Abderrahmane Sissako Skønt han endnu ikke har lavet en spillefilm i norm al biograflængde, er mauretaneren Abderrahmane Sissako det afrikanske kontinents mest lovende yngre filmtalent
To cyklister, hvis veje krydses m ed jæ vne
lever i en stadigt m ere virtu el verden -
m ellem ru m ; en lille d ren g der leger m ed
ved, hvad det vil sige at leve livet m ed fø d
e n bold in d til den punkterer; en flok fugle
derne so lid t plantet på jorden. U nder alle
på marken; en række m en n esk er der m ed
om stæ n d ig h ed er er der in gen , der forh a
begræ nset h eld forsøger at ringe til o m
ster sig, o g in gen der arbejder hektisk e n d
verdenen; e n m iserabel lokalradiostation;
sige m ålrettet m ed n o g etso m h elst, end
en portræ tfotograf; e n skræ dder o g en
ikke d en fra Paris tilrejsende instruktør,
gruppe lad e unge m æ n d - dét er h o v e d in
A b d errahm ane Sissako selv, der er k o m
g redien serne i A bderrahm ane Sissakos
m et for at lave en film o m årtusindskiftet i
m esterlige L a v ie s u r te r r e (1 9 9 8 ). N å jo,
faderens landsby, hvor der ikke er m an ge,
d et bør vel også n æ vn es, at film en u d sp il
so m før har stiftet b ek endtskab m ed de
ler sig over to døgn, der bragte verden på
leven d e billeder.
d en anden ende: d en 31. d ecem b er 1999 o g den 1. januar 2000. I landsbyen Sokolo i M ali tager in d b yg
L a v ie su r ter re er m ed andre ord en
slags h a lvd ok u m en tarisk m etafilm , hvor alle de m ed virk en d e b lo t optræ der som
gern e årtusindskiftet m ed en stoisk ro.
sig selv. D en er et bestillin gsarb ejd e fra
U nder en nådesløst b a g en d e sol kan de på
den fransk-tyske kulturkanal ARTE, so m
fransk radio lytte til o p ste m te rapporter
gav i alt ti yngre instruktører fra hele k lo
o m de tu sin d vis af feststem te m ennesker,
den frie hæ n d er til at skildre å rtu sin d sk if
der har trod set sn eh elved et for at fejre
tet, o g Sissako valgte altså at rejse hjem til
nytår ved E iffeltårnet. Ellers passerer
faderens landsby. M ed sig tog han blot et
“b eg iv en h ed en ” i n æ rm est total u b em æ r
lille film h o ld o g en stak a f n ég ritu d e-d ig -
keth ed i S ok olo, der d årligt n o k syn es at
teren A im é C ésaires bøger, m e n intet
væ re gået in d i det 20. årh u n d red e. Her
m an u sk rip t, da han ikke so m u d efrak om
fin d es f.eks. ingen biler, ingen elektrisk
m en d e v ille trække sin e egn e h o ld n in g er
strøm , og m e d m o d ern e k o m m u n ik a ti
n ed over h o v ed et på lan d sb yen s in d b ygge
on sm id ler står det skralt til: m an kan kun
re. I sted et lo d han tilfæ ld et o g Sokolo,
rin ge til o g fra det lo k a le p o sth u s, m en det
stedet o g m en n esk en e, “skrive” film en for
kræver både held og tå lm o d ig h e d at opnå
sig.
en telefonlinje, der fungerer. I Sokolo h ar tiden e n an d en valeur.
Film en har adopteret lan d sb yen s tilba gelæ n ed e rytm e og sæ rdeles u vestlige
Vestlige iagttagere v ille vel sige, at d en står
m an gel på m ålrettethed. H er er ingen m ål
stille, m en m an k u n n e også argum entere
der skal nås, in gen gåder der skal løses,
for, at de g o d e S ok olo-b orgere - i m o d sæ t
in gen person k on flik ter, kort sagt: intet a f
n in g til f.eks. stressede eu rop æ ere, der
det, der d an n er g ru n d sta m m en i den
247
Abderrahmane Sissako
La vie su r terre
kanoniske vestlige fortæ llin g. N år det
tilfæ ldet m ed d e n b illed sk øn n e N an a
aldrig bliver kedeligt, er d et dels fordi
Baby, so m k o m m ed, sim p elth en fordi
Sissako og hans franske fotograf, Jacques
h un på et tid sp u n k t k o m cyklende in d i
B esse, skildrer dette m iljø m ed u m ådeligt
k am eraets synsfelt.
stor, m en langtfra ukritisk ø m h ed , dels
L a v ie su r t e r r e - der k u n varer en tim e,
fordi in gredien sern e b rin ges til at fungere
m en er A bderrahm ane Sissakos til dato på
næ rm est som m usikalske led em o tiv e r i en
alle m åder stø rste film - er ikke bare et
slags visu el son ate. M elod ilin jen u d gøres
b etagen d e sm u k t stykke film isk p o e si,
a f d en b evæ geligh ed , der til stad igh ed
m ed m u sik a f bl.a. Salif Keita og A nouar
udspiller sig in d en for b illed ets ram m e -
Brahem , m e n også en tankevæ kkende
cyklister, geder, æ selryttere m m ., som
p olitisk m ed ita tio n - illustreret ikke
krydser læ rredet a f i h o riso n ta le o g d ia g o
m in d st ved d e sm å vign etter fra A im é
nale linjer. På d en en e sid e frem står disse
C ésaires forfatterskab, d er akkom pagnerer
bevæ gelser so m var de koreograferet m ed
b illed ern e - o v er forh old et m ellem de tid
den største ekvilib rism e, m en der er på
ligere k olon im agters ov erflo d ssa m fu n d og
den anden sid e in tet forceret over d em .
et p o stk o lo n ia lt Afrika, so m har vanskeligt
T væ rtim od har m an in d tryk af, at k a m e
ved at klare sig selv.
raet bare har op fan get det, so m m åtte
248
k o m m e forbi - hvilket rent faktisk er
En afrik an er i M oskva. A bderrahm ane
Abderrahmane Sissako
Sissako er fød t i M au retan ien i 1961, m en
U n d er sit o p h o ld i M oskva m ø d te
fam ilien s lo g sig k ort efter h an s fød sel ned
Sissako angolan eren Baribanga, der d e n
i Mali. D a han var b lev et stu d en t, flyttede
gan g var op tæ n d t a f revolu tion æ r k a m p
fam ilien tilbage til M au retan ien , til en
gejst. I d en overvejen d e d ok u m en tarisk e
kultur og et sprog, h a n ikke kendte.
R o s t o v -L u a n d a (1 9 9 7 ) tager Sissako til
Eftersom h an ikke k u n n e k om m u n ik ere
A n gola for at lede efter v en n en o g sa m ti
verbalt m e d sine om givelser, b le v han
d ig afprøve sin e egn e forh åb n in ger for det
m eget v isu elt orienteret, og h an hæ vder
p o stk o lo n ia le Afrika. Ejheller her rejste
selv, at det er på g ru n d a f d ette sproglige
han ud m ed et fæ rdigt m anuskript, m en
“handicap”, at han k o m til at lave film .
alen e m ed en skitse o g en nysgerrig åb en
Hans film tager s o m regel u d g an gsp u n k t
h ed i bagagen. O g u n dervejs på sin od yssé
i ham selv, o g de b la n d er for d et m este
g en n em et borgerkrigshæ rget o g p olitisk
d o k u m en tär og fik tio n i en sæ regen
ustabilt A n gola m ød er han en lang række
hybridform . Fælles fo r d em er tillige, at de
m ennesker, so m alle fortæ ller beredvilligt
indsæ tter deres h istorier i en videre p o li
o m deres p erson lige tragedier o g derved
tisk kontekst og tem atiserer d et p o stk o lo
tvin ger Sissako til at revurdere sin e fri
niale Afrikas og afrikanernes p o sitio n i det
hed su top ier. Kun Baribanga træffer han
såkaldte “globale sa m fu n d ”.
ikke i A ngola - han plejer sin d esillu sio n i
I 1983-89 gik Sissako på film sk ole i
det tidligere D D R .
M oskva, o g i den p r is b elø n n e d e so rt h vid e kortfilm O c to b r e (19 9 2 ) giver han et
A rabiske m æ n d . S a b r iy a (1 9 9 7 ) er n o k
frysende b illed e af, h vord an det var at
d en a f Sissakos film , der har m in d st direk
væ re afrikaner i R usland. S am m en h o ld t
te relation til hans eget liv. D en er en p o e
m e d det so lb esk in n ed e S ok olos varm e
tisk m ed ita tio n over d en arabiske m a n d e-
m en n esk elige fæ llesskab synes M oskvas
verden, og d en ud sp iller sig i en lille by i
iskolde efterår - i såvel m en n esk elig som
det sydlige T unesiens ørkenlandskab. Her
m eteo ro lo g isk forstand - at b efin d e sig på
sam les tilh ylled e m æ n d på d en lokale kæ l
en anden planet. M osk o v ittern e frem stilles
derbar, hvor de spiller skak, ryger, drikker
so m isolerede, en so m m e og frem m ed -
te o g p alm evin og reciterer digte for h in
fjendske. D e har m ere til overs for deres
a n d en un d er de hvæ lvede lofter - so m
h u n d e end for h in an d en og k o m m er kun
deres forfæ dre u tv iv lso m t har gjort det i
u n dtagelsesvist ud a f deres respektive is o
h u n d red vis a f år. A f k vin d er er der intet
lationslejligheder for at gøre en fæ lles in d
spor, indtil et lan gb en et europæ isk ek sem
sats for at sm id e det m ø rk h u d ed e afrikan
plar a f slagsen, iført en m eget kort slå-
ske frem m edelem ent Idrissa ud a f deres
o m -n ed erd el, en dag gør sin entré i d en n e
ejendom .
lukkede m a n d everd en . U n g e Y ussef kan
Film en, d er ikke h ar n o g en egen tlig
ikke læ ngere koncen trere sig o m skakspil
h andling, tegner et g r u m t b illed e a f det
let, m en læ gger i sted et planer o m at gifte
u m u lige fo rh o ld m ellem Idrissa o g en u n g
sig m ed Sarra, so m h u n hedder, o g drage
russisk k vin d e, der m åsk e elsker ham ,
m ed h en d e til Italien, hvor han vil åbne en
m åske blot finder h a m eksotisk. U nder
palm evin -b ar.
a lle om stæ ndigheder er h un b lev et gravid
Sarra er m ere realistisk - o g derfor m ere
o g overvejer abort, da forh o ld et alligevel
fo rb eh o ld en - m en i v irk eligh ed en er
sy n es d øm t til at m islykkes.
Sissako ikke så optaget a f forh old et m e l
249
Abderrahmane Sissako
lem Sarra og Y ussef so m a f dets k o n se
m o d ern itet o g et statisk tredjeverdenssam
kvenser for forh o ld et m ellem Y ussef og
fund.
ven n en Sai'd, so m han b or sa m m en m ed.
Ifølge det m auretanske nyhedsbureau er
For hvad er det m ed d isse arabiske m æ n d
Sissako i gan g m e d optagelserne til en ny
o g deres m ask u lin e fællesskaber? Sissako
film , der har arbejdstitlen H é r é m a k o n o .
giver ingen firkantede svar, m en m an tæ n
D en skal h a n d le om en u n g m and,
ker sit, når m an ser de to h a lv n ø g n e unge
A bdellah, der forlader d e t Mali hvor han
m æ n d m assere og læ gge m ascara på h in
er v ok set op, fo r at gen fin d e sin m o r i
and en... O g prisen for Yussefs affære m ed
M auretanien. H é r é m a k o n o , der efter pla
den k vin d elige a lie n fra d en m o d ern e ver
n en skal have spillefilm slæ ngde, v il siden
den bliver, at han i film en s slu tn in g sidder
følge A bdellah på hans vej til Europa og
alene tilbage i en nu h elt m en n esk eto m
skildre em ig ra n ten s fo rh o ld til det Afrika,
kælderbar.
han forlod. F ilm en læ gger sig m ed andre
Som Sissakos øvrige film er S a b r iy a -
ord m eget tæ t o p ad Sissakos p erson lige
der indgår i k ortfilm serien A fric a
livsh istorie, m e n det er da også h a n s over
D r e a m in g , produceret a f bl.a. ARTE og det
b ev isn in g , at “m a n for at blive h ørt må
sydafrikanske tv S.A.B.C. - et uhyre løst
grave så dybt i sig selv s o m m uligt. H vis
sa m m en n ittet visu elt-m u sik a lsk digt, der
m an vil nå D e n Anden, so m m åske b efin
afvikles i et næ rm est m ed itativt tem p o .
der sig m eget lan gt væk o g tilhører en
M en den kan sam tid ig ses so m en refleksi
an d en kultur, er man n ø d t til at tage
o n over forh old et ikke så m eget m ellem
u d g an gsp u n k t i sig selv.”
kvinder o g m æ n d so m m ellem eu rop æ isk E v a Jø r h o lt
F ilm ografi
250
1989 1992 1994 1997 1998 1998
L ejeu (k o rt) O ctobre (kort) Le chameau et les bâtons flottants (kort) Sabriya (kort) Rostov-Luanda (kort) La vie sur terre