David Mamet Blændværk og bedrag er omdrejningspunktet i instruktøren og manuskriptforfatteren David Mamets produktion. En produktion de fleste nok kender uden at vide, det er Mamet, der står bag
David M amet (f. 1947) er en flittig herre.
fortolke, så vil publikum være vel tjent”,
Foreløbig h ar han skrevet 22 teaterstykker,
lyder det i hans bog True and False -
seks essaysamlinger, to rom aner og 21
Heresy and Common Sensefor the Actor
filmmanuskripter, h v o raf han har instrue
(1997), der er et opgør m ed M ethod
ret de syv. Med skuespillene American
A cting-traditionen, der har dom ineret
Buffalo og Glengarry Glen Ross, i øvrigt
am erikansk film siden 1950’erne. M amets
begge filmatiserede, etablerede M am et sig
pointe er, at alt hvad der skal siges allerede
i sen-1970’erne som en af de førende dra
er sagt i teksten af forfatteren. Der er der
matikere i USA. Et gennem gående tem a i
for ingen grund til at skuespillerne fortol
Mamets produktion, som kom m er tyde
ker replikkerne. M am et har således bragt
ligst til udtryk i hans skuespil, m en også
forfatterens stemme langt frem i sine film
findes i filmene, er opgøret m ed det store
på bekostning af skuespillernes kreativitet.
blændværk - den am erikanske drøm -
Dette gør sam m en med den lidt stivbene
som den ser ud, når d en liberalistiske
de filmiske fortællestil M amets film ‘tea-
kapitalisme får frit spil. Mamets personer
teragtige’.
vil gå meget langt for at få del i drøm m en. Foruden en rytm isk naturlighed i hans
Illusionernes verden. M amet debuterede
dialoger er det, som kendetegner Mamets
som film instruktør med den kritikerroste
film historiernes overlegne opbygning og
House o f Games (1987, Forført). Psykia
stilen i skuespillet. I historierne er der
teren og bestsellerforfatteren til en selvrea
in tet overskud af inform ation, alt hvad
liseringsbog M argaret Ford opsøges af en
der bliver lagt ud for publikum , genstan
patient. H an er truet på livet, da han har
de, handlinger og replikker, bliver brugt.
opbygget en spillegæld til spilleren Mike.
O g da man som tilskuer gerne ‘forføres’ af
M argaret indvilliger i at hjælpe og opsøger
M amets historier, opdager m an ofte først
den forføreriske Mike i spilleklubben
ved et gensyn med filmene, hvor nøje
House o f Games. Det viser sig, at Mar-
konstruerede de er.
garets patient overhovedet ikke skylder
Skuespillet i M amets film er en sært
Mike penge. M argaret fascineres af spille
kunstig spillestil kom bineret m ed en
verdenen, og ‘con-m anden’ Mike tillader
næsten ensartet diktion af replikkerne, der
M argaret at få et indblik i svindleriets for
kan minde om spillet hos Hal Hartley
underlige verden. Fra da af udvikler fil
eller hos Dreyer. “Hvis du lærer ordene som remse, lige
m en sig som en kinesisk æske, den ene illusion overtager den anden, intet er hvad
som hvis de var en telefonbog, og lader
det giver sig ud for. Den underliggende
ordene kom me ud af m u n d en uden at
freudianske historie om Margarets sym
197
D avid M a m et
State and M ain
bolske faderdrab virker noget anstrengt,
le i politidram aet Homicide (1991). Bob
men historiens uforudsigelighed gør dog
Gould er forhandleren i politiets drabsaf
filmen til en lille klassiker inden for svind
deling, den som kan mediere mellem poli
lerfilmen.
tiet og de krim inelle. Det, som um iddel
Legen med identiteter og bedrag er også
bart ser ud som et banalt rovm ord på en
det gennem gående i Things Change (1988,
ældre jødisk butiksejer, peger i retning af
A lt kan ske), en skæv kom edie om det
en nazistisk aktion. Bob skal nu vælge, om
umage par Gino og Jerry. Gino er en
han er jøde eller politimand. Selvom han
aldrende skopudser, som m od betaling
advares, begiver han sig ud i et projekt,
skal give sig ud for en mafia boss. Jerry er
der ender grueligt galt. Der er ikke meget
gangsteren som er faldet i unåde. Sammen
smeltedigel over Mamets portræ t af USA i
stikker de af til Lake Tahoe, hvor Gino
Homicide. Negrene over for de hvide,
præsenteres som m anden bag m anden bag
jøderne over for protestanterne, italiener
m anden - den største mafiaboss af dem
ne over for irlænderne. Sammen med
alle. Det er spillet med identiteter som
House o f Games står Homicide som
driver handlingen frem. Ligesom i House
M amets væsentligste film indtil nu.
o f Games forandrer og overrasker filmens historie sig hele tiden.
198
Illusioner og indbildning bliver det fata
I sine tre første film bruger M am et sin faste trup af skuespillere med Joe M antegna og William H. Macy i spidsen.
D avid M a m et
Truppen har M am et bragt m ed sig fra
har skrevet er ganske im ponerende. De tre
teatret. I The Spanish Prisoner (1997) er
første film, der etablerede ham i branchen,
denne trup afløst a f etablerede navne som
var Bob Rafelsons The Postman Always
Steve M artin og Ben Gazzara, som også
Rings Twice (1982, Postbudet ringer altid to
fremfører Mamets replikker m am et’sk.
gange) m ed Jack Nicholson og Jessica
The Spanish Prisoner er igen en svindler
Lange, Sidney Lumets The Verdict (1982,
fortælling, m en hvor House o f Games
D om m en), som han opnåede sin første
havde noget film noir-dunkelt over sig,
O scar-nom inering m ed, og Brian De
hører The Spanish Prisoner mere til i en
Palmas semiklassiske gangsterfilm The
lettere tradition, som m an kender fra
LIntouchables (1987, De Uovervindelige).
Stanley Donens Charade (1963) eller
Tre film, der alle handler om, hvad m an
Hitchcocks North by Northwest (1959,
vil gøre for at opnå eller beskytte sin posi
Menneskejagt), hvor en uskyldig og naiv
tion og velstand i et liberalt land som
person involveres i et spind af løgn og
USA.
bedrag.
M amets m øde m ed Hollywood er
I den følgende film, The Winslow Boy
kynisk skildret i teaterstykket Speed-the-
(1999), har M amet forladt det nutidige
Plow (1988); siden fulgte kam m erspillet
USA og er taget tilbage til England til
Oleanna (1992), om konflkten mellem en
tiden før Første Verdenskrig. Filmen er en
m andlig universitetslærer og en kvindelig
adaption af Terence Rattigans skuespil.
studerende; M amet lavede selv en tv-fil-
Familien Winslows frem tid tegner lyst,
m atisering (1994). På trods af hans skepsis
indtil sønnen i familien bliver sm idt ud af
overfor filmverdenen er filmen op gennem
den kongelige søm andskole anklaget for
90’erne blevet M amets fortrukne udtryks
tyveri af et frimærke. Familiens overho
form. M amet er således den eneste væ
ved, A rthur Winslow, vil gøre alt for at
sentlige amerikanske dramatiker, der med
rense sit og sønnens navn. The Winslow
succes har klaret overgangen til filmen.
Boy er meget forskellig fra M amets øvrige film og ligner mest a f alt en stiløvelse.
Det velkom ponerede m anuskript og den rytmiske dialog er stadig i højsædet, når
M amets seneste film er den afdæmpede
M am et skriver til andre instruktører, og
og charm erende kom edie State and Main
hans m anuskripter får i hænderne på en
(2000), en ensem blefortælling om et
god instruktør en m ere genkendelig farve
filmholds meriter i dagene op til film opta
og liv end i hans egen instruktion.
gelsernes start. Film produktionen er ved
M amets spændvidde er stor. H an har skre
at gå konkurs, og som sidste udvej vælger
vet rent kommercielle film som Lee
filmholdet at invadere den lille by Water-
Tamahoris The Edge (1997), John Fran-
ford. M an kunne sam m enligne State and
kenheimers Ronin (1998) (M am et er her
Main med en af R obert Altmans kollektive
krediteret som Richard Weisz) og Ridley
historier, dog uden A ltm ans karakteristi
Scotts Hannibal (2001). Egentlig USA-kri-
ske kynisme.
tiske film er det også blevet til. I Danny DeVitos biografiske film om team sterbos-
Onkel Vanja og H annibal the Cannibal.
sen Hoffa (1992) beskrives fagforeninger
Evnen til at skrue et film m anuskript sam
nes magtesløshed, når de ikke bruger
men h ar gjort M am et til en eftertragtet og
m afialignende m etoder til at få indflydel
højt betalt forfatter. Rækken af film han
se. Filmen er en meget vellykket biografi
199
D avid M a m et
film, fordi M am et har tilført en fiktiv p er
større produktioner med etablerede stjer
son gennem hvis øjne filmen fortælles.
ner har M am et også været involveret i
M amets fortrukne tem a om bedrag og
Louis Malles noget oversete Vanya on
illusion genfindes i Barry Levinsons Wag
42nd Street (1994, Vanya på 42. gade), en
the Dog (1997). Op til et præsidentvalg får
uortodoks film atisering af Tjekhovs Onkel
en spindoktor og en H ollyw oodproducer
Vanja, hvor virkelighed og fiktion raffine
til opgave at ‘fabrikere’ en krig for at dæ k
ret blandes.
ke over præsidentens upassende opførsel
M amets o ttende spillefilm som instruk
over for en ung kvinde. Filmen kom p ro
tør, The Heist (2001), har netop haft pre
fetisk til at foregribe reelle begivenheder
miere; der er en kupfilm med bl.a. Gene
som Clinton-Lewinsky affæren og Natos
Hackman og D anny De Vito.
bom bardem enter i Serbien. Blandt disse Isak Thorsen
Filmografi
200
1981 1982 1987 1987 1988 1989 1991 1992 1992 1994 1994 1996 1997 1997 1997 1998 1999 2000 2000 2000 2001 2001
T he P ostm an Always Rings T w ice/Postbudet rin g er altid to gange (m anus) The V erdict/D om m en (m anus) The U ntouchables/D e uovervindelige (m anus) H ouse o f G am es/F orført T hings C hange/Alt kan ske W e’re N o Angels/Vi er ikke engle (m anus) H om icide G lengarry Glen Ross (m anus) Hoffa (m anus) O leanna Vanya on 42nd Street/Vanya på 42. gade (m anus) A m erican Buffalo (m anus) T he Spanish P risoner Wag th e D og (m anus) T he Edge (m anus) R onin (m anus) T he W inslow Boy State a n d M ain Lakeboat (m anus) T he W histle (m anus) H annibal (m anus) The H eist