Baz Luhrmann Han formår at udfolde sit åbenlyse og overvældende talent hinsides god og dårlig smag. Han tør en udfordrende og forrygende overfladiskhed - i trage dien og den melodramatiske musical kombineret med storladen og drama tisk patos Australieren Baz L uhrm ann (f. 1962), er
store stivnede smil og pop-hår, Ken
bedst kendt som film instruktør, m en har
Railings (John H annan), vinde. Scott for
også sat teater- og operaforestillinger op
lades af sin hysteriske men vinder-m inde
(bl.a. den d er blev til filmen Strictly
de dansepartner, Liz (Gia Carides), og i
Ballroom) og haft m indre roller som skue
stedet m elder den klodsede og fuldstæ n
spiller i filmene Winter o f Our Dreams
dig umulige Fran (Tara Morice) sig med
(1981) og The Dark Room (1982). Hans
store briller, storslasket t-shirt og guldsko.
produktion er lille, m ark an t og m ed et
Scott opfatter det først som en hån. Men
stort publikum : en rom antisk kom edie og
han ændrer tilsyneladende opfattelse, hvil
dansefilm (Strictly Ballroom, 1992), en
ket bliver klart efter en times øvelse, lidt
romantisk tragedie (Romeo + Juliet, 1996)
mere øvelse, lidt pænere tøj og - bedst af
og en m elodram atisk og tragisk musical
alt, klassikeren - da hun tager brillerne af
(Moulin Rouge, 2001) - alle karakteriseret
og de i den sene aften på balkonen over
ved vel timet, højenergisk satire og en
danseskolen og foran en højrød neo n
spektakulær iscenesættelses- og fortælle
reklame for Coca Cola danser til p o p duet
stil.
ten “Time After Time”, alt imens faderen nedenunder og for sig selv danser sine
Let på tå. Strictly Ballroom er en dansefilm
egne besynderlige trin. Fran viser sig at
å la Dirty Dancing, m en holdt ud i arms
være af spansk familie, hvor de alle kan
længde, leveret med forrygende energi og
danse paso doble (en spansk pas de deux),
morsom overfladiskhed. Scott Hastings
og sam m en stiller de to op til m esterska
(danseren Paul M ercurio) er den lovende
bet. Men m oderen, Shirley (Pat T hom p
unge Ballroom-danser, der er udset til at
son), danseskolelederen Les og forbunds
skulle vinde det næste Pan Pacific danse-
præsident Barry Fife har fundet en ny
G rand Prix. M en til de flestes fortrydelse
partner, Tina Sparkle (Sonia Kruger), hvil
insisterer han på sine egne - m ed danse
ket Fran selvfølgelig tager fortrydeligt op.
skolelederen Les Kendalls (Peter W hit-
Men til slut reddes det hele, da Scott alli
ford) udtryk - “flashy, crowd-pleasing
gevel henter Fran tilbage til dansegulvet
steps”, som også hans far engang gjorde
ved det store G rand Prix og bryder alle
det, hvilket m oderen aldrig har tilgivet
ballroom -regler til publikum s store fryd
ham . Og det m ener danseforbundets
og det afsluttende kys til lyden af filmens
despotiske præsident, Barry Fife (Bill
anden store hit-sang, “Love is in the Air”.
H unter), bestem t heller ikke m an må,
Strictly Ballroom er lige dele Askepot og
hvorfor han lader den stadigt m ere drik
oprør-gennem -dans historie og helt igen
fældige danser og spa-badejer m ed det
nem fortællemæssigt stereotyp. Men den
185
B az Luhrm ann
er fantastisk m orsom: Frans kiksethed er
M iam i Story. D er kan synes langt fra
overgjort ud over enhver nødvendighed,
australsk ballroom -kom edie til
og første gang hun præsenteres væltes hun
Shakespeares kendte kærlighedstragedie. I
brutalt om kuld (m ed en tegnefilmsagtig
Romeo + Juliet (også kaldet William
effektlyd), først af den hysteriske Liz og
Shakespeare’s Romeo + Julie) er familierne
straks efter af Scott, uden at nogen af dem
M ontague (Romeos familie) og Capulet
ænser hende. De hårlakerede, afblegede,
(Julies familie) dødsfjender gennem gene
storsm inkede og ensporede danseprim a
rationer. Da filmen begynder, er Romeo
donnaer, Liz, Tina og m oderen Shirley
(Leonardo DiCaprio) ulykkeligt forelsket
m ed de stivnede storsmil, der lejlighedsvis
(endnu ikke i Julie), m en tropper sammen
krakelerer i hysteriske udbrud, bringer
med de øvrige unge mandlige Montague’er
standarddansens velkendte showm imik til
og vennen M ercutio (H arold Perrineau)
nye usmagelige højder. Tilsvarende m o r
op til kostum efest hos familien Capulet,
som er den gennem ført utroværdige
hvor Romeo og Julie uden at kende hinan
beretning af Barry Fife om dengang Scotts
den forelskes. Men Romeo genkendes af
far, han selv og Les var bedste venner,
Julies fætter, Tybalt (John Leguizamo), der
leveret som prim itiv og karikeret varieté-
sværger hævn. De to elskende bliver i
teaterforestilling. På den anden side for
hem m elighed gift. Da Tybalt opsøger
søger filmen sig også m ed mere oprigtige
Romeo for at dræbe ham , vil Romeo ikke
følelsesregistre som det er tilfældet med
slås, og i forvirringen dræbes Mercutio i
historien om den forsmåede fader, der
stedet. I vrede dræber Romeo samme
ville danse sine egne trin, og - hvilket fal
aften Tybalt, hvorefter han af politiinspek
der lidt mere tungt - Frans spanske fam i
tøren, Captain Prince (Vondie Curtis-
lie, der lever fattigt m en oprigtigt i et lille
Hall), forvises fra Verona. Romeo tilbrin
pauvert hus .som nabo til togbanen, og
ger natten m ed Julie og flygter næste dag.
hvor ikke kun faderen (Antonio Vargas)
Julie skal dog giftes m ed Guvernørens søn.
men også den overvægtige m oder med
Efter råd fra præsten tager Julie en gift,
blom stret kjole og store fedtede briller må
der gør at alle tror hende død, m ens
lære Scott at danse paso doble på ægte
præsten sender besked til Romeo om
manér. Men på trods af et par svage øje
sagens rette sam m enhæng. Men Romeo
blikke lever filmen på sin forrygende ener
får ikke beskeden og tro r at Julie er død.
gi, løsslupne og ofte satirisk-ondskabsful-
Han tager ind til kirken i Verona for at
de hum or, en række flotte (og undertiden
tage sit eget liv ved siden af Julie. Da hun
sjove) danseoptrin og sin rom antiske for
vågner til den døende Romeo, og forstår
tælling. Stilistisk skifter den mellem det
hvad der er sket, skyder hun sig.
æstetiserende (dansen), det voldsom t
186
Romeo + Juliet kan ikke beskyldes for at
overdrevne i effektlyde, vidvinkler og rap
være traditionel klassikerfilmatisering:
klipning (de komiske optrin) og det
Shakespeares oprindelige dialog er fast
genre-parodierende (f.eks. den pseudo-
holdt, men handlingen er henlagt til et
dokum entariske stil m ed de involverede i
nutidigt Verona Beach ved Miami med
filmens start), træk der alle udm æ rker sig
store amerikanske biler, skydevåben, tv-
ved helhjertet overdrivelse og stor u n d er
apparater, politihelikoptere og Romeo og
holdningsværdi.
hans fætre i hawaiiskjorter og en sort M ercutio, der skiftevis optræder som
Baz Luhrm ann
hårdtslående m otherfucker og overgearet
ser første gang hinanden til m askerade
hoftevridende og kysm undet drag-dron
festen gennem et akvarium , hun iklædt
ning, f.eks. i den helt forrygende show
englevinger og han i ridderrustning, og
fantasi til festen hos The Capulets. Filmen
kysser siden i familiens udendørs svøm
er skiftevis fortalt som en musikvideo på
mebassin (i øvrigt kaldet The Globe) samt
MTV, som nyhedsindslag i tv, som Tim
i forbindelse m ed en hel del kravlen op og
Burton på forhøjet speed-ration og som
ned ad lysbehængt vedbend under Julies
mere klassisk, m usikunderlagt og bil
balkon, og - mest overgjort - deres fælles
ledskøn storfilm æstetik. Det kan undre at
dødsleje i kirken flankeret af de mange
Shakespeares blankvers kan overleve, men
neonkors. Og bortset fra en hæsligt overs
de mere end klarer sig i forbløffende
pillet scene af en hulkende Leonardo
m undrette leveringer, der giver patos og
DiCaprio, da han får at vide at Julie er
dram atisk nerve allerede i filmens anslag,
død, er det mest im ponerende at dette
hvor de unge fra de to stridende familier
um ådeholdne filmiske festfyrværkeri i alle
mødes på en tankstation. Her udspiller sig
retninger alligevel giver indtryk af helhed
et opgør m ed lån fra både John Woo (den
og konsekvens.
sortklædte spanish, Tybalt, skydende med to revolvere i fart gennem luften i
C ancan-m elodram a. Foreningen af det
slowmotion) og Sergio Leone (støvlehæle,
opera-agtigt overgjorte og den m arkante
cigaretter og en musikalsk og m orsom t
stilistiske m angfoldighed leveret med
turneret M orricone-pastiche), samt
m edrivende energi og udtrykskraft præger
undertiden afviklet i fast m otion og med
også Luhrm anns nyeste film, musicalen
ekspressive effektlyde, der på én gang
M oulin Rouge (2001). Den fortæller i et
understøtter komikken og intensiver far
hallucineret flashback fra Paris om kring
ligheden, og som ved sin ekstreme grad af
1900 en kærlighedshistorie, som udspiller
stilisering under alle om stæ ndigheder
sig mellem den unge digter Christian
tager opm æ rksom heden fra de talendes
(Ewan McGregor) og den m ere erfarne
versemål. H istoriens fortæ ller optræ der i
Satine (Nicole Kidman), der er den sm uk
begyndelsen og slutningen og er gjort
ke og eksklusive hovedattraktion på det
nutidig i skikkelse af en sort, kvindelig tv-
berøm te forlystelsessted M oulin Rouge.
speaker, der fortæller om de to unges tra
Det er ikke m indst her filmens mange
giske død og de to fam iliers blodige fejde,
spektakulære optrin foregår, befolket af
hvilket dramatiseres m ed billeder af
cancan-dansende piger, af ældre, fede og
maskingeværbevæbnede soldater i heli
svedglinsende mandlige gæster m ed penge
koptere og voldelige gadeoptøjer, der for
på lom m en sam t af excentriske bohem er
den globale tv-seer kan lede tankerne hen
og kunstnere, herunder også maleren
på 90’ernes raceuroligheder i L.A.
Toulouse-Lautrec (John Leguizamo).
Dette intertekstuelle sam tidshype kom
Kærligheden m å dog bukke under for en
plementeres a f kærlighedshistorien i skif
kom bination af ejeren, Zidlers (Jim
tevis smukke og lyrisk-m anierede iscene
Broadbent), drøm om at om danne
sættelser på grænsen a f for-meget, der
M oulin Rouge til et respektabelt teater,
giver replikker og kurtiser ingen en koreo
Satines drøm om ikke bare at være prosti
grafisk kvalitet, og siden dram atisk patos
tueret sangerinde m en teaterskuespillerin
til Wagner-lyd (Tristan und Isolde): de to
de og barske økonomiske realiteter og
18 7
Baz Luhrm ann
Romeo + Julie
m andligt begær, idet en rig greve (Richard
forvandles til en tango, Satines præ sentati
Roxburgh) vil indskyde penge i projektet
onsnum m er blander Marilyn M onroes
såfremt han også får stedets kronjuvel,
hitsang “D iam onds Are a Girl’s Best
Satine, med i købet. Christian skal skrive
Friend” og M adonnas “Material G irl” (og
teatrets første stykke, “Spectacular
herm ed skulle de kulturhistoriske parallel
Spectacular”, en titel der ikke kun beteg
ler mellem diverse kvindelige ikoner i
ner forlystelsesstedet, m en som på alle
showbiz fra århundredeskiftets Paris til
m åder betegner filmens svimlende stilisti
det 20. århundredes Hollywood vel være
ske, scenografiske og koreograferede
intoneret!), og ét af filmens musikalske
extravaganza realiseret m ed en frenetisk
hovednum re blander rask væk lyriske
energi, der synes at slå alle hidtidige
stum per af T he Beatles, U2, Dolly Parton,
rekorder for overgjorthed.
Elton John, Bernie Taupin m.fl.. Men fil
Og M oulin Rouge er da også en musical.
188
m en er også m elodram a af den tragiske
Personerne slår undertiden over i p o p
slags. Satine m å fravælge Christian for at
lyrisk tale og bryder derefter ud i sang i en
beskytte ham mod den jaloux greve, og -
række sam plinger og om skrivninger af
som om dette ikke var nok - dør hun
populærm usik, der hovedsagelig spænder
siden af tuberkulose. M en tragedien er
fra 1960’erne til 90’erne. Stings “Roxanne”
realiseret som et festfyrværkeri, en over
Baz L uhrm ann
dådig og overgjort energiudladning, der
H an tør en udfordrende og forrygende
må tage pusten fra de fleste. Luhrm anns
overfladiskhed (i tragedien og den m elo
varemærke er energi, og dén leveres i vari
dram atiske musical kom bineret med stor
anterne stor, større, størst.
laden og dram atisk patos), som både til
Igen dem onstrerer Luhrm ann, at han
byder overraskelser og den forunderlige
formår at udfolde sit åbenlyse og overvæl
glæde ved at genkende noget, som allige
dende talent hinsides god og dårlig smag.
vel ikke er helt sig selv. Birger Langkjær
Filmografi 1992 1996 2001
Strictly Ballroom Romeo + Julie (W illiam Shakespeare’s Romeo + Juliet) Moulin Rouge
100
lo “