Wim Wenders H an var en hovedskikkelse i 1970’ernes gennem brud i vesttysk film. M en m ens Fassbinder er død, og Herzog har trukket sig tilbage, er Wim Wenders stadig en af den europæiske kunstfilms uforfærdede agenter
Den nye tyske film brød igennem i to
søger rundt i den m oderne eksistens i film
tem pi, først var det Bubi’s Kino med
som Im L auf der Zeit (1976, Undervejs ),
O berhausen-m anifestet i 1962 og folk
D er Stand der Dinge (1982, Tingenes til
som Alexander Kluge, Edgar Reitz, Jean-
stand) og det am erikanske m elodram a
M arie Straub og Volker Schlöndorff:
Paris, Texas (1984), en - også visuelt -
Idealistiske unge angribere af den trivielle
intens film om en mands jagt på den tabte
tyske tradition for Heim at, nostalgi og
kærlighed. Hovedværket er Der H im m el
pikant seksualoplysning. Desværre var
über Berlin (1987, Himlen over Berlin),
deres egne film lidt for livløst intellektuel
hvor W enders - med sin og Peter Handkes
le og ikke så lidt kedelige. I 1970 arrivere
historie om englenes gang på jorden -
de så næste hold, og denne gang lykkedes
sammenvæver mytologiske elementer i et
det. Den dom inerende skikkelse var selv
raffineret eventyr om menneskets eksi
følgelig Rainer W erner Fassbinder, m en i
stens; et originalt og flertydigt kunstværk
anden række kom W erner Herzog og Wim
af udsøgt billedæstetik. Filmen blev siden
Wenders, fulgt af bl.a. M argarethe von
- lidt mere håndfast - rem ade som am eri
Trotta, Reinhard H auff og en ny forbedret
kansk film, Brad Silberlings City o f Angels
Schlöndorff.
(1998).
Rodløse engle. W im W enders (f. 1946),
Im od strøm m en. De senere Wenders-film
uddannet på filmskolen i M ünchen, m a r
har generelt væ ret af tyndere substans -
kerede sig i de tidlige Die Angst des
bl.a. en sequel til Der H im m el über Berlin,
Tormanns beim Elfmeter (1971, M ålm an
In weiter Ferne, so nah! (1993, Så fjern, så
dens angst for straffespark) og Alice in den
nær!), der kører en del tomgang m ed
Städten (1974, Alice i byerne) m ed en kon
endnu en engel på jordisk besøg. En særlig
cis postm oderne film kunst, hvor det
charm e har d en finurlige Lisbon Story
rodløse og frem m edgjorte menneske
(1994), om en sær snegl af en lydmand
fremstod som i en magisk udstillingsm on
(spillet af Rüdiger Vogler, en af W enders’
tre. Et foreløbigt højdepunkt var Patricia
faste kræfter), der tager til Lissabon for at
H ighsm ith-thrilleren Der amerikanische
besøge en dokum entär ist-ven. Her kan
Freund (1977, Den amerikanske ven) med
Wenders - i sin stilfærdige, underfundige
Bruno Ganz som den stilfærdige ram m e
stil - give efter for sin trang til m eta-kom -
mager, der presses ind i en m orderisk
m entarer til filmen og filmhåndværket:
intrige.
“Jeg troede, jeg kunne gå imod strø m
Han fortsatte m ed sit foretrukne road-
298
tema, hvor en person uden mål og m ed
men,” siger dokum entaristen. “Jeg ville optage i sort-hvid med et gammelt hånd-
Wim Wenders
T h e M illio n D ollar H o tel
drejet kam era - ligesom Buster Keaton i
ske Lightning over Water (1980), den euro
The Cameraman. M anden med kameraet!
pæiske instruktør og amerikanske produ
Leve Dziga Vertov! Som om hele film hi
cent i den kriseram te film produktion i
storien ikke havde fu n d et sted, og jeg
D er Stand der Dinge , videnskabsm ændene
kunne begynde forfra 100 år senere. Men
der er på sporet af selve synets hem m elig
det går ikke.”
hed i den science fiction-agtige Bis ans
Det er n o k en slags selvbekendelse fra
Ende der Welt (1991, Til verdens ende), de
Wenders, der altid h a r kredset om film
filmhistoriske pionerer i Die Gebruder
skriften - både filmens skrift: jf. en film
Skladanowsky (1995).
m ed den betegnende titel Aufzeichnungen
W enders hjalp også den sygdomsramte
zu Kleidern und Städten (1989), som han
A ntonioni med at få lavet en sidste film,
selv filmede, og skrifter om film, jf. essay
selv om m an nok helst havde undværet Al
bøger på engelsk som Emotion Pictures,
di lå delle nuvole (1995, Bag skyerne). Han
The Logic o f Images og The Act o f Seeing.
flirter m ed dogme - jf. hans deltagelse -
H an er fascineret af film professionens
sam m en m ed Lars von Trier, Lone Scher-
mere excentriske typer, foregrebet med
fig og Jean-Marc Barr - i den franske
den rodløse polaroidfotograf i Alice in den
dokum entarfilm FreeDogme (Frank Nar-
Städten. Siden fulgte de rejsende biograf
bonne 2000), ligesom han har annonceret
operatører i Im Lauf der Z eit , den kræft
en kollektiv episodefilm om begrebet tid,
døende Nicholas Ray i den dokum entari
hvor bl.a. Trier er inviteret til at bidrage.
299
Wim Wenders
Hollywood på europæisk. Wenders står -
misk, underholdende handlingsgang og en
med sine reflekterende, m eta-bevidste og
intelligent perspektiveret samfundskritik,
intellektuelle værker - som en typisk eks
så er The End o f Violence tung i plottet,
ponent for den europæiske kunstfilms tra
naiv i sine actionscener og klichéagtigt
ditioner. Men sam tidig m arkerer han en
lommefilosofisk.
sym ptom atisk længsel efter den am erikan
Det sam m e problem h ar The Million
ske m ainstream film s m ere enkle universer,
Dollar Hotel (1999), endnu en noget om
hvor følelser og handlinger ikke bremses
stændeligt reflekterende thriller om taber
af tvivl og eftertanke, m en går spontant og
eksistenser i et forfaldent Los Angeles-
rent igennem.
hotel. Da en ung mand falder ned fra
Hans første am erikanske film -
taget, pudser den hovedrige far en FBI-
H am m ett (1982, Menneskejagt i San
agent (Mel Gibson) på sagen. Mere til
Francisco ), der blev produceret af Francis
fredsstillende var musikfilmen Buena
Coppola - var ikke rigtig heldig, m en
Vista Social C lub (1999).
spændingen mellem det europæiske og
W im W enders’ svaghed er tendensen til
det amerikanske lykkedes i Paris, Texas,
det selvhøjtidelige og selvsmagende, de
skrevet af Sam Shepard. I de senere år har
lidt vævende passager, d er skal være dyb
denne dobbelthed fungeret m indre over
sindige refleksioner, m en ofte bliver kruk
bevisende. Det gælder f.eks. The End o f
ket tom gang uden den dynamik, der får
Violence (1997), en slags paranoia-thriller
skæbneskabelonerne til at blive interes
m ed m ainstream -stjerner som Bill
sante. Der går generelt en del engle gen
Pullm an, Andie MacDowell og Gabriel
nem det filmiske rum. M en samtidig er
Byrne. Hvor en uforfalsket m ainstream -
der i W enders’ hele værk en utrættelig ide
film af lignede tem atik (overvågningssam
alistisk stræ ben efter kunstnerisk forløs
fundet) som Tony Scotts Enemy o f the
ning, et energisk projekt om at fravriste
State (1998), leverer varen - både en dyna
filmen de store visioner. Peter Schepelern
Film ografi
300
1970 1971 1973 1974 1975 1976 1977 1980 1982 1982 1984 1985 1987 1989 1991 1993 1994 1995 1995 1997 1999 1999
Summer in the City Die Angst des Tormannes beim Elfm eter/M ålmandens angst for straffespark Der scharlachrote Buchstabe Alice in den Städten/Alice i byerne Falsche Bewegung Im Lauf der Zeit/Undervejs Der amerikanische Freund/Den amerikanske ven Nick’s Film - Lightning over W ater/Nick’s Film (dok.) H ammett/M enneskejagt i San Francisco Der Stand der Dinge/Tingenes tilstand Paris, Texas Tokyo-Ga Der H im m el über Berlin/Himlen over Berlin Aufzeichnungen zu Kleidern und Städten Bis ans Ende der Welt/Til verdens ende In weiter Ferne, so nah!/Så fjern, så nær! Lisbon Story Die G ebrüder Skladanowsky Al di lå delle nuvole/Bag skyerne (co.-instr.) The End o f Violence The Million Dollar Hotel Buena Vista Social Club (dok.)