Edward Yang I Edward Yangs mesterlige, m en stilistisk upåfaldende film om eksistentiel tom hed i den m oderne, urbane taiwanesiske middelklasse forenes am erikansk sæbeopera m ed Ozus og Mizoguchis japanske blufærdighed og den italienske neorealismes hverdagsskildringer
Yang Yang er bare o tte år og ikke meget
vesam m enbrud, et selvmordsforsøg og et
større end tobak for en skilling, m en han
m ord.
h ar en særlig evne til at stille spørgsmål af
Det kunne måske lyde som en kulørt
den art, som ingen kan svare på, som
sæbeopera, men der er en verden til for
f.eks. “Ser vi kun den halve sandhed, når
skel! Også stilistisk. Hvor sæbeoperaen
vi bare kan se det, d er foregår foran os?”
dyrker nærbilledet i en helt ekstrem,
Yang Yangs eget snarrådige svar på denne
næsehorsudforskende grad, holder Yang
fdosofiske spidsfindighed er at fotografere
sig på blufærdig afstand af sine personer,
folks nakker og forære billederne til nak
som for de flestes vedkom m ende frem stil
kernes ejerm ænd, der derm ed får om ikke
les af am atørskuespillere. Hans stil er lav
den fulde sandhed så dog i det m indste
m ælt og udram atisk m ed en forkærlighed
mulighed for at se sig selv i et uvant per
for totalbilleder og lange indstillinger -
spektiv.
som hos de japanske mestre Ozu og
Yang Yang er en af de talrige personer,
Mizoguchi. Selv de mest følelsesladede og
der befolker Edward Yangs allerede mange
m elodram atiske scener filmer han på lang
gange prisbelønnede familiekrønike fra
afstand og ofte gennem glasruder, der
det m oderne Taiwan, Yi Yi (2000), og
reflekterer storbyen udenfor - herved ska
alene navneligheden m ere end antyder, at
bes ikke blot en grafisk parallel til den
han skal opfattes som et yngre alter ego
måde, hvorpå filmens mylder af historier
for instruktøren selv. I alt fald bestræber
spejler sig i hinanden, men det antydes til
også Edward Yang sig på at præsentere det
lige diskret, at de individuelle skæbner, der
kendte, det dagligdags, i et uvant perspek
skildres, vel i virkeligheden er ganske
tiv, der får en trist hverdag til at fremstå så
almene i en m oderne, urban kontekst,
spændende og mangefacetteret som nogen
som m an finder mange andre steder end
rom an - i en slags m oderne, taiwanesisk
lige netop i Taipeis hårdtpum pede citysca
variant af efterkrigstidens italienske neo
pe af glas, stål og beton.
realisme. Yi Yi begynder m ed et bryllup mellem
Titlen Yi Yi, hvor det kinesiske ord for ‘én’ gentages, betyder ellers noget i retning
en lidt for sm art forretningsm and og en
a f ‘in d iv id /u d ’, og filmen skal ifølge
lidt for gravid brud, og den ender med en
instruktøren selv understrege, hvordan de
gammel kvindes død. Mellem disse to
m ennesker der bebor den m oderne stor
begivenheder ligger k nap tre tim ers film,
bys glitrende hightech-arkitektur ikke bare
der tillige byder på bl.a. en fødsel, et ner
er anonym e brikker i en social konform i
315
Edward Yang
tets-maskine, m en at de faktisk er indivi
fandt sam m en med ligesindede film inter
der - m ed alt, hvad dét indebæ rer af glæ
esserede (ud over Hou tillige bl.a. m anu-
der, sorger og eventuelle drøm m e om en
skriptforfatteren Wu Nien-jen, der spiller
anden tilværelse.
NI i Yi Yi), som med baggrund i en lem pelse af censurlovgivningen ville skabe en
Fra IT til film. Edward Yang, der blev født
ny, realistisk filmkunst, der skulle vise
i Shanghai i 1947, men voksede op i
Taiwans historie og sam tid for taiwaneser-
Taiwan, hvortil hans forældre flygtede i
ne. Og i 1983 debuterede Yang m ed spille
1949, er sam m en med H ou Hsiao-hsien
filmen That Day, on the Beach (H aitan de
en hovedskikkelse i 1980’ernes ny bølge i
yitia n ), skrevet af ham selv og fotograferet
taiwanesisk film. Såvel H ou som Yang
af australske Chris Doyle, der siden især er
beskæftiger sig med det kringlede taiwan-
blevet kendt som Wong Kar-wais fore
esiske identitetsspørgsm ål i spændingsfel
trukne fotograf.
tet mellem Kina, Japan og USA, m en hvor Hou hovedsagelig har koncentreret sig om
Filmiske rom anværker. I That Day, on the
Taiwans fortid, handler næsten alle Yangs
Beach mødes to barndom sveninder efter
til dato syv spillefilm om den m oderne,
mange år og fortæller hinanden om deres
urbane taiwanesiske middelklasse og den
drøm m e og skuffelser m ed kærligheden
eksistentielle tom hed, der synes at være
inden for ram m erne af en stærkt patriar
fulgt i kølvandet på det økonom iske m ira
kalsk kultur. Titlen refererer til den enes
kel, som øen har gennemlevet på bare få
opvågnen den dag, hvor hun bliver kaldt
år. Og hvor den ikke-engelsktalende H ou i
til en strand, hvor hendes mand m enes at
alt fald i et vist om fang bekender sig til
være druknet - eller måske han snarere
den klassiske kinesiske kultur, er Edward
sm art har iscenesat et selvmord for at
Yang (som oprindelig hed Yang Dechang)
kunne begynde en ny tilværelse i det for
langt mere m oderne og vestligt orienteret.
jættede Japan.
Yang er uddannet som com puteringen
Såvel i d eb u t’en som i de to følgende
iør ved universitetet i Florida og arbejdede
film - Taipei Story (Q ingm ei, 1985), hvor
i syv år som IT-designer i Seattle (com pu
Hou H siao-hsien spiller en desillusioneret
teringeniøren NI i Yi Yi - den lille Yang
forretningsm and, og The Terrorizer
Yangs far - kan således ses som en anden
(Kongbu fen zi, 1986), der blander drøm og
udspaltning af Yang selv). Men både fil
virkelighed i en historie om en række
men og de japanske m anga-tegneserier
mere eller m indre forbundne stor
havde også altid stået hans hjerte nær. Før
byskæbner - anslår Yang den særegne,
han kom til Seattle, var han sågar indskre
multiperspektiviske narrative struktur,
vet et semester på filmlinjen ved
som bringes til fuld udfoldelse i hans
University o f Southern California, m en
senere film. H an arbejder altid m ed flere,
droppede ud igen, da det ikke var
ligeværdige hovedpersoner, hvis historier
Hollywood-filmen der interesserede ham.
og perspektiver svinger ud og ind imellem
I Seattle så han im idlertid W erner Herzogs
og spejler sig i hinanden, lidt som vi har
Aguirre - der Zorn Gottes (1972), og den
oplevet det i nyere amerikanske film som
overbeviste ham om, at det alligevel var
Paul Thom as Andersons Magnolia og, ikke
film instruktør, han skulle være.
316
Han drog hjem til Taiwan, hvor han
m indst, Robert Altmans Short Cuts , blot langt mere diskret og, i alt fald i de to
Edward Yang
Yi Yi
hovedværker, Yi Yi og A Brighter Summ er
dem og deres betydning ved andet eller
D ay (G ulingjie shaonian sha ren shijian,
tredje gennemsyn. H ans film virker um å
1991), langt mere raffineret.
deligt ubesværede og naturlige og er dog
Man skal holde øjne og ører stive helt
så gennem kom ponerede som klassiske
fra starten a f en Yang-film, for selv den
sym fonier eller som netop rom aner i den
mindste detalje har betydning, og som
store realistiske tradition. Selv har IT-
regel indeholder åbningsscenen hovedpar
ingeniøren Yang sammenlignet den syn
ten af de tråde, som lid t efter lidt væves
krone narrative struktur i Yi Yi, hvor fam i
sammen til det store cinematografiske
lieportræ ttet tillader ham at behandle flere
romanværk, som hver af hans film er - i
generationer samtidigt, med en algoritme
m odsæ tning til de fleste andre film, der
til digital kom pression af musik, som
ved deres relative narrative enkelhed sna
MP3.
rere kan jævnføres m ed en novelle. Men hvor signifikante alle Yangs detaljer end er,
M ellem øst og vest. Alle Yangs film kred
serverer h a n dem så neutralt og upåfal-
ser om Taiwans identitet mellem øst og
dende, at m an ofte først lægger m ærke til
vest, mellem den urgamle kinesiske kong-
317
Edward Yang
fuzianisme og det m oderne højteknologi
og skal m an tro filmen og Yangs politiske
ske og højkapitalistiske W irtschafts-
analyser - der har indbragt ham beskyld
wunder, som hovedsagelig bygger på vest
ninger for at være en “vestlig forræ der” -
lig m aterialism e m ed tilhørende US pop-
skaber de i virkeligheden om m uligt
og fastfood-kultur - et m isforhold, som
endnu større problem er end de im porte
Yang underkaster en ætsende satirisk
rede. Ifølge Yang er det nemlig i høj grad
behandling i A Confucian Confusion (Duli
den overvintrede kongfuzianisme, der for
shidai, 1994).
Den delvist ironiske titel på den knap
hindrer taiwaneserne i at blive de indivi der, som det m oderne industrisam fund på
fire tim er lange A Brighter Sum m er D ay er
én gang m uliggør og forudsætter: “I et
betegnende nok hentet fra Elvis-hittet Are
sam fund m ed kongfuziansk baggrund er
You Lonesome Tonight, der spiller en vis
det vanskeligt at opbygge et dem okrati,
rolle i filmen. A Brighter Summ er Day,
eftersom masserne igennem århundreder
som er den eneste af Yangs film, der er
er blevet væ nnet til at underkaste sig auto
henlagt til fortiden, skildrer en rodløs
riteterne. Folk er indoktrinerede til at
ungdom s voldsom m e og mere eller m in
følge flertallet eller hovedstrøm m en i ste
dre krim inelle opvækst om kring 1960.
det for at form e deres egne, individuelle
Der er ingen hjælp at hente hos de m indst
ideer”.
lige så rodløse forældre, som for de flestes
Yi Yis internationale succes, ikke mindst
vedkom m ende er indvandret for relativt
i USA, skal nok indbringe Yang tilbud om
nyligt. Filmen, der er inspireret af en vir
at lave film uden for Taiwan. Men selv om
kelig begivenhed - en gymnasieelevs m ord
han gerne beklager sig over de miserable
på en 14-årig pige i 1961 - slutter tragisk
forhold, han som filminstruktør m å arbej
med, at den unge Si’r i ophobet desperati
de under i Taiwan - ingen penge, ingen
on hugger den pige, han elsker lidenska
skuespillere og højst mangelfuldt teknisk
beligt, ned m ed et sam urai-sværd efterladt
udstyr, i kom bination m ed en udbredt
af japanerne. I Yi Yi er billedet af Taiwan som en kul
mistillid til hans systemkritik - følger Yang, der tidligt tog afstand fra m ain-
turel m eltingpot ført up to date: den lille
stream film en, næppe i sin landsmand Ang
Yang Yang vil f.eks. hellere sætte tæ nderne
Lees fodspor, eller det m å man i det
i en Big Mac end i den klassiske kinesiske
m indste ikke håbe. For det lokale hybrid-
m enu, der serveres ved det indledende
sam fund Taiwan synes på godt og ondt at
bryllup, og filmens ungdom sætter hin an
levere det kreative bræ ndstof til denne
den stævne på en lokal bar, der bæ rer det
skeptiske individualists mesterlige dissek
sigende navn NY Bagels, mens NJs com
tioner af senm odernitetens fortrin og
puterfirm a søger at etablere et sam arbejde
faldgruber - et tema, som i den industriel
m ed en berøm t japansk game designer. De
le globaliserings æra tu rde være fuldt så
klassiske kinesiske værdier synes um iddel
relevant i f.eks. New York og København
bart m indre iøjnefaldende, m en de er der,
som i Taipei. Eva Jørholt
318
Film ografi
1991
1983 1985 1986
1994 1996 2000
H aitan de y itia n /T h at Day, o n th e Beach Q ingm ei/T aipei Story K ongbu fenzi/T he T errorizer
G uling jie shaonian sha ren sh ijian / A B rig h ter S um m er Day D uli shidai/A C onfucian C onfusion M ah jo n g Yi Yi/A O n e and a Two