Kommunisme Folk tror hvad de vil tro

Folk tror, hvad de vil tro

Den tyske forfatter Eugen Ruges seneste

roman handler om Stalintidens udrensninger. Den er baseret Wpå hans bedsteforældres historie. De overlevede kun med nød og næppe

Adam Paulsen

historie@k.dk Stalintiden hviler som en tung skygge over den tyske forfatter Eugen Ruges familiehistorie. Ruges bedsteforældre tilhørte den hårde kerne af tyske kommunister, der emigrerede til Sovjetunionen efter Hitlers magtovertagelse. Her arbejdede de for Kominterns efterretningstjeneste, indtil de i 1936 blev suspenderet fra tjeneste og interneret, mistænkt for kontrarevolutionær virksomhed. At de begge overlevede det, må nærmest betegnes som et mirakel. I over et år afventede de deres skæbne bag forgyldte tremmer på hotel Metropol i Moskva. Efter 477 dage blev de uden forklaring smidt ud af landet og kom via Paris til Mexico. Først i 1952 vendte de tilbage til Europa og bosatte sig i DDR.

Deres to sønner var mindre heldige. Efter Hitlers overfald på Sovjetunionen i juni 1941 blev Eugen Ruges far på grund af sin tyske herkomst deporteret først til Kasakhstan og siden til Ural, og her, i udkanten af Gulag, i en af de ”frie” bosættelser, hvor fangerne havde lov til at leve sammen med deres familier, kom Ruge til verden i 1954 som søn af en ”evigt forbandet” og hans russiske kone.

Da den vesttyske kansler Konrad Adenauer under sit forsoningsbesøg i Moskva i 1955 udvirkede frigivelsen af de sidste tyske krigsfanger, blev også Wolfgang Ruge løst fra sin stavnsbinding og kunne forlade straffelejren. Ligesom sine forældre valgte han at bosætte sig i DDR, hvor han blev en velrenommeret historiker.

Eugen Ruge fortæller i sin nye roman om bedsteforældrenes ufrivillige ophold på hotel Metropol i 1936-38. ”Metropol” bygger på sagsakter fra Det Russiske Statsarkiv for Sociopolitisk Historie. ”Jeg kendte i forvejen noget af historien fra min far,” fortæller Ruge. ”Min far vidste til gengæld ikke, at hans mor blev beskyldt for at have været ven med en folkefjende, der blev dømt til døden i den første store skueproces. Det fandt jeg først ud af, da jeg fik adgang til sagsakterne. Det var en af min fars gamle kolleger, der efter hans død i 2006 gjorde mig opmærksom på, at der muligvis kunne eksistere en kadresagsmappe.”

Trods udsigterne til en lang kamp med det russiske bureaukrati rejste han derfor til Moskva for at undersøge sagen, og til sin store overraskelse havde han heldet med sig: ”Det forholder sig nemlig sådan, at dokumenterne fra Kominterns efterretningstjeneste er hemmelige. Men absurd nok kan man altså godt få lov til at se de sagsakter, der vedrører Kominterns medarbejdere. De har været åbne siden Gorbatjov.”

Han gætter derfor på, at der ligger mere i arkiverne, end han har fået adgang til. ”Hvad den anden del indeholder, ved jeg ikke. Men det fremgår ret tydeligt, at der mangler noget, siger han, og i betragtning af, hvad Kominterns efterretningstjeneste lavede, er det ikke så underligt: ”Det var jo den organisation, der efter den russiske revolution i 1917 havde til formål at udbrede verdensrevolutionen

Den store udrensning

Stalins undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere i 1936-38, der kostede mindst 700.000 menneskeliv.

Gulag

Sovjetisk tvangsfangelejrsystem, etableret efter den russiske revolution

Kadre

og understøtte kommunistiske partier og illegale grupper overalt i verden med penge og våben. De bortførte folk og har sandsynligvis også likvideret forrædere. Derfor er en del af akterne stadig hemmelige. Det er jo ikke exceptionelt for Rusland, stater har deres grunde til at hemmeligholde den slags materiale,” kommer det fra den tyske forfatter.

Tavsheden efter Stalin

I DDR kunne man ikke tale højt om Stalintidens forbrydelser. I Eugen Ruges familie var det kun faren, der fortalte om sine oplevelser som tvangsarbejder i Gulag, og vel at mærke kun til sine allernærmeste. Hans forældre fortalte derimod aldrig om deres fortid i Moskva under de store udrensninger. Af samme grund vidste Ruges far heller ikke ret meget om, hvad de var mistænkt for. Skammede de sig? Det vil Ruge ikke afvise, men han tror ikke, at det var den primære årsag. Først og fremmest ”ville de ikke miste det, de havde,” lyder hans forklaring. ”Heller ikke efter Stalins død, efter at billederne af ham forsvandt fra aviserne, havde partiet noget ønske om, at man talte om stalinismens forbrydelser, og det accepterede mine bedsteforældre, fordi de for enhver pris ville forblive i denne kreds, i det fællesskab, de tilhørte. Det er der ikke noget specielt kommunistisk i. At opgive alt det, man er en del af, er meget, meget svært. Og de fleste har ikke villet risikere deres tilhørsforhold til partiet og deres partifæller.”

Troen på sagen er et gennemgående motiv i ”Metropol” og spiller især en rolle i romanens fremstilling af Vasilij Vasiljevitj Ulrikh, der var øverste dommer under skueprocesserne. I Ruges portræt er han en kynisk, brutal mand, der uden at blinke afsiger den ene dødsdom efter den anden. Alligevel lader Ruge ham nå frem til en plausibel forklaring på, hvorfor ingen siger fra over for dette vanvid. Vasilij Vasiljevitj indser, at folk tror, hvad de vil tro, og derfor ikke er modtagelige for argumenter. ”Det er lidt simpelt udtrykt, men sådan ser han det. Selvom det er en massemorder, der når til den erkendelse, er der utvivlsomt noget rigtigt i det. Interessant nok ligger han samtidig selv under for denne lov.

Han anser sig selv for at være mere moralsk end sine dommerkolleger, fordi han ikke forgriber sig på kvinder, der er gift med politiske fanger. Da medlidenhed eller forsømmelighed på et tidspunkt gør, at han er lige ved ikke at dømme en kvinde til døden, anser han det ligefrem for en særlig moralsk handling, at han ombestemmer sig og dømmer hende til døden. Han når i løbet af processerne at underskrive 30.000 dødsdomme, men opfatter alligevel sig selv som moralsk overlegen. Også en massemorder som Vasilij Vasiljevitj tror på det, han vil tro på.”

Eugen Ruge

Tysk forfatter født i 1954. Hans romaner er oversat til flere end 30 sprog, og han har modtaget flere priser for sit forfatterskab. På dansk er udkommet ”I tider med aftagende lys” (2012) og ”Metropol” (2021). De kommunistiske processer

Mange europæiske intellektuelle gik langt i deres forsvar for Stalin og Sovjetunionen. En af dem optræder også i ”Metropol”, den i samtiden verdensberømte forfatter Leon Feuchtwanger. Feuchtwanger tror virkelig på, hvad han ser. Allerede efter første procesdag skriver han i Pravda, at der er tale om en værdig proces, og at de anklagedes skyld er entydigt bevist, og da han vender hjem, udgiver han rejsebogen “Moskva 1937”, som er en apologi for Stalin. ”Feuchtwanger var hverken dum eller bange eller ondsindet. Han var en venstreorienteret intellektuel, der sympatiserede med kommunismen. Han ønskede at skabe en bedre verden.Han var eller gjorde sig blind for, hvordan det skete, og kom på den måde til at retfærdiggøre og understøtte en af de største forbrydelser i det 20. århundrede.” J

0 Under den såkaldte store udrensning i 1930’erne blev der holdt flere processer mod modstandere af den sovjetiske stat, som skulle forestille at være objektive, men som var afgjort på forhånd. Her ses en af dem. – Foto: Ritzau Scanpix.

En helt ny danmarkshistorie

Danmarkshistoriens vigtigste begivenheder fortalt af forskere i et lettilgængeligt sprog. 100 bøger a 100 sider på 100 måneder bygger bro mellem fortid og nutid. Læs mere om serien på 100danmarkshistorier.dk

1589

Messepris 1 bog 70 kr.

Louise Nyholm Kallestrup100 danmarkshistorier For godt 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være alle vegne. Hen over blot fem år blev mere end halvdelen af alle danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer kunne man lugte brændt menneskekød. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både 3 bøger 150 kr. Normal stykpris 100 kr. (vejl.) vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Troldfolk og hekse generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje. Louise Nyholm Kallestrup, lektor i historie på Syddansk Heksejagt Universitet, kaster lys over et kulsort kapitel af historien, –hvor hekse i flammer ikke kun var et sankthansfænomen. 1589

100 danmarkshistorier

Jakob Ørnbjerg

1908

Aarhus Universitetsforlag 100 danmarkshistorier I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede Aarhus Universitetsforlag på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi krydset klinger om lige siden.

Det vilde

sildeHeksejagt_Omslag_aw.indd 1

boom

Overskrid grænsen til Danmarks eksotiske enklaver med Garbi Schmidt, migrationsforsker fra Roskilde Universitet, der guider dig igennem indvandringens farverige aftryk. Aarhus Universitetsforlag

1753

100 danmarkshistorier

100 danmarkshistorier Louise Nyholm

I 1753 skete der et tragisk uheld på fregatten Falster, mens den lå for anker ud for Marokkos kyst. Skibet, der befandt Kallestrupsig i Nordafrika for at aflevere kongelige beskyttelsespenge til lokale pirater, brændte, og flere søfolk druknede. Den unge søkadet Peter Schiønning var med og noterede detaljerne i sin dagbog, som giver et unikt indblik i den danske flådes storhedstid. Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den Hekse nihalede kat. Dengang fandtes der rigtige søfolk. Stik med til søs, når historiker Jakob Seerup fra Bornholms Museum besynger den periode, hvor Danmark virkelig udmærkede sig på de syv verdenshave. -jagt

Aarhus Universitetsforlag

Flåden_omslag_AW.indd 1

Garbi Schmidt Den første ghetto –1908

Aarhus Universitetsforlag

1962

100 danmarkshistorier

Garbi Schmidt100 danmarkshistorier I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Den Statsministeriet, og overskriften lødHvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens første blændende brændstof. På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

ghetto

Aarhus Universitetsforlag

Jakob Seerup Flåden –1753

Aarhus Universitetsforlag

1349

100 danmarkshistorier

100 danmarkshistorierJakob

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man Seerupfik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer. Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie. Flåden Aarhus Universitetsforlag

Fra Pest til corona_Omslag_aw2.indd 1 09.10.2020 11.01

Casper Sylvest Atomfrygt –1962

Aarhus Universitetsforlag

1782

100 danmarkshistorier

Casper

100 danmarkshistorier I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og Sylvest største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men dette søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, Atom må andre som regel være meget fattige og undertrykte. Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt. -frygt Kan I forlænge/klone til venstre og bund, så der er nok til ombuk?

Aarhus Universitetsforlag

”Aarhus Universitetsforlags blomstrende og velredigerede serie”

Weekendavisen

Morten Arnika Skydsgaard Fra pest til corona –1349

Aarhus Universitetsforlag

100 danmarkshistorier

Morten Arnika Skydsgaard Fra 2013 100 danmarkshistorier pest til corona

Klik, klik, klik = skilt. Fra den 1. juli 2013 kunne danske par logge ind med NemID på borger.dk og opløse deres ægteskab på få minutter. NemID-skilsmisse var kulminationen på en lang udvikling, der i løbet af 1900-tallet ændrede skilsmisse fra en sjælden, besværlig og ofte skamfuld begivenhed til et massefænomen. Ægteskabet viser sig i perioden som en kampplads mellem stridende opfattelser af god moral, Aarhus Universitetsforlag forskellige samlivsformer og barnets tarv. Nogle sætter lighedstegn mellem skilsmisser og sædernes forfald og frygter, at de underminerer samfundets sammenhængskraft. Andre tolker dem som et tegn på øget ligestilling, frigørelse fra indskrænkede kønsroller og en stræben efter et bedre liv.

Slå følge med Karen Vallgårda, lektor i historie ved Københavns Universitet, når hun skiller mere end 100 års ægteskabelig lykke ad stykke for stykke.

21.04.2021 15.36

Niels Brimnes Slaveejerens død –1782 100 danmarkshistorier

Niels Brimnes

Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

SlaveejerensSkilsmisser_omslag_aw.indd 1 død

Karen Vallgårda Skilsmisser –2013

14.09.2021 16.02

Aarhus Universitetsforlag

100 danmarkshistorier

Karen Vallgårda Skilsmisser

Aarhus Universitetsforlag