Michael Winterbottom Lesbiske seriem ordere, litterære klassikere, krigen i Bosnien og guldfeberen i Californien: M ichael W interbottom s produktion har været af en bemærkelsesværdigt sam m ensat karakter. Det kan ved første øjekast være svært at se sam m enhæ ngen mellem hårdtslående politiske debatfilm , stort opsatte kostum edram aer og m oderne hverdagsrealisme, m en fælles for hans film er en slående friskhed og fornem m else af levet liv, som han har tilført historier, d er um iddelbart kunne synes at følge kendte og veletablerede skabeloner
Ikke bare genremæssigt og tematisk, men
forbilleder har W interbottom i interviews
også stilistisk, i fotografering og rytm e, er
fremhævet m arkante instruktørpersonlig
Michael W interbottom s (f. 1961) film
heder, især den nye tyske films folk som
indbyrdes så forskellige, at flere skribenter
Wenders og Fassbinder. Andre vigtige
har spurgt sig, om m an retteligt kan
inspirationskilder var engelske realister
betragte h a m som en auteur. H an skriver
som Karel Reisz, Ken Loach og Lindsay
heller ikke selv sine m anuskripter. På den
A nderson - filmskabere, der skildrede det
anden side har han flere gange arbejdet
Nordengland, som W interbottom stam
sammen m ed de sam m e forfattere, og ikke
m er fra (han er født i industribyen
mindst h ar han sit eget produktionssel
Blackburn i Lancashire). I 1986 blev den
skab, Revolution Films, som han g ru n d
da 25-årige W interbottom (efter littera
lagde i 1993 sammen m ed produceren
turstudier i Oxford, film uddannelse i
Andrew Eaton. Bortset fra spillefilm debu
Bristol og London, og arbejde som klippe
ten Butterfly Kiss (1995) og Welcome to
assistent ved Thames Television) assistent
Sarajevo (1997) har Revolution Films stået
for Anderson i arbejdet m ed hans doku
for produktionen a f alle W interbottom s
m entarserie British Cinem a: Personal
film. Et vigtigt formål m ed selskabet har,
View. I 1988 lavede W interbottom selv
siger W interbottom , været at kunne
hele to dokum entarfilm om Ingm ar
udvikle projekter u d en at behøve at finde
Bergman, og i et interview i P o sitifi 1996)
penge udefra til at finansiere skriveproces
h ar han fortalt, at det især var Bergmans
sen. Det understreger, at til trods for fil
arbejdsm etode, “hans m åde at kontrollere
menes forskelligartede præg, er
alting på”, der fascinerede ham. H an har
W interbottom en filmskaber, der søger at
også instrueret episoden “A rf s Promised
sikre sig en høj grad a f personlig kontrol
Land” om svensk stum film til Cinema
m ed sine projekter - og det blev fra star
Europe: The O ther H ollywood (1995),
ten annonceret, at Revolution Films ville
Kevin Brownlow og David Gilis tv-serie
lave film, d e r “skabte røre.”
om den europæiske stumfilm. Det er således i høj grad fra den euro
Et nordvendt syn. Som sine erklærede
pæiske kunstfilm , at W interbottom har
301
Michael Winterbottom
W o n d erla n d
hentet sine forbilleder, og han har også
og dræber tilfældige mennesker, og den
sagt, at han ikke har nogen særlig hengi
enfoldige M iriam , som fatter sympati for
venhed overfor Hollywood. Im idlertid er
Eunice og knytter sig intenst til hende.
hans film ikke sværttilgængelige; han u n d
Filmen følger, hvordan deres forhold
går ganske konsekvent selvspejlende og
udvikler sig og bliver tæ ttere og tæ ttere -
distancerende effekter. H an søger at rive
de kalder hinanden Eu og Mi (you - me)
tilskuerne m ed, at engagere dem um iddel
og overtager efterhånden flere af h in a n
bart i personernes skæbne og handlingens
dens træk. Film en er en slags road-movie,
dram atik.
men de triste og karakterløse landskaber
W interbottom gjorde for alvor opm æ rk som på sig selv med flere roste tv-produktioner, bl.a. den første episode af serien
302
giver et indtryk af, at m an ingen vegne kommer. Mens han forberedte sin næste spille
Cracker (1993) og især den fire-delte serie
film, optog W interbottom Go N ow (1996),
Family (1994) efter et originalm anuskript
en tv-film for BBC, som uden for England
af forfatteren Roddy Doyle - en karsk skil
blev vist på filmfestivaler og fik biograf
dring af en m oderne irsk fattigfamilie.
premiere bl.a. i USA. R obert Carlyle spil
W interbottom s første spillefilm var den
ler Nick, en m urerarbejdsm and og serie
foruroligende og ubehagelige Butterfly Kiss
fodboldspiller i Bristol, der bliver ram t af
(1995). Det er en Thelma and Louise -agtig
dissemineret sklerose. D et er en solid og
historie om den rasende impulsive og
velspillet film, der usentimalt skildrer syg
m entalt helt forstyrrede Eunice, der flak
dom m ens destruktive indvirkning på
ker rundt langs de nordengelske landeveje
Nicks liv.
M ichael Winterbottom
Skæbner i cinemascope. W interbottom s
tv-journalister, og i mange scener veksles
hidtil vægtigste værk er den visuelt frap
der mellem knivskarpe, solbelyste cinema-
perende Jude (1996), efter Thom as Hardys
scope-billeder og grynede, farvesvage
rom an Jude the Obscure fra 1895. Det er
videooptagelser. Nogle af de sidstnævnte
en betagende flot film , der virkelig udnyt
er iscenesatte, m en W interbottom lader
ter de kom positoriske muligheder, som
også autentiske tv-billeder (inklusive de
scope-form atet giver. M an skal dog ikke
kendte, gruopvækkende optagelser af de
tro, at den virker som en dnu et num m er i
udtærede m uselm ænd fra koncentrations
rækken af opulente og smagfulde britiske
lejren i Omarska) indgå i de reportager,
kostumefilm. Den statelige og glansfulde
som filmens journalister laver. W inter
herskabsverden, som de norm alt udspiller
bottom optog filmen i den sønderskudte
sig i, er hovedpersonen Jude lukket ude
by, hvad der yderligere styrker autentici
fra. Hans begær efter læ rdom , efter at rive
tetsfølelsen.
sig løs af sin sociale baggrund, er døm t til at skuffes. N år lude sent i filmen over
Det samme gør den relativt løst opbyg gede handling. Den vigtigste historie
værer et storslået optog af universitetsfolk
handler om en engelsk korrespondent, der
i deres fornem m e kåber, tjener det ikke
beslutter sig til at redde en forældreløs
bare til at skabe historisk kolorit eller
bosnisk pige og ender m ed at adoptere
imponere tilskueren m ed et kostbart isce
hende; men denne noget sentimentale
nesat skue; Jude havde så inderligt håbet
(om end autentiske) historie omgives af en
at få adgang til læ rdom m ens hellige haller,
række rystende vignetter og indignerede
m en må nu fra sidelinjen betragte sine
understregninger af Vestens ligegyldighed,
bristede forhåbninger.
så den lykkelige udgang på hovedhistorien
Jude har et meget m o b ilt kam era i for
ikke får lov til at skygge for den tragedie,
hold til f.eks. James Ivory-filmene. ifølge
som overgik Sarajevo og dens befolkning,
W interbottom benyttede filmens fotograf
mens omverdenen vaskede sine hænder.
Eduardo Serra sig i høj grad af enkeltpunktbelysning, snarere end en samlet lys
Fra London til Sierra Nevada. Ligesom i
sætning af hele scenen ( Positif 1996), hvil
Butterfly Kiss er det den dystre engelske
ket har gjort det lettere at arbejde med
provins, der danner baggrund i I Want
bevægeligt kamera. Film ens handlings
You (1998), i dette tilfælde en trøstesløs
struktur er (ligesom rom anens) relativt
kystby. I stedet for debutfilm ens kuldslåe-
episodisk. D et er Jude (spillet af C hri
de realisme fortæller W interbottom her
stopher Eccleston), h ans sam m ensatte
sin historie i ekspressive billeder, som
personlighed, og hans delvis selvforskyld
Kieslowski-fotografen Slavomir Idziak {En
te, men forfærdende grufulde skæbne,
lille film om kunsten a t dræbe, Blå ) har
som holder fortællingen samm en.
stået for. De fleste scener er holdt i svovl
Welcome to Sarajevo (1997) er knap så
gule eller jernblå farver, og i denne uhyg
vellykket en film som Jude, m en W inter
gelige akvarieverden udspilles et grum t
bottom s intense engagem ent er ikke til at
sexdrama, hvor et galleri af afstumpede
tage fejl af. Filmen foregår i det belejrede
personer drives rundt af deres mere eller
Sarajevo i 1992-93, hvor snigskytter og
m indre usunde kønslige behov. Som
artilleri beskød byen. H ovedpersonerne er
skum m el lilleby-nøzr er I W ant You ganske
udenlandske krigskorrespondenter, især
vellykket, men den savner ganske den
303
Michael Winterbottom
overbevisende realisme i persontegningen
finurligheder, brug af split-screen f.eks.,
og sædeskildringen, som udm æ rker
og m unter og energisk sex. Filmen foregår
W interbottom s næste film. W onderland
i Belfast, og d er er noget ganske forfri
(1999) er en film m ed en hel række h an d
skende ved at se en film fra Nordirland,
lingstråde: gennem tre døgn følger m an
der handler o m ganske almindelige m en
tre søstre og forskellige andre mennesker,
nesker med almindelige problemer.
som står i en eller anden forbindelse med
Herefter er W interbottom vendt tilbage til
dem. Det raffinerede fletværk af historier
Thom as H ardy med The Claim (2000), en
danner sam tidig et billede af dagens
filmatisering a f rom anen The M ayor of
London. Som storby-kalejdoskop kan den
Casterbridge (1886), om plantet til Califor
vække mindelser om Robert Altmans
niens snedækkede bjerge. Filmen er en
Short Cuts, m en persongalleriet er langtfra
betagende billedoplevelse, og selv om man
så excentrisk, og selv om flere af h and
ikke gribes a f de forfrosne personers
lingstrådene kunne være ført frem til
skæbne på sam m e måde som i Jude , er der
meget dram atiske og voldsom m e afslut
alligevel især m od slutningen tragisk for
ninger, vælger W interbottom at lade tin
m at over The Claims dystre historie om
gene klinge stilfærdigt og hverdagsagtigt
bjergbyen Kingdom Com e, som går til
ud.
grunde da den transkontinentale jernbane
Inden sit seneste, stort opsatte og am bi
i 1867 bliver ført uden om den. Både som
tiøse værk lavede W interbottom en lille
skildring af civilisationens komme til det
film for tv, som også er blevet vist på festi
vilde vesten og som klassisker-omplant-
valer: With or W ithout You (1999) er en
ning vidner den igen om W interbottom s
trekants-kom edie, der får megen m u n ter
evne til at finde en fornyende indgang til
hed ud af dårlig sædkvalitet og en fransk
et gam m elkendt stof.
penneven. Den gør brug af små visuelle Casper Tybjerg
L itteratur T im e O u t (2. okt. 1996), P o sitif nr. 430 (dec. 1996), V illage Voice (8. juli 1997), T im e O u t (12. nov. 1997), F ilm C o m m e n t (jan.-feb. 1998), P ositij' nr. 443 (jan. 1998), Bo Green Jensen: D e 2 5 bedste film fr a 9 0 ’erne (1999), V ariety In te rn a tio n a l F ilm G u id e 1999. Interviews: T im e O u t (16. aug. 1995), P o sitif nr. 430 (dec. 1996), C in e m a Papers nr. 123 (m arts 1998). M anuskripterne til Jude (af Hossein Amini) og W elcom e to Sarajevo (Frank Cottrell Boyce) er udgivet
i bogform. Internet: www.theclaimmovie.com
Filmografi
.1999
3 0 4 2000
1995 Butterfly Kiss 1995 Go Now 1996 Jude 1997 Welcome to Sarajevo 1998 I W ant You 1999 W onderland W ith or W ithout You (tv) The Claim