Todd Solondz Familien som en løs struktur omkring mennesker, hver især spærret inde i deres private helvede af desperation og depression - af smerte, af pubertetsutilpassethed, af ensomhed og angst for døden, af perverse seksuelle lyster. Det er temaet i Todd Solondz’ film, især gennembrudsværket Happiness
Todd S o lo n d z’ Suburbia er ikke et rart
n ø g tern t o g lid en sk ab sløst m ennesker
sted at b efin d e sig - d et er hans fam ilier
ud en e m o tio n e lle b ånd eller m ed læ ngsler
heller ikke. Ved hjælp a f en g en n em fø rt
efter at skabe en næ rhed til andre, so m de
g rim h ed en s æ stetik o g en form for ‘co o l
slet o g ret ikke er i stan d til at indfri, m e n
realism e’, der blander realism en m ed ele
nesker u d en m ed fø lelse, der ep isod isk
m en ter a f m orb id h u m or, giver Todd
indgår i relation er til h in a n d en . M en sa m
S olo n d z (f. 1959) i Welcome to the
tid ig er d e n n e lakoniske d ekontekstualise-
Dollhouse (1 9 9 6 ) og H appiness (1 9 9 9 ) en
ring a f p erso n ern e, der har som k o n se
beskrivelse a f fam ilien so m en lø s struktur
k vens at de frem står i al deres frygtin d gy
om k rin g m ennesker, so m hver især er
d en d e m en n esk elig h ed , også baggrunden
spærret in d e i deres private h elved e af
for film en es g ru m m e h u m or; der er så få
desp eration o g d ep ression - a f sm erte, af
fo rm ild en d e o m stæ n d ig h ed er ved h an s
p u b ertetsu tilp asseth ed , a f e n so m h e d og
personer, at d e næ sten kam m er over o g
angst for d ø d e n , a f perverse seksuelle
bliver m en n esk elig e. D e n ene karakter er
lyster. F oreløbig har han m ed d isse to film
for så v id t ikke m ere en so m o g desperat
fu n d et sin to n e og sit tem a efter d en første
end d en a n d e n hos S o lo n d z, m en d esp era
film Fear, A n xiety & Depression (1 9 8 9 ),
tio n en giver sig forskellige udtryk; n o g le
der foregår o m k rin g N e w Yorks u n d er
falder in d en fo r lovens ram m er, andre
gru n d sk u n stscen e m ed S o lo n d z selv i rol
udenfor. H ar S o lo n d z n o g en so m h elst
len so m en W o o d y A llen -agtig taberfigur.
m ed fø lelse fo r sine personer, tildeles den d em , hvis d esp era tio n får d em til at begå
258
D y sfu n k tio n i d u k k eh jem m et. 'Welcome to
forbrydelser. Ikke fordi han sym patiserer
the Dollhouse o g Flappiness in d eh o ld er til
m ed f.eks. k v in d en i Happiness, hvis afsky
sam m en et veritabelt katalog over m id d e l
for sek su alitet og kropslig kontakt får
k lassem on strøsitet o g seksuel frustreret-
h en d e til at dræ be o g partere en m a n d ,
hed. M en i m o d sæ tn in g til de m an ge film
der gør tilnæ rm elser, m en fordi den afsky
o m den d ysfu n k tio n elle fam ilie, so m den
elige h a n d lin g udtrykker en form for
nyere film h isto rie in d eh old er, hvor p sy k o
san d h ed , so m hu n dernæ st ikke kan lade
logisk e m ø n stre, årsagsforklaringer og lig i
være m ed at gøre rede for, nøgternt so m
lasten på b ed ste klassisk realistiske vis står
var der tale o m et referat a f in d k ø b ssed
i cen tru m , er S o lo n d z ’ k ølige o g d ista n ce
len.
rede realism e b lo ttet for p syk ologi og for
D u a n e H a n so n s superrealistiske sk u lp
forsøg på at give forklaringer. S o lo n d z er
turer fra o m k r in g 1970 rinder en i h u , når
fu ld stæ n d ig u sen tim en ta l. H an beskriver
m an ser T od d S o lo n d z’ film . Ikke så m eget
Todd Solondz
fordi S o lo n d z ’ univers er befolk et a f sam
æ llings h am i en fo rlø sen d e gestus. F ilm en
m en su n k n e b um ser eller overvæ gtige h u s
efterlader D aw n i en bus på vej på en ek s
m ød re iført p ap illotter o g in d k ø b sv o g n ,
k u rsion m e d sin skoleklasse, so m h u n hele
so m fordi hans m åd e at beskrive m e n n e
tid en har frygtet - fanget i det fjendeland,
sker m in u tiø st kon kret m in d er o m
so m er ou tsid eren s, der ikke er ligeglad
H ansons. D et foru roligen d e ved D u a n e
m ed sin o u tsid e r p o sitio n , m en desperat
H an son s skulpturer er, at d en om h yggeligt
ønsker at væ re populæ r.
skabte in d ivid u alitet i figurerne falder fu ldstæ n dig sa m m en m e d en tilsvarende
Tre søstre. D et er i en tilsvarende co o l og
om h yggeligt skabt typ ificer in g . På en gang
grim realism e, S o lo n d z placerer sine fa m i
synes de så m en n esk elig t leven d e, at m an
lier i H a p p in e s s . D et er den seksuelle fru
får lyst til at tale til d e m , o g så frem står de
stration , der er i cen tru m i film en , og d en
i al deres typificerede stivn eth ed sam tid ig
beskrives råt og u d en fo rm ild en d e u n d er
so m livløse billeder. E n sådan stiliseret-
toner. D en p æ d ofile fam iliefar, so m
m en n esk elig figur er p u b ertetsp ig en
ernærer sig so m psykoanalytiker, fortæller,
D aw n , h o v ed p erso n en i W elc o m e to th e
hvordan han vågn ed e o p efter en drøm o g
D o llh o u se. H un er in d b egreb et a f u h eld igt
næ sten følte sig lykkelig. “But th en I get
u d seen d e - uklæ delige, usm arte briller,
very depressed b ecau se I’m liv in g in reali
store, lidt u dståend e tæ nder, sm a g lø st tøj -
ty ”, afslutter han. H o s S o lo n d z er realite
h u n er ekstrem t u p o p u læ r o g u ch a rm e
ten u p o etisk o g grim . D et er således ga n
rende, h u n er en stereotyp og alligevel
ske b eteg n en d e, at han lader en række a f
også - eller m åske - n e to p - d istan cen til
sin e p erson er bo i en trist N ew Jersey
trods - sm erteligt g en k en d elig . D aw n er
b eb o else o g lige præ cis ikke på d en anden
n etop startet i ju n ior h ig h , o g d ette er en
sid e a f H u d so n River i N ew York. O g
del a f h en d es dagligd ags m areridt; h u n er
beskrivelsen a f de tre søstre D a w n , Trish
udenfor, bliver beskyldt for at væ re lesbisk
o g H elen , deres frem m ed gjorte foræ ldre
(o h skræk!), bliver ch ik an eret a f klassens
o g deres eg n e fam ilier eller m a n g el på
desperate ou tsid erd ren g - og h u n hader
sa m m e ligger m ilev id t fra W o o d y A liens
d et hele, sam tid ig m e d at h un heroisk
b eskrivelse a f H an n ah o g h en d es søstre i
aggressivt byder verden trods. M en værre
et sofistikeret k u n stn erisk -in tellek tu elt
er, at m areridtet fortsæ tter hjem m e: h e n
N ew Y orkerm iljø. M en s T h an k sgivin g-
des storebror, som ser næ sten lige så u h el
m id d agen , der afslutter H a n n a h a n d H e r
d ig ud som h u n selv, kan ikke hjæ lpe
S isters (1 9 8 6 , H a n n a h o g h e n d e s s ø s tr e )
h en d e, og lillesøsteren er en torn i øjet på
n ostalgisk beskrives so m hjertevarm og
D a w n , fordi hun er alt d et, D aw n ikke selv
frodig, dér er den afslu tten d e fa m ilie m id
er: sin m ors yndling, en y n d ig n ip stin g ,
dag i H a p p in e s s tilsvarende steril og fru
der iført lyserød balletk jole ek sponerer sig
streret; W ood y A llen s N ew York er tran s
selv i tilsyn eladende e v ig dans, so m sladrer
form eret til et Florida’sk plasticparadis,
o m sin storesøster til m o d ere n , der altid
hvor den fæ n gsled e p æ d ofile æ gtem an d
h older m ed d en lille, o g so m , ligegyld igt
ikke om tales, og hvor d en slu ttelige fælles
hvad der sker, får al o p m æ rk so m h e d e n .
skål “to h a p p in ess” frem står so m et u k u e
D et er slem t, o g det b liver ikke bedre - i
ligt ønske o m det u m u lig e. S om et udtryk
T odd S o lo n d z’ univers er der in gen svaner,
for S o lo n d z’ k on k ret-u b arm h jertige og
der p ludselig springer u d a f den g rim m e
u sen tim en ta le realism e er film en s afslut-
259
Todd Solondz
Happiness
ten d e fo rlø sn in g intet m in d re en d en
ikke, svarer h a n lakonisk, “I d o n ’t feel any
u d løsn in g. D en k lu n ted e pubertetsdreng
th in g ”. D e n n e e m o tio n elle nedfrossethed
Billy er op taget a f sit k ø n s m ysteriu m ,
er det d ep ressive n u lp u n k t i S o lo n d z ’ film;
so m faderens afslørin g a f sin u b øn h ø rlig e
d en v a n d ren d e sædklat, der fra h u n d en
lyst til drenge ikke har gjort m indre
overføres til B illys k o n fo rm e m id d elk las
m ystisk. D ren gen s tr u m f er tilsidst, so m
sem or, tilsvaren d e et ek sem p el på film enes
han henrykt fortæ ller sin fam ilie, at han
sorte h u m or. 1 dette k øligt realistiske felt
“ca m e”; sæ dklatten so m hans h u n d deref
spæ nder S o lo n d z sine fam ilieportræ tter
ter henrykt slikker i sig, er det konkrete
ud. O g o gså S o lo n d z ’ nyeste film , S to ry
ek sem p el herpå. Efter at væ re flyttet fra de tre d øtres m or
tellin g, syn es at kigge på verden gen n em
de sa m m e m o rb id e briller og m ed bevidst
har den m ere en d m id ald ren d e far et for
fok u s på realism en; således falder S to ry
kram pet sam leje m ed en a f æ gteparrets
tellin g i to d ele, som h an har givet over
venner, og h u n siger bagefter til h am , at
skrifterne “F ictio n ” og “N o n -F ic tio n ”
han ikke skal føle skyld. D et gør han heller A n n e Jerslev
F ilm ografi 1989 1995 1998 2001
Fear, Anxiety & Depression Welcome to the Dollhouse Happiness Storytelling