Nr. 5. Juni/Juli 2014. Sek. kr. 69.00. Nok. kr. 64.00. DK kr. 59.50.
Fisk & Fri Magasinet for lystfiskere - www.fiskogfri.dk
Superfiskeri i Kolding Å Havørred i åen:
Sommeraborrer Tips & Tricks:
Nordsjællands kyster Havørred:
Tips til fladfisk fra båd Mød trollingmasteren 2014
Fisk & Fri ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk ◦ 1
Kære Læser Redaktion og administration Uraniavej 2 1. sal 1878 Frederiksberg C Tlf.: 33 11 14 88 www.fiskogfri.dk fiskogfri@fiskogfri.com Udgiver Fisk og Fri ApS Adm. Chefredaktør Søren Blok Honoré, sh@fiskogfri.com Tlf.: 33 11 17 11 Ansv. Chefredaktør Jens Bursell, jb@fiskogfri.com Tlf.: 30 70 02 36 Redaktionschef Andreas Aggerlund, aa@fiskogfri.com Tlf.: 28 89 15 55 Chefadministrator Morten Andersen, fiskogfri@fiskogfri.com Tlf.: 33 11 14 88 Layout Søren Blok Honoré Tegner Carsten Madsen Annoncer Søren Blok Honoré Tlf.: 33 11 17 11 Bogholderi/abonnement Tlf.: 33 11 14 88, fiskogfri@fiskogfri.xom Mandag - torsdag ml. 10.00 - 12.00 10 numre kr. 475,- / 5 numre kr. 265,Europa og Grønland - 10 numrer kr. 780,Oversøiske lande - 10 numre kr. 980,Løssalgsdistribution Bladkompagniet, Tlf.: 70 20 72 25 Manuskripter, fotos og tegninger, der indsendes uopfordret, returneres kun, når frankeret svarkuvert er vedlagt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte artikler og breve, som optages i bladet. For indsendt materiale garanteres ikke. Eftertryk kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Udlån og udlejning i erhvervsmæssig øjemed er forbudt. Prepress Bonni Danmark Kirschner Billedebehandling Andreas Aggerlund Tryk PE offset A/S
2 ◦ Fisk & Fra ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk
Både skarv og laks er en vigtig del af den danske natur, men naturen er ikke, hvad den var engang. Skarvenes naturlige prædatorer, som engang regulerede skarvbestandens størrelse – er stærkt decimerede – og det samme er laksebestandene. Skarven udgør en stor trussel mod laksene, fordi de spiser smolt i massevis, og Skjern Å, der har haft en ringe sæson, er et godt eksempel. Her skyldes det svigtende fiskeri sandsynligvis især det hårde prædationstryk fra skarv i isvinteren 2009-10 – kombineret med intensiveret garnfiskeri. Den ny rapport, ”Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv” fra DTU Aqua”, dokumenterer, at skarven gør et signifikant indhug i laksebestanden – og set med både lystfisker og samfundsøkonomiske briller er det alarmerende, at man bruger store ressourcer på at genetablere laksebestandene, hvorefter 50 % eller mere af de udtrækkende smolt ender i skarvmaver. I nogle områder skaber fuglene ingen eller få problemer, men i andre er det veldokumenteret, at den truer fiskebestandene. - Det er især her indsatsen skal lægges, fortæller Kaare Manniche Ebert – biolog hos DSF, som via skarvgruppen, der kommer med anbefalinger til den nye 2015 forvaltningsplan, har bedt landets førende skarvekspert vurdere nye initiativer, som kan begrænse skarvens negative påvirkning på sårbare fiskebestande. Men viden og gode ideer alene gør det ikke. Politikerne skal også afsætte ressourcer til en forvaltning, der i langt højere grad tager hensyn til fiskene. Det vil vi fokusere på i den nærmeset fremtid, slutter Kaare. Der er behov for at nytænkning – som fx en meget kraftig decimering af skarvbestanden i netop Ringkøbing Fjord. Det vil næppe have nogen overordnet effekt på skarvbestanden – men en kæmpestor positiv effekt for den sårbare laksebestand, der har et enormt rekreativt og socioøkonomisk potentiale – ikke blot for de lokale, men for hele Danmark. Læs mere om skarvproblematikken på side 88. Fisk & Fris sommernummer byder desuden på masser af god inspiration til sommerens fiskeri – og vi inviterer dig på fiskeri efter alt fra multer, regnbuer og havørreder til fladfisk, gedder, aborrer og storlaks. God sommer – Jens Bursell
Artqikler 4 En Forårsdag på toppen
8.
8 Jagten på Storlaksen 15 Aborrens ABC 18 GrejNyheder 20 Som skræddersyet til lystfiskeri 22 Nye tider ved Vesterled
4.
18.
15.
20.
22.
Fisk & Fri ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk ◦ 3
Kystguide Nordkysten:
En Forårsdag på toppen Tag med en af de skrappeste drenge fra den sjællandske Nordkyst Søren Danboe på en rundtur til nogle af områdets mest kendte, men stadig utroligt givende havørredpladser.
JUNGLETROMMERNE har buldret voldsomt i nogle uger, og mange af rytmerne er kommet fra nord. Eller mere direkte; den sjællandske nordkyst har i det tidlige forår fisket virkelig godt. Måske det skyldes, at foråret i år er mere normalt - ikke som de foregående år, hvor isen først slap langt ind i april. Jeg har ikke kunnet deltage i sølvfesten i år, indtil i dag, men nu er chancen her endelig, og det skal udnyttes. Det ser lovende ud, da jeg som det første tjekker vejret,
da jeg slår øjnene op - og forventningerne er allerede høje. Det er en dedikeret havørredfisker, i form af Søren, jeg lidt senere møder, så forventningerne bliver bestemt ikke mindre. Sjældent har jeg mødt en mand, der har indrettet sin tilværelse så meget efter jagten på havørreden. Søren fisker over 300 dage om året! For at få regnestykket til at gå op, har Søren valgt at arbejde på skæve tidspunkter. Det betyder, at han kan fiske hver dag, mens resten af familien er af sted på ar-
4 ◦ Fisk & Fri ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk
bejde og i skole. Da jeg spørger ham, hvad der driver hans passion, siger han, at det er hans måde at lade batterierne op på. Det er tydeligt, at han har fornemmelse for, hvor tingene sker lige nu, og jeg er sikker på, at jeg har fundet den rette mand til en god dag på kysten, da vi sætter kurs mod første stop på dagen. Hold lige ind her, jeg skal lige have nogle cigaretter, siger han på vejen. Jeg ryger ellers ikke til daglig, men når jeg fisker er det en stor del af det, smiler han. Med tanke på at
Mågerne jagter stadig tobiser derude, da jeg lander dagens første fine havørred.
han for mindre end 30 minutter siden fortalte mig at han fiskede stort set hver dag, kan jeg ikke lade være med at smile lidt af den sidste sætning. Men sådan er Søren, herlig, lige til og bramfri.
SMIDSTRUP STRAND er det første stop på dagen. Den helt centrale og kystnære parkeringsplads findes forenden af Sognevej, en sidevej til hovedvej 237, Smidstrup Strandvej. Fra parkeringspladsen går man direkte ned på stranden. Solen er
endnu ikke brændt helt igennem morgendisen, og den lette nordøstenvind føles stadig lidt kølig, da vi kommer ned til vandet. - Det er en god ide at begynde fiskeriet allerede lige nedenfor parkeringspladsen, og så fiske sig østover, siger Søren. - Det har ofte givet fisk, når man har fisket sig ned mod den ellers mere interessante pynt længere nede af stranden. Jeg kan tydeligt se, hvad han mener. De første par hundrede meter består af mindre sten og tang, som er oplagt til lidt hurtigere ”maskinFisk & Fri ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk ◦ 5
mer. Lige nedenfor trappen findes et meget dybt badekar med blæretang og sten ud mod sandrevlen, som ligger længere ude. Mod vest er det muligt at komme helt ud og gå på sandrevlen. Mod øst er der gode og afvekslende stræk hele vejen tilbage mod Munkerup.
UDSHOLT STRAND finder vi for enden af Fyrrestien, et meget yndet udflugtsmål om sommeren, men i dag har vi det hele for os selv. Det er midt på formiddagen, solen har fået fat, og foråret varmer hurtigt kroppen op på vej ned mod vandet. Pladsen er kendetegnet ved spredte større sten og blæretang, som støder op til en klart afgrænset sandrevle længere
Tag på Nordkysten fiskeri”, og det er let at vade her, da man kan gå på flad sandbund. Sten og tang, skaber sammen med det badekar, der findes her, en form for tragt, som leder havørrederne meget tæt på land. Derfor er det også oplagt at benytte fluestangen på denne plads. Cirka 500 meter ned af stranden mod øst kommer man til en lille pynt, som er
værd at fiske ekstra intensivt. Herefter bliver det lidt mere lavvandede sandede bundforhold.
NAKKEHOVED FYR Nogle få kilometer øst for Smidstrup Strand er en oplagt plads at besøge, en dag, hvor fiskene ikke lige er på Smidstrup. Forholdene er væsentligt anderledes, blandt andet med en del strøm, og disse ændrede forhold kan gøre udslaget. Det er sjældent nødvendigt at flytte sig langt for at opleve en helt anden situation - især i forårsmånederne, hvor fiskene ofte bevæger sig rundt i sti-
6 ◦ Fisk & Fra ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk
Har du har fået mod på at overliste Nordkystens havørreder, men er i tvivl om hvilke pladser, der rykker netop nu, så tag forbi Rodes Fiskerishop i Humlebæk, som har ligget her i 25 år. De har stor erfaring med området og et kæmpe lokalkendskab. Her vil de altid være opdaterede på hvilke pladser, der fisker godt. Derudover vil de også være behjælpelige med valg og salg af grej. Det gælder både på deres hjemmeside; www.fiskerishop.dk, og i deres velassorterede butik, som ligger på Humlebæk Strandvej 95, 3050 Humlebæk.
ude. Længere mod vest er der flere mindre stenrev, som stikker ud med spændende badekar på begge sider af disse. Allerede da vi tager det første kig ud over vandet, lige nedenfor parkeringspladsen, ser vi mågerne slå ned ude over sandrevlen et stykke ude. Vi er ret enige om, at det må være tobiser de jager med stor intensitet. Spændingen stiger, og der skal da heller ikke mange kast til før det første lille slag indfinder sig på mit blink. Kastet efter er der fast fisk helt ude i kastet på sandrevlen. Mågerne jagter stadig tobiser derude, da jeg lander dagens første fine havørred. Søren har en hvid zonker efter bombardaen, men den falder havørrederne ikke for. Dog har han flere fisk med helt inde og vende uden de vil hugge. Jeg fortsætter med blinket og kort tid efter den første landede fisk, er der igen bud efter det. En lidt større havørred har taget blinket ude over sandet. Søren skifter hurtigt til en hjemmebundet tobisflue, og det resulterer i at vi nogle få kast efter begge står med fast fisk.
gennemgåede pladser er dette en let fremkommelig plads, hvor det er nemt at vadefiske. Man vader på sandbund og kaster ud over mørkere partier, hvilket derfor gør det oplagt med blink s åvel som med fluestangen. Generelt foretrækker Søren Nordøstenvind på alle pladser heroppe, dog ikke for kraftig, da vandet relativt hurtigt kan plumre op, men op til 6 m/sek er ingen hindring. Gennemgående for alle de nævnte pladser er, at de har ændret dramatisk udseende efter de voldsomme efterårsstorme, der drev henover landet i efteråret 2013, fortæller Søren. - Der er kommet væsentligt større områder med sand, og meget af tangen er skyllet væk, mens stenene er sandede til. Når det så er sagt, kan de ændrede forhold også betyde nye, endnu uudforskede stræk, så kom ud og lav noget opsøgende arbejde slutter han.
7. TANGVEJ er navnet på pladsen, som sjovt nok ligger for enden af 7. Tangvej. Pladsen kaster hvert år mange fisk af sig. Mod vest er der udlagt større sten som kystsikring, hvor det ofte er oplevet, at ørrederne søger føde langs med - især i nattetimerne. Så gør dig selv en tjeneste og fisk disse grundigt af, inden fiskeriet fortsætter udover. Generelt er der på hele strækket store sten og huller. Vær opmærksom på fredningsbæltet ved udløbet af Pandehave Å vest for 7. Tangvej. Som de øvrige Fisk & Fri ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk ◦ 7
Udlandet - Yokange:
Jagten på Storlaksen Hvorfor er vi fascinerede af storlaks? Hvad er det, der får os til at rejse til verdens ende i jagten på Salmo Salar, som bryder gennemsnitsvægten? Og...skal man bruge en anden taktik, hvis målet er storlaks? Forfatteren er selv blevet inficeret med storlaksebacillen, og vil i denne artikel prøve at besvare nogle af disse spørgsmål. ER DET BARE RENT HELD, når man kroger en storlaks, og dermed er det ikke nødvendigt med en særlig tilgang eller teknik? Kan man bare fiske, som man ville gøre normalt, uden nogen speciel tilpasning til store laks kontra laks i mindre størrelser eller ej? Det korte svar er: Jeg er overbevist om, at der er en særlig tilgang, strategi, teknik, tankegang og særligt grej til at fluefiske storlaks. Og ja, selvfølgelig kan du (og på rette tid og sted) kroge en + 10 kilo laks med din vanlige tilgang, udstyr osv. Men det er velkendt faktum, at der er meget færre storlaks i enhver laksebestand i en elv, så hvorfor ikke optimere din tilgang 100 % efter disse trofæfisk? Jeg vil prøve at give dig nogle idéer og koncepter hér, men som altid er der ikke nogen faste regler i laksefiskeri, hvilket i realiteten betyder: Lær reglerne at kende, og bryd dem så! GREJ OG GEAR Stor laks = store stænger, 15-16 fod, klasse 10-11-12 osv., er en forestilling, jeg hyppigt stø8 ◦ Fisk & Fri ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk
der på. Jeg er uenig. Det er ikke størrelsen på laks, der dikterer en stor stang, kraftig line og mere til. Med tilstrækkelige færdigheder, erfaringer og den altid påkrævede portion held bør du ikke have problemer med at fighte og lande en stor laks på en tohåndsstang klasse 8 for eksempel. Lee Wulf er selvfølgelig en legende i forhold til at lande store laks på bittesmå enhåndsstænger, men det er/ var måske ekstremt. Pointen er, at det er forholdene ved elven og dennes karaktertræk, der dikterer størrelse og type af stang, hjul og line. Så ja, på stor kraftig forårselv lige efter den største snesmeltning er der al mulig god grund til at bruge det svære skyts, fx 15 fods stænger, 11 line osv. Du får brug for at kunne tackle en vild og voldsom flod med frådende fosser og fiske med store, synlige fluer. Men der er ikke nogen grund til at blive med dette tunge skyts, når vandstanden falder og bliver mere håndterlig. Faktisk vil du blive mindre fysisk træt og få bedre præsentation af
Den smukke og blanke hunlaks på godt over 10 kilo blev taget på et sted, man sandsynligvis aldrig vil fange en lille laks.
fluen og fluelinen med lettere grej, fx en 13 fods 8/9, som jeg brugte på Yokanga. Tilpas først og fremmest dit udstyr til forholdene, og dernæst til størrelsen på laksene.
Skagit-liner Der bliver snakket meget om Skagit-liner blandt laksefiskere i øjeblikket, og det virker til at være “mode” blandt nogle lige nu. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt er faldet for konceptet endnu, men på den anden side så har jeg heller ikke fisket nok med Skagit-liner til at kunne lave en ordentlig evaluering. For nylig så jeg disse liner i aktion via Allan Overgaard og lokale canadiere på en steelhead-tur til British Columbia, og der
er ingen tvivl om, at de relativt tunge og lange 15 fods tungsten T-tips var effektive under den høje vandstand og det farvede vand, som vi løb ind i på turen. Det må helt sikkert kunne overføres under visse forhold ved atlanterhavsfiskeriet på en elv som f.eks. Yokanga. Et sted, hvor jeg kan se en Skagit-montering for mig med et kort flydende skydehoved/klump og en meget tung og lang synkespids (T20, T15) er her: Yokanga flyder lidt ligesom, det er henover en trappestige, der er lagt ned. Lange, stille søagtige stræk bliver brudt af lange eller korte, stejle og hurtige fald med stryg, derefter igen stille “søer”. Mange laks, dvs. storlaks tager de bedste hvilepladser og er dermed potentielle “takers” i Fisk & Fri ◦ Nr. 5/2014 ◦ www.fiskogfri.dk ◦ 9