Lars von Trier Lars von Trier har viljen til at lade de til enhver tid givne ram m er blive kreative udfordringer. I stedet for at gå i kunstnerisk selvsving over, at m an pludselig skal have en hollandsk skuespiller m ed i sin film, eller nægte at lave tv på grund af den ringe tid der er til rådighed, opfinder Trier bare en stil der passer til disse vilkår
Allerede da han gik på Den Danske
O sborne har identificeret sig så meget
Filmskole, blev der lagt m ærke til Lars von
m ed ham, at h an selv har m åttet føre
Trier (f. 1956). På en festival i M ünchen
m ordenes systematik videre, en skæbne
vandt hans midtvejsfilm Nocturne (1980)
der nu også tilfalder Fisher.
en pris, og dette var m ed til at give ham
Men det er egentlig ikke plottet d er er
friere ram m er for afgangsfilmen Befrielses
det bærende i The Element of Crime, det er
billeder (1982), der foruden at være skudt
stem ningerne. Filmens gule undergangs
på 35mm -film varede en hel tim e og fik
univers, abrupte klipning og svimlende
både biografprem iere og blev vist på tv,
billeder, ofte præget af sto r dybde og
noget helt nyt på det tidspunkt. Det var
mange detaljer, skaber et drøm m eagtigt
samtidig begyndelsen på sam arbejdet m ed
univers af m ærkelig surreel karakter, hvor
klipperen Tomas Gislason og fotografen
symbolerne er så mange, at man hurtigt
Tom Elling, med hvem han gennem resten
bliver overloadet, læner sig opgivende til
af filmskoletiden udviklede den særlige
bage og i stedet oplever filmen gennem
æstetik, der skulle sætte så kraftigt præg
sine sanser. Film en vandt ”kun” G rand
på hans debutfilm, The Element o f Crime
Prix Technique i Cannes - første, m en
(1984, Forbrydelsens elem ent ).
absolut ikke sidste gang Trier var skuffet over at blive ’’snydt for” D e Gyldne
E uropa-trilogien. I The Element o f C rim e ,
274
Palmer.
en regndyster film noir-agtig krim i med
Epidemics (1988) skrabede æstetik er
postm oderne træk, vender politim anden
den visuelle m odsætning til dette. D en er
Fisher, efter et selvvalgt eksil i Cairo, tilba
sort-hvid, for det meste optaget på 16mm,
ge til et m ørkt Europa, hvor der ikke læ n
ofte uden at der var en egentlig fotograf,
gere er årstider. H an skal opklare en række
m en bare det ensomt snurrende kam era i
m ord på piger der sælger lotto. Han b ru
et hjørne. Trier spiller selv rollen som
ger sin gamle mester, Osbornes, metode:
instruktøren Lars, der sam m en m ed
At sætte sig i m orderens sted, at gå ind i
m anuskriptforfatteren Niels, spillet af ven
hans sind, for ad den vej at kunne forudsi
nen Niels Vørsel, skal skrive et m anuskript
ge hvad forbryderens næste træ k m å være.
på fem dage, og vi ser sideløbende en
Hvad han ikke ved er, at O sborne allerede
række sekvenser fra den endelige film
har prøvet denne model, og at det er gået
(som pudsigt nok aldrig bliver lavet) i
frygtelig galt. M orderen er død, og
smukke 35m m billeder, optaget a f Dreyers
Lars von Trier
gamle fotograf H enning Bendtsen. I fil
børnene for at tage alt fra Jason, ikke for
m en leger Trier m ed dokum entarfilm ens
uselvisk at give. M edea er lavet efter et
virkemidler, og han gør det så effektivt, at
urealiseret m anuskript af Carl Th. Dreyer,
en anm elder helt glem te at det var en fik-
og ifølge dette flyttet til vikingetidens
tionsfilm og skældte Trier ud for at holde
Skandinavien. Det skulle have været
kameraet uetisk længe på en grædende
Dreyers første farvefilm, og Trier gav da
Udo, spillet af Udo Kier.
også filmen så mange farver, at et tv-tea-
Med Europa (1991) er Trier tilbage i det
tertilvæ nnet D anm ark synkront fik aften
store æstetisk kontrollerede filmværk. En
kaffen galt i halsen, og det ellers meget
ung amerikaner k om m er til Tyskland lige
visuelt originale tv-tiltag fik en ublid m ed
efter krigen og vil gøre noget godt for det
fart af teateranm elderne.
sønderbom bede land, m en i stedet bliver
”Jeg laver film om mine fobier”, har
han viklet ind i efterkrigstidens komplekse
Trier engang sagt. Hans film er spækket
politiske spil og ender m ed at være skyld i
m ed en række gennemgående elementer
mange uskyldige m enneskers (og sin
som flyvning, ventilatorer, elevatorer,
egen) død. Den er film et i lange sekvenser,
hospitaler, vertikale billedvinkler der gør
ofte i flere lag, og m ed blandet sort-hvid
publikum svimle, altsammen ting der
og farve i de forskellige lag. Det er en tour
kom m er af Triers fobier. De samler sig
de force i filmisk teknik, der enkelte gange
om kring et fællestema: Kontroltab. Det
er ved at løbe af m ed filmens em otionelle
ultim ative kontroltab, og derfor også et
univers.
vigtigt Trier-tema, er hypnose. Gennem
Selv om Trier sætter en ære i aldrig, rent
hele The Element o f Crime er Fisher under
æstetisk set, at lave den sam m e film to
hypnose, i Epidemic har Lars og Niels fået
gange, hænger de tem aer han behandler til
Ali H am m an til at hypnotisere en ung
gengæld tæ t sammen. The Element o f
pige til at opleve m anuskriptets pestbe
Crime, Epidemic og Europa udvikler sig til
fængte rædselsverden, i Europa hypnotise
en Europa-trilogi, der, foruden at foregå i
rer Max von Sydow publikum ned i fil
et nedslidt Europa, h ar det fællestema, at
mens univers, og i Riget bliver der opere
en idealist rejser ud for at gøre verden til
ret under hypnose, i stedet for bedøvelse.
et bedre sted, men k u n opnår, ufrivilligt,
Trier har endda lavet en reklame for
at lave endnu mere uorden. Breaking the
Ekstra Bladet, hvori publikum hypnotise
Waves, Idioterne og D ancer in the D ark er
res til at købe avisen næste gang de ser det
alle tre bygget op over børnebogen
velkendte røde logo.
’’Guldhjerte”, eventyret om en uskyldig
Religion og religiøse ritualer er også et
pige, der ved at ofre alt får m irakler til at
tem a der går igen i filmene. Allerede i
ske. De mirakler som hans idealist-helte
kortfilm en Orchidégartneren (1977) spiller
ikke kunne få til at ske.
Trier selv jøden Victor Marse, og frem til Europa havde han ofte små cameoroller
Kirke, kontroltab og kyskhedsløfte.
som jøde, m en da hans m or på sit dødsle
Offeret er et tema som han allerede tager
je fortalte ham , at hans far ikke var hans
fat på i det første sidespring til tv, M edea
biologiske far, men at hun i stedet var gået
(1987). Medea ofrer sine børn for retfæ r
efter mere kunstneriske gener, havde han
digheden, m en det er et andet offer end i
pludselig ikke længere sit jødiske tilhørs
de førnævnte film, da Medea bittert ofrer
forhold at trække på. Men det er ikke kun
275
Lars von Trier
Idioterne
jødedom m en, der har inspireret ham . Han
som løbeseddel i Odéon Teatret i Paris
er i det hele taget glad for ritualer og har
under en konference i anledning af fil
ofte ladet sig inspirere af det katolske bil
mens 100 år, m en da de to første dogme-
ledsprog. Det katolske billedunivers ses
film begge fik premiere i Cannes 1998.
m est udpræget i The Element o f Crime,
Manifestet bæres af kyskhedsløftet hvor
hvor der foruden billeder af luderen Kim i
dogm ebrødrene fraskriver sig en hel
m adonnapositur og andre ikonagtige
række basale filmiske virkemidler for at
opstillinger også i handlingen er en række
kunne nå helt ind til det grundlæggende i
religiøse undertoner. Kirken dukker i det
filmens væsen.
hele taget ofte op, hvad enten der er tale
manifester. D er er faktisk et til hver af fil
Europa eller det calvinistiske sam fund i
mene i Europa-trilogien. Og der er ikke en
Breaking the Waves.
eneste film h an ikke på forhånd h a r sat et
I 1995 skriver Trier sam m en m ed
276
Det er langt fra første gang Trier skriver
om den store tarkovskij’ske katedral i
sæt spilleregler op for. Ofte regler der
Thom as Vinterberg m anifestet ’’Dogme
kom m er af prociuktionstekniske nødven
95”, som får vidtrækkende følger for både
digheder, og som giver anledning til æste
dansk og international film. Ikke så meget
tisk nytæ nkning. Et eksempel på dette er
da det bekendtgøres ved at blive sm idt ud
Riget (1994), hvor han for dagligt at
Lars von Trier
kunne nå at optage så meget som tv-for-
unge m ennesker der bor i en villa i
holdene krævede, m ed et pennestrøg fjer
Søllerød inden den skal sælges, beslutter
nede den tidskonsum erende lyssætning og
sig for at lege idioter. Gå ud og ’’spasse” på
fdmede efter princippet ’’where you can
offentlige steder. Karen, den sidst tilkom
see - you can shoot”. H an droppede sam
ne, er dog den eneste der tør gøre det der
tidig en række klippemæssige konventio
hvor det virkelig betyder noget, nemlig
ner, hvorved det blev m uligt at bevæge sig
over for sin familie.
mere frit på sættet. Til gengæld er der
Som en væsentlig drivkraft i Triers pro
meget præcise regler for, hvornår hvilke
duktion står ønsket om at være anderle
regler overtrædes. K am eraet er altid på
des. Alt det m an gerne m å er ikke sjovt, og
stativ når d er er spøgelser i nærheden. Der
alt det der um iddelbart kan lade sig gøre
er ikke klippet i dialogscener, der er opta
er ikke nogen udfordring. Da de på film
get med bevægeligt kam era i gangene, osv.
skolen lærte, at det var tosset, og en visuel
N år man sætter loven ud af kraft, er det
fallit at begynde en film m ed et skilt hvor
nødvendigt at lave en kontrakt m ed publi
der f.eks. stod ’’Wien 1934”, startede hans
kum . Der er taget lidt lettere på disse reg
følgende videoøvelse selvfølgelig med
ler i Riget II (1997), m en da havde publi
netop et sådant skilt. Og at det kulturradi
kum jo også allerede væ nnet sig til det
kale miljø han er opdraget i kun havde
eksplosive billedsprog.
nedladenhed til overs for M orten Korch, gjorde det til en naturlig ting at pille alle
G uldhjerte-trilogien. Efter at kam eraet
bøgerne frem fra støvet og producere en
var blevet befriet fra stativet, var det
tv-serie efter dem.
m elodram aet der stod for skud, og med
En anden drivkraft er at gøre ting der
Breaking the Waves (1996) tager Trier hul
ikke er gjort før. Optage en film over 30
på ”Guldhjerte”-filmene.
år, som han startede på med Dimension i
Bess snakker med G ud. H un er nygift,
1991, eller skyde med 100 DV-kameraer
og har for første gang oplevet kærlighe
som i Dancer in the Dark; og Epidemic er
den, men hendes elskede Jan arbejder på
direkte baseret på et væddemål m ed den
en boreplatform, og derfor beder hun
daværende filmkonsulent, Claes Kastholm
G ud om at få ham tilbage for enhver pris.
Hansen, om hvorvidt det var m uligt at
D et får hun. Han k om m er ud for en ulyk
lave en spillefilm med kun en m illion kro
ke og er herefter bu n d et til en hospitals
ner i støtte.
seng. Hun m å bringe det største offer, sit
Disse ting er kun mulige på grund af
liv, for at råde bod på dette, og m irakuløst
Triers vilje til at lade de til enhver tid
bliver Jan rask og h u n frelst. Filmens
givne ram m er blive kreative udfordringer.
opofrende kvinde foranledigede et fem ini
I stedet for at gå i kunstnerisk selvsving
stisk ramaskrig i pressen og førte til en
over, at m an pludselig skal have en hol
filmdebat m an skal tilbage til Thorsens
landsk skuespiller med i sin film, eller
Jesusfilm for at finde større i om fang og
nægte at lave tv på grund af den ringe tid
vredere i ord.
der er til rådighed, opfinder Trier bare en
Triers dogmefilm, Idioterne (1998), er n o k den af dogmefilmene, der har fået m est ud af begrænsningerne. En række
stil der passer til disse vilkår. Med Dancer in the D ark (2000) tager han fat på endnu et at de em ner m an iføl ge hans kulturradikale opdragelse skulle
277
Lars von Trier
holde sig langt fra: musicalen. En død
de Gyldne Palmer, han havde stræbt efter
genre, der ikke har fået kunstigt åndedræ t
siden sin debut. Men hvor mange instruk
siden Bob Fosse i 1979 lavede All That
tører kan prale a f at samtlige deres film
Jazz. Selma, spillet (og sunget) af Bjork,
har været udvalgt til festivalen i Cannes.
skal redde sin søn, der har sam m e øjen
Og nu har kameraet så danset nok. I sin
sygdom som hun selv. Hun sparer sam
kom m ende film, Dogville, har Trier lagt
m en til en operation, men m ister sam tidig
stilen om til en ny enkelhed: en by bygget
selv langsom t synet. Til slut må hun, lige
i studiets m ørke, hvor vægge kun eksiste
som Bess, ofre livet, så sønnen kan få ope
rer som streger på gulvet, og med skriftli
rationen.
ge angivelser af om man befinder sig på
Med denne film vandt Trier så endelig
hovedgaden eller i soveværelset. Lars Bo Kimergård
Film ografi
278
1977 1979 1980 1981 1982 1984 1987 1988 1991 1994 1996 1997 1998 2000 2000
O rch id ég artn eren (kort) M enthe - la b ienheureuse (kort) N o c tu rn e (kort) D en sidste detalje (kort) Befrielsesbilleder (kort) T he E lem ent o f C rim e/F orbrydelsens elem ent M edea (tv) E pidem ic E uropa Riget (tv) Breaking the Waves Riget II (tv) Idioterne D ancer in the D ark D dag (tv, m ed -in stru k tø r)