Mathieu Kassovitz M athieu Kassovitz zoom er ind på brutaliteten i det m oderne sam fund og opstiller en visuel diagnose af social opløsning. Et stilsikkert og kom prom isløst billedsprog afdækker hum ane og urbane katastrofer, der fascinerer og distraherer. Med Kassovitz slår fransk film nye toner an fra det m ultietniske og m ediekoncentrerede gadehjørne
Kassovitz’ tem a er voldens kompleksitet.
H adets anatom i. La Haine blev Kassovitz’
Den racistiske vold, den institutionelle
gennem brud. En film fuld af en - for
vold, og ikke m indst mediernes vold. I
fransk film - usædvanlig Street credibility.
sine tre spillefilm har han undersøgt det
Hip hop kultur, racisme, forstadsslum,
voldelige sam fund i dets mange
politivold, krim inalitet, dope m isbrug
afskygninger. Resultatet er uensartet, men
sam t en rå og yderst kontant argot bliver
har hver gang skabt bevågenhed: Enten
for alvor en del af det franske filmlærred.
kritikernes eller publikum s, hvilket vidner
Filmen er en vedkom m ende refleksion
om en instruktør med sans for både
over tilstande i det franske samfund, som i
film kunst og populærkultur!
m idten af 1990’erne førte til voldsomme
M athieu Kassovitz (f. 1967) er på det nærm este født og socialiseret ind i filmen via sine forældre. Som 12-årig optrådte
forstæder. I det meste a f et døgn følger filmen tre
han som skuespiller i en af faderens film,
venner med forskellig etnisk baggrund.
og som 17-årig forlod han skolen og blev
Dette døgn repræsenterer en rejse ind i
instruktørassistent. Sin alder til trods har
det franske samfunds grundlæggende
Kassovitz derfor allerede båret mange kas
racistiske væsen og en tu r rundt på b u n
ketter indenfor film produktion: skuepiller,
den af det m ultietniske forstadsmiljø, hvis
instruktørassistent og instruktør. I 1999
menneskelige forfald konstant dulm es af
fuldbyrdedes engagem enterne i film pro
joints. Den parisiske banlieue skildres som
duktionens m ange led, da Kassovitz
et socialt nekropolis, hvor sm åkrim i
dannede et Hollywood-baseret p ro d u k
nalitet, politiovergreb og en allest-
tionsselskab sam m en m ed bl.a. Luc
edsværende meningsløshed hersker.
Besson.
D enne sociale ’’eksotisme” fungerer ifølge
Kassovitz er dog først og fremmest
Kassovitz’s analyse desuden som optisk
kendt som en af fransk films unge og
zoo for tv’s nyhedsindustri og dens evin
uafhængige instruktører. Han debuterede
delige jagt på den gode historie.
som spillefilm instruktør i 1993 efter et par
154
raceuroligheder i Paris’ centrum og
H andlingen tager afsæt i fundet af en
kortfilm, og m ed La Haine (Hadet, 1995),
politipistol oven på nattens uroligheder,
som vandt i Cannes og fik en César, kom
hvor en ung indvandrer er død. Temaet
Kassovitz’ navn for alvor på landkortet
drejer sig efterfølgende om, hvilken form
indenfor nyere fransk film.
hadet til det franske sam fund og fransk politi skal tage: gengældelse, resignation,
M athieu Kassovitz
(politisk) vold, eller.....? Filmens brutalitet
temm elig afstum pede unges introduktion
ligger ikke så meget i den tragiske slutning
til lejem ordets faglige ’’etik”, der som
hvor en (eller flere?) a f vores tre hoved
ethvert ordentligt håndvæ rk bygger på
personer skydes ned a f politiet, som i det
traditioner og norm er. Skønt leje
forhold, at en forsoning eller et alternativ
m orderne således er voldens repræ sentan
til volden ikke synes indenfor rækkevidde
ter, er filmens budskab klart; den egentlige
i et polariseret og brutaliseret sam fund.
synder er ikke de ynkelige eksistenser der
En enkelt indstilling fanger m ange af La Haines kvaliteter. De tre fyre er draget ind til Paris for at inkassere penge. Turen
befolker erhvervet, men et voldsram t sam fund. I en nøglescener spørger vores lærling
udvikler sig til kontrasternes møde
den gamle mester, om han ikke har
mellem forstadsm entalitet og overk
samvittighedskvaler, hvorpå han rasende
lassearrogance, mellem socialt overskud
identificerer sam fundets egentlige forbry
og social nedslidning og mellem den
dere: ’’Rend mig med den samvittighed.
totale magtesløshed og den institutionalis
H ar du ikke fattet noget som helst?
erede politivold. En ganske virtuos zoom
Pressen, maden, finanserne, politik! Det
indfanger den sociale og mentale forskel: I
hele er råddent. De er morderne! Så hold
baggrunden ses Trium fbuen og Cham ps
nu m und. Dårlig samvittighed, den er
Elysées: Hele det officielle Frankrigs
god! D u kan rende mig! M orderne, det er
udstillingsvindue. Som en om vendt alar
dem. Luften, hører du? Selv luften er
mzoom skifter fokus til de tre venner, som
fordærvet! Mordere.... Det er klart, der
langt derfra står og hæ nger formålsløst
findes m ordere”.
ud. I denne simple, m en visuelt stærke
På ingen måde nogen subtil analyse.
bevægelse form år Kassovitz at kom
Men på filmens præm isser fungerer den,
mentere hele den enorm e sociokulturelle
fordi personerne så entydigt er deres egne
distance og kløft som er undertrykkelsens
ofre, og fordi filmen så indlysende ikke er
og hadets kilde.
en realistisk sam fundskritik, m en en visuel diagnose af et sam fund i social og m ed
M edierne som visuel horiso n t. D enne stilistiske sikkerhed genfindes i Assassin(s)
menneskelig opløsning. Ikke m indst m edierne beskrives som
(1997), som er en spillefilmudgave af en
katalysatorer for en følelsesmæssig isola
tidligere kortfilm . Film en er tem atisk set
tion og menneskelig distance. I flere
ualm indeligt modbydelig i al sin kynisme
scener udgør tv-m ediet og dertil hørende
(som selv filmens særegne hu m o r ikke
videospil filmens sociale og visuelle
evner at formilde), m en er stilistisk en
horisont. Tv er for den unge generation af
nydelse m ed sin visuelle dynam ik og
lejem ordere det samme eksistentielle
udtryksfuldhed. Som titlen antyder, han
bedøvelsesmiddel der dulm er den m en
dler filmen ikke om d en spontane sociale
neskelige inkompetence, som fixet er for
vold, men o m den organiserede og
filmens ældre repræsentant for erhvervet.
økonomiske vold som udfolder sig i leje
Som en kulturel bagprojektion bliver
m orderens m orbide håndvæ rk, sam t vold
tv’s voldsfikserede univers målestok for
ens generelle samfundsmæssige karakter
enhver menneskelig relation, og den bag
(jvf. titlens pluralis-form ).
grund hvorpå personerne træ der frem.
Filmen følger to socialt udgrænsede og
Filmens direkte og indirekte brug af nuti-
155
M athieu Kassovitz
H adet
dens fjernsynstapet skaber et fladt, ikono
foregående film. Kun således giver de
grafisk billede af en intim forbindelse
spekulative forestillinger mening til fil
mellem sam fundets vold og m ediernes
mens parabel om et afsondret, eugenisk
vold. Filmen bekræfter Kassovitz som en
baseret universitetssam fund på toppen af
kynisk iagttager af et kynisk sam fund.
de franske alper. Og k u n således kan man
Som det hedder i traileren til filmen:
skimte et tem atisk fællesskab m ed de to
’’Toute société a les crimes qu’elle m érite”.
foregående film og se indholdsmæssige auteurtræ k, som dog ikke tjener det
Voldens (opportune) billedsprog.
tidligere oeuvre nogen ære. Som en proto-
Kassovitz’ seneste film, Riviéres Pourpres
facistoid bestemmelse a f det m oderne
(De blodrøde floder, 2000), er ikke god. At
videnssam fund klinger filmen hult, og
den på effektiv vis om planter I lollywoods
som ren underholdning er den m id
fortællestrategier og person(for)tegninger
delmådig.
gør den ikke bedre, m en vidner blot om håndværksmæssig kompetence.
156
Virkem idlerne er en hårdtpum pet han dling og en dobbelt plotstruktur via ung-
Indholdsm æssigt er historien im idlertid
utraditionel-og-handlekraftig-
tom og total ligegyldig, m ed m indre m an
strøm er-m øder-gam m el-udbræ ndt-poli-
insisterer på at læse den i lyset af de to
tiekspert. Tilsat lidt (fransk) stjerne per-
M athieu Kassovitz
sona (Jacques Reno) sam t psyko-horror
De to første film pegede unægteligt i ret
elementer à la Silence o f the lambs. Med
ning af en egensindig og kompromisløs
andre ord: High C oncepts en français.
filmskaber. Den sidste desværre i retning
Hvorvidt Kassovitz (for)bliver tonean
af voldens opportune billedsprog.
givende i fransk film, er svært at spå om. Mikkel Eskjær
Filmografi 1990 1991 1992 1993 1995 1997 2000
F ierro t le pou (k o rt) C auchem ar blanc (ko rt) Assassins (kort) M étisse La H ain e/H ad et Assassin(s) Les rivières p o u rp re s/D e b lo d rø d e floder
157