Kosmorama227 228 143 artikel37

Page 1

Anders Thomas Jensen Manuskriptforfatteren og instruktøren Anders Thomas Jensen er en succes. Det er de færreste forundt at være Oscarvinder inden de er rundet tredive år, at have skrevet manuskripter til nogle af de mest succesrige danske film de sidste par år, og at have oplevet at ens første spillefilm bliver en dundrende publikumssucces

Anders Thom as Jensen er født i 1972 i

komedier, der m inder om den tidstypiske

Frederiksværk, hvor h an først sad foran

strøm af film som Q uentin Tarantino med

fjernsynet hele sin b a rn d o m og siden lan­

Reservoir Dogs (1992) og Pulp Fiction

gede videoer over disken i den lokale

(1994) satte i gang. Jensen har herm ed

videoudlejning i årevis. Efter at både Den

introduceret noget hidtil ukendt i dansk

Danske Filmskole og Filmvidenskab på

film, den um otiverede vold, der går hånd i

Københavns Universitet havde afvist ham ,

h ånd m ed det komiske.

blev det til universitetsstudier i retorik.

I Kina Spiser de Hunde fortæller om den

Skolingen h a r været uendeligt mange

kedelige bankm and Arvid, der opsøger sin

film.“Jeg h a r aldrig læ rt at skrive”, har han

kriminelle bror Harald. Arvid føler, at han

fortalt, “jeg har bare set film hele m it liv.”

er skyld i et forbryderpars ulykke, fordi

Jensen hører således til den håndfuld af de

han forhindrede et bankrøveri. Med assi­

senere års nye danske filmskabere, der

stance fra H arald og hans bande sætter

hverken har gået på filmskole eller taget

Arvid i god tro en bølge af brutalitet i

vejen op gennem produktionssystem et.

gang for at hjælpe parret.

Det, Jensen har blik for, er historier, der

Bag om alle filmens hæsblæsende effek­

gør sig på film. Han k an imitere mange

ter og groteske situationer spørger filmen,

forskellige genrer og h a r evnen til at vende

om m an selv bestemmer, hvad der egent­

det banale og forslidte til noget overra­

lig er gode og dårlige handlinger? Det er

skende og somme tid e r originalt. Ofte for­

ikke en film for folk m ed fine fornem m el­

vandler han en hverdagsrealisme til noget

ser, alt står for skud: indvandrere, bøsser

absurd, voldeligt eller komisk, og hans

og kvinder spottes. Den politiske korrekt­

sans for m undrette tidstypiske replikker

hed er gemt langt væk.

h a r yderligere gjort h a m eftertragtet som m anuskriptforfatter.

De grovkornede vittigheder og den iro­ niske vold kendetegner også succesen Blinkende Lygter. En bande af fire komplet

Buddy film. Hos det store publikum slog

utilpassede krim inelle venner begår et

Jensen sit navn fast m ed de to ‘buddy’-

indbrud for en gangsterboss. De flygter

film, Lasse Spang Olsens I Kina spiser de

med rovet, fire millioner kroner. De vil til

hunde (1999), som h a n skrev m anuskript

Barcelona, m en må stoppe ved et forladt

til, og Blinkende Lygter (2000), som han

traktørsted, da en af dem er såret.

selv instruerede. Begge er en slags action­

Langsomt går det op for de fire, at på

143


A nders Thom as Jensen

B linkende lygter (Toto: R olf Konow)

dette afsidesliggende sted har de fundet

ligger godt for mig, og det er vel indirekte

deres niche, og for de røvede penge gen-

at sige, at jeg ikke synes den holder mere.”

opbygger de traktørstedet. De fire kan her tilpasse deres særheder til danske forhold.

De korte film. Foruden spillefilmen

Peter, for eksempel, går fra at sniffe coke

Blinkende Lygter har Jensen instrueret tre

til at drikke bajere, og Arne holder op

træfsikre kortfilm . Sammen med gymna-

m ed at slå og skyde m ennesker og begyn­

sievennen Tom as Villum Jensen instruere­

der i stedet at gå på jagt. Blinkende Lygter adskiller sig fra I Kina spiser de hunde ved at tem poet er gearet

lille film om en materialistisk verden, som

ned, og en mere poetisk tone bliver slået

kun vil sig selv. Forretningsm anden Ernst

an. Som da de fire går på opdagelse i den

giver den genopståede Jesus et lift i sin bil.

danske kulturarv ved bl.a. at se samtlige

Desværre kan Jesus ikke overbevise Ernst

afsnit af Matador.

om at blive hans discipel og frelse verden.

Begge filmene karakteriserer den Tarantino-inspirerede genre, som Anders

“D u skal ikke redde nogen her, du skal bare tænke på dig selv”, svarer den busi-

Thom as Jensen mestrer. En genre han

ness-m indede Ernst. Jesus må tage hjem

efter prem ieren på Blinkende Lygter har

til, hvor han n u engang kom fra.

sagt følgende om, “... jeg føler jeg har

144

de han novellefilmen Ernst og lyset (1996) efter eget m anuskript. En underfundig

udtøm t dén genre personligt, selv om den

Ernst og lyset blev den første af tre kort­ film, som blev nom ineret til en Oscar.


A nders Thom as Jensen

Wolfgang (1997) h ed den anden, om en

noget svagt allerede nu, få år efter. Sikrere

dirigent m ed udtalt m oderbinding. Han

er det første samarbejde mellem Jensen og

er i den knibe, at h ans emsige m or sidder i

Lasse Spang Olsen, krim ien Davids bog.

salen, m ens tubaspilleren grædende sidder

Den unge Henrik finder under oprydnin­

på bygningens tag, så koncerten ikke kan

gen af et dødsbo en bog, som indeholder

gå i gang.

m inutiøst beskrevne opskrifter på en

Den tredje, som endelig løb med Oscar-

række forbrydelser. Sammen med vennen

statuetten, var Valgaften (1998). Her

Jacob begynder Flenrik at udføre de

opdager den hum anistisk progressive

beskrevne forbrydelser én efter én.

Peter, at der er 20 m in u tter til valgsteder­

En helt anden side af Jensen er den sur­

ne lukker. H an kaster sig ind i en hyre­

realistisk groteske, som kom m er tydeligst

vogn. Chaufførens lum re racistiske vittig­

frem i filmskoleafgangsfilmen En sjælden

heder får dog Peter til at stige af og tage

fugl (1999), hvor Jensen har skrevet

en ny taxa. Her m øder han en sortklædt

m anuskript og Kenneth Kainz instrueret.

chauffør, d er til tonerne af W agner udbre­

Den håbløse hypokonder Halfdan fik som

der sig om det tyske folks m entalitet og

spæd hakket det ene øje ud af en gås. Som

arierne, der altid h ar stået i spidsen for

voksen slår han alle dyr han støder på

store riger. Endnu engang skifter Peter

ihjel, og sætter dem på stager udenfor sit

vogn, blot for at m øde en arabisk chauf­

hus, pindsvin, mus og fugle pryder hans

før, som sviner japanerne til. Det bliver

mærkværdige begravelsesplads. Han

for meget, og han løber gennem regnen til

arbejder på et fjerkræslagteri og bor m ed

valgstedet. Det lukker netop som han når

sin kone, hvis højeste ønske er at få større

frem. Han prøver alligevel at forcere sig

bryster, hvilket de i løbet af filmen så san­

ind: “Jeg gør det også for jeres skyld”, for­

delig også bliver. Halfdans hypokondri bli­

klarer Peter negerdamen, der er ved at låse

ver til virkelighed, da han får konstateret

døren til valgstedet. H un m isforstår ham

‘kropscancer’. Samtidig dukker fortidens

og begynder at skælde ham ud. En forbi­

gås op igen.

passerende kom m er dam en til hjælp og giver Peter en på hovedet. Den beske slut­

Filmens ekspressionistiske billedeside sat overfor de neddæm pede hverdagsreplikker

ning, hvor Peters fortalelse stem pler ham

fremhæver fornem t fortællingens grotesk­

selv som racist, prikker præcist til den

hed, der i sine billeder og stem ning m in­

danske hum anistiske facade.

der om film af tjekken Jan Svankmajer.

Det korte format er en genre, Jensen

Sam arbejdet forsatte i novellefilmen

t>ehersker, det er helstøbte historier, hvor

Zacharias Carl Borg (2000), en tidsrejsehi­

pointerne falder sikkert og præcist. De er

storie om en maler, der i 1837 falder i en

både originalt underholdende sam tidig

sø. Da han atter når overfladen, står han i

med, at deres ‘budskab’ frem står tydeligt.

Storkespringvandet på Strøget i år 2000.

Det var også i det korte form at, at Jensen debuterede som forfatter m ed Davids bog

D et ‘Jensenske’? Egentlig trendsættende

og Cafe Hector (begge 1996). Cafe Hector,

kan m an ikke kalde ham. H an har mere

instrueret a f Lotte Svendsen, er en satire

form ået at suge nogle strøm ninger til sig,

over cafékulturen, om dem som er inden­

som fra Tarantinos film, og puste dem ind

for og udenfor på en hip cafe. Filmen er

i dansk film. Og m ed en så stor produkti­

dog rigeligt bundet a f sin tid og fremstår

on, otte realiserede spillefilm m anuskripter

145


Anders Thom as Jensen

siden 1998, har han sat sit solide aftryk i

fortælleglæden er i højsædet. Der er ingen

dansk film.

berøringsangst i forhold til at bruge bana­

Hans evne til ubesværet at bevæge sig mellem forskellige genrer ses tydeligt ud af

le og klichéfyldte virkemidler for at få publikum engageret i filmenes fortælling.

hans produktion, fra kom edien Baby

“Der skal jo lidt sukker på skeen, så er der

Doom (1998, Peter Gren Larsen) og bør-

flere, der lytter”, som Jensen selv siger.

nefilm en Albert (1998, Jørn Faurschou),

Den anden m åde er som repræsentant

de to dogmefilm - Søren Kragh-Jacobsens

for den ironiske distance, som har karak­

rom antiske komedie Mifunes sidste sang

teriseret store dele af 90’ernes film. Der

(1999) og Kristian Levrings filosofiske

har været frit valg på alle hylder, eklektisk

dram a The King Is Alive (2000) - over Åke

har m an k u n n et foretrække hvad som

Sandgrens vellykkede ungdom sthriller

helst i sin film uden moralsk stillingtagen,

Dykkerne (2000) til Søren Faulis historiske

det underholdende og effektfulde har

kom edie Grev Axel (2001).

været et mål i sig selv. M en måske vil

Han har også stået bag nogle af de mere

Jensen, ligesom Tarantino, lægge den

m indeværdige tv-reklamer, f.eks. historien

voldelige og ironiske facon på hylden og

om den onde bror Jørgen i reklamefølje­

byde på mere a f det lyriske og grotesk

tonen for Kims Chips, og den lalleglade

underfundige som han h a r i sig. D et bliver

industribager, der ikke har mere at sige til

spændende at følge den myreflittige

os end “boller fra Kohberg”. I Jensens allerede betydelige og m a n ­

Jensen. Den nærmeste fremtid byder bl.a. på Søren Kragh-Jacobsens kom m ende

geartede produktion kan det være svært at

Skagerrak, Lasse Spang-Olsens Gamle

finde en distinkt gennemgående tem atik

m ænd i grim m e biler, der fortæller forhi­

eller stil. M an kan måske mere karakteri­

storien til I Kina spiser de hunde sam t

sere hans arbejder som tidstypiske på to

Lone Scherfigs næste film, arbejdstitel:

måder. Den ene som en del af den nye

Vilbur begår selvmord.

danske filmguldalder i 1990’erne, hvor Isak Thorsen

Film ografi

146

1996 1996 199 1997 1998 1998 1998 1999 1999 1999 2000 2000 2000 2000 2001

Davids Bog (kort, co-m anus) Café H ector (kort, m anus) E rnst og Lyset (kort, co-instr.) W olfgang (kort) Valgaften (kort) Baby D oom (co-m anus) A lbert (co-m anus) En sjælden fugl (kort, m anus) I Kina spiser de h u n d e (m anus) M ifunes sidste sang (co-m anus) T he King Is Alive (co-m anus) D ykkerne (co-m anus) Blinkende Lygter Z acharias Carl Borg (kort, m anus) G rev Axel (m anus)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.