Emir Kusturica Magisk billedskaber, surreel filminstruktør, poetisk historiefortæller, absurdistisk livsfortolker: prædikaterne er mange, når man skal beskrive den kontroversielle Emir Kusturica. Rækken af humoristiske, fabulerende og monumentale værker har gjort Kusturica til en af de største nulevende repræsentanter for en kontinental filmtradition
Som noget efterhånden enestående er fil
siel som sine film. Efter sigende udfordre
mens magi hos Emir Kusturica (f. 1954)
de han engang højreekstrem isten Volislav
intakt. Ikke fantasy-filmens hokus-pokus
Seselj til duel; han skal have været i h ån d
eller østens kung-fu virtuositet. Men den
gemæng med en venstrefløjsnationalist,
sære magi i hverdagens grænseland, hvor
m en har også været anklaget for at være
folk svæver på en stol, et brudeslør sejler
M ilosevic-støtte (krigsherren Arkan over
gennem natten, en am bulance tager kurs
værede således premieren på Under
m od m ånen, eller et sam fund lever en
ground). Flere af hans film har vundet p ri
generation under jorden. Her er hekseri,
ser skønt kritiseret som udtryk for et
drøm m evisioner og autosuggestion h ån d
m egalom ant ego (Arizona Dream) eller
fast virkelighed, ligesom de døde viser sig
politisk apati (Sort kat, hvid kat). D esuden
for de levende, og de levende kom m unike
sagde Kusturica på et tidspunkt filmen
rer med de døde. Kusturicas univers er
farvel (ovenpå kontroversen om Under
den surreale magi som på overfladen ska
ground og ham selv som pro-serbisk),
ber lattervækkende distance til hverdagen,
m en fortrød (heldigvis) senere. Ifølge
m en som ved nærm ere eftertanke ligger
internet-rygter skulle Kusturica skrive på
sørgm odigt tæt på tilværelsens indbyggede
en selvbiografi m ed titlen: Le Journal d ’un
absurditet.
idiot politique, hvilket lyder som en ram
Den groteske hu m o r og de bizarre eksi stenser som befolker Kusturicas filmiske univers synes at være et produkt af de
m ende, m en måske også selvretfærdig karakteristik. H vordan m an end vender og drejer
etniske m iljøer som Kusturica p o rtræ tte
Kusturicas biografi som selviscenesat ego
rer. Bortset fra Arizona Dream (1993) har
avantgardist, er han en fantastisk billed
Kusturica således taget livtag m ed sin egen
m ager og en overdådigt fabulerende film
(jugo)slaviske baggrund i en række film
skaber, hvilket ikke skal ses som en u n d
fra de tidlige 1980’ere frem til den m o n u
skyldning for (eventuel) manglende poli
mentale Underground (1995) og den del
tisk døm m ekraft, men en forklaring på
vist resignerende Sort kat, hvid kat (Crna
Kusturicas plads i de sidste tyve års film hi
macka, beli macor, 1998). Resultatet er
storie. Serien af priser taler sit eget sprog:
blevet en slags Fellini på Balkan eller sla
som en af meget få har Kusturica fået to
visk surrealisme: associationerne er
guldpalm er i Cannes, sam t vundet priser i
mange.
både Venedig og Berlin.
Som person synes Kusturica lige så tem peram entsfuld, sam m ensat og kontrover
M usikalsk absurditet. Retrospektivt synes
175
E m ir Kusturica
et punk-band og stadig turnerer ru n d t med sit såkaldte Ikke-ryger Orkester. Musikken er således en af Kusturicas sti listiske protagonister, der både skaber stili stisk kontinuitet - ved at væve tid og rum sam m en - og narrativ kontinuitet - fordi musikken i så udpræget (og ganske ene stående) grad er forankret i filmens hand lingsunivers. Uden at reducere musikken til følelses-tematisk program m usik synes denne cocktail a f tuba, trom peter og dans på forunderlig vis at understøtte og kom plem entere de bærende tematiske figurer: Sort kat, hvid kat
spontaniteten, uforudsigeligheden, om skifteligheden, melankolien og ukue ligheden. Med andre ord udgør Kusturicas insisterende balkanrock en selvstændig,
Arizona Dream at udgøre en skillelinje i
m en kongenial kom m entar til filmenes
Kusturicas filmografi. Ikke blot m arkerer
visuelle tonalitet.
den grænsen mellem filmene i og om h en holdsvis Jugoslavien og eks-Jugoslavien.
Engagem ent og intim itet. Af Kusturicas
Stilmæssigt cem enterer Kusturica også
jugoslaviske film bør fremhæves to. Malik
norm en for sine senere film. Ganske vist
-fa r er på forretningsrejse (Otac na sluzbe-
er hans samlede værk overraskende
nom putu, 1985) indtager en frem træ den
hom ogent - m an sporer m ange genkom
de rolle, da Kusturica allerede her tager fat
m ende tem aer og m ise-en-scéne elem en
om Jugoslaviens særlige politiske kultur,
ter såsom bryllup, hængning, dyr og flyve-
fortalt gennem drengen Maliks oplevelse
eksperimenter. Men Arizona Dream
af faderens politiske karriere. Maliks naive
knæsætter Kusturicas særlige stil, karakte
beskrivelser og optik bliver ram m en om et
riseret ved et rablende tem po, sam t en
portræ t af en familie i efterkrigsårenes sta
uafbrudt vekslen mellem poetisk-absurde
linistiske Jugoslavien, hvor familiære, poli
situationer. En stil som i Underground
tiske og am ourøse forbindelser krydses og
understøtter filmens tematiske forløb,
skaber kollektive konflikter og individuelle
men som i Arizona Dream og Sort kat,
tragedier.
hvid kat får noget udvendigt over sig. I talen om Kusturicas stil bør m an aldrig
176
I Kusturicas personunivers er det m en neskets ukontrollable drifter og ofte
glemme lydsiden og i særdeleshed ikke
destruktive livsappetit som m edfører og
underlægningsm usikken som det misvi
delvis forklarer politiske intriger og per
sende hedder på dansk. I Kusturicas genu
sonlige m agtkampe. En udenomsægteska
int audio-visuelle univers er musikken
belig affære bliver i M alik den indirekte
hverken underordnet eller underlagt
årsag til en politisk skueproces (forestået
andre udtryksm idler, men snarere et selv
af svogeren), hvor faderen anklages for
stændigt medie for m ulti-kunstneren
anti-stalinistiske sympatier og sendes i
Kusturica, der har en fortid som bassist i
arbejdslejr. Ved filmens slutning rehabili-
E m ir Kusturica
teres faderen - og kan vende tilbage med
res af ærgerrigheden, volden og fortabel
familien til det livsglade Sarajevo. Filmen
sen. Genfinder vi Othello i hovedfiguren
er først og fremmet en intim skildring af
Peshan, er denne både alfons og børne-
en families historie, dens sam m enhold,
handler på Milanos tiggermarked, og er
kærlighed, bedrag og kvaler - iscenesat via
hans livs kærlighed en Desdemona, er
omvæltningerne i faderens politiske karri
denne både gravid og utro.
ere. Im idlertid synes handlingens ekspli citte indlejring i en historisk og politisk
Form alistiske luftkasteller. Skal man tale
kontekst ligeledes at gøre filmen til en
om en overordnet udvikling i Kusturicas
allegori på den jugoslaviske ’’familie” og
filmiske univers må det være overgangen
nationens tilstand under stalinismen.
fra de nære og tætte personskildringer i de jugoslaviske film til de brede og abstrakte
Tragisk kynisme. Sigøjnernes tid (Dom za vesanje, 1989) er et andet tidligt m ester
persontegninger i de eks-jugoslaviske film. I Arizona Dream iscenesættes am erikan
værk; en nærmest episk fortælling om
ske ærkeværdier (bilsælgeren, rejsen m od
sigøjnernes verden i Europas sociale og
vest, drøm m en om frihed, outsideren,
mentale periferi. Film en skildrer en m en
familien) i betagende, groteske opstillin
neskelig underverden i økonom isk og
ger. Billederne a f ’’Arizonas” lave horisont
driftsmæssig forstand, styret af sin egen
og høje him m el, de Storm P.-lignende fly
logik og i tæt kontakt med tilværelsens
vem askine-konstruktioner, samt en af
nøgne mekanismer. H er hersker den
film historiens mest bizarre og m orsom m e
grænseløse kærlighed, blodfejde, familie
film parodier (en skuespilversion af Cary
sam m enhold, prostitution, vold, svindel
G rants flyvemaskinejagt-i-en-majsmark-
og børneslaveri side om side. Denne skyggeverden synes at være et
scene fra Hitchcocks North by Northwest) er visuelt erindringsstof. Men de mange
spejl på menneskets tragiske natur. Fri af
poetiske kvaliteter kan ikke skjule, at
kulturens fortræ ngninger og sublim ering
Kusturica aldrig rigtigt visualiserer sig ind
synes Kusturica i sigøjnernes verden at
til den am erikanske drøm , ligesom Johnny
have fundet en næ rm est arkaisk tilstand
Depps og Faye Dunaways personer forbli
og det ultimative billede på menneskets
ver abstrakte postulater.
inderste væsen. Som det indledningsvis
Samme formalisme ram m er Sort kat,
lyder hos en undsluppen galning: ”Da
hvid kat, der kan udlægges som Kusturicas
Gud kom til jorden, kunne han ikke klare
tilbagevenden til et kendt og sikkert tema
sigøjnerne, så han rejste hjem igen”.
(sigøjner-universet). Med sine mange
Det skal fremhæves, at Kusturica holder sig fri af de etno-eskapistiske tendenser
komiske optrin og groteske poesi er fil m en på mange m åder kvintessensen af
m an ellers finder så m ange af i de globale
Kusturicas stilistiske dyder og laster. Men
årtiers affortryllede verden. Her er meget
fortællingen bliver offer for filmens egen
lidt romantisering eller idealisering, og
fabulerende lethed, og er blottet for det
Sigøjnernes tid fastholder et skarpt og
sociale bid og den krasse absurditet som
kynisk blik på sigøjnerens udgrænsede
præger tidligere film om netop sigøjner
virkelighed. Nok finder vi menneskets
nes eller politikkens brutale miljø.
dram atiske grundbestanddele, m en kærligheden, magien og poesien m odsva
Den m onstrøse historie. Udviklingen i
177
E m ir Kusturica
Kusturicas person- og handlingsunivers
at vende tilbage som mentalt forstyrret
kan altså i visse tilfælde udlægges kritisk
krigsherre. En egentlig analyse af årsager
som overfladisk. Men tendensen i retning
ne til Jugoslaviens dystre historie er der
af abstrakte aktanter kan også læses posi
ikke tale om. Snarere er film en en skil
tivt som en nødvendighed, fordi den
dring af kræfter, drifter og m ekanism er
historisk-politiske sam tid dikterer film der
som både sam ler og skiller et folk og en
forholder sig eksplicit til en historisk
nation.
udvikling, som kun lader sig indfange gennem en række abstrakte figurer.
Underground var oprindeligt et m onster på over fem tim er, men selv nedklippet til
Underground er utvivlsom t Kusturicas
små tre tim er er den en visuel bedrift. At
største værk, kvantitativt såvel som kvali
det overhovedet lykkes, skyldes Kusturicas
tativt. Filmen, der bærer undertitlen
afvæbnende tilgang, byggende på lige dele
Historien om en nation der var, er en
hum or og visuel magi, til tilværelsens
m onum ental beretning om de sidste 50 år
absurditet og menneskets tragiske natur.
af Jugoslaviens (og Balkans) historie, fra
Kusturica har sat sig spor. Hans billed
den tyske besættelse, over stalinism en og
sprog, fabulerende stil og groteske h um or
Titos regime frem til nationens opløsning
har været et inspirerende b u d på en tids
under 1990’ernes borgerkrig. Via to perso
svarende udtryksform . H erhjem m e h ar
ner genskrives den jugoslaviske nations
f.eks. Lotte Svendsen udtalt sin beundring,
om væltninger og m entale tilstand u d
m en Kusturicas indflydelse spores på
spændt mellem på den ene side den
tværs af både genrer og kulturer. Sigøjner
opportune aparatnik, politiske m anipula
tem aet deler Tony Gatlif således med
tor og våbensælger og på den anden side
Kusturica, og stilmæssigt synes film som
nationalhelten og frihedskæm peren som
Luna Papa (instr. Bakhtiar Khudojnazarov,
m anipuleres til at gå ’’under jorden” og
Tadjikistan 1999) atvæ re mærket af
leve en iscenesat krigstilværelse, for siden
Kusturicas magi. Mikkel Eskjcer
Filmografi 1978 1978 1979 1981 1985 1989 1993 1995 1998 2001
Nevjeste dolaze/The Brides Are Corning (tv) Guernica (kort) Bife Titanik/Buffet Titanic (tv) Sjecas li se, Dolly Bell/Do You Remember Dolly Bell? Otac na sluzbenom putu/M alik - far er på forretningsrejse Dom za vesanje/Sigøjnernes tid Arizona Dream U nderground Crna macka, beli m acor/Sort kat, hvid kat Super 8 Stories