John Woo I kult-kredse kendes John Woo som instruktøren, der skabte H ong Kongactiongenren heroic bloodshed. I almindelighed kendes han nok m est som m anden bag Face/Off og Mission: Impossible 2. Det var John Woo, der revolutionerede den am erikanske actionfilm - fra H ong Kong
John Woo (Wu Yu-Sen, f. 1946) voksede op i Hong Kongs slum hvor han flere
Young Dragons ( Tie han rou qing, 1975).
Efter endnu et par m artial arts-film og
gange i en meget u n g alder var vidne til
en enkelt afstikker til den kantonesiske
bandeopgør med volsom heder og drab.
operafilm, instruerede Woo den første af
Hans filmglade m or introducerede ham til
de komedier, der for alvor skulle etablere
en modvægt til deres barske virkelighed,
hans navn i den kinesiske offentligheds
da hun tog ham ind at se The W izard of
bevidsthed, Fa qian han (1977, M oney
O z (1939, Troldmanden fra O z), som blev
Crazy). Uheldigvis for Woo m edførte fil
den første i en lang række af amerikanske
mens umådelige succes, at han i lang tid
musicals og m elodram aer, der fik en
fremover stort set kun fik lov at instruere
afgørende betydning for Woos beslutning
kom edier som han, m ed enkelte undtagel
om at blive film instruktør og kom til at
ser, ikke var videre interesseret i og sam ti
udgøre en tydelig løbende inspiration for
dig ikke havde nogen videre kunstnerisk
ham. Senere opdagede den unge Woo bl.a.
indflydelse på. Indtil 1986 haltede hans
den franske nybølge, Antonioni, Peckinpah,
karriere voldsomt, selv om m an i Sunset
Kurosawa, Kubrick og hans, i sidste ende
Warriors/Heroes Shed No Tears ( Ying
måske største inspirationskilde, Jean-
sh iongw ei lei, 1983/1987) kan spore
Pierre Melville.
mange af de særlige kendetegn Woo sene
Der var ingen filmskole i 1960’ernes
re blev berøm t for. Den bliver også gene
Hong Kong og kronkoloniens film pro
relt betragtet som den første af hans
duktion var på det tidspunkt, iflg. Woo,
såkaldte heroic bloodshed-actionfilm .
generelt temmelig elendig. Så han begynd
Milepælen Ying huang bunsik (1986, A
te at eksperimentere m ed 8m m og 16m m
Better Tomorrow) blev til efter at Woo,
og fik fra 1969 en række små altmulig-
netop hjem vendt fra Taiwan hvor han
jobs på forskellige film produktioner. Efter
havde lavet to komedier, blev tilbudt et
professionelle jobs som production assi
job af sin instruktør/producer-ven Tsui
stant, script supervisor og endelig assi
H ark i dennes ny selskab, Film Workshop.
stant director for H o n g Kongs største
Filmen blev en stor succes og medvirkede
martial arts-instruktør Chang Cheh,
til, at resten af verden begyndte at skæve
debuterede Woo selv som instruktør i
lidt mere til Hong Kong.
1972 med kung fu-film en Farewell, Buddy (Guo Ke), der dog først blev udsendt nogle
Heroiske blodsudgydelser. Det m arkante
år senere i en om klippet version som The
ved Woos heroic bloodshed-film fra og
311
John Woo
F a ce/O ff
m ed A Better Tomorrow er, at de blander
Tomorrows hovedrolle, blev den nye
den asiatiske gangsterfilm tradition (sær
superstjerne m ed et hum oristisk glim t i
ligt de meget voldelige japanske Yakuza-
øjet, en tæ ndstik i mundvigen og en stor,
film fra 1960’erne) m ed et væld af vestlige
rygende pistol i hver hånd.
inspirationskilder. Fra peckinpah’ske slow m otion-voldsorgier, melville’sk eksistenti
312
Better Tom orrow s. A Better Tomorrow II
alistisk selvrefleksion, over langfrakket,
( Yitig huang bunsik II, 1987) var endnu
cool spaghetti western-sensibilitet til nihi
mere hæsblæsende og action-fyldt end sin
lismen i 1970’ernes rå am erikanske gang
forgænger, m en også væsentligt m ere frag
sterfilm. Samtidig er filmene dyppet i den
m enteret og usam m enhængende, hvilket i
særligt sukkersøde form for m elodram a,
nogen grad nok hang sam m en med de
der nok er meget brugt i asiatisk film,
store uoverensstemmelser, der opstod
m en som også peger tilbage på Woos tidli
mellem Tsui H ark og John Woo u nder
ge kærlighed til de amerikanske soapers,
klipningen af filmen. Uoverensstemmel
weepies og - ikke m indst - musicals fra
ser, der siden skulle vise sig at blive fatale
især 1940’erne og 1950’erne. Woos cock
for venskabet mellem de to toneangivende
tail intet m indre end revolutionerede
instruktører. E ndnu to film nåede de dog
H ong Kongs film industri, og tv-skuespil-
at sam arbejde om før de brød helt med
leren Chow Yun-Fat, der spillede A Better
hinanden.
John Woo
Først den hastigt sam m enflikkede Just
af 1990’erne flyttede John Woo til USA,
Heroes ( Yi dan qun y in g , 1987) - der var
hvor han indtil videre har instrueret fire
en art opkog af Coppolas The Godfather -
spillefilm. De to første, H ard Target (1993)
og dernæst filmen, d er endeligt skulle
og Broken Arrow (1996), faldt ikke videre
etablere John Woos ry på verdensplan.
heldigt ud rent kunstnerisk, m en publi
D er er selvfølgelig tale om The Killer (Die
kumsmæssigt var især Broken Arrow en
xue shuang xiong, 1989), der m ed sine
pæn succes. Først i 1997 fandt Woo kunst
soapede og fuldstændig overgearede
nerisk fodfæste med den toptunede
macho-excesser overgik stort set alle andre
Face/Off, der havde tungen lige i m unden
actionfilm verden e n d n u have set på det
hvad troværdigheden angår, m en samtidig
tidspunkt, selv Woos egne. Filmen, der af
var en så vellykket og charm erende am eri
mange betragtes som Woos kunstneriske
kanisering af hans sædvanlige temaer, at
højdepunkt, var tilegnet Melville og
den var svær ikke at blive forført af. Woo
Scorsese, og plottet var stærkt inspireret af
har f.eks altid brugt venskabet mellem et
både Melvilles Le Samoura'i (1967, Ekspert
bandem edlem og en politim and, der lig
i drab) og Douglas Sirks Magnificent
ner hinanden mere end de kan løbe fra,
Obssession (1954, Den store læge).
som fast bestanddel i sin kontinuerlige
Dernæst gik Tsui H ark selv i gang med
cinematiske afsøgning af ridderlighed,
at instruere prequel’en A Better Tomorrow
venskab og gammeldags æresbegreber. I
III ( Ying huang bunsik III , 1989), der fore
Face/Off eksternaliseres disse ligheder så
går i Vietnam og var baseret på et - angi
Nicolas Cage (skurken Castor Troy) og
veligt stjålet - oplæg a f Woo. Dette fik
John Travolta (helten Sean Archer) skifter
Woo til endeligt at bryde m ed sin sam ar
ansigt (og personlighed) i de sidste to
bejdspartner, og han gav sig i kast med
tredjedele af filmen. Forvirrende? Ikke
m anuskriptet til sin egen Vietnamfilm,
spor, m an er i sikre hæ nder hos Woo, hvor
Bullet in the Head (D ie x u ejie tou, 1990),
det allermest utroværdige altid gøres helt
der skønt tydeligt inspireret af Ciminos
troværdigt. En anke kunne være, at filmen
The Deer Hunter (1979) er en dybt per
(som det ofte er blevet påpeget) kom m er
sonlig og filosofisk m editation over ven
til at handle mere om to skuespillere, der
skab, grådighed og forræ deri.
spiller hinanden, end om to personer, der
Den foreløbigt sidste film Woo lavede i
på hver sin side af loven respekterer h in
Hong Kong er måske også en af hans mest
anden. Eller, sagt på en anden måde,
kendte, og det skorter da heller ikke på de
reflekterer hinanden; det gør de nemlig
vanlige høj eksplosive actionsekvenser i
også, Cage/Travolta, helt bogstaveligt, da
H ard-Boiled (Lashou shentan, 1991), der
de står på hver sin side af et dobbeltsidet
dog lidt svigter den tem atiske dybde til
spejl m ed løftede pistoler og ser dødsfjen
fordel for de kinetiske kineserier. Den sid
den i øjnene.
ste halve tim e af film en m å være en af de mest overdrevne sekvenser i film historien,
Over the Rainbow. Selv Woos sentim enta
i hvert fald hvad skyderier og eksplosioner
le forestilling om livets evige cyklus bæres
angår, m en det var m åske også på tide, at
til sin mest smukke og kitschet m elodra
Peckinpahs The W ild Bunch (1969, Den
matiske konklusion i Face/Off. Filmen
vilde bande) fik lidt kvalificeret modspil.
starter med, at Troy m yrder Archers fem
Det amerikanske g ennem brud. I starten
årige søn, og den slutter med, at Archer
313
John Woo
adopterer den nu afdøde Troys femårige
skåner hans sm å øren m ed den m est
søn - m ed sin kone og datters øjeblikkeli
indsukrede version af “Somewhere Over
ge accept. For som alle i John Woos u n i
the Rainbow ”, man endnu har hørt!
vers genkender de straks poetisk retfær
Sidenhen fulgte så kæ m pehittet Mission:
dighed, når de ser den. Præcis ligesom alle
Impossible II (2000) m ed Tom Cruise, og
vi, der dyrker John Woos m elodram atiske
senere i år kom m er Windtalkers m ed
univers, gør det. Og det er da um uligt ikke
Nicolas Cage, Peter Storm are og Christian
at overgive sig til en m and, der vover at
Slater, så W oo er for alvor blevet en af de
iscenesætte den mest excessive, ballet-ele
tunge drenge. Om det er godt nyt - og om
gante og bloddryppende ‘kugle-opera’ i
Woo nogensinde finder sammen m ed
slow m otion og til tonerne fra en lille
Chow Yun-Fat igen - vil vise sig. Det bli
uskyldig drengs hovedtelefoner, som
ver i hvert fald aldrig helt kedeligt, når strim lerne er signeret John Woo. Kenneth T. de Lorenzi
Filmografi
- 1 .2000
314
(Hong Kong-film kun i udvalg) 1975 Tie han rou qing/The Young Dragons (opt. 1972 som Guo Ke/Farewell, Buddy) 1977 Fa qian han/M oney Crazy 1978 Hao Xia/Last H urrah for Chivalry 1986 Ying shiong wei lei/Heroes Shed No Tears (opt. 1983 som The Sunset W arrior) 1986 Ying huang bunsik/A Better Tomorrow 1987 Ying huang bunsik II/A Better Tomorrow II 1987 Yi dan qun ying/Just Heroes 1989 Die xue shuang xiong/The Killer 1990 Die xue jie tou/Bullet in the Head 1990 Zong sheng si hai/Once a Thief 1992 Lashou shentan/H ard-Boiled 1993 Hard Target 1996 Broken Arrow 1997 Face/Off Mission: Impossible 2 2001 Windtalkers