Velkommen til
Andelsforeningen Julsøparken
Kære, nye beboer
– velkommen! I denne pjece kan du danne dig et hurtigt overblik over de mest basale informationer.
Bestyrelsens fællesmail Har du spørgsmål til bestyrelsen, er du altid velkomment til at kontakte dem på denne mail: julsoparken.bestyrelsen@gmail.com Det er også til denne mail, du kan sende evt. udlæg, hvis du fx har stået for indkøb til et fællesarragement eller har haft en håndværker på besøg, hvor foreningen skal dække. H U S K ! Kontakt altid bestyrelsen inden du bestiller en håndværker, så du er helt sikker på, om det er en udgift du selv eller foreningen skal dække.
Administrator Advokatfirma: Abel & Skovgård Larsen Kontaktperson: Susanne Skaarup, Ejendomsadministrator D: +45 89 31 91 32 Telefontid: Mandag‑fredag: 09.00‑11.00
Revisionsfirma Revision 2 info@revision2.dk Telefon: (+45) 8744 8744 www.revision2.dk
Generel info Husorden I foreningen har vi ingen husorden – vi opfordrer i stedet til at man snakker med sin(e) nabo(er), hvis der er noget, man er generet af. De fleste kan fint forstå og respektere, at det fx er uhensigtsmæssigt, at holde fest på en hverdag – eller bruge eldrevet værktøj sent om aftenen. Men vi har alle forskellige grænser. Så længe der ikke er tale om gener, der er vedtægtsstridige, har bestyrelsen ingen myndighed til at bestemme eller afgøre noget ved nabodisputser.
Facebookside Andelsforeningen Julsøparken har ikke en hjemmeside – men vi har en facebookside. Gruppen er privat, men du kan finde den ved at søge på Andelsboligforeningen Julsøparken og anmode om medlemsskab. Og så sørger en af administratorerne for at godkende dig. H U S K ! Facebookgruppen er et sted, hvor vi deler tips, service-oplysninger og generel info om foreningen m.m. Det er ikke til brok. – Det er fx en god idé at skrive dér, hvis du har stillet noget ud til Storskrald på fortovet/parkeringspladsen og vil gøre folk opmærksom på, at de helst ikke skal parkere foran (så dem der skal afhente ikke kan komme til).
Ting kan man kan søge om at lave til sin bolig Udestuer | Terrasser | Hegn Som du kan se, har visse boliger en lille havestue – andre har et plankeværk, eller en træterrasse. Det er ting, du kan søge om lov til – så længe du overholder de krav, der er vedtaget i foreningen. Kontakt bestyrelsen, hvis du vil vide mere.
Generel info Håndværker-aftaler I forbindelse med udskiftning/reperation af de ting, som foreningen betaler for (fx varmevekslere), har vi indgået samarbejde/pris-aftaler med visse håndværkere. Disse kan selvfølgelig skifte med tiden, så kontakt bestyrelsen og hør, om der i det konkrete tilfælde er nogle bestemte, du skal bruge – eller om du selv må indhente et tilbud.
Affaldssortering Storskrald: sættes ud aftenen før på selve parkeringspladsen – ellers tager storskrald det ikke med. Skriv gerne på facebook gruppen, så der ikke holder parkerede biler i vejen. Papir: Langs gavlen ved nr. 436 står der papircontainere. Her kan du putte; aviser, reklamer, bøger, papæsker, æggebakker m.m. OBS: Ingen papkasser eller pizzabakker. Restaffald: Ved cykelskuret/redskabsskuret finder du containere til restaffald; husk at snøre posen godt og sikre dig, at du ikke har puttet glas eller andre ting i, som skulle have været i de andre containere.
OBS: Restaffald tømmes fredag Glas, plast, metal tømmes torsdag – på disse dage ingen parkering foran kantstensrampen. Papircontainerne tømmes torsdage Undgå parkering ved rampen på disse dage.
Haveaffald: Det er også for enden af cykelskuret, at du finder en container til (mindre) have-affald.
Parkering Vi har ikke faste parkeringspladser i foreningen. Vi opfordrer til, at man forsøger at vise hensyn og begrænse sig – der er reelt kun plads til én bil pr. bolig. Skal man holde et større arrangement, kan det være en god idé at bede gæsterne om at finde parkering længere nede ad vejen, hvor der er flere større parkeringspladser til rådighed.
Græsslåning Foreningen har i sommerhalvåret en fælles græsslånings-ordning, hvor hver bolig står for at slå græs ca. 2 gange på et år. Passer ugen/ugerne dårligt, er man velkommen til at bytte internt med andre.
Se mere på: www.kredslob.dk/produkter-og-services/genbrug-og-affald/sortering
Container til glas, hård plast og metal findes også ved cykelskuret
Redskabsskur / Cykelparkering / Fællesskur Infotavlen: På gavlen af cykelskuret hænger infotavlen. Her hænges fx opslag om fællesarrangementer i foreningen og vores græsslånings-plan (den deles også ud i postkasserne). Det er ikke alle, der er på facebook, så husk også at annoncere begivenheder her. I skuret finder du masser af haveredskaber til fælles benyttelse. Husk at lægge den tilbage, når du er færdig – og sæt det til opladning, hvis du har brugt batteridrevet værktøj. Her kan du også finde flag til flagstangen, finde partytelt til låns – skriv gerne på FaceBook og på infotavlen, at du ønsker at reservere det. Har du ikke ved overdragelsen af din bolig fået en nøgle til skuret, så henvend dig til bestyrelsen; de har ekstra.
Bålplads / brænde Der er som regel brænde på pladsen, men ellers er det noget man selv sørger for. Bålpladsen må benyttes af alle i foreningen – det kan fx være der, vi holder Sankt Hans.
Hvis uheldet er ude og et vandrør springer eller lækker Sådan lukker du for vandet + hvad er de forskellige afløb til.
Hovedhanen Drikkevand, bruser etc.
Fjernvarmevand ind/ud varm-ind (Rød) kold-ud (Blå) (radiator samt vand til varmeveksler)
Afløb: Lille er til vask, vaskemaskine/tørretumbler. Stort er til et WC.
Deltagelse i fælleskabet Kære beboer Vi har gennem tiden haft flere forskellige udvalg og arrangementer. Disse har man mulighed for at tilmelde sig. Skulle du sidde med en kreativ idé eller et ønske om at afholde noget, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til bestyrelsen. Det kunne fx være, du ønskede at stå for en grill-aften eller en fastelavnsfest; du har mulighed for at få udgifterne til dette dækket (med op til 1.000 kr.), såfremt arrangementet er åbent sig til alle i foreningen. Husk at et arrangement ikke kun skal opslås på facebook, men også skal annonceres på infotavlen – eller i folks postkasser. Man skal huske søge bestyrelsen om tilskuddet inden arrangementet.
Du kan altid skrive til den siddende bestyrelse på:
julsoparken.bestyrelsen@gmail.com
Andelsforeningen Julsøparken Du kan altid skrive til den siddende bestyrelse på:
julsoparken.bestyrelsen@gmail.com