Harmony Korine Kompromisløse, 27-årige Harmony Korine iscenesætter sine film som kakofonier af lyd og billeder, freakshows med besynderlige randeksistenser, opvisninger i liderlighed, vanrøgt, misbrug, sindssyge, perversioner og fortrængninger “Jeg er ude på at æ n d re folks forventnin
- om den så foregår blandt helt unge
ger til, hvad film m ediet formår, hver ene
teenagere i New York i Kids (1995), hos
ste gang jeg laver en film. Filmen er stadig,
trailertrash i m idtvesten i Gummo (1997)
som W erner Herzog siger, en kunstart i
eller i den mildest talt dysfunktionelle
sin spæde begyndelse. Det er, som om vi
familie i dogm efilm en Julien Donkey-Boy
kun lige er ved at ploppe ud af livmoren,
(1999).
og vores sanser er allerede så sløve, at det
Det er triste og tragiske historier, Korine
næsten er for sent at gøre noget ved det.
har at fortælle, og selvom hans film er ble
På sin vis er min tilgang til filmen drevet
vet angrebet for at være både spekulative
af min vrede over d en am erikanske films
og m anipulerende, så er sandheden nok
middelmådighed, over den falbyden af
snarere, at de takket være deres registre
løgne og falskhed og klicheer, over m is
rende, lidt distancerede tone og et doku
bruget a f dette århundredes mest kraftful
m entarisk, intenst billedsprog går så tæt
de kunstart.”
på, at det er ubehageligt at se på: Filmene
Den amerikanske film instruktør, kunst ner og forfatter H arm ony Korine (f. 1974) er ikke sådan at få h o ld på. I udtrykkets mest bogstavelige forstand er han sgu sin
foregiver ikke bare at være virkelighed, de er virkelighed. En fornemmelse, som kun forstærkes af Korines brug af både am atører og profes
egen. H an har kun instrueret to film og
sionelle i sine film. I Gummo lader han
skrevet m anuskript til en tredie, alligevel
f.eks. en retarderet pige spille rollen som
har han manifesteret sig som en af de
retarderet, mens Ewen Bremners skizofre
mest originale, kom prom isløse begavelser
ne titelkarakter i Julien Donkey-Boy er
på den uafhængige, am erikanske filmsce
baseret på Korines egen onkel, filmen er
ne.
optaget i det hus, hvor onklen har boet, og
Hans film er frastødende m en også sært fascinerende - man h a r lyst til at vende
Korines egen bedstem or spiller Juliens bedstemor.
hovedet væk, men kan ikke alligevel ikke få sig til det. Han iscenesætter kakofonier
Film studier. H arm ony Korine er født i
af lyd og billeder, freakshows m ed besyn
Californien og opvokset i Nashville,
derlige randeksistenser, opvisninger i
Tennessee, som søn af iransk-jødiske
liderlighed, vanrøgt, m isbrug, sindssyge,
im m igranter. Faren, Sol Korine, lavede i
perversioner og fortræ ngninger. Der er
1970’erne dokum entarfilm om alt fra
ikke m eget wholesome, all am erican fami-
junior-rodeoryttere til hjem m ebrændere,
ly over d en unge billedstorm ers k o n tro
og i hans film kan m an se spor af det m il
versielle portræ tter a f am erikansk hverdag
dest talt besynderlige persongalleri, Korine
H arm ony Korine
den yngre ynder at bruge i sine film. At
bestillingsarbejde og derfor m ere Clarks
faren var dokum entarist, kan også hjælpe
film, end den er hans. Og selvom filmen
til m ed at forklare, hvorfor H arm ony så
rent visuelt og narrativt er ordinær, set fra
bevidst arbejder m ed at give sine billeder
Korines ende a f verden, så er det svært
et uafrysteligt skær af virkelighed. Korine og hans familie flyttede til New
ikke at se de tematiske ligheder mellem Korines øvrige film og Clarks portræ t af
York, da han var i sine tidlige teenageår,
en gruppe new yorker-unger om kring de
og sin filmiske uddannelse fik Korine i
15 og yngre, der horer, sniffer, ryger og
byens arthouse-biografer og gennem film
drikker sig gennem dagen og natten.
af ikke m indst Cassavetes, Herzog,
‘Et opråb til Amerika,’ er filmen blevet
Godard, Fassbinder og Alan Clarke. Og
kaldt, og dens alt andet end smigrende
når han havde set en film, som fascinerede
portræ t af en no future-generation af
ham , gik han på biblioteket for at læse om
knapt kønsm odne piger og drenge, der
den pågældende instruktør.
taler og opfører sig som havde de levet i
“Der er noget mystisk, næsten uforklar
mange år, er da også hård kost og viser en
ligt, i tanken om fremmede, der finder
side af storbylivet, de færreste har lyst til
sam m en og sidder i m ørket, i stilhed eller
at anerkende eksisterer.
leende, og reagerer på en filmskabers værk,” m ener Korine. “Det er en sensuel
Digitale dogm er. Harmony Korines vildt
og en intellektuel oplevelse, hvilket også er
voksende talent kunne for alvor opleves i
grunden til, at hverken video eller alt det
hans instruktørdebut, Gurnrno, et aparte
der interaktive lort nogensinde vil afløse
og visuelt energisk portræ t a f en lille,
det. Jeg vidste meget tidligt - fra det tids
midtvestlig by fyldt med rednecks og trai-
punkt jeg så Buster Keatons poesi - at der
lertrash.
ikke er nogen anden kunstart, som kan sammenlignes m ed film.”
Gummo fortæ ller ikke så meget en n a r rativ fortløbende historie, som den præ s enterer en række øjeblikssnapshots, der
172
O pråb til Amerika. Korines filmkarriere
m ed håndholdte, kornede billeder, am a
tog fart, da han i New Yorks Central Park
tører i mange a f rollerne og personer, som
m ødte fotografen og instruktøren Larry
snakker direkte til kameraet, minder mere
Clark. Clark, dengang 52 år gammel, var
om en dybt foruroligende dokum entär
fascineret af den skaterkultur, Korine var
end om en traditionel fiktionsfilm. “Alt
en del af - faktisk var den 18-årige Korine
andet end plots. Jeg afskyr plots. Det v ir
på det tidspunkt en etableret konkurren
kelige liv har ingen plots.” Korine blander
ceskater m ed sponsorkontrakter. De to
lystigt 8 m m -optagelser m ed video og
faldt i snak, da Clark klædt som skater
fotografier til et særegent og uhåndterligt
ville fotografere Korine. Korine viste ham
udtryk, som k u n forstærker de bizarre
et m anuskript til en kortfilm , som han
historier, han fortæller.
havde skrevet, og Clark spurgte ham , om
Gummo og Korines kom prom isløse stil
ikke Korine kunne skrive et m anuskript
er en af grundene til, at h an blev ringet op
om, hvordan en dag i hans liv så ud. Tre
af Thom as Vinterberg, der spurgte, om
uger senere var m anuskriptet færdigt, og
Korine havde lyst til at lave den første
Kids blev en realitet.
certificerede, amerikanske dogmefilm.
Korine siger selv i dag, at Kids var et
Korine sagde straks ja, fordi han følte sig
H arm ony Korine
Julien D onkey-B oy
åndeligt på linie med dogmefællesskabet
dram aet Julien Donkey-Boy m ed skotske
og deres bestræbelser på at skrælle alle de
Ewen Bremner ( Trainspotting), den tyske
udvendige og formulariske lag af film pro
instruktør (og et af Korines store forbille
cessen for at kunne fokusere på det vigti
der) W erner Herzog og Chloe Sevigny, der
ge, historierne og karaktererne.
debuterede i Kids, i hovedrollerne. “Jeg har
“En af de ting, som er ved at slå filmen ihjel,” har Korine, der er begejstret for
altid haft lyst til at lave en film om min onkel,” har Korine forklaret. “Jeg ville lave
videom ediet, sagt “ - udover idioterne, der
en film om én, der var psykisk syg, men
laver dem - er, at det er et elitært m edi
jeg ville yde ham retfærdighed. Som regel
um . Ny digital videoteknologi udfordrer
når m an ser den slags karakterer p o rtræ t
alt det. Det er billigt. M an behøver ikke
teret på film, er det som søde, elskelige
have et stort, påtræ ngende og upersonligt
excentrikere. Den søde skizofrene - det er
filmhold. Og man h ar friheden til at opta
noget pis, og jeg hader det. Jeg ville vise,
ge, så længe m an har lyst til m ed så mange
hvordan det virkelig er, skizofreniens
kameraer, m an har lyst til. Det er frigøren-
rædsler.”
de og piller det såkaldt mystiske ud af det at instruere.” Resultatet a f Vinterbergs opringning blev Korines anden spillefilm, familie
Korine og hans subjektive kamera (ført af fotograf på Festen og Mifunes sidste sang, A nthony D od M antie) går ubehage ligt tæ t på familien i en film, der tager
173
H arm ony Korine
form af en bizar, afslørende hjemmevideo,
skriver og udgiver indtil flere fanzines og
hvor Bremner overrum pler i en pragt
magasiner, sam m en m ed en ven h ar han
præ station som den dybt forstyrrede, m en
udgivet en cd m ed hjemmelavet m usik, og
hjertensgode Julien.
så er hans kunstneriske udfoldelser - foto
Som i Gummo blander Korine form ater og billedtricks lavet i kam eraet - stillbille
grafier og installationer - repræsenteret på flere hotte gallerier i USA. Og så arbejder
der, slowm otion, m ontage - hvilket fode
Korine for øjeblikket på en dogmeagtig
ner filmen med en intensitet og autentici
film, hvor han verbalt forsøger at provoke
tet, der tvinger publikum til at forholde
re folk på gaden til at give ham bank,
sig til de oprørende ting, der foregår på
mens en fotograf indfanger det m ed et
lærredet. Det er svært at goutere filmen,
videokamera.
der da også fik nogle gevaldige hak af de amerikanske anm eldere - m en den er
Men kan altså ikke just beskylde H arm ony Korine for at sælge ud, og, som
sam tidig et strålende eksempel på, hvad
det er blevet sagt om ham , så “er han ung
dogm ekonceptet kan bruges til, tør man
og stadig begejstret over de muligheder,
som Korine gå linen ud.
filmmediet tilbyder, og han er ikke be sværet af fortiden, selvom han kender den
M ultitalent. Ved siden af filmene har
ud og ind. H an har friheden til at opfinde
Korine skrevet en bog, A Crack Up at the
et nyt sprog, hvilket er, hvad han er i færd
Race Riots, der ligesom hans film består af
med.”
et væld af stemmer, form er og sprog, han Christian Monggaard Christensen
Filmografi
174
1995 1997 1999
Kids (manus) G um m o Julien Donkey-Boy