Nanni Moretti Det er fuldt fortjent at Nanni Morettis La stanza del figlio (Sønnens værelse) vandt Guldpalmerne ved dette års Cannes-festival
M oretti fortalte på p ressem ød et i C annes,
ger, til at d ele hans lid elser og vred e, og
at han m ed sin nye film er overb evist o m ,
m å fin d e sig i hans p ersonlige trau m er og
at h an også har lavet sin m est m o d n e . D et
generelle selvop tageth ed . D ette k o m b in e
k u n n e ikke form ild e m in e italienske v e n
ret m ed ku n stneren s udtalte sym p ati for
ner, der var lettere ligeglade da de h ørte
den p o litisk e venstrefløj og hans in tellek
nyhed en. D eres m en in g er d o g i høj grad
tuelle p o e tik gør, at M oretti ikke er alles
farvet a f to ting. D els a f M oretti so m p er
kop te, heller ikke i Italien. M en sam tid ig
son ligh ed der sa m m en m ed hans stærke
er det u d en tvivl dét, der gør M oretti til
p olitisk e h old n in g er n ø d v en d ig v is m å dele
sin g en era tio n s mest interessante italien
van d en e. O g dels a f M orettis tidligere
ske film skaber.
film , der er langt m ere narcissistiske end
N an n i M orettis film befinder sig i
L a s ta n z a d e l fig lio .
ud k an ten a f d en store italienske ly stsp il
P erson lige film . N an n i M oretti (f. 1953) er
ville være forkert at sig e, at M oretti laver
o p vok set og bor i R om , og han skriver,
genrefilm . H a n har ud vik let sin eg en form
instruerer og spiller h oved rollen i alle sine
for d ea d p a n -k o m ed ie. Tør, n o g le gange
trad ition , ‘la co m m ed ia italiana’. M en det
film . 1 1985 gru n d lagd e han sa m m en m ed
lidt an stren gt, intelligent og fuld a f sarkas
A n gelo Barbagallo p rod u k tion sselsk ab et
m e. Sam t tilsat et mål a f en speciel form
Sacher Film , der først o g frem m est p ro d u
for surrealistisk hum or, der ikke kan andet
cerer M orettis egn e film , m en også har
en d lede tan k ern e hen på Fellinis film ,
produceret for de deb u teren d e in stru k
u d en sa m m en lig n in g i øvrigt. D e t sidste
tører D an iele Luchetti, Carlo M azzacurati
kan være so m i B ia n c a (1983), hvor
og M im m o C alopresti. M oretti åb n ed e i
M oretti trøstespiser a f et glas N u tella, der
1991 arth ou se-b iografen N o u v o Sacher i
er på størrelse m ed h a n s egen overkrop;
Trastevere-kvarteret i R om , der viser nøje
so m i C a r o d i a r io (1 9 9 4 , K æ re d a g b o g ),
udvalgte film i origin alversion m ed itali
hvor han på R om s a u g u st-to m m e veje
enske undertekster. S am m en m ed bl.a.
stød er ind i virk eligh ed en s Jennifer Beals,
Barbagallo startede M oretti i 1997 d istri
h eltin d en fra F la s h d a n c e ; eller i A p r ile
bu tion sselsk ab et Tandem .
(1 9 9 8 ), hvor han laver research til en
M orettis eget væ rk er præ get af, at han
tu sin d v is a f aviser til én kæ m pe collage,
in d i hver a f sin e film . Flan g em m er ikke
so m han til sid st ruller sig selv in d i.
sig selv i fik tion en s skørter, film en e er
212
d o k u m en ta rfilm ved at sam le u d k lip fra
sæ tter sin egen person o g p erso n lig h ed
F o rm m æ ssigt er film en e ikke præ get af
gen n em syret a f hans stærke tilsted evæ rel
overfladisk sk øn m aleri o g film tekniske
se bag og foran kam eraet. M an er således
sp id sfin d igh ed er. Kam eraet flyver ikke
indlagt til at høre på hans private m e n in
g en n em lu ften , der er ikke flotte p an ora
Nanni Moretti
m a er med solop ga n ge o g y n d ig e p astora
h a n d lin g. T il gengæ ld er der nu sket en
ler. U dtrykket er u m id d elb art enkelt og
sa m m e n sm eltn in g a f instruktør, sk u esp il
afh old en d e, kam eraet på stativ, farverne
ler o g fiktiv figur: M orettis h o ved rollek a
n orm ale, o g så når in d h o ld e t bliver skørt
rakter h ed d er ganske enkelt N a n n i, o g han
o g surreelt. Film ene fra 1970’erne og
er film instruktør. D isse to film han d ler
8 0 ’erne er fortalt via e n m o d e r n e d ram a
o gså langt m ere o m M oretti selv, i Aprile
tu rgi og m o n ta g efo rm , der ikke h old er sig
bliver film en s og v irk eligh ed en s M oretti
strengt til tid en s og sted ets en h ed . Tydeligt
f.eks far.
i Ecce Bombo (1978), d er på im p r essio n i
D et er lykkedes for M oretti at bygge en
stisk måde sam m en styk k er h a n d lin g en
stærk k om ik er-figu r op, en h oved p erson
o m fire unge dagdriver-venner en so m m er
der kan tillade sig ret m eget, u d en at vores
i R om . Eller so m i h oved væ rk et Palom-
sym p ati svigter. N o k fordi han, so m de
bella rossa (1 9 8 9 ). H er spiller M oretti en
største forbilleder, forstår k u n sten at
a f k om m u nistpartiets ledere, der m ister
u n d ersp ille, at h o ld e m asken på de rette
h u k o m m elsen ved en trafikulykke, kort
tidspunkter, o g ikke m in d st fordi han tør
fø r han m ed sit v a n d p o lo h o ld skal spille
vise os, at han også er sårbar o g fø lso m i
en afgørende kamp. K am p en k o m m er til
en verden, der b estem t ikke altid vil, so m
at vare dagen og aftenen m ed , da spillet
h an ønsker det. H vilket gør at den sam m e
konstant b liver afbrudt a f forskellige p er
film kan tillad e sig at balancere frem og
so n er som opsøger vores h o v ed p erso n og
tilbage m ellem k o m ed ie o g dram a u d en at
so m lan gsom t bringer h am på sporet a f
m iste fod fæ stet. Sam tid ig b enytter M oretti
sin barndom o g sine trau m er o g en d elig
det klassiske træk at gøre sin figur let g e n
sin identitet.
ken d elig - o g i øvrigt id en tisk m ed h am selv - m ed sit karakteristiske m ørk e fu ld
N a n n i er M oretti. N år m a n ser en film a f
skæ g, lidt nasale og hæ se stem m e. M an
M oretti kan d et være svæ rt at h o ld e virke
gen k en d er en M oretti-film på M oretti
ligh ed en s M oretti fri a f fik tio n en , da han
selv.
sp iller hovedrollen i alle sine sp illefilm .
L igesom M orettis film er origin ale,
Fra den første kortfilm lavet på super8 i
kræver de også en toleran ce fra tilskueren.
1973 til La stanza delfiglio (2 0 0 1 ). H an er
M en har m a n d en, bliver m an b elø n n et.
m e g e t præ sent, m eget på, i sin e roller, so m
F ilm en es k on sek ven s, h u m o r o g store ø je
regel konstant irriteret over et eller andet,
blikke af sand film m agi er det hele værd,
kritisk over for andres væ rem åd e o g tin g e
uan set o m m an kan h o ld e N a n n i M oretti
n es tilstand, aggressiv i forh o ld et til andre.
ud so m p erson
Et afgørende træk ved M orettis film er at d istancen m ellem M orettis fiktive figurer i
D a g b o g sfilm . D en sen este M oretti-film
film en e og virk eligh ed en s M oretti ikke er
der har haft prem iere i de danske b io g ra
ret stor. D e figurer h an spiller, er hans
fer er Caro diario. A ggressiviteten er n ed
alter ego. M ed 90’er-film en e Caro diario
to n et, og erstattet a f en M oretti m ere
o g Aprile vil m an i fo rh o ld til de tidligste
sårbar end vi er vant til. Således fortæ ller
film opleve at fortæ lleform en er n o r m a li
M oretti i d et sidste a f film en s tre kapitler
seret til det m ere lineæ re, sp littet op i sm å
o m en p lu d selig k ræ ftsygdom , han blev
selvstæ ndige enheder m e n m ed tydeligere
ram t a f i v irk eligh ed en . V i følger ham
sa m lin g o m k rin g den frem ad sk rid en d e
frem til helb red elsen ved hjæ lp a f k em o te-
213
Nanni Moretti
sp ecielle sa m m en b la n d in g af fik tio n og fakta sa m tid ig er et d o k u m en t over et Italien i p o litisk om væ ltning. A p r ile starter m ed B erlu scon i-regerin gen s valgsejr i 1994, efterfølgen d e afgan g og en d elig eksk o m m u n istern es valgsejr i april 1996. Og m ed in d slag o m både legisternes forsøg på at løsrive N ord italien so m en selvstæ n d ig La stanza delfiglio
republik o g gru m m e scener m ed albanske flygtn in ges ankom st til Syditalien i 1997. Im en s m å N a n n i og h a n s kone til at æ ndre deres tilvæ relse til deres sø n k o m
rapibehandling. Fortalt m ed typ isk
m er til verd en . Lejligheden skal indrettes
M oretti-h u m or, o m diverse læger der stil
anderled es, d e skal fin d e et navn. Bare det
ler underlige diagn oser o g ordinerer over
at gå i b io g ra fen bliver en opgave, m ed en
flødige m edikam enter, in d til m an finder
u fød t i m aven . N anni v il ikke have at
ud af, at han i virk eligh ed en har en svulst.
fosteret o p lev er en b io g r a f hvor lyd og b il
Efter at have prøvet alverdens b e h a n d
lede ikke er a f bedste kvalitet. Igen: med
lin gsform er kan M oretti k on kludere, at
hu m or, sjove situationer, men o g så med
det su n d este m an kan gøre er at starte
ek sisten tielt o g e m o tio n elt in d h o ld , der
dagen m ed at drikke et glas vand.
b ringer N a n n i tilbage til hans eg en barn
O gså i næ ste sp illefilm , A p r ile , m ø d er vi
d o m . Til slu t lykkes d e t også at lave m u si
en M oretti fokuseret på e m o tio n e lle væ r
calen. A lt i alt nok ikke en jævn film , m en
dier. H an spiller film in stru k tøren N an n i,
d en står alligevel m eg et stærkt, u d en tvivl
der er kørt fast i sit arbejde og præ get a f
på gru n d a f M oretti selv, der viser sig tv iv
to store om væ ltn in ger der udspiller sig
len d e o g sårbar stillet over for b å d e sit
over n ogle år. For det første bliver han far
lands forandringer o g over for n o g le af sit
(so m M oretti selv b lev d et), og vi følger
p erson lige livs store spørgsm ål.
hans helt sp ecielle fødselsforberedelser, hans angst o g glæ de, b åde før o g efter. D en anden o m v æ ltn in g består i Italiens
(S ø n n en s væ relse) er anderledes en d alle
p olitiske sen sation m ed d en første rege
M orettis tidligere film . Han siger farvel til
rin gsdann else m ed ek sk o m m u n istern e ved
d en d agb ogsagtige fo rm for jeg-fortæ llin g
m agten. Begge dele fin d er sted i april
so m u d sp iller sig i C a r o d ia r io o g A p rile.
1996.
O g k o m ed iefo rm en er afløst a f dram a og
N an n i d røm m er o m at lave en m usical
214
G u ld p a lm ev in d eren . L a stan za d e l fig lio
tragedie. D esu d en foregår h an d lin gen ikke
o m en trotskistisk konditor, m en han kan
i det sæ d van lige R om , m en i A n co n a , en
ikke k o m m e i gang. I sted et b egyn d er han
m in d re p rovin sb y i M ellem italien . M oretti
op tagelsern e til en d o k u m en ta rfilm der
spiller G io v a n n i, psykoanalytiker o g
først og frem m est skal h an d le o m det ita
æ gtem an d . V i m øder en lykkelig kernefa
lienske parlam entsvalg. M en so m hans
m ilie m ed to teenagebørn, som kan sam
arbejde skrider frem , k o m m er d o k u m e n
m en m ed b å d e h in an d en og foræ ldrene.
tarfilm en også til at dreje sig o m Italien
En u sa n d sy n lig lykke. Inden læ n g e ser vi
generelt, hvilket gør at A p r ile i sin helt
ridserne i overfladen. S ønnen bliver
Nanni Moretti
beskyldt fo r at have stjålet et fossil fra sk o
Vores id en tifik a tio n sp u n k t er faderen
len s sam lin g, men hverken foræ ldrene
G iovan n i. M orettis sk u esp il er m o d en t og
eller søsteren kan tro, at han er skyldig. En
d æ m p et, afpasset tem a o g h a n d lin g , o g de
dag sø n n en ikke er h jem m e , træ der fade
få m o r so m m e situ ation er finder vi, når
ren G iovanni over græ n sen , da han går
G iovan n i har sin e patienter i psykoanalyse.
in d på sø n n e n s væ relse for at se, o m det
Vi føler m ed G iovan n i, håber at han på en
stjålne fossil skulle væ re der. M en han tør
eller an d en m å d e kan blive forenet m ed
d o g ikke kigge ordentligt efter, han føler
sin k o n e igen, at han gen fin d er sin p e r so n
sig på forb u d t om råd e, o g det er klart at
lige balance - vi vil gerne gen op rette lykke
d en drøm m etilstan d a f ideel fam ilielykke,
tilstan d en o g forsøge at g lem m e sø n n en s
so m vi var vidn e til i film en s b egyn d else,
ulykke. S lu tn in gen giver os m åske håb.
n u på en m å d e er b ru d t. D ørtæ rsklen til
Æ gteparret er m ed datteren kørt en tur fra
drengens væ relse var en konkret græ nse,
A n co n a i øst til græ nsen til Frankrig i vest,
d er ikke m å tte overskrides, m en også sy m
fra hav til hav. På stranden o m m o rg en en
b o lsk er der nu prikket et hul i d en ellers
forenes de i et m ild t, kortvarigt latteran
så velskabte ballon fu ld a f fam ilie-trygh ed . Kort efter indtræ der d en virkelige kata
fald. M en det er og bliver m ed en bitter sm ag i m u n d en . K am eraet h old er afstand
strofe, da sø n n en d ru k n er u n d er en dyk
til p erson ern e, de h old er afstand til h in a n
kertur. G iovan n i bruger m an ge tim er på
den, vi kan m åske håbe, m en ved vel i v ir
at prøve at skrue tid en tilbage, i et u m u ligt
k eligh ed en go d t, at når de skal videre h er
forsøg på forhindre at sø n n e n tager på
fra, bliver det n o k hver for sig.
d en fatale tur. Mens m o d er e n (sp illet a f
La stanza del figlio er klart m ere trad i
Laura M orante) synes at tage afstand fra
tio n el en d M orettis tidligere film . M en
h a n s reaktion, hun virk er langt m ere reali
g em t i det trad ition elle finder m an en
stisk og k ø lig t afklaret. M ed sø n n e n s død
sm u k o g in telligen t fortæ lling m ed m an ge
går æ gteskabet med ét fra æ gteparrets
to m m e pladser, ufortalte sandheder, der
næ rvæ rende lykke (b l.a. illustreret m ed en
m åske går op for os undervejs, subtilt og
overraskende kæ rlighedsscene i æ g tesen
enkelt udtrykt, m en stærk i sin m åd e at
g e n ) til tavs distance. Æ gteparret kan næ r
lokke o s m ed det banale håb o m en g en
m e st ikke læ ngere h o ld e h in a n d en ud, de
o p retn in g a f lykketilstanden; sam tid ig m ed
kan dårligt tale sam m en , k o m m u n ik a tio n
at vi so m film en skrider frem m å se i ø jn e
er afløst a f e n tilstand a f ”nu m å v i bare
ne, at d ø d en er u afven d elig og k æ rlighe
k o m m e vid ere, så g o d t v i kan hver for sig”,
den flygtig.
o g indse at ’’intet kan b live so m det
G u ld p alm ern e er m åske n o k d en største
en gan g var”. G enitræ kket hér er, at vi godt
m en ikke d en første væ sen tlige pris,
kan forstå p erson ern es æ ndrede karakter
M oretti har v u n d et. I C an n es 1994 fik han
o g indbyrdes forhold, u d en at film en
prisen for b edste in stru k tion for Caro dia-
b eh øver at forklare o s m ellem regn in gern e.
rio, i 1985 Sølvbjørnen i Berlin for La
D e r hvor so rg en i n o g le tilfæ lde forener
messa é finita o g juryens store specialpris i
m ennesker, er det m o d sa t i La stanza del
V enedig for Sogni d ’oro (1 9 8 1 ). M en m ed
figlio. S ø n n en s død adskiller foræ ldrene.
La stanza del figlio er han nu tydeligvis
D e n frem bringer den krise, som altid lig
nået frem til en m ere m o d e n p erio d e i sin
ger under overfladen. D e t perfekte eksiste
karriere, i hvert fald har han valgt at skrue
rer ikke.
215
Nanni Moretti
ned for d en p o lem isk e og selvop taged e
film , og i d et k o m m ercielle film system
side a f sig selv, til fordel for et stærkere
o gså en n ø d v en d ig h ed - L a sta n z a d e l fig -
følelsesm æ ssigt in d h o ld og en n o r m a lise
lio er på kort tid blevet M orettis m e st in d
ret fortæ llem etod e. N o k både et tiltræ ngt
tjen en d e film til dato.
pu steru m fra hans ellers m ere kræ vende O le S teen N ilsson
F ilm ografi
216
1976 1978 1981 1983 1985 1989 1990 1994 1998 2001
lo sono un autarchico Ecce Bombo Sogni d’oro Bianca La messa é finita Palombella rossa La cosa (dok) Caro diario/Kære dagbog Aprile La stanza del figlio