Béla Tarr Ungareren Béla Tarr er en af den slags instruktører, hvis film med års mellemrum dukker op og sætter deres markante præg på centrale filmfestivaler og derefter har vanskeligt ved at nå et publikum. Hans film er simpelthen for lange. Men det er måden de er lange på, der har gjort ham til kultinstruktør med verdensry
Béla Tarr, fø d t i universitetsb yen Pécs i
d en overfor m en n esk et i sam sp il m ed sine
1955, ville so m 16-årig være filo so f. En
om givelser. D et lykkedes ved lange g e n
film , han havde o p ta g et m ed sit russiske
n em arb ejd ed e og gen n em k oreografered e
8 m m -k am era om e n gru p p e ungarske
takes, helst (m en ikke u b etin g et) i so rt
sigøjnerarbejdere s o m n æ gted e at tilpasse
h vid a f fotografen G åbor M edvigy, so m
sig k om m u n istp artiets direktiver, h in d re
både lod sig styre a f en forud k on cip eret
d e im id lertid hans op ta g else på u n iversite
m u sik (M ih åly V ig) sam t - allervigtigst -
tet. Ikke n o k med d e t b lev h an derefter
af, at K odak-rullen på 300 m ikke kan
fæ ngslet p å grund a f en an d en p åb egyn d t
lø b e læ ngere end i 10 m in u tter og 20
8 m m -film o m en arbejderfam ilie, der b lev
sekunder. F orløbets b egræ n sn in ger sæ ttes
evakueret fra deres h jem og derefter blev
ikke a f et foru d k on cip eret storyboard,
b z ’ere for at få deres b o lig tilbage. Tarr
m en ved H ranitzkys v id eo o v erv å g n in g a f
forekom allerede p ræ d eterm in eret til at
alle involverede film kam eraer. D et v ig tig
blive film instruktør. H an s davæ rende til
ste er, so m i d o g m efilm en e, at få forløb et
gan g til stoffet k u n n e m in d e o m Rainer
v elg en n em sp illet og ikke op b ru d t i u ta lli
W erner Fassbinders ’a n ti-filn f sam t lo h n
ge forstyrrende indklip.
C assavetes’, der kom tæ t på d en am erik an ske virkelighed i næ re afsløren d e shots
H o v ed v æ rk et S åtan tan go, I 1985 u d sen d te
m ed h ån d h old t kam era. Tarr appellerede
forfatteren Låszlo K rasznahorkai sin g e n
til Béla Balåzs studiet i B udapest, der fu n
n em b ru d sro m a n S å ta n ta n g å , hvor U ngarn
gerede so m en slags statslig w ork sh op for
er skildret so m en regnfuld, afsondret
eksperim enterende film , o m at få optaget
lan d sb y - en tarm i universet. D erm ed
d en drop p ed e film m e r e p rofession elt i
fan d t Tarr sit litterære alter ego, o g et
16m m . S tu d iet fæ rd igproducerede projek-
insp ireren d e sam arbejde in d led tes. D eres
tet 1979 so m F a m ily N e s t ( C s a lå d i
p lan er o m at film atisere S å ta n ta n g o blev
tiiz fész ek ). Først da o p g a v Tarr sin akade
o p givet, m en erstattet a f et m in d re projekt
m isk e karriere.
D a m n a t io n (K å r h o z a t , 1988). D erefter fo r
lo d H ran itzk y o g Tarr U ngarn for at F undet a f e n stil. Ig en n em 198 0 ’erne
u n d ervise i Berlin. D a de havde fu n d et de
udviklede h a n i sam arbejde m ed sa m le
n ø d v en d ig e finansiører i Tyskland o g
versken Å g n es H ranitzky, der b le v hans
Frankrig, fu ld førte de 1991-93 S å ta n ta n g o
faste klipper (senere art-d irecto r o g co-
i U ngarn u n d er store van sk eligh ed er - et
in struk tør), m o n o m a n t o p m æ r k so m h e
værk på 7 tim er og 20 m inutter.
267
Béla Tarr
Såtantango
D en b lev verdens m est trøstesløse h eim atfilm o m en landsby, der lever i p erm a
d en d e fortæ ller. Man kan gå fra film en et
n en t regnfyldt frem m ed gørelse o g fo rn ed
par tim er o g alligevel fø lg e med, m en
relse m ed dram aturgiske h øjd ep u n k ter i
m ister d erm ed dens raffinerede, m a n ip u
fordrukken desp eration . Film en in d led es i
lerede u d læ g n in g på ca. 150 indstillinger
regnplu m ret m o rg en d æ m rin g , hvor k oer
af to separate han d lin gstråd e so m en slags
ne sæ ttes på græs, o g d et følger vi en sp o
d an setrin på sted et - en tango. Fire p ro
les tid: en kvie undgår et d oven t p arrin gs
fessio n elle skuespillere er bærere a f fo r
forsøg, alt m en s dyrene la n g so m t dasker
lø b et o m g iv et a f et utal a f autentiske
afsted. O p m æ rk so m h ed en fanges a f en
landsbytosser, børn og dyr. Bæreren a f den
kurvestol, der står anbragt på rygn in gen a f
en e h a n d lin gstråd er d en gam le fo rsu m p e
et stråtag. Flvorfor? Fordi den er fascin e
de læ ge, der m in u tiø st h old er ’o rd en ’ på
rende. D a den først skildrede gård vågner,
o m g iv elsern e v ed beck ett’ske m o n o lo g e r
er b o n d en straks igang m ed at bedrage
til sin e u tallige kladdehefter. D et kræver
nab oen ved at ligge i m ed hans kone.
268
A lligevel har film en en påfaldende a lv i
e k sp ed itio n er til kroen efter frugtbræ nde
Vi når landsbyen ru n d t i lø b et a f den
vin . Vi følger h a n s ek sp ed ition , so m man
fortalte tids dag, og d et sker m ed m an ge
n æ rm est m å tte tro havde døden til følge.
p oin t o f v iew skift, således at d e sam m e
D en er kun u n d gået for ikke at tangere
ep isod er repetitivt op lev es a f forskellige
n orm ale dram aturgiske konventioner.
p erson er - en u h ørt fascin eren d e inerti.
Bæreren a f d e n anden tråd er en k n u d e af
Béla Tarr
et barn, d er - i en u d p en sle t scen e - ses
M afilm i U ngarn har ikke været særlig
plage livet a f en kat, h vorp å h u n begår
interesseret i film en s d istrib u tio n . D et
selvm ord. Lægens o g barnets veje krydses
gæ lder også Tarrs sen este film
v ed kroen, hvor størsted elen a f landsbyens
W erc k m eister h a r m o n iå k —atter en film a ti
voksne b efolk n in g giver sig h en i druk og
sering a f Krasznahorkai. D en er m ed
forløsende tango.
større p rofession el, in tern ation al b esæ t
Der er e n vis dram aturgisk rejsning i fil
n in g (bl.a. Lars R udolph o g H anna
m en s slu tn in g , hvor m a n kollektivt bryder
Schygulla). Ifølge pålid elige kilder har fil
o p fra landsbyen o g film en begår ’stilb ru d ’
m en s to en halv tim e 39 indstillinger; en
ved at vise h im len s b im le n d e n åd esk lok
alm in d elig am erikansk fortæ llen d e film
ker. To sjæ le, een tank e, for Lars v o n Trier
når altid op over 1000 takes in d en for ca.
har vel n æ p p e kendt til S å ta n ta n g o ?
90 m in u tter
C a r l N ø r r e s te d
F ilm ografi. 1979 1980 1984 1988 1990 1994 2000
Csalådi tiizfeszek/Family Nest Szabadgyalog/Outsider Oszi almanach/Almanac of Fall Kårhozat/Damnation City Life (hollandsk episodisk kollektivfilm) Såtantango Werckmeister harmoniak/Werckmeister Harmonies.
269