Idrissa Ouedraogo Den uhyre produktive burkinske instruktør Idrissa Ouedraogo er et af de mest markante navne på den afrikanske filmscene. Hans film udspiller sig som regel i de afrikanske landsbyer, men deres helt enkle historier er båret af en dyb humanisme, som gør dem universelt vedkommende
“ F inansieringen af e n afrikansk film er et
O u ed ra o g o - i m o d sæ tn in g til m an ge a f
m in d st lige så stort k u n stvæ rk so m film en
sin e m ere puristiske kolleger - ser det so m
se lv ”. Sådan skrev d en svenske film kritiker
n o g et h elt n aturligt at foren e afrikansk og
N ils Petter Sundgren i 1970 i sin lille bog
vestlig kultur, er m åske, at han er u d d a n
P å b io s o d e r o m S a h a r a , læ nge før Idrissa
n et såvel i Afrika - ved d en n u nedlagte
O u ed raogo (f. 1954) b le v en h oved sk ik
film sk ole i B urkina Fasos h ovedstad
k else på k on tin en tets film scen e. M en som
O u a g a d o u go u - so m ved d en davæ rende
in g en anden mestrer O u ed ra o g o såvel den
franske film sk ole ID H E C . En væ sentligere
e n e som d en anden ty p e film k u n st. I
årsag er fo rm en tlig , at han næ gter at blive
m o d sæ tn in g til de fleste a f sine kolleger -
relegeret til en “afrikansk g h etto ” - so m
d er må ern æ re sig so m taxachauffører o.l.
han kalder det - hvor det forventes, at han
m ellem de få film, d et lykkes d em at få
form id ler m ere eller m indre etnografiske
finansieret - har han sid en sin d eb u t i
billed er a f et arkaisk Afrika eller et p olitisk
1981 været m ere eller m in d re k o n tin u er
korrekt budskab o m k o n tin en tets aktuelle
lig t beskæ ftiget med at lave film . Indtil
situ ation .
vid ere er d e t, så vidt v id e s, b levet til 19 k ortfilm o g 8 lange sp illefilm , h v o ra f
H an reagerer også v o ld so m t, hvis m an kalder ham en afrikansk instruktør: “Jeg
adskillige h a r vundet v ig tig e priser rundt
er ikke en afrikansk film skaber, m en en
o m på de sto re film festivaler.
afrikaner, der laver film ”, yn d er han at
E n afrikaner der laver film . D e fleste af
at læ gge afstand til det afrikanske k o n ti
understrege. D et er ikke fordi han forsøger
Idrissa O uedraogos film frem står so m en
n en t, so m han jo k on stan t beskæ ftiger sig
lykkelig sy n tese af v estlig og afrikansk k u l
m ed i sin e film , m en fordi han vil have, at
tur. På nær e n enkelt - L e cri d u c o e u r
folk skal synes o m hans film , fordi de er
(1 9 9 4 ) - udspiller de sig alle i Afrika, og
g od e - o g ikke fordi de er afrikanske.
fo r det m este på landet, hvor d en tra d itio
A f sa m m e årsag vil han heller ikke
n e lle afrikanske kultur en d n u er i h øjsæ
acceptere, at afrikanere, der laver film , skal
d et. Men d eres som regel ganske en k le og
tage til takke m e d m ere yd m yge form ater
universelt h u m an istisk e historier har rød
end deres kolleger i resten a f verden. På et
d er i antikkens græske tragedier og/eller
k o n tin en t, der ikke ligefrem vader i p en ge,
am erikanske genrefilm .
og hvor o ffen tlig film støtte i det store og
N o g et af forklaringen på, at Idrissa
h ele er et ukendt begreb (b ortset fra lige
221
ldrissa Ouedraogo
Tilai
netop i ldrissa O u ed raogos hjem land
A lle tre film låner landsbyens sin d ig e
B urkina Faso, selv o m det er et a f verdens
rytm e og d et tørre S ahel-landskabs gul-
allerfattigste lan d e), er der ellers m an ge
ligt-rø d e farvenuancer. D e fleste roller
instruktører, der m ener, at d et billige d ig i
udfyldes a f amatører, s o m ikke sy n es at
tale v id eoform a t er vejen frem . M en
sp ille, m en b are er de, fiktive, p erson er de
ldrissa O u ed raogo vil lave “rigtige”
frem stiller - isæ r er O u ed raogo fæ n o m e
3 5 m m -b iograffilm , m ed p rofession elle
nal til at få b ø r n til at agere m ed e n helt
folk bag kam eraet - også selv o m det in d e
u trolig naturlighed. F ilm en es fo rtæ lle
bærer, at fotograf, lyd p erson , klipper osv.
struktur er ellip tisk o g knap, m en levner
n ød ven d igvis m å im p orteres fra Europa.
sam tid ig g en erø st plads til situationer, so m ikke er a f u m iddelbar relevans for
222
L andsbyens m en n esk elig e dram aer. Efter
h o v ed h a n d lin g en , m en breder dram aet ud
deb u tsp illefilm en Yam D a a b o ( L e c h o ix ,
til at o m fa tte hele fællesskabet. N æ r b il
‘Valget’, 1987), der handler o m en fam ilie,
led er er der ikke m ange af, dels ford i det
so m næ gter at være passive m od tagere a f
er m in d re kostbart at o p tage en h e l scene i
vestlig ulandshjæ lp o g i stedet pakker
én lang totalin d stillin g , m en i lige så høj
deres få ejendele o g vandrer til en m ere
grad fordi p erson ern e skal opfattes som
frugtbar egn, hvor d e knokler for at b r ø d
elem en ter i en større helhed: lan d sb yfæ l
føde sig selv, k om g en n em b ru d d et m ed
lesskabet, n atu ren , k o sm o s...
Y a a b a (‘B ed stem o r’, 1989). Y a a b a er første
Y a a b a , der fik kritikerprisen i C annes,
del i en ‘lan d sb y -trilo g i’, der tillige o m fa t
beretter d en rørende h isto rie o m to børn,
ter T ila i (‘Loven’, 1990) og S a m b a T ra o r é
Bila og N p o k o , der b liver venner m ed en
(1 9 9 2 ).
ga m m el k o n e , Sana, s o m bor a len e uden
Idrissa Ouedraogo
for landsbyen. L andsb yboern e anser Sana
d en sm u k k e Saratou, m en in d h en tes a f sin
for at være heks, fordi h en d es m o r d ød e
b etæ n d te fortid, n eto p so m Saratou skal
un der fød slen , så so m foræ ldreløs har hun
fø d e deres fælles barn. På baggru n d af
h ele livet m åttet acceptere en p o sitio n som
S ah el-landskabets tid lø sh ed antager
u d stød t - lig e til Bila o g N p o k o trodser
Samba Traoré m ytisk e d im en sion er, m en
fæ llesskabets overtroiske intoleran ce, og
d en er sa m tid ig et universelt h u m an istisk
deres foræ ldres håndfaste indvendinger,
dram a o m Loven versus d en enkeltes sa m
o g viser h en d e en sm u le m ed m en n esk elig
v ittig h ed .
h ed .
Til la n d sb y film en e hører o gså A Karim
I Tilai, der er en slags græ sk tragedie å
na Sala (Karim et Sala, 1991) - en sød
Vafricaine - eller K ieslow ski på afrikansk -
h istorie o m venskabet m ellem to børn
sæ tter O u ed raogo fo k u s på de store etiske
(sp illet a f de sa m m e so m var Bila og
spørgsm ål, so m h o ld es o p im o d en rigid
N p o k o i Yaaba ) - o g O u ed ra o g o s seneste
o v erh old else a f trad ition en . H o v ed p erso n
film , Le monde å Vendroit (2 0 0 0 ), der er en
en Saga har væ ret b o rte fra landsbyen i to
velop lagt sæ d ek o m ed ie o m d en evige
år, og i m ellem tid en har h an s far giftet sig
k am p m ellem k ø n n en e.
m ed Sagas kæreste, N o g m a . D a Saga og N o g m a stikker af sa m m e n , pålæ gger fæ l
V erden u d en for lan d sb yen . Efter trilogien
lesskabet Sagas bror, K ougri, at slå Saga
søgte O u ed ra o g o u den for d en burkinske
ihjel. K ougris sam vittigh ed byder ham
landsby. Le cri du coeur (1 9 9 4 ), der u d sp il
im idlertid at lade Saga slip p e, m en han
ler sig i Paris, sæ tter fokus på k u ltu rsam
bilder de and re ind, at han faktisk har
m e n stø d e t m ellem fran sk m æ n d en e og en
slået sin bror ihjel. K ougri forråder altså
afrikansk indvandrerfam ilie. I cen tru m
fæ llesskabets Lov, m en forrådes selv a f
står fam ilien s lille sø n , der sa m m en m ed
Saga, da d en n e vender h jem for at se sin
sin en este franske ven , en halvgal su b si
d ødssyge m o r en sid ste gang. D erm ed af
sten slø s sp illet a f Richard Bohringer, fan
sløres K ougris løgn, o g i d esp eration sky
taserer o m et m ytisk Afrika - hvilket giver
der han Saga i ryggen, da d en n e knæ ler
O u ed ra o g o a n led n in g til at p røve kræfter
v ed m od eren s båre. Tilai fik juryens pris i
m ed den m agiske realism e.
C annes, o g i al sin u p åfald en d e enkelhed
Kini & Adams (1 9 9 7 ), der er optaget i
er d en da o g så en både u m å d elig t sm u k
Z im b ab w e og har en gelsk talen d e sydafri
o g b evæ gen de film , h vis etiske dram a på
kanske sk u esp illere i h oved rollern e, h a n d
in g en m åde er b u n d et til en afrikansk
ler o m to venner, so m m ø jso m m elig t b yg
k ontekst.
ger en bil a f de skrotdele, de kan få fingre
Trilogiens sidste film , Samba Traoré, der
i. D r ø m m en er ikke bare at få vraget ud at
b elø n n ed es m ed S ølvb jørn en i B erlin i
køre, m e n tillige at bruge det so m in d
1993, transplanterer k rim in a l- o g w estern
b rin g en d e taxa i byen. T onen er m unter
genrens arketyper til d en støved e burkin-
o g h u m o ren u n d ertid en et g o d t stykke
ske landsby. Efter at have begået væ b n et
un d er b æ ltested et, m en latteren bliver
røveri på en tan k station i byen ven d er den
stikkende i halsen, da k o m ed ien undervejs
u n ge Sam ba hjem til lan d sb yen . U d en at
slår o m i d ø d elig t alvorlig tragedie.
fortæ lle, hvor p en gen e stam m er fra, bru
S om d en pragm atiker han er, tager
ger han udbyttet til alles b ed ste o g bliver
Idrissa O u ed ra o g o im o d praktisk talt
en helt i landsbyen. H a n gifter sig m ed
enhver b estillin gsop gave, der kan h old e
223
ldrissa Ouedraogo
ham i gang m ed at lave film . M en selv o m
faktisk har arbejdet på d en n e film , der
han igen n em de sidste tyve år n æ rm est
skal have o v er 1500 statister og et budget
har sprøjtet film ud , er det e n d n u ikke
på o m k rin g 50 m illio n er danske kroner,
lykkedes ham at lave den film , han altid
hvilket er h e lt u h ørt i en afrikansk sam
har d rø m t o m - en storfilm o m M o ssi-
m en h æ n g . F oreløb ig har N a b a W ob g o
lederen M o g h o N aba W obgo, so m fra sin
været fire år undervejs, o g m an kan frygte,
tiltræ delse i 1889 h o ld t stand m o d d en
at fin a n sierin g en af n e to p drøm m efilm en
franske k o lon im a g t i hele syv år. D et forly
for altid v il forblive d et kunstvæ rk, det
der im id lertid , at O u ed ra o g o sid en 1997
ikke lykkedes O u ed ra o g o at skabe. Vi håber det ikke.
E v a Jø rh o lt
F ilm ografi
224
1981 1981 1983 1983 1984 1984 1985 1987 1989 1990 1991 1991 1992 1994 1994 1994 1995 1996 1997 1997 1997 1997 1997 2000 2000
Poko (kort) Pourquoi? (kort) Les funérailles du Larle Naba (kort) Les écuelles (kort) Issa le tisserand (kort) Ouagadougou, Ouaga deux roues (kort) Tenga (kort) Yam Daabo/Le choix Yaaba Tilai A Karim na Sala/Karim et Sala Obi (kort) Samba Traoré Gorki (kort) Le cri du coeur Afrique, mon Afrique (kort) Lumière et compagnie (episode) Samba et Leuk le lièvre (kort) Kini 8c Adams Les parias du cinéma (kort) Le gros et le maigre (kort) La boutique (kort) Pour une fois (kort) Scénarios du Sahel (3 kortfilm om AIDS) Le monde à l’endroit