Zhang Yang Formsikker realisme fra en ny generation fører kinesisk film i en anden retning. Zhang Yang skildrer et hyperm oderne Kina i usentim entale toner, og gør sm å dram aer fra den globale hverdag til store oplevelser
I Kina om tales Zhang Yang (f. 1965) som
genfinder en lethed i Zhangs film, hvor
den sjette generation eller den nye genera
hverdagens leg, spil, hum or, m adlavning
tion af kinesiske filmskabere. D enne gene-
etc. er vigtigere end dram aturgiske kon
rationsfikserede inddeling synes at have
flikter, sociale m odsætninger og intensi
noget vilkårligt over sig, og det er efter
tetsbevarende aktanter.
hånden svært at holde de forskellige gene rationer u d e fra hinanden. Alligevel er det
Krydret kæ rlighedskarrusel. Med Zhangs
klart, at der sigtes på den m arkante forskel
film slås dørene op til en m oderne kine
i indhold og form, som adskiller bl.a.
sisk virkelighed, chokerende lig vores
Zhang Yang fra de sidste årtiers feterede
egen, og langt fra traditionel vestlig mysti
film instruktører som Chen Kaige og
fikation, fascination og ambivalens over
Zhang Yimou.
for verdens folkerigeste nation.
Ifølge Zhangs eget udsagn er disse
I Spicy Love Soup (Aiqing mala tang ,
instruktørers film præ get af en interesse
1998) befinder vi os i et Beijing, som med
for historien. Dertil kan føjes, at de
sine trafikårer, lejlighedskomplekser og
udm ærker sig ved storladne episke værker
indkøbscentre ikke adskiller sig væsentligt
m ed m ængder af statister og mageløse set-
fra andre nyindustrialiserede storbyer, og
tings. Heroverfor karakteriserer Zhang sin
hvis konsum ikonografi og popkultur
egen generation som optaget af virkelig
bæ rer alle globaliseringens aftryk. Filmen
heden. Og kaster m an et blik på Zhangs to
skildrer essentielle kærligheds- og familie
første film, er der da heller ikke tvivl om ,
konflikter i den globale middelklasses
at det luksuriøse billedsprog er blevet
øjenhøjde. Også på dette punkt forsvinder
udskiftet m ed en m ere prunkløs hverdags-
enhver eksotisme til fordel for tilværelsens
realisme, ligesom historiens skæbnetunge
banale, m en væsentlige spørgsmål.
begivenheder er erstattet med hverdagens mere intim e og foranderlige dramaer. På den anden side skal m an ikke forle
Spicy Love Soup har form af en kærlig
hedskarrusel: En filmhistorisk velkendt form hvor forskellige historier flettes sam
des til sam m enligninger m ed en engelsk
m en takket være kameraets m obilitet og
køkkenvaskrealisme eller (dansk) dogm a
evne til at forlade én situation og vandre
tisk programrealisme. Slægtskabet er n æ r
over til en anden i én og sam m e indstil
mere familiefortællinger fra andre asiati
ling. Det er denne opskrift Zhang anven
ske om råder som H o n g Kong, Taiwan og
der til at servere sine små fortællinger om
Japan, hvor realismen m indre synes at
kærlighedens væsen og vilkår i en m oder
bygge på historien eller teknikken end på
ne verden.
situationernes egen indre dynamik. M an
Blandt disse fortællinger m øder vi den
319
Zhang Yang
Badeanstalten
320
55-årige kvinde, som har m od nok til at
hinanden, m en opdager legetøjets velsig
efterlyse sig en m and via fjernsynet, og
nelse som en måde at få krydderi på hver
efterfølgende kurtiseres af en række belev
dagen, og via racerbiler, dukketeater,
ne herrer. H erudaf opstår en særlig form
kung-fu krigere m.m. genskaber en form
for social kontakt og et m øde m ed en
for intim kontakt, som var forsvundet
række hver for sig interessante livshistori
m ed hverdagslivets rutine.
er. Men den sande kærlighed udebliver i
Vi ser historien om drengen som despe
denne forcerede jagt efter en livsledsager.
rat forsøger at forhindre forældrenes skils
Først i et upåagtet og intentionsløst øje
misse. Midlet er et brev a f "familiens
blik slår kærligheden ned i m ødet med
kærlighedspulver nr. 13”, som drengen
kalligrafi-læreren på ældrecentret.
erhverver fra en lokal spåkone. På selve
Kærlighedens form synes i denne halv
skilsmissedagen kreerer drengen en fro
sentim entale historie at være gjort af
kost tilsat m idlet, som uanset måltidets
sam m e stof som kalligrafiens uanstrengte
uspiselige karakter for en stund bringer
og rene penselføring.
parterne sam m en igen. M en som i andre
Vi følger det nygifte par som vokser fra
af Zhangs små historier næres der ingen
illusioner: m irakelm idlet virker ikke trods den ihærdige indsats. Slutbilledet er fade
for broderens fremtidige velbefindende. Denne personlige udviklingshistorie er
ren som forlader lejligheden akkom pagne
bundet sam m en med det sociale liv som
ret af drengens utrøstelige gråd.
badeanstalten er ram m e om: en lokal og
Udvikling & afvikling. Et væsentligt tema,
kinesiske byrum . Her trives personlige
som Zhang har til fælles m ed andre øst
relationer, kam m eratskab og konflikter,
asiatiske fdm , er den uundgåelige konflikt
m en uanset graden af hhv. venskab eller
personlig sam hørighed i det traditionelle
mellem det traditionsbundne sam fund og
anim ositet er folk engagerede og næ r
det industrialiserede sam fund i en ver
værende. Faderen selv indtager en central
densdel hvor nyt m ø d er gam m elt i meget
rolle. H an er den, lokalsamfundets beboe
konkret forstand og indenfor en håndgri
re henvender sig til m ed deres ryglidelser
belig tidshorisont.
og ægteskabelige problemer, og han kan
I Badeanstalten (X iza o , 1999), som har indbragt instruktøren en række priser, skildrer Zhang en badeanstalt i et for
også optræ de som beskytter for en kunde, der trues af inkasso-haj er. Badeanstaltens liv er dog truet af udvik
stadskvarter til Beijing styret af en far,
lingen, da hele kvarteret skal saneres og
hans m entalt tilbagestående søn sam t den
give plads til et nyt indkøbscenter. Skønt
nyligt hjemkomne søn. Filmen indledes
personerne diskuterer, hvordan m an kan
m ed den bortrejste søns tilbagekomst til
forflytte badeanstaltens sjæl og liv til et
badeanstalten, da h an fejlagtigt tror, at
nyt liv i betonhøjhuse, skildrer filmen som
faderen er død. I det følgende skildres dels
sådan denne udvikling som noget u u n d
den psykologiske konflikt og udvikling
gåeligt og ganske uden sentim entalitet.
hos den tilbagevendte, dels et unikt og
Filmen portræ tterer m ed sympati dette
tru et socialt miljø, som ved filmens afslut
unikke sociale miljø, m en tager trods dets
ning rives ned og forsvinder.
forsvinden ikke parti im od udviklingen
Den hjemvendte søn er personifikatio nen af spændingen m ellem et vestligt
som sådan. Læst neutralt er der således tale om en
klædt Kina - i både bogstavelig og over
relativt traditionel psykologisk udviklings
ført forstand - og det traditionelle Kina.
historie. Læst mere kritisk synes filmen at
H an ankom m er således som den travle
slutte m ed en naiv og ’’systemadækvat”
businessm and fra Sydkina iklædt jakkesæt
forsoning af det bedste fra to verdener: et
og mobiltelefon. H an vender ikke tilbage
liberalt og højteknologisk industrisam
a f lyst, m en på grund a f af faderens for
fund, der bygger på det traditionelle Kinas
modede sygdom. M ødet m ed faderen,
menneskelige og kollektive sam m enhold.
som im idlertid ender m ed at dø af alder
En samm enstilling som dog kun i ganske
dom , og den retarderede, men kærlige
ringe grad problem atiserer de gensidige
broder, rykker dog ved sønnens nyerhver
eksklusionsmekanismer, som økonom isk
vede værdier: dvs. rigdom m en på m ateri
udvikling og social afvikling afstedkom
elle og m anglen på m enneskelige værdier.
mer.
Ved filmens afslutning forlader han såle
Filmens kvalitet beror dog ligeså meget
des badeanstalten m ed bevidstheden om
på Zhangs stilfornemmelse, som i
d et rige sociale rum som badeanstalten
Badeanstalten er mere traditionel end i
var centrum for, sam t et personligt ansvar
Spicy Love Soup. I Badeanstalten er der
Z hang Yang
næsten tale om tidens, stedets og h andlin
blanding af realisme og filmisk visualitet.
gens enhed, og det fortættede persongalle
Fastholder Zhang denne prunkløse
ri skaber klare personrelationer og psyko
hverdagsrealisme fra Folkerepublikken
logiske forløb. Desuden indbyder badean
m ed sam m e stilistiske sans, er han værd at
staltens fysiske miljø til naturlige visuelle
holde øje m ed som et værdigt alternativ til
abstraktioner, som tillader en forfriskende
den kinesiske fdms m ere episke tradition. M ikkel Eskjær
Film ografi
322
1998 1999
A iqing m ala tang/Spicy Love Soup X izao/Show er/B adeanstalten