoods John Ford eller
over halvdelen af de film , der i dag udgør
Howard Hawks, der først lærte håndvæ r
hans i forvejen enorm e filmografi. Nogle
ket og derefter fandt deres særlige stil gen
år lavede han helt op til 8 film, og resulta
nem deres eget arbejde.
Im Kwon-taek
M elodram aet blev Im Kwon-taeks p ri
del internationale priser og frem for alt
mære genre. Mange af filmene er u m id
opm æ rksom hed. Sopyonje (1993) vandt i
delbare i deres udtryk og fokuserer på
alt 27 nationale og internationale priser,
følelsesmæssige forhold. H an er i stand til
og blev derm ed den mest hædrede film i
at lave m elodram aer uden den ironi eller
Koreas filmhistorie. Filmen, der foregår i
objektivitet, der ofte gør nutidige forsøg
naturalistiske omgivelser, har et roligt for
på genren m indre vellykkede. Med en
tælletem po, som giver os muligheden for
skarp fornem m else for karakterpsykologi
at dvæle ved naturens skønhed og nyde de
og de sociale kontekster personerne ind
intense personskildringer. Sopyonje
går i, m estrer han den gamle genre uden
betragtes m ed god grund som et hoved
forlegenhed. Hans film er vidt forskellige,
værk i Koreas filmhistorie.
men fælles for hans værker er en utrolig
Im har baseret filmen på en bog af Lee
visuel og verbal udtryksm åde. Han har
Chung-jun, som han i øvrigt også samar
haft et langt sam arbejde m ed film fotogra
bejdede m ed om filmen Festival ( Chukje,
fen Jong Il-song, m ed hvem han også p ro
1996). Sopyonje er en traditionel koreansk
ducerer sin næste film (forventet premiere
folkesang, bedre kendt som Pansori.
i 2002), og sam m en har de udviklet og
Filmens tre hovedpersoner er pansori-
forfinet deres visuelle stil.
sangere. I åbningsscenen ankom m er
Im Kwon-taeks film berører særlige kor
D ong-ho til en landsby og genkalder sin
eanske em ner og temaer. Nogle koreanske
barndom . H an leder efter Song-hwa, som
filmkritikere hævder, at han er den eneste,
han voksede op sam m en med. Sammen
der forsøger at redde landets kulturarv fra
rejste de ru n d t med pansori-m esteren Yu-
at forsvinde. Hans fortællinger skildrer
bong (spillet af filmens m anuskriptforfat
kulturelle traditioner eller levevis fra d en
ter), der pressede dem begge til at ofre alt
gang Korea stadig var et landbrugsland.
for deres kunst. Dong-ho stak af, Song-
Im berører derudover den tid, hvor Korea
hwa ofrede synet og fortsatte som panso-
var under japansk herredøm m e, og den
risangerinde. Nu er Dong-ho vendt tilbage
kulturelle frihed derfor var begrænset til
fordi det rygtes at den blinde sangerinde
et m inim um . Den særlige koreanske tem a
stadig fortryller mennesker med sin
tik udtrykkes i film som The Testimony
sørgm odige klagesang.
(Chungon, 1973), der viser krigens øde
Filmen udspiller sig i starten af
læggelser og menneskelige lidelser.
1960’erne, hvor mange aspekter a f den
M andala (M andara, 1981) berører tem aet
koreanske k u ltu r var ved at forsvinde pga.
om buddhism e i den m oderne verden. En
stærke påvirkninger fra Vesten og Japan.
film som M isty Village (Angae-maeul,
Efter årtier hvor flere af Koreas traditio
1982) er et sociologisk blik på koreanernes
nelle skikke var blevet forsømt, lavede Im
undertrykte seksualitet, og Daughter o f the
Sopyonje for at gøre folk bevidste om tabet
Flames (Pul ui ttal, 1983) handler om en
af en dyrebar traditionel musisk kunstart.
m ands tilbagevenden til Koreas ældste
Derved forholdt han sig samtidig kritisk
religion, troen på ånderne.
til den levemåde og ideologi, som 60’ernes
Sopyonje. Im Kwon-taek har vundet
m edført.
m odernisering og industralisering havde enhver eksisterende filmpris i Korea. 132
Herudover har hans film vundet en hel
Sopyonje forløber i en behagelig rytme, og er bygget op om kring et flot klippet
Im Kwon-taek
Chunhyang
flashback. N aturen spiller en vigtig rolle i
tyr, der har været filmatiseret utallige
filmen. Årstidernes skiften symboliserer
gange. Med sine 8.000 statister og 12.000
livets cyklus og menneskets livsfaser fra
fantastiske kostum er er denne version
fødsel til død. De sm ukt fotograferede bil
Koreas mest ambitiøse og om fattende fil
leder viser d e t storslåede og uspolerede
m atisering til dato. Måske netop derfor
landskab, m ens pansori-sangernes m elan
blev den inviteret til festival i Cannes.
kolske, klagende og m editative toner lang som t glider in d i vores bevidsthed og hjer
Filmen foregår i det 18. århundrede og handler om den 16-årige guvernørsøn
ter. Im vandt megen anerkendelse for sin
M ongryong, der forelsker sig inderligt i
vidunderlige film, m en set i lyset af hans
den um ådeligt smukke Chunhyang.
sam fundskritiske stem m e var Sopyonjes
Kærligheden er gengældt, men den væk
største bedrift nok, at d en traditionelle
ker hverken glæde eller accept hos om ver
folkesang blev genoptaget flere steder i
denen, da Chunhyang er født af en kurti
Korea.
sane. I al hem m elighed gifter de sig, men da M ongryong må tage tilbage til Seoul
Koreas største film produktion. Med sin
for at færdiggøre sine studier, skilles det
seneste film Chunhyang, genfortæller Im
elskende par og Chunhyang tvinges til at
Kwon-taek et klassisk koreansk folkeeven
tilfredsstille byens nyankom ne guvernør.
133
Im Kwon-taek
Hendes stædige afvisning resulterer i
Sopyonje, Pansori-sangernes traditionelle
fængsling. Nu har hun kun én udvej, ét
klagesang til at binde tilbageblikkene sam
håb - at hendes elskede M ongryong vil
m en med. D er er intet n yt eller uforudsi
vende tilbage til byen som lovet, og der
geligt i Chunhyang, m en fordi filmen er
m ed redde hende fra den dødsstraf hun
dybt rodfæstet i den koreanske historie og
tilm ed er blevet idøm t.
kultur bliver den en spændende genfor
Chunhyang er Koreas svar på Romeo og Julie. Et farverigt historisk epos om for
tælling af en tidløs kærlighedshistorie. Im Kwon-taek, som i 1998 m odtog
b udt kærlighed, hengivelse og lidenskab.
Akira Kurosawa-prisen for sit livsværk, er
Chunhyang kan ses som en symbolsk helt
en instruktør, der efter de første mange
inde, fordi hun afspejler koreanernes
års kom m ercielle slavearbejde, h ar haft
m odstandskraft i forhold til den m an
noget på hjerte. Hans fortællinger er
geårige japanske besættelse. H un spilles af
betinget af den kultur h a n repræsenterer,
debutanten Lee Hyo-jung, der udstråler
og Im tem atiserer krigens rædsler, de
mystik og karakterstyrke. Bag det dukke
lidende kvindeskikkelser, den japanske
lignende ydre hersker en overbevisende
kolonisering, religions betydning og pro
jernvilje, og m ed den sejrer stoltheden
stitutionsproblem atikken i Korea på en
såvel som den sande kærlighed. Filmen
ærlig, til tider hudløs og ofte visuelt per
fortælles i flashbacks og bruger, som
fektionistisk vis. Lykke Brinck Møller
Filmografi (udvalg)
134
1962 1973 1973 1978 1981 1982 1983 1985 1986 1986 1988 1990 1993 1996 2000
T um angang a chal ikkora/Farew ell to the D u m a n River C h ap ch o /T h e D eserted W idow C h u n g o n /T h e Testim ony C h o k p o /T h e G enealogy M and ara/M an d ala A ngae-m aeul/M isty Village Pul ui tta l/D au g h ter o f th e Flames K ilsottum /G ilsottum T iket/T icket Sibaji/The Surrogate M other A dada/A dada C han g u n ul adul/S on o f a G eneral Sopyonje Chukje/Festival C hunhyang