1 minute read
VELKOMMEN TIL RØDDING
by kskjoeth
Med denne folder vil vi ønske dig hjertelig velkommen til Rødding og håber vi kan guide dig til at finde de oplysninger, som du har brug for, uanset om du er tilflytter, på besøg i byen eller måske på højskolekursus.
Rødding er en by, som giver muligheder for både at engagere sig, være aktiv og nyde det flittige forenings- og kulturliv, men også for at nyde naturen, der rammer byen ind fra alle fire verdenshjørner. Rødding er kendetegnet ved at være en handelsby på landet. Her snor bækken sig gennem byen fra øst, glider ind under bymidten og risler videre ud mod vest gennem højskoleengen.
Advertisement
Vi er stolte af at være en del af en Grundtvigsk historie, som betyder at byen i dag har såvel en højskole, efterskole og en friskole samt en frimenighed. Derudover har Rødding folkeskole, idrætscenter og biograf, og der er kort afstand til en spændende by som Ribe, samt Vadehavet.
I kan her læse om byens liv og institutioner og om de mange aktiviteter, der findes i byen.